Dagens Dikt
Et daglig dikt til glede.torsdag, desember 25, 2008
GLEDELIG JUL!
JEG TAR DET MED RO I JULEN MEN KOMMER
TILBAKE STRAKS VI ER UTE I JANUAR.
VELKOMMEN TILBAKE DEN 1. JANUAR 2009.
STEN ERIK S.
tirsdag, desember 23, 2008
GOD JUL !
I dag sender jeg en julesang jeg husker så godt fra dengang
jeg var liten. Vi gikk rundt juletreet hjemme på julekvelden
og sang den også på juletrefester i romjulen. Slike
juletrefezter er vel kanskje blitt borte nå. Synd.
Marie Wexelsen:
JEG ER SÅ GLAD HVER JULEKVELD.
Jeg er så glad hver julekveld
for da ble Jesus født,
da lyste stjernen som en sol,
og engler sang så søtt.
Det liie barn i Betlehem
han var en konge stor
som kom fra himlens lyse slott
ned til vår arme jord.
Nå bor han høyt i himmerik
han er Guds egen sønn,
som husker alltid på de små
og hører deres bønn.
Jeg er så glad hver julekveld
da synger vi hans pris
da åpner han for alle små
sitt søte paradis.
Da tenner moder alle lys,
så ingen krok er mørk
hun sier: stjernen lyste så
i hele verdens ørk.
Hun sier at den lyser enn
og slokner aldri ut,
og hvis den skinner på min veg,
da kommer jeg til Gud.
Hun sier at de engler små
de synger og i dag
om fred og fryd på jorderik
og om Guds velbehag.
Å gid jeg kunne synge så,
da ble visst Jesus glad
ti jeg jo også ble Guds barn
engang i dåpens bad.
Jeg holder av vår julekveld
og av den Herre Krist,
og at han elsker meg igjen,
det vet jeg ganske visst.
: : : : : : : : : : : : : :
Ja - dette var en av de mange julesangene
fra dengang jeg var barn. Den sitter i minnet og
bringer tilbake mange god bilder fra koselige
julekvelder med mor og far og min bror.
Det gjør godt å huske tilbake.
ØNSKER DERE ALLE EN GOD JUL.
mandag, desember 22, 2008
GOD TIRSDAGS MORGEN.
I dag et nydelig dikt sendt inn av
en trofast leser i Tronheim.
En ntakk til henne og GOD JUL!
JULEKVELD Dagny Tande Lid
Det er en vakker vinterkveld.
Så stille står de nakne trær.
I mørket er et under nær.
Det under at en kirkegård
hvor frossen ligger grav mot grav
forvandles til et flammehav.
En etter en glir skygger frem
og stanser ved et elsket sted.
Der blir et snøhvitt lys satt ned.
Så blir en veke varsom tent.
Og flammen er det ingen vet
om tause hjerters kjærlighet.
En levende står hos en død,
og bånd som engang bandt de to
blir julekveld en himmelbro.
Et jordisk lys. En stjerne tent.
Et håp som når et sorgtungt sinn
når julens budskap ringes inn.
: : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
søndag, desember 21, 2008
GOD MANDAGS MORGEN.
Julen nærmer seg og juletreet står pyntet i studen.
I dag en sang nettopp om juletreet.
Sangen er skrevet av Johan Krohn.
DU GRØNNE GLITRENDE TRE, GOD DAG!
Du grønne, glitrende tre, god dag!
Velkommen du som vi ser så gjerne.
Med julelys og med norske flagg
Og høyt i toppen den blanke stjerne.
Ja, den må skinne,
for den skal minne
oss om vår Gud.
Den første jul i et fremmed land
sin store stjerne Vårherre tendte;
den skulle vise vår jord, at han
den lille Jesus til verden sendte.
I stjerneglansen,
gikk engledansen
om Betlehem..
Om Jesusbarnet fortalte mor
så mangen aften vi satt der hjemme.
VI kan hans bud og hans milde ord
vi vet at aldri vi dem må glemme.
Når stjernen skinner
om ham oss minner
Vårt Juletre.
; ; ; ; ; ; ; ; ;
HA EN GOD DAG !
torsdag, desember 18, 2008
GOD FREDAGS MORGEN
Jeg husker mange julesanger fra dengang jeg var barn.
Ett av dem var denne julesalmen som det var en
fornøyelse å synge:
Den er diktet av den kjendte dikter presten Gundtvig.
KIMER I KLOKKER.
Kimer, I klokker, ja kimer før dag i det dunkle.,
Tindrer, I stjerner, som englenes øyne kan funkle!
Fred kom til jord,
Himmelens fred med Guds ord,
aeren er Guds i det høye!
Julen er kommet med solverv for hjertene bange.
Jul med Gudsbarnet I svøp under englenes sange:
Kommer fra Gud,
bringer oss glederikt bud.
aeren er Guds I det høye!
Synger og leker, og klapper I eders små hender.
Menneskebarnene alle til jorderiks ender!
Født er i dag
barnet til Guds velbehag.
aeren er Guds i det høye!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Jeg leser i avisene at Betlehem igjen er uten soldater i julen,
og med tusenvis av kristne turister. Kanskje “Fred på Jorden”
vil komme til disse egnene også en gang ?!
Håpet er evigvarende!!!! - - -
HA EN GOD DAG MED ALLE JULEFORBEREDELSENE.
onsdag, desember 17, 2008
GOD TORSDAGS MORGEN!
I dag en morsomt og litt underfundig dikt
sendt inn a O.J.S. Takk skal du ha.
GJENNSYN.
I fjæld-friskt strøg snart kørte jeg . . .
Det sne'de let; den hele vej
stod spæde bjørk hos graner.
De siste grunned' enkeltvis,
de andre lo med hvide ris; -
et billed fræm det maner.
Og luften er så let og fri;
ti alt af tungt, som lå deri,
har sneen med sig narret.
Jeg skimter bag dens tynne flor
et livligt landskab og en stor
sne-tinde over skaret.
Men under den brun-hvide bræm,
hvor hen jeg ser, der titter fræm
et åsyn . . . nej, hvæm er det?
Jeg stirrer flinkt bag huens skærm
in i en yr sne-stjærne-sværm; -
er nogen der på færde?
En stjærne faldt på handsken . . .
der . . og der igæn; forskellig hvær; . . .
de vil nok lege gåder.
Og smil der rundt i luften kom
af gode blik . . . jeg ser mig om . . .
her minnets magter råder.
Det stjærne-spin, det filigran,
i det sig ånder dølge kan?
det tæt in ved mig famler . . .
Du fine bjørk, du rene luft,
du muntre sne, - får I fornuft?
Hvem er det dog, som samler
sit billed i naturens drag,
i dette tryllende behag,
i stjærnerne, som gække, -
i denne hvide, fine glans,
i denne tyste rytme-dans . . .
nej, er det dig, Hans Brecke!
: : : : : : : : : : : : : : : :
Ja - vel var det Hans Brecke!!!!
Hvem han nå var, skal tro?
HA EN GOD DAG !
tirsdag, desember 16, 2008
GOD ONSDAGS MORGEN.
I dag et lite Dansk dikt.
En TAKK til O.J.S. som har sendt det inn.
Når somrens sang er sungen
av Chr. Hostrup, 1888
Når somrens sang er sungen,
og kulden knuger støvet,
og tonen dør på tungen
af stormen overdøvet,
mit hjem, du rige, varme!
i dine moderarme
jeg lever op på ny.
Og alt, hvad blæsten skræmmed,
hvad frostens magt mon kue,
det skærmes huldt i hjemmet
og tø'r ved arnens lue.
Hvert lysglimt bli'r til glæde,
hvert suk la'r ud sig græde,
hvert håb får luft i sang.
: : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
mandag, desember 15, 2008
GOD TIRSDAGS MORGEN.
Det lakker og lir mot juletid. Julen, en feiring av Jesus'fødsel.
I helgen så jeg et TV program om det berømte Turin sjalet -
Er det, eller er det ikke, det sjalet som ble lagt over Jesus
da han ble tatt ned av korset?
Det interessante med programmet var at en gruppe vitenskapsmenn -
har fastslått at det utvilsomt at sjalet viste en mann som var
blitt korsfestet! Bodspor etter en torne korne var der i sjalet og
armene til den korsfestede, som var lagt i kryss etter døden,
viste spor av nagler.
Etter at man hadde diskutert dette i over 50 år ga tilslutt
den Katolske kirke etter og lot vitenskapsmennene kutte av et
lite hjørne av sjalet for carbon datering. Det viste ca. 1350-1400.
MEN, nå har det vist seg at det hjørnet de fikk lov til å kutte av
var fint reparasjons-arbeide som var gjort nettopp på 1400 tallet
men med andre bomullsfibre og fargestoffer.Så dateringen var fra
reparasjons arbeidet.
Nå venter vitenskapsmennene på at kirken skal si O.K. til en prøve
av materialet i den utvilsomt eldste delen for å fastslå når sjalet
egentlig ble lagt over mannspersonen.
DET INTERRESANTE, syntes jeg, var at det var blodspor etter nagler i
håndleddet og rundt pannen til den som var blitt korsfestet.
Så hvorfor ikke ta prøver av blodsporene og finne ut av DNA til
personen. Det skal absolutt minimale mengder til for å kunne gjøre
dette. Derved kunne man finne ut om Jesus hadde slektninger i dagens
midt-Østen. Og hvis det er tilfelle, hvordan kunne han da være Guds Sønn?
Så dere kan skjønne hvorfor den Katolske kirken nøler med å la
vitenskapsmennene få adgang til videre undersøkelser.
Dette får klare seg for i dag.
Intet dikt, men jeg syntes dette var virkelig interessant.
Fra i morgen begynner jeg å sende dikt og sanger fra
Sjømannsmisjonens Julesangsheft av 1969. Mye godt der.
HA EN GOD DAG!
HA EN GOD DAG.
lørdag, desember 13, 2008
GOD MANDAGS MORGEN!
Jeg fortsetter med dikt om sne og vinter.
I dag et litt "anderledes" vinterdikt,
Av Johan Sebastian Welhaven. (1807-1883)
NU FALDER SNEEN I TæTTE LAG.
Nu falder Sneen i tætte Lag,
Og Drengen har ingen Hvile.
Det blev nok en Hoben Mile,
Hvad han kan løbe den hele Dag.
Her slæber han Gaarden af Sne-Blokke fuld,
Og former Soldater drøie;
Det volder ham Slid og Møie.
Han giver Soldaterne Øine af Kul.
Saa ruller han Sneen med al sin Kraft,
Mens Kæmperne staa der og kneise;
Han vil dem et Brystværn reise.
Til Landse han gi'r dem et Kosteskaft
Og nu er han færdig, og nu er han mat;
Hans Hænder er frosne og ømme.
For alle de stærke Drømme
Faar Drengen vist en urolig Nat.
Man hører ham juble, den lille Mand:
"Imorgen skal Slaget stande!"
Da løse sig Himlens Vande,
Og alle hans Kæmper blive til Vand.
: : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG OG EN GOD UKE!
torsdag, desember 11, 2008
GOD FREDAGS MORGEN!
Jeg fortsetter med "vinterdikt",igjen
ett sendt inn av en trofast leser.
En takk til ham.
IND UNDER JUL, HVOR ER DET TRIST.
Jonas Lie, 1866
Ind under jul, hvor er det trist,
snefog og kulde og korte dage,
sindet bøjer sig ned til sidst,
véd ikke, hvor det skal modet tage.
Mindre og mindre af dag det lyser,
hjertet i kulde og mishåb gyser,
kommer ej jul?
Året, som stod ved sankte Hans
lyst mellem blomster i sommerdagen,
nu er det fattigt på sol og glans,
ligger og sygner på sneens lagen,
fryser og føler, dets kraft er omme,
så må det være, før jul kan komme.
Kommer ej jul?
Sådan stred verden en vinter hård,
længtes med soltrang i hjertegrunden,
stred med en vinter på tusind år,
tænkte, den skulde til våren vunden.
Men da den følte, dens kraft var omme,
da først lod herren sin sol nedkomme,
da først kom jul.
Midt udi mørket og jordens kuld',
medens vor sol er ved at dale,
stiger Vorherres op som jul,
bli'r det sankt Hans i himlens sale,
netop som jord ej mer kan råde,
kommer et frelsens væld af nåde,
så kommer jul.
: : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD WEEKEND !
onsdag, desember 10, 2008
GOD TORSDAGS MORGEN !
Som dere vet etterlyste jeg i går i Dagens Dikt
flere dikt om snø og vinter.
Heldigvis fikk jeg i hvert fall et dikt i
e-posten i dag, fra en god gammel venn på Gjøvik.
(Hvis flere kjenner til dikt om snø og vinter,
vennligst send til gaapaa@yahoo.com)
Her er Jones Lie's (1866)
INUNDER JUL, HVOR ER DET TRIST.
Ind under jul, hvor er det trist,
snefog og kulde og korte dage,
sindet bøjer sig ned til sidst,
véd ikke, hvor det skal modet tage.
Mindre og mindre af dag det lyser,
hjertet i kulde og mishåb gyser,
kommer ej jul?
Året, som stod ved sankte Hans
lyst mellem blomster i sommerdagen,
nu er det fattigt på sol og glans,
ligger og sygner på sneens lagen,
fryser og føler, dets kraft er omme,
så må det være, før jul kan komme.
Kommer ej jul?
Sådan stred verden en vinter hård,
længtes med soltrang i hjertegrunden,
stred med en vinter på tusind år,
tænkte, den skulde til våren vunden.
Men da den følte, dens kraft var omme,
da først lod herren sin sol nedkomme,
da først kom jul.
Midt udi mørket og jordens kuld',
medens vor sol er ved at dale,
stiger Vorherres op som jul,
bli'r det sankt Hans i himlens sale,
netop som jord ej mer kan råde,
kommer et frelsens væld af nåde,
så kommer jul.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Denne tiden på året minner meg alltid om
"Utpå vinteren stundom han tenkte,
gjev eg var i et varmere land - - - -"
Snø og vintervinder og kulde.
Vet dere foresten at vi som kommer fra de nordligske delene av klogen
har flere hete-receptorer (mottagere) i huden enn folk fra varmere egne.
Det betyr at vi ikke fryser så lett som til eksempel Afrikanere, men
- på den andre siden klarer vi ikke heten så godt. Alt er tilpassningen
til klima og omgivelser.
HA EN GOD DAG !
tirsdag, desember 09, 2008
GOD ONSDAGS MORGEN !
Også for i dag et dikt av en dansk dikter om sne.
Jeg kan ikke finne noen norske dikt om sne.
Merkelig.
Kanskje noen av dere som er lesere av Dagensdikt.com
vet om noe? I tilfelle setter jeg pris på om dere
vil sende det til meg: gaapaa@yahoo.com
Og takk for det.
Dette diktet er send inn a en gammel venn og trofast
leser av Dagensdikt. Sammen med diktet skrev han om
snøværet på Gjøvik de siste dagene og det fine
skiføret. MMMmmmm - der skulle je' ha vøri, gutt!!!
Jeppe Aakjær (1866-1930)
Sneflokke kommer vrimlende
hen over Diger trimlende,
det knyger ud af Himlene,
det sluger Hegn og Gaard,
det ryger ind ad Sprækkerne
til Pølserne paa Rækkerne,
og Faarene ved Hækkerne
faar Blink i Pelsens Haar.
Og Poplerne bag Mønningen,
de duver dybt i Dønningen,
og over Stakke-Grønningen
omtrimler Kjærv og Neg,
det klaprer én om Ørerne,
fra Portene og Dørene,
bag hvilke de smaa Sørene'
har rustet sig til Leg.
Og Gammelmor i Klokkerne
med Huen og Graalokkerne,
hun haler op i Sokkerne
og ser forsagt derud,
for nu er Kaalen liggende,
og nu staar Tjørnen stikkende
og spidder Sne paa Piggene,
og nu kom Kjørmes-Knud!
: : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
mandag, desember 08, 2008
GOD TIRSDAGS MORGEN !
"Det er ingenting i verden så stille som sne."
Jeg hadde i grunnen ikke tenkt over det noen gang
før jeg leste dettte diktet for mange, mange år siden.
Den første linjen ble hos meg fordi den pekte ut noe som
var så selvfølgelig at man ikke tenkte på det - og som likevel
var ganske enestående. Alt dette "tørre regnet" som ikke trommer
på et tak men som stille legger seg som et teppe overalt der ute.
Den danske dikteren Helge Rode som i 1896 diktet i 1896.
Der er ingenting i verden så stille som sne,
når den sagte gennem luften daler,
dæmper dine skridt,
tysser, tysser blidt
på de stemmer,
som for højlydt taler.
Der er ingenting i verden af en renhed som sne,
svanedun fra himlens hvide vinger.
På din hånd et fnug
er som tåredug.
Hvide tanker tyst i dans sig svinger.
Der er ingenting i verden, der kan mildne som sne.
Tys, du lytter, til det tavse klinger.
O, så fin en klang,
sølverklokkesang
inderst inde i dit hjerte ringer.
: : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN RIKTIG GOD DAG !
fredag, desember 05, 2008
GOD MANDAGS MORGEN !
For snart 40 år siden tok jeg initiativet til å
rekonstruere Vindhella og Galdane i Lærdal.
Vi fikk Vindhella's Venner og boken min om
"Kongeveien over Fillefjell."
En god e-mail venninde i Trondheim, og trofast
leser av Dagens Dikt, sendte meg dette diktet.
tUSEN TAKK TIL HENNE!
Dette er virkelig et godt dikt som beskriver hva
i hvert fall jeg føler når jeg vandrer de gamle
veiene.
Jeg håper dere som leser dette også kan en tur
til sommeren igjen over til Lærdal og vandre
de gamle veiene Vindhella og Galdane.
GOD TUR!
DEN GAMLE VEGEN
Du gamle veg som ligg så einsleg her
med stup og stell og gras på gråe steinar,
din slitne rygg eg endå undren ser
som fotefaret etter gjæve sveinar.
Du vart for bratt for oss å vandre på,
fovand vi vart så kvar ein kneik vi hata,
sjå difor gjekk vi alle deg ifrå
og stjal oss fram med luring nedpå flata.
Men endå hugheil mang ein haustardag
eg draumtung går i dine døkke dalar.
Eg høyrer fedres friske hjarteslag,
kvar stubb og stein om deira vandring talar.
Det er som går eg på eit kyrkjegolv,
der salmar sviv frå bergerøys og bekker,
og stilla ringjer med sin sogekolv
og farne tider opp or grava vekkjer.
: : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG OG EN GOD UKE !
torsdag, desember 04, 2008
GOD FREDAGS MORGEN !
@For i dag et lite dikt fra deilige Danske "GRUK" forfatter
Piet Hein. Han skriver alltid noe til ettertanke.
Herr er "LEKEN" på norsk, og på sansk:
LEGEn.
Da Gud ville opfinde noget som ikke
var spill eller sport eller mad eller drikke
og dog var en verden af legende hvile,
hvori vore sind kunne smelte og smile,
da delte han mennesket i kvinden og manden
og skabte den leg de kan ha med hinanden.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Ingen dårlig forklaring på kjønnenes "lek."
HA EN GOD DAG !
onsdag, desember 03, 2008
GOD TORSDAGS MORGEN.
”Ol’ Man River” er vel en sang vi alle kjenner - i hvert fall kjenner
vi melodien. Kanskje husker du Paul Robson’s dype bass stemme
synge ”Ol’ Man River”?
I dag fandt jeg en oversettelse av teksten.
OL’ MAN RIVER.
Negrene sliter langs Mississippi,
Båter de haler i evig jag,
Mens den hvite mann kan gå ut på moro,
Negeren må streve til dommens dag.
Bøy deg ned, se aldri opp
For ellers ve din arme kropp!
Bøy ditt kne mens sola glør,
Og hal i tauet til du dør!
La meg dra vekk fra den hvite bas!
Vis meg den elva som heter Jordan.
Der får en ro etter jag og mas.
Refreng:
Gamle floden, den gamle floden,
Ja, alt den så, får vi aldri vite,
Den bare ruller, ja ruller rolig avsted.
Den planter ikke, sår aldri grøde,
Og de som gjør det er snarlig døde;
Men den gamle floden, den ruller evig av sted.
Du og jeg vi sliter hardt,
Selv om titt ryggen kan verke sårt.
Hal din pram og løft din bør!
Drikk deg full og dras gjennom fengslets dør!
En blir dødstrett av kamp for føden
Og trett av livet, men redd for døden!
Men gamle floden, den ruller evig avsted.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Og her er den Amerikanske original teksten:
Niggers all work on the Mississippi,
Niggers all work while the white folks play.
Pulling those boats from the dawn to sunset
Gitting no rest till the judg’ment’s day.
Don’t look up and don’t look down
You don’t dare make the white boss frown.
Bend your knees and bow your head
An pull dat rope until you’re dead.
Let me go’ way from the white boss?
Let me go’ way from the white boss_
Show me det stream called the river Jordan
Dat’s the stream that I long to cross.
Chorus.
Ol man river dat ol man river
He must know sumpin but don’t know nothing,
He just keeps rolling, he keeps on rolling along.
He don’t plant taters, he don’t plant cotton
An dem dat plants’em is soon forgotten
But ol man river he keeps on rolling along.
You and me we sweat an stain
Body all achin’ an racked with pain
Take dat barge, lift that bale
Git a little drunk an you’ll land in jail.
Ah gits weary an sick of trying
I’m tired of living an feared of dying.
But ol man river he jes keeps rolling along.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
tirsdag, desember 02, 2008
GOD ONSDAGS MORGEN.
Vi har en ny hund !!!
Bikkja er en miniatyr poodle og heter Vivian.
Hun er født i Peru !!!! og brakt ut derfra, men
"noe" skjedde og de som hadde bikkja i ett år,
måtte skaffe en annen familie for Vivian, som
de hadde kaldt henne. Og det ble oss!!!!
Hun er sølvfarget og har et søtt lite fjes,
lange-lange ben og hun er en "kysser". Så snart
hun kommer opp mot ansiktet vil hun gi et vått
kyss mens halen går som en snurrebass. Det gjelder
å holde haken opp - men det er bare hyggelig.
Hun er virkelig et søtt lite dyr.
Til hennes ære sender jeg i dag et dikt av
Dorothy Parker, gjenndiktet av Andre Bjerke.
ODE TIL EN VISS HUND.
Dit øye stråler som en klar juvel;
slik tillit fant jeg aldri før hos noen.
Du er en uskyldsren, men all-vis sjel.
(For Guds skyld; ikke ødelegg den skoen!)
Du ser deg om, og allting smiler blidt;
den store jord ble skapt for deg alene.
Du arver alle tider - alt er ditt.
(Kom vekk fra puten med det skitne benet!)
Du bærer hodet høyt: all verdens tvil
og skepsis kan du møte, fast i blikket.
Du tar vår jerntids jag som med et smil.
(Nei, spise kjeks i sengen må du ikke!)
Ditt mot er sterkt og stålblankt som et spyd;
din rus er ren som hos de edle helter.
Din ånd er lik en vårsang, fylt av fryd.
(Gud nåde deg, hvis gullfisk-bollen velter.!)
At "alt er godt" er alt ditt hjerte vet.
Din livsfryd er en krone du skal bære.
Din minste handling stråler kjærlighet.
(Nei, slipp nå pus! La kattungen få være!)
Du er Guds beste gave her - en venn,
et trofast vesen uten tvil og sut.
Til siste slutt er du min følgesvenn.
(Du kunne ventet til jeg tok deg ut!)
: : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Så enig - så enig.
Skjønt jeg er ikke særlig glad når jeg i halvsøvne
går ut med henne på plenen ved 6-tiden en kald morgen!
HA EN GOD DAG OG hvis du vil lese originalen på
engelsk så er den her:
Verse For A Certain Dog
Dorothy Parker
Such glorious faith as fills your limpid eyes,
Dear little friend of mine, I never knew.
All-innocent are you, and yet all-wise.
(For Heaven's sake, stop worrying that shoe!)
You look about, and all you see is fair;
This mighty globe was made for you alone.
Of all the thunderous ages, you're the heir.
(Get off the pillow with that dirty bone!)
A skeptic world you face with steady gaze;
High in young pride you hold your noble head,
Gayly you meet the rush of roaring days.
(Must you eat puppy biscuit on the bed?)
Lancelike your courage, gleaming swift and strong,
Yours the white rapture of a winged soul,
Yours is a spirit like a Mayday song.
(God help you, if you break the goldfish bowl!)
"Whatever is, is good" - your gracious creed.
You wear your joy of living like a crown.
Love lights your simplest act, your every deed.
(Drop it, I tell you- put that kitten down!)
You are God's kindliest gift of all - a friend.
Your shining loyalty unflecked by doubt,
You ask but leave to follow to the end.
(Couldn't you wait until I took you out?)
mandag, desember 01, 2008
GOD TIRSDAGS MORGEN!
Når en i nærfamilien får kreft - og det ser dårlig ut -
så er enkelte dikt gode som støtte og trøst.
Derfor sender jeg i dag Ivar Aasen's dikt
LIVET.
Heimen er baade vond og god,
det skifter med Sut og Gaman.
Hæv er den, som med same Mod
kann taka mot alt tilsaman.
Vegen ligger so ymist til
med Staup og store Krokar.
Ein kjeme der, som ein ikkje vil,
og fram i mange Flokar.
Sveinen stemner i Vegen radt
med store Voner i Barmen;
men Vegen verd honom tidt for bratt,
og Voni møtst med Harmen.
Um ei Stund han fær ein Stur
det heve sitt gamle Gjenge;
Gleda gløymest, fyrr du trur,
men Sorgerna sitja lenge.
Kjem han sturen i Verdi ut,
so fær han liten Fagnad;
Verdi snur seg fraa all Sut
og fraa ein Vesallmanns lagnad.
Ho vil, at Mannen skal stræva hardt
og ikkje fraa Verket vika
og aldri missa sitt Mod for snart,
uum endaa Vonerna svika.
Strenge Dagar maa koma paa,
men etter koma dei milde.
Den største Hugnad me stundom faa,
der minst me vona vilde.
Lauvet fell om Hausten av,
um Vaaren atter det spretter.
Dauden herjar um Land og Hav,
men Livet kjem alltid etter.
Stormen sopar i Skogom hardt,
so Tre og Kvister brotna;
men grøne Kvister vil renna snart
av Rotom til deim, som rotna.
Kjært er Livet med all sin Harm;
det klaarnar, alt som det gjenger.
Men endaa treng eg ei Von i Barm
um eit, som varer lenger.
: : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN RIKTIG GOD DAG.
lørdag, november 29, 2008
GOD MANDAGS MORGEN.
Det ble ikke noe Dagensdikt for Fredag.
Fredags morgen fikk jeg veldig dårlige nyheter
om min bror hvis kreft har spredd seg til hjernen.
Så jeg hadde andre ting å tenke på enn Dagens dikt.
I dag et fint dikt av Rolf Jacobsen.
Det gir oss noe å tenke på, synes jeg.
ALDRI FØR
Aldri før
har vi hatt så dype stoler
og så brede sofaer rundt bakenden.
Aldri før
har teknokratene gjort slike
underverk med verden
at hjertene er blitt så mørkredde
av angst
at vi må gå i dekning bak oss selv.
Aldri før
har ordene måtte skrikes så høyt
og bilder og lyd måttet sprites opp
med Cola
for å trekke tankene bort og gjøre
oss ufarlige.
Aldri før
har det hastet slik.
Aldri før har vi
lengtet slik
efter menneskestemmer bak ordene,
sandhet og hjertevarme bak
kråkenes skrik.
: : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG OG EN GOD UKE!
onsdag, november 26, 2008
GOD TORSDAGS MORGEN !
I dag er det Thanksgiving Day i USA.
En fin tanke det å takke for marken's
grøde før vinteren setter inn.
Og - det Amerikanerne spiser på denne dagen
er kalkun, måltidet som de første immigrantene hadde
den første høsten etter at de kom til det
som ble USA, tidlig på 1600-tallet. Dengang,
som nå, var det flust aV ville kalkuner å finne
for et godt måltid.
Jeg har nettopp fått en epost melding inn fra
Bergen hvor min leser skriver at "November er
deprimerende." Helt og absolutt enig. Den værste
måneden i året. Men snart er det jul med levende
lys og forventninger og straks vi er ute i Januar
begynner LYSET å komme tilbake !!!
Og det er det ikKe lenge til. - - -
Inger Hagerup skrev et dikt om
NOVEMBER.
November er en gammel kvinne
som ikke håper lenger.
Da solen, den veldige elsker, forlot henne,
trakk hun en grå kjole over sine magre skuldrer,
og hennes ansikt ble strengt av ensomhet.
November er en gammel kvinne
som angrer.
Hylende rev hun høstens siste blomster av håret,
så bøyde hun sine visne knær
for stormens salmesang.
November er en gammel kvinne
som ingen vil gi husrom.
Høsten stengte sin dør for henne med en isnøkkel,
og nå banker hun forgjeves med skjelvende fingrer
på vinterens lukkede port.
: : : : : : : : : : : :
Ja, sådan er November - men vi har bare noen dager
igjen før December og JUL.
HA EN GOD DAG
tirsdag, november 25, 2008
GOD ONSDAGS MORGEN !
I dag sender jeg et litt spesielt dikt, synes jeg,
av Tore Ørjasæter. Det er sterkt og språkbruken
er fin!
ELGEN.
Spør eg og undrast,
kvifor er eg so stygg og storbeint,
ulik og ymse voren;
knokute bein med bøyg og langkrukk,
sterk som eit skogdyr skoren,
flerror på kinn og sterren skjegstubb,
grov i hamlet og grå?
Du er so fin og liljefager,
litor og lett og mjå.
Langt hår og lufse,
herbreid og sterk i kvardagshåmen
er eg or skogom komen;
du er so fin og liljefager,
ven og veik liksom blomen.
Ljosdæmd og rein med smil i åsyn
kjem du i hugen min:
Huger vert rein, og håmen ljosleitt;
d'er som eg skifter sinn.
Langt hår og ljosgult
fell deg um herd so fint og herleg;
-- mitt er så stridt og floke. --
Kvifor er du so skjerr og skotvår:
eg er so god å råke,
liksom ein elg i skog med store
skotvidd um breide bring.
Du, lik ei hind som fljot og lettfløygd
smøyger seg fram og spring.
Breidlagd og langbeint
liksom ein elg i aude villmark
follom og før i stegom,
skogkongen stolt i store einsemd,
einsam på alle vegom,
luntar og spring so smått og loar
gjenom den djupe skog
burtetter myr og aude moar,
langhærd um hals og bog.
Grannlagt og gonglett
er du ei hind som skjott og sjåleg
munde i morkom springe.
Elgen andar i dine fotspor,
breidlag um bog og bringe.
---Går seg i skog ein elgeskyttar,
svintar på foten snøgt;
øygnar han skimt av elg, og glyttar,
sikter og skyt so gløgt.
Blodsprøyt og blodspor!
Skogkongen sterk med bråe langbyks
spring upp, men sig å gruve,
kviler så tungt sitt stolte hovud
over den lyng-grå tuve.
Andar so tung i morgonstilla,
bringa hans er so breid.
Andar inn dåmen din i dauden,
hind, du som spring på heid.
Godt gjort, du skyttar!
Hoggande meint, igjenom hjarta
bivrar det stilt og bløder;
livet er seigt: ein tunglynd ljoske
enno i augom gløder
mot deg, du hind, som sprang so lettfløygd.
Fagert det lyser fram
no i ein blenk frå nåtungt auga
sjeli av dyrehåm.
Breidt skimt av dagsrand
ljosnar so smått um heid og åsdrag,
skimrar som sylvbleikl strime
burtetter tjørn med bragd av blod-et;
tungt denne morgontime
andar ein dåm av dødsens tungsinn;
solroden skin som blod.
Ljosken av liv frå elge-augom
døyr ut mot dagens glod.
: : : : : : : : : : : : :
HA EN RIKTIG GOD DAG.
mandag, november 24, 2008
GOD TIRSDAGS MORGEN !
Mens jeg tenker på en nær slektning med en alvorlig sykdom
sender jeg dette diktet for Tirsdagen.
Tor Jonsson
MEN LIVET SKAL EG ALDRI, ALDRI MISSE -
Så stig da i meg, einsemd,
storm mitt jordlivs siste skanse
og øyd min tæringsdraum om lykke her.
Du avgrunnssvimre jord,
ver du ei onnor verd,
gjev all din løyndom
i denne gjennomlyste morgonstund,
i denne timen føre dødsens store dag
når einsemdrøyster ropar meg attende
til atterføding or ein annan grunn.
No stormar all mi einsemd mot si grense.
Mitt liv var draum forutan dagklår visse
og difor eig eg ikkje jorda meir -
Men livet skal eg aldri, aldri misse -
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
lørdag, november 22, 2008
GOD MANDAGS MORGEN !
Jeg har en "e-venninde" i Trondheim som er en
trofast leser av Dagens Dikt. Hun er også en av
dem som sender meg dikt fra tid til annen for
Dagens Dikt - Jeg er takknemlig for det.
For noen dager siden sendte jeg et dikt jeg trodde var
på Trønderdialekt. Tilbakemeldingen fra
Trondheim var at "det var ikke mange Trønderord er."
Vel, i diktet jeg sender i dag på Trønderdialekt
er det i hvert fall en drøss av dem.
Her er Halvdan Sivertsen's
"LYKKA"
Æ ælska ei jente, ho ælska å danse
Ho lovt hu skoill lær mæ, æ lovt æ sku kom
æ gikk førrbi huset, æ tort ikke stanse
æ va så sjenert, så feig og så from
Så blei æ`kje dainser, så fekk æ`kje gjort det
æ angra førr seint og ho reiste førr fort
ja lykka va ledig men så blei ho borte
æ angre på alt det vi ikkje fikk gjort
Du bær i dæ drømma, så fær dem ifra dæ
du har ikkje mot og du har ikkje tid
så får du`kje vite om lykka vil ha dæ
om du bli fanga eller bli fri
Det e klart du kain slå dæ, det e klart det kain skjær sæ
du står ved en avgrunn, det e best å la vær
men det e fint eller fælt alt det livet kain lær dæ
gå over brua, sje om ho bær
Ellers bli det førr seint og du får ikkje gjort det
du angra mens åran fær fra dæ så fort
la livet få lån dæ førr snart e du borte
det e beire å angre på nå du har gjort...
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Livsvisdom også i dette diktet.
HA EN GOD DAG!
torsdag, november 20, 2008
GOD FREDAGS MORGEN !
Huff a mei!
Vinteren er på anmars og jeg må si jeg gruer meg litt.
Jo eldre jeg blir jo værre synes jeg kulde og mørke
er og lengter til varmere egne.
Husker du dikteren's ord:
" Utpå vinteren stundom han tenkte,
gjev eg var i eit varmare land. --
Men - men. Vi overlever nok de neste 3-4 månedene
også og Desember er ikke så vaerst med alle
lysene og glade mennesker som ser frem til
julehøytiden.
VINTER
No er det rim i graset og snø i fjell,
og månen skin på glaset på setersel i kveld.
Mot natta sitrar så mangt eit lite strå,
og sylvglans glitrar i draumeljos der på.
Det svartnar under urder. På rimkald grein,
mot natta sit og sturer ein einsleg liten ein.
Så sorgsamt sutrar og siklar det og syng,
og livet hutrar med huldrelåt i lyng.
Så kaldt i holdet rys det ein samvits skratt.
Lang bort på vatna frys det visst tenor-is i natt.
Det lid mot vetter, det stivnar meir og meir.
Tru om her etter det fygjer somrar fleir?
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG OG EN GOD, VARM, WEEKEND INNE!
onsdag, november 19, 2008
GOD TORSDAGS MORGEN !
I dag et dikt av Jens Bjørneboe
Kjærlighetssang.
Som grener i et kratt av rosebusker
er våre sjeler slynget om hverandre
Og våre hjerter vokset helt isammen
så ingen evighet kan skille dem.
Ja, bøy deg stille over meg, venninde
og se meg inn i sjelen
Se og se
Mitt blikk er inni deg og ditt i meg
De møter ingen motstand i hverandre
Din sjel er i mitt indre - helt
Min sjel i din
Mitt hjerte er et barn ved ditt hjerte
Ligg stille, nu venninde
Slik som himmelen er hvelvet over jorden denne natt
og stille speiler seg i vann og elver
Slik speiles du mot bunnen av mitt blikk
For under dine øynes stjernebilde
er jeg en jord av skoger og av sjøer.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Kanskje jeg er for uromantisk?
Husker ikke det var slik sist jeg lå
med min elskede!?
HA EN GOD DAG !
tirsdag, november 18, 2008
GOD TORSDAGS MORGEN !
Det er vel ikke noe vakrere å
ha some en hustavle til daglig
påminning enn den som
Arnulf Øverland skrev.
EN HUSTAVLE.
Det er en lykke i livet
som ikke kan vendes til lede:
Det at du gleder en annen,
det er den eneste glede.
Det er en sorg i verden
som ingen tårer kan lette:
Det at det var forsent
da du skjønte dette.
Ingen kan resten av tiden
stå ved en grav og klage.
Døgnet har mange timer.
Året har mange dage.
: : : : : : : : : : :
Spesielt annet vers gir meg noe å
tenke på nå for tiden
HA EN GOD DAG !
mandag, november 17, 2008
GOD TIRSDAGS MORGEN !
I dag ett av de fineste og vareste diktene jeg vet,
av Halldis Moren Vesaas:
ORD OVER GRIND.
Du går fram til mi inste grind
og eg går fram til di.
Innanfor den er kvar av oss einsam,
og det skal vi alltid bli.
Aldri trenge seg lenger fram,
var lova som gjald oss to.
Anten vi møttes titt eller sjeldan
var møtet tillit og ro.
Står du der ikkje ein dag eg kjem
fell det meg lett å snu
når eg har stått litt og sett mot huset
og tenkt på at der bur du
Så lenge eg veit du vil kome iblant
som no over knastrande grus
og smile glad når du ser meg stå her,
skal eg ha ein heim i mitt hus.
: : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN RIKTIG GOD DAG !
søndag, november 16, 2008
GOD MANDAGS MORGEN !
I dag sender jeg et dikt skrevet av unge
Martine fra Drammen.
ENSOMHET.
Ikke spør
hvordan jeg har det
når du ikke
ønsker høre svaret
Ikke spør
hvordan det går
når du ikke
bryr deg om svaret du får
Ikke si du bryr deg
om alle andre
når du likevel ubrydd
forbi vil vandre
Ikke si du er
en venn av meg
når den enste du er glad i
bare er deg
Ikke se meg i øynene
og gi meg en klem
når du likevel planlegger
å svikte meg igjen.
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
Ikke greit å være ung, nei - - -
HA EN GOD DAG
torsdag, november 13, 2008
GOD FREDAGS MORGEN !
I dag et dikt av Svend Svendsen tilegnet Astrid, en leser av Dagens dikt, i Bergen.
For dere som ikke er kjendt i Bergen – min fødeby – er det et ganske stort
monument i en liten park foran Hotel Norge ved Torgalmenningen i Bergen.
Monumentet er over fiolinisten Ole Bull som spiller så nøkken kommer frem av ”fossen” som renner ut under ham der han står og spiller sin fiolin.
Nedenfor er Lungegårdsvannet med Byparken og en musikkpaviljong.
BERGENSSULL.
No tar eg sitaren min i hende.
No ve eg sønge en liten sull
om alle minner eg berer i meg
fra bortve nøkken å Ole Bull.
Å, den der grønmalte gamle benken
betyr jo mere for meg enn gull.
Å unner han ve eg gjerne kvile
der bortve nøkken å Ole Bull,
Å hon så passet meg, hadde øger,
di var så svarte som Svalbardkull.
Hon møtte kjike’ i frokostpausen
der bortve nøkken å Ole Bull.
Å der kom å Divisjonsmusikken
å sto å spellte sit nippe-null,
Imens eg svinet me te igruse
der bortve nøkken å Ole Bull.
For Ruth så bodde i Rosesmaue
mitt hjerte verket nett så en svull.
Eg satte stevne og sa: Vi møtes
der bortve nøkken å Ole Bull.
Å gå te Salhus. Eg kom te svimle.
Hon visket: ”Jens du, eg e deg huld.
Eg tok å kjøst hinner midt på benken
der bortve nøkken og Ole Bull.
Men spanskesyken så tok så mange,
han sendte Ruth i den svarte muld.
Det blidde gråver i Rosesmaue
å bortve nøkken å Ole Bull.
Når sorgen sliter så verst i brøste,
går eg på ”Norge.” Der blir eg full.
Å siden sovner eg inn på benken
der bortve nøkken å Ole Bull.
: : : : : : : : : : : : : : :
Ellers er det et par gode uterestauranter
rett ved "nøkken å Ole Bull" der du kan
kose deg med en halv-liter en solsommers
dag i deilige Bergen.
HA EN GOD DAG OG EN GOD WEEKEND.
onsdag, november 12, 2008
GOD TORSDAGS MORGEN.
I dag sender jeg et morsomt dikt av
Vilhelm Krag - Sørlandet's dikter.
DEN UHELDIGE TONETTE.
Ja, hun var naa slig en blaaøia uskjøldighed
men hun hadde saamen frodighed og føldighet,
hun var bugnande og brei
og rent sobannes saa grei,
og saa fristande som sukker og som smør.
Men si naa haasen sligt noe kan ha'sig at Tonette
kunde være saa rent fra sig og forglemme
al sin dyd og al sin deilighed
og nedsynke i slig skam og slig uleilighed?
Ja, jeg spør!
Ja, jeg spør!!!
Tænk Tonette ble angreben udaf vækkelse,
men den vækkelsen den endte med forskrækkelse.
For her kom en predikant,
aa, et ukjur og en fant,
han var skakhaua og henimod de før.
Han blev indlossert hos hinnerses fameli
og traktert saa det var spillegalt og speli.
Han fik kaffekop paa senga, han fik sirupsfattigmand,
og tro ingenting i huset var for sirupssødt for han?
Je, jeg spør!
Ja, jeg spør!!
Og han talte med erfaring og med møndighed
hen paa salen om al kjødets store søndighed,
og hver evelig dag
fik kvindfolk krampeslag
og slet ingen vidste øiekrogen tør.
Ja, men kan naa en slik fysak være kræsten
og belaste baade læreren og præsten
naar han dagligen med list og med behændighed
faar Tonette - rentudsagt - udi omstændighed?
Ja, jeg spør!
Ja, jeg spør!!
Naa, da slutta bratt hans møndighed og mastighed
og han rømte bort fra havna med al hastighed,
reiste nordpaa en plads
der han lever i stor stads
slig som slige fanter alletider gjør.
Men hadde ikke Nils paa Sørestranden
git sig fanden udi hele prækemanden
og tat stakkaren foruden tvist og trætte,
haassen tro det da var slutta med Tonette?
Ja, jeg spør!
Ja, jeg spør!!
: : : : : : : :
Vilhelm Krag levde fra 1871 til 1933 og på
den tiden var det nok skam å få barn utenom
ekteskapet.
I dag ser jeg fotografier på Internettet av
par som gifter seg - og et par unger står ved
siden av moren i uskyldshvit brudekjole.
Josåmenn - tidene har forandret seg.
HA EN GOD DAG !
tirsdag, november 11, 2008
GOD ONSDAGS MORGEN !
I dag fandt jeg en vise av Hanna Winsnes,(1789+1872).
Hun er kjendt som forfatter av Norge's første
kokebok, men skrev også en rekke barnefortellinger.
Den visen jeg her sender har ingen tittel, så
vidt jeg kan se. Så jeg har valgt å gi den en litt
"ironisk" tittel:
YRKESVALG!
Så lang er vintren for den som skal stelle,
og da må det just forsynlighet gjelde.
Ti den som uvettig med foret vil sløse,
den får vel om våren se jammer i fjøset.
Men kulde og snøfokk meg slett ikke skremmer,
om istappen henger om skjørtet som bremmer.
Så lunt er det alltid i fjøset om kvelden,
og den som er trøtt, sover godt under felden.
Så sørg inte, kua mi, for vinterens dage!
Vårherree han sender nok våren tilbake.
Og der skal bli sprang når vi kalven skal løse,
når alle småkvigene slepper av fjøset.
Og skal jeg til seters, så drage jeg gjerne;
der skal jeg vel stelle og yste og kjerne.
Så reiser jeg hjem med de bredfulle butter,
på gården jeg hilses av jenter og gutter.
Og kyrene rauter og kjennes ved hjemmet,
og jeg blir traktert som jeg nettopp var fremmed:
Ja, lykkgelig den som en budskap kan eie!
Men har jeg inte gård, vil jeg være budeie!!!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN RIKTIG GOD DAG !
mandag, november 10, 2008
GOD TIRSDAGS MORGEN.
Nå i det høstlige November været
kan det passe godt med dette diktet av:
Astrid Hjertenæs Andersen
HESTENE STåR I REGNET.
Når mitt sinn er fylt av drømmer,
mere dunkle, mere fjerne
mere ville, mere hete
enn mitt hjerte kan forstå,
vil jeg bare stå i regnet
slik som hester står i regnet
på en bred og saftig slette
mellom tunge fjell, som her.
Stå og kjenne kroppen suge
dette svale, sterke, våte,
som i strie strømmer siler
over ansikt, hår og hender.
Likne skogen der den suger,
som et barn, av himlens bryster.
Likne sletten, full av sødme,
sitrende av fromt begjær.
Slik som hester står i regnet,
lutende, med våte flanker,
og lar duft av muld og væte
drive sterkt og søtt i sinnet,
vil jeg stå og bare være
og la himmel-yret falle,
inntil tanken fri for feber
følger drømmene til klarhet
i en steil og stille ro.
: : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG.
lørdag, november 08, 2008
GOD MANDAGS MORGEN !
For den nye uken sender jeg en fin fabel
som kommentar til valget i USA der Obama,
tross alt, IKKE fikk 47 millioner stemmer:
FABEL:
"Hvor herligt hæver jeg mig op,
og speiler mig i Floden!"
-- saa sagde Orretræets Top
med dum Triumf til Roden --
"Men Du? o hvor foragtelig
du frem i Støvet sniger dig!"
-- "Hvad var du, om jeg ei dig bar?"
var Rodens Svar.
Moral:
Al Fyrstemagt af Folkets er oprunden,
og bør -- som Top af Rod -- af denne være bunden.
Den stammeløse Drot er klog og mere god
end den, der praler med et reent cæsarisk Blod,
som glemmer ei han har
et Folk til Stammefar.
: : : :
HVILE.
av Christian Winter.
Solen er slukket, dagen forstummer,
skyerne staa ved himlens rand.
Stjernerne smile; dømme og slummer
favne i stilhed hav og land.
Ak, naar min dag nu snart er tilende,
kunde jeg da, som blomsten der,
hylle mit hoved blødt og mig vende
trygt mod det unge morgenskjær.
: : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
torsdag, november 06, 2008
GOD FREDAGS MORGEN.
I dag, først et dikt for min trofaste
Trondheims leserinne.
Deretter, et "Oslo dikt."
Velgi forskjellige, men håper dere liker
begge diktene.
Pegasus: Nattprat på SMS.
Nå er det natt,
nå er det ro,
er på veg opp bakkan
te Byåsen no,
har itj kondis te å prat,
men om ei stund,
om noen sekunder
er jeg inne,
og om du ikke har sovna
får du låv da
te å ring mæ.
Finn Øglænd
EG MØTER EIN POET PÅ KAFÉ PÅ MAJORSTUA DER VI DRIKK
DYR CAPPUCCINO OG PRØVER Å SJÅ SÅ UBERØRTE UT SOM
SITUASJONEN TILSEIER
Han er ung. Han er tjue. Han er svartkledd.
Han sit på barkrakken og drikk
cappuccino.
Han snakkar
ein ubestemmeleg nordlandsdialekt.
Han viser meg dikta sine.
Eg seier dei er bra.
Han seier han vil kysse meg.
Eg seier ikkje nei.
Han er slank. Han er mjuk.
Han vil verkeleg kysse meg.
Han er ung. Han er tjue.
Han er svartkledd.
I den neste diktboka si skriv han om dette kysset,
innbiller eg meg i ironiske stunder.
Han sa han ville gå på Lorry etterpå
p.g.a. alle dei ulike ølsortane dei har der.
Han rekna truleg med
at eg ville betale.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Ikke greit å være dikterspire, nei.
HA EN GOD DAG OG EN GOD WEEKEND !
onsdag, november 05, 2008
GOD TORSDAGS MORGEN !
I dag igjen et fint dikt av Inger Hagerup.
Vær utålmodig menneske.
Vær utålmodig menneske!
Langsomt blir allting til.
Skapelsen varer evig.
Mørket ble lys og lyset ild,
og mennesket våknet en dag og sa:
Jeg vil.
Langsomt blir allting til.
Langsomt seiler vår jord mot en ukjent havn.
Ingen kan måle vår fremtid,
og ingen kan gi den navn.
Men dette vet vi,
at vi er med på å skape det evige livet,
skape det ondt eller godt.
Vi vil ikke tape.
Vi vil ikke miste den ilden vi engang har fått.
Mange var veiene. Det bar galt avsted.
Styrken ble makt, og makten vold.
Og mennesker trampet hverandre ned.
Men alltid var drømmen den aller ytterste
virkelighet.
Langsomt blir allting til.
Det haster, det haster. Det kan gå galt igjen.
Hva er det vi vil?
Drømmer og utopier, sier de kloke menn,
de som er kalde av hjertet.
Hør ikke på dem lenger!
Livet er ikke bare hus og mat og penger.
Vi er bestandig på vei,
bestandig et stykke lenger,
alltid på vei mot menneskehetens seir eller
nederlag.
Det haster, det haster idag!
Vær utålmodig, menneske!
Sett sine egne spor!
Det gjelder vårt evige, korte liv.
Det gjelder vår jord.
: : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
tirsdag, november 04, 2008
GOD ONSDAGS MORGEN !
I dag et nydelig dikt av Danske V. Bergsøe:
EN BØN.
Jeg beder dig ikke om rosen paa dit bryst,
ei heller om en lok af dit haar;
thi rosen vil falme so blomsterne i høst,
og lokkernes glasspil forgaar.
Jeg ønsker ei heller den perletunge snor,
der snør sig som en snog om din haand;
thi vilde du mig fængsle, du kjendte vel de ord,
der bandt mig med stærkere baand.
Nei, skjænk mig en tanke, naar dagen bryder frem,
et stille suk i skumringens fred,
en taareblank perle, ifald jeg skifter hjem
og sænkes under havbølgen ned.
Thi tanker og taarer er evighedens guld,
en sjælerigdom, Herren os gav,
og aldrig kan de falme og lægges under muld,
men spire som blomster fra vor grav.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
mandag, november 03, 2008
GOD TIRSDAGS MORGEN !
I dag er det valg i USA. Obama er en farlig mann
med nynasistiske ideer. Blant annet vil han danne
et sivilkorps (tenk Brunskjorter og Hitlerjugend)
som skal få like store ressurser til disposisjon og
bli like stort som det Amerikanske militære!!!
Russerne har nettopp underskrevet en luftsforsvars-
avtale med Kuba. Går vi mot en ny "missile crises"?
Herregud!!!!
Attpå til er det mørke November:
Sender et dikt sendt inn av min trofaste Trondheimsleser:
NOVEMBERNATT
Driver regn mot et hus en novembermørk natt,
driver regn mot en dryppende rute.
Rommet bak ruten er stille og mørkt.
Belgmørkt og kaldt er det ute.
Driver regn mot en port ved en singelstrødd vei,
driver regn mot det sovende huset.
Vinden gjør vold mot en skjelvende osp,
bladene faller mot gruset.
Driver regn, uler vind i de halvnakne trær.
Men la falle, la riste, la rase.
Bittesmå knopper hvor blad faller av
er vårens begynnende fase.
: : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
lørdag, november 01, 2008
GOD MANDAGS MORGEN !
Allered November - årets værste måned -
med kulde og mørke.
Olav Aukrust beskrev det vel i dette diktet:
SEINHAUST
I vindblåsten blakrar
ein blågrøn åker
seinhaust-kvelden
på fjellsæter-kvéi.
Budeigja kvelver
ei kvitskura kolle
og skundar seg inn att -
skut-døri riktar.
Lydt er på vatnom,
lydt er på fjellom;
fullmånen ris
over rømdi og rår.
Båra klappar
båten ved tjønni
langt ut i aude,
einslege fjell.
Det bliktar og skin
upp i blåsvart himling,
stjernstinn og klinkande
klår er natti.
I håi og hela
går hingstar ved midnatt,
kjennspake hestar
står kyrre i tjor.
Bergospi blodraud
hev blødt av seg lauvet,
står att bladlaus
og bleik upp i bergom.
Røysbringen står att
rimkvit og naken,
sturen i hele
og steinbleik røys.
Gråe kveksreir
i gråstein-urdi
heng under hella si
heile året.
Einslege lauvsblad
er ute og vindblæs,
finn fulla innsmogu
inst i ei urd.
Eg høyrde eit ord
av einslege gamle:
Det fell burt einkvan
i lauvfalls-tidi ...
Lauvskogen ly'er
likbleik og bladi
sviv ned einslege,
eitt for eitt.
Når lauvet frå morki
kjem langt frampå marki
og åkrane ligg att,
øydde og snøydde,
ser eg eit einslegt
og aldrugt kvende, -
ei einsleg og aldrug
frå Israels tid ...
Haustvêret grin
grått upp i høom,
vindskyi sviv
svart over bygdi;
lauvet er raka,
og loi er innhavd, -
åkrane ligg att
med aks åt Rut ...
- - -
Vêrvåte, visne,
vindblakke bøar,
skumskòt i seinhaust
med skoddvåte skogar, -
radt til det frys på
og frostnæten' klåre
andar so kalde
at isbardi kjem.
- - -
Høgre og lægre,
langt ut i rømdi,
rautar ein einsleg
fjellfoss i audni.
Høyr kor han syng på
siste verset,
høyr kor han døyr áv.
dag og natt.
Endå ryt han,
rimut i skjegget,
med glasis og svellflogne
svadberg i bardom.
Berrtelen talar
til bergveggen tagall
um rimfrost og jammer
i jarnsvarte gìl.
Dettar-grovi
dett ned og slær seg,
det slatrar på slette
og sleipe svadbergom.
Spitra og Spildra,
sprengde av vêret,
ryk uppi høom,
reiser i vind.
Tundri tyt
gjenom Tundra-dalen,
det d`yn uti gìlom
i jøtulgrytom.
Frostrøyken stig upp
i stivtela steinfjell,
huff, det er hustre -
å huss, tuti!
- - -
Det ryt ikkje foss.
Det r`yn ikkje aur.
Det røyver seg endå
rennande vatn.
Det èg under isen,
det aular i uro
som innlæst ein einsleg
angest i sinn.
Åi den stride
og straumen er tagna,
stivfrosen teinung
står støkken og strak.
Blad ser eg faste
i blånande isen,
liv ser eg klumsa
og klaka i svell.
Rimkvit er myri,
rimkvit er marki,
rimkvit og klaka
er klopp over åi.
Rim er i høom,
hele i hamrom;
høgtid og nattgamall
nysnø i fjell.
: : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
torsdag, oktober 30, 2008
GOD FREDAGS MORGEN !
Beklager at det ikke kom noe dikt for igår, Torsdag.
Fra tid til annen er jeg en "farende fant," og har
ingen diktsamlinger med meg - og derfor intet dikt.
Men det er sjelden!
For idag sender jeg et dikt av Bjørnstjerne Bjørnson.
Jeg likte overskriften på diktet så godt at det satte
meg i godt humør også - noe jeg kan trenge etter de
vanskelige meldingene jer har hatt i det siste om
kreft og svineri.
Så her er:
DET GODE HUMØR.
Jeg er så glad igrunnen
og visste det ei før,
det er som jeg har funnen
en venn, der var forsvunnen,
mitt prektige humør.
Det jublende forsoner
og stiger som en ild,
der opp i millioner
av stjernelys fortoner
ad evigheten til.
Og letter forbud skikker
det, dit min tanke vil.
Ti hvorsomhelst jeg blikker,
står vennehåp og nikker,
og minner iler til.
Men har jeg atter funnet
til Gud og venners håp,
så har jeg atter vunnet,
og kreftene, som stundet,
av gleden tager dåp.
Jeg så den ei, forinnen
den ut fra skog og fjell
kom hoppende som hinden,
kom luftende som vinden
en lummer sommerkveld.
O, hør, hvor allting svarer:
velkommen hjem igjen!-
Kanskje det ikke varer,
men når så våren farer
står spirene igjen.
: : : : : : : : : : :
Vi trenger litt "opplysning" nå når mørketiden
virkelig kommer på og det er natt når jeg står opp
om morgenen! Bare litt over 7 uker så snur det og
går mot lysere tider igjen.
Ha en god dag og en god weekend!
tirsdag, oktober 28, 2008
GOD ONSDAGS MORGEN!
Inger Hagerup.
KORT SALME.
Mot natt og stumhet går vår slekt.
Vi stuper en for en
og øker jordens egenvekt
med våre bleke ben.
Fra livets urtid og til nu
har dette evig skjedd.
Bøy deg for loven også du.
Min sjel, vær ikke redd.
: : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
mandag, oktober 27, 2008
GOD TIRSDAGS MORGEN !
Min bror har fått kreft og skal opereres på mandag.
Naturlig nok tenker jeg på ham og et dikt kom meg i hu.
Ivar Aasen's (1813-1896)
LIVET.
Heimen er både vond og god;
det skifter med Sut og Gaman.
Hæv er den, som med same Mod
kann taka mot alt tilsaman.
Vegen ligger så ymist til
med Staup og store Krokar.
Ein kjemer der,som ein inkje vil,
og fram i mange Flokar.
Sveien stemmer i Vegen radt
med store Vonar i Barmen;
han møter ymist ein Bakke bratt,
han møter stundom Harmen.
Um ein Stund han fær ein Stur;
det hever sit gamle Gjenge:
Gleda gløymest, fyrr du trur,
men Sorgerna sitja lenge.
Kjem han sturen i Verdi ut,
so fær han liten Fagnad;
ho snur seg burt ifraa all Sut;
so klagar han paa sin Lagnad.
Han lastar Verdi, som er so snar
fraa Sorg til Leik at venda.
Han gløymer lett, at det same var
hans eigen Hug, kann henda.
Strenge Dagar maa koma paa,
men etter koma dei milde.
Den største Hugnad me stundom faa,
der minst me vona vilde.
Lauvet fell um Hausten av,
um Vaaren atter det spretter.
Dauden herjar um Land og Hav,
men Livet kjem altid etter.
Stormen sopar i Skogom hardt,
så Tre og Kvister brotna;
men grøne kvist vil renna snart
av Rotom til deim, som rotna.
Kjært er Livet med all sin Harm;
det klaarnar, alt som det gjenger.
Men endaa treng eg ei Von i Barm
um eitt, som varer lenger.
: : : : : : : : : : : : : : : :
Ja, "Hæv er den, som med same Mod
kann taka mot alt tilsaman."
Det er bror'min.
HA EN GOD DAG!
lørdag, oktober 25, 2008
GOD MANDAGS MORGEN !
Lutefisktid kanskje ?
Skjønt jeg syn’s nok det er i tidligste laget
å begynne førjulsfestingen !!!
I alle fall, to gode venner var ute til lutefiskfest på lørdag.
En av vennene fortalte meg at i tillegg til 3 akevitter hver, og øl,
ble det også “servert’ nedenforstående sang:
GAMLE VENNER:
Gamle venner
halsen brenner
ØL---ØL---ØL
Hvilken veske
kan oss leske?
ØL---ØL---ØL
Er vår sang enn ikke
ren og klar som sølv,
la oss drikke,
la oss drikke,
ØL---ØL---ØL
Hansens enke
nektet sjenke
ØL---ØL---ØL
Hansen mukket
ei, men sukket
ØL---ØL---ØL
Nu er Hansen borte
ble spist opp av møll.
Husk moralen:
sjenk gemalen
ØL---ØL---ØL
La oss feste
med det beste
ØL---ØL---ØL
Se det skummer
kjeller'n rommer
ØL---ØL---ØL
Bamsen har sin binne,
hoppen har sitt føll.
Norges sønner,
de har tønner
ØL---ØL---ØL
: : : : : : : : : :
Kanskje noen av dere vil kunne bruke visen
i tiden fremover?
Men ikke jeg. Jeg liker ikke øl!!!!
MEN HA EN GOD DAG !
torsdag, oktober 23, 2008
GOD FREDAGS MORGEN!
Snart er det valg på ny president i Amerika og maken
til argument og motargument og løgn og overdrivelser
fra begge sider har man ikke sett - siden forrige gang.
Men at det ikke er noe enestående for USA ser vi i
dette diktet jeg fandt fra valgkampen i Norge engang
på 1850 tallet.
Kristofer Randers
EN STAS-VISIT.
En dag, jeg sad hjemme og læste som bedst, -
Jeg haaber, I tror hver en linje! -
Jeg havde besøg af en mærkelig gæst:
Af Aasmund Olafson Vinje.
Han viser sig hist, som han viste sig her, -
Lidt lang, lidt tynd og lidt skranglet;
En lynende aand under luvslidte klær, -
Selv ikke hans bulehat mangled.
Jeg bød ham en stol, lagde bogen igen, -
Jeg tærped just "Reisen med Vega", -
Og takked ham for, at han vilde se hen
Til slig en uværdig kollega.
Han smilte lidt spodsk, som hans vane det var,
Naar "lygn han gjekk etter i sauman".
- "Eg tenkjer, du e vel so mykje te kar,
At du hamler upp mot en dau' man!
Men seg meg, kor stende de eigenleg til
Med "Vaar politikk" no for tiden?
Eg høyre, at larmen ska' reint vera vild, -
Du lyt meg fortelja um striden".
"Med glæde", jeg svarte og hented en skok
Aviser fra bord og fra hylde.
(Jeg tænker, I kender paa forhaand dem nok,
Saa selv I kan navnene fylde).
"Her", sa' jeg, "kan grundigt du sætte dig ind
I stilen og situationen.
Jeg haaber, som "Døl" du har garvet dit skind,
Saa ei du tar anstød af tonen.
Jeg ved, at fra "fæsjaa" du vant er til møg,
Saa ei du af lugten generes"!
Med haanden jeg bunkerne hen til ham strøg, -
En samling, nok værd at studeres:
Artikler, man skulde grangivelig tro
Var skrevne for blinde af gale, -
"Hvor dyderne græd, og hvor lasterne lo",
For med vore fædre at tale.
Hvor "højre" og "venstre" om selvsamme ting
Det modsatte paastod for fode, -
Hvor løgnen fôr rundt med de kaadeste spring,
Og sandheden flot stod paa hode'.
Hvor sort blev til hvidt, og hvor hvidt blev til sort, -
Der gaves ei mellem-nuanser, -
Hvor dumhed, som aldrig var tænkt eller gjort,
Blev heglet i korrespondanser.
Der vrimled af taler og opraab ifra
November- og Juni-forening. -
Jeg bad ham at granske det længe og bra
Og si' sin oprigtige mening. -
Han læste, han kræmted, han slap og tog fat,
Han lo, saa det ordentlig klukked; -
Men engang imellem det syntes mig, at
Han rynked sin pande og sukked.
Han tramped i gulvet, han rev i sit skæg,
Han gned sine gnistrende øjne; -
Og stundom han slængte avisen i væg,
Naar det blev for ravgalt med løgne. -
Da færdig han var, først betænksom han sad
En tidlang og grubled og grunded.
Jeg vented nysgærrig at høre paa, hvad
For løsning han vel havde fundet.
Da sprang han med ét op som ramt af et stød, -
Mærkværdigt, hvor han var elastisk! -
Og medens sin haand han til afsked mig bød
Og bukked sig, sa' han sarkastisk:
"Eg tykktes, at verdi var alt i mi ti'
Forgjort utav laatt og av løgje;
Men slik, som ho no er, maa beint ut eg si,
Eg kann henne plent inkje døje!"
Saa krammed hr. Vinje sin bulede hat
Og steg til Elysium atter. -
Men længe derefter det syntes mig, at
Jeg hørte hans rungende latter!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Intet nytt under solen, ser det ut til !
HA EN GOD DAG OG EN GOD WEEKEND.
onsdag, oktober 22, 2008
GOD TORSDAGS MORGEN !
Kolera var ikke noe å spøke med i gamle dager.
Kanskje ikke i våre dager heller - i andre
deler av verden?
Men Alf Prøysen, med litt galgenhumor, laget en
"lystelig" vise om det.
(Syng med hvis du kjenner meleodien.)
KOLERAVISE.
Det var seg en gang uti Kolerlæind!
U - U - U.
At dom skulle begrava en skinndau mæinn.
Suderullala derullala.
Suderisuderi suderrullala.
Og bakerst i følje gikk enkja og slang!
U-U-U
Mens hu kikka på kista og tralla og sang:
Suderullala osv.
Men da dom var kømmi tel kjerkemur'n opp,
U-U-U
tok'n lokket tå kista den skinndaue kropp
Suderullala osv.
"Je er itte død, nei, je lever ennu!"
U-U-U
"De har reist uti fånytta, skunn dekk og snu!"
Suderullala osv.
Men da steig nå enkja tel kistlokket fram.
U-U-U-
"Åssen er det du bær'deg, du vøl itte skam!
Suderullala osv.
"Nei, legg deg nå pent nedi kista di nu!
U-U-U
Du veit doktor'n hæin skjønne det bære hell du!"
Suderullal, derullal
suderi-suderi-suderullala.
: : : : : : : : : : : : : :
Håper dette kaller litt på smilet nå i den
råkalde årstiden !
HA EN GO DAG.
Etiketter: Syng med hvis du kjenner melodien.)
tirsdag, oktober 21, 2008
GOD ONSDAGS MORGEN !
I dag har jeg morro av å sende et VELDIG anderledes
dikt - på Færøyisk!
Folket der kom jo fra Norge og språket der forble
stort sett uforandret fra den tiden for ca. 1000 år
siden da de først bosatte seg der.
Så se om du forstår noe av diktet.
Gandkvæði Tróndar
J. H. O. Djurhuus r (1881-1948)
J. H. O. Djurhuus 1908. Yrkingar 1914.
Hevjið í homrum
harðmælta kvæðið,
villu valkyrjur,
vetrarins børn,
tit mínar frælsu,
froysandi hvirlur,
føddar av ódn.
Hastið í hernað
hamranna døtur,
vekið til veldis
vilt glaðustrok;
gravið frá grunni
goysandi orrusturok.
Ramar eg risti
rúnir, ið rinda
ravni ræ.
Sanna skal Sigmundur:
Tróndur trøllsterkur kvað.
Verjast skal Valhøll,
ið vølvur veittu
miklum norðlanda
monnum til mið.
Eydnast at inna
ei skal Sigmundi
eystlanda sið.
Fjallfríðu Føroyar,
ramasta rúnin
ritað av gudum
um einstakra rætt!
Trygdareið Tróndur
hann treystligt at verja
svór síni ætt.
Hevjið í homrum
harðmælta kvæðið,
villu valkyrjur
veitið mær vørn.
Fram móti Sigmundi
skip hansar sorandi,
land honum forðandi,
fram móti kristni,
kirkjurnar brótandi,
Tróndur til Tórs
og Óðins er blótandi,
høgt kvøður heiðin ørn.
: : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
mandag, oktober 20, 2008
GOD TIRSDAGS MORGEN.
I dag et dikt skrevet av den danske dikter Chr. Winther i 1855.
Det er sendt inn av en god venn som er en trofast leser
av Dagens Dikt og som godt forstår følelsene som kommer
opp når en nær og kjær slektning har fått kreftspredning.
Jeg hadde nevnt for ham at når jeg hadde problemer, gikk
jeg meg som oftest en tur.
Du, som har sorg i sinde,
gak ud i mark og lund,
og lad de svale vinde
dig vifte karsk og sund.
Gak over høj og dale
og lyt ved søens glar
til skovens alvorstale
og kildens muntre svar.
Var hjertet fuldt af klage,
og brused blodet vildt,
jeg gik mig ud at jage
det yndeligste vildt.
Det var ej hjort og hinder,
ej terne eller tjur,
det var med friske kinder
den vilde, fri natur.
Jeg vil så nødigt bænkes
i stuen, under tag,
der drikkes, og der skænkes
i døsig fred og mag.
Langt heller vil jeg brede
min dug bag ved en tjørn,
på lyngbegro'de hede
i selskab med en bjørn.
Mig hued ingensinde
småfuglene i bur,
som pynteligt på pinde
må sætte sig til kur.
Nej, på de rigtig vilde
er der en frejdig jagt,
om de er nok så snilde,
er deres værge svagt!
: : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
lørdag, oktober 18, 2008
GOD MANDAGS MORGEN !
Igjen et fint dikt av Emil Boyson.
FØR SKIPET SEILER.
Alt flere tegn gir vink om snarlig oppbrudd;
du ser dem med fremmed blikk, skjønt
langfærdstanker
stundom streifer landene hinsides havet.
Ennu, som skulle havnen hvor seilerne
venter
være din fødestavn og ditt hjem for alltid,
legger ditt virke, i blinde, dag til dag;
men dine sanser, visere enn du,
aner, alt mer, at snart er fregatten seilklar. - -
Det skal ikke hende når du er helt-ut rede;
langt heller når ditt sind, en solblek morgen
eller en stjernekveld, i søt betraktning
har foldet sig sammen om øyeblikkets
skjønnhet - -
da, med ett, skal korte kommando-rop
og plutselig travelhet rive dig ombord
uten en avskjed; og innen du fullt forstår
at tegnene talte sant, står skipet ut,
og fører dig bort - mot landene bak havet.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG OG EN GOD UKE.
torsdag, oktober 16, 2008
GOD FREDAGS MORGEN.
I dag, igjen et dikt av Emil Boyson som jeg sender
i forbindelse med en alvorlig sykdom av en nær slektning.
RAST VED RINNENDE VANN.
Trett er vort hjerte ikKe,
men dagen er blitt kveld.
Vi stanser. Gjennom vor taushet
toner vannenes væll.
Vi hører i elve-susen
at evigheten er nær.
Vi fødtes til jorden. Vi møtes.
Vi hadde hinannen kjær.
"Om litt kan vi intet høre
- dette er Alt vi vet.
Vannet skal videre bruse
gjennem all evighet."
: : : : : : : : : : : : : :
Selv om man har en alvorlig sykdom er det
alltid håp om bedring.
Likevel - en siste dag kommer til oss alle.
Inntil da - la oss leve i nuet og være gode
mot hverandre.
HA EN GOD DAG OG EN GOD WEEKEND.
: : : : : : : : : : : : : : : : :
onsdag, oktober 15, 2008
GOD TORSDAGS MORGEN !
I går natt var det fullmåne som lyste opp
den mørke høstnatten.
Men i dag er det sol og lys of jeg sender
Emil Boysen's dikt
EN HØSTDAG.
Her røber ingen ændring tidens gang,
og høstens bittre smak på tungen stanser.
Her venter livet, lammet, dagen lang,
og venter vaktsomt undergivne sanser.
En vogn står glemt ved havehusets dør,
og rolig-gulblekt skinner hestens flanke,
lik, mykt bak luftens drømmetunge slør,
et kjærtegn lindrende den matte tanke.
Den dag som sturer mellem parkens snar
og uten strøm-sug kjøler kinn og panne,
er lik en bunnløs innsjø, hvitlig-klar,
der blikket flyter langsmed tyste strande.
Et jordes leverbrune - rustgrå skjær
og glinsende libellegrønne plener
innimot steile skumrings-lodne trær
som sovende i dis-tungt lys sig læner. . . .
Det er som verden viljebundet står
og VET sin taushet ut-kring blikkets vandring.
Slik luted Den som ikke selv formår
urørlig mot en kommende forandring.
Men ingen luftning våkner høi og sval,
og intet løv er ennu fallt mot mulde. . .
Blott gartnerpikens violette sjal
glir gjennem mulmet like en vellyst-kulde.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Et szmårart dikt men med fine ord-bilder av
naturen.
HA EN GOD DAG !
tirsdag, oktober 14, 2008
GOD ONSDAGS MORGEN.
Jeg sendte ikke noe dikt i går.
Min bror er alvorlig syk og jeg hadde andre ting
i tankene enn å sende Dagens Dikt - selv om jeg tenkte på det.
Jeg gikk meg en lang tur i ettermiddag. Det hjalp.
I hvert fall meg.
I dag sender jeg en nydelig, men vemodig dikt som vel
gir noe av det jeg føler. - - -
DET ÄR VACKRAST
av Pär Lagerkvist.
Det är vackrast när det skymmer.
All den kärlek himlen rymmer
ligger samlad i ett dunkelt ljus
över jorden,
över markens hus.
Allt är ömhet, allt är smekt av händer.
Herren själv utplånar fjärran stränder.
Allt är nära, allt är långt ifrån.
Alt är givet
människan som lån.
Allt är mit, och allt skal tagas från mig,
inom kort skall allting tagas från mig.
Träden, molnen, marken där jag går.
Jag skal vandra -
ensam, utan spår.
: : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG:
søndag, oktober 12, 2008
GOD MANDAGS MORGEN.
Jeg er litt usikker på om jeg har sendt dette
diktet tidligere. Men hvis så - så gjør det
ikke noe for diktet kan godt leses en gang til.
Herman Wildenvey:
HØSTLAND.
En fjern og farlig røst et sted
har atter ropt en høst her ned.
En gnist fra noen stjernebrand
har tendt de siste haver an.
En tusenårig alkymist
gjør gull igjen langs gren og kvist.
Og den minste lille have
står der stum og tar tiltakke
med den gode gylne gave,
at de nu går ned ad bakke . .
Jeg står ved fjorden, - og ser mig om
og vet jeg, hvordan høsten kom?
Jeg hører sus av vingeslag,
som var det enn i natt – i dag,
den siste glade sommergeist
til andre egnes sol er reist.
Med en svermers siste varme
mellom små, forsakte møer
slynger fjorden sine arme
om de silkegule øer . .
Og se, en musling ror iland.
En perle, finn den hvo som kan.
Den skinner både blank og frisk
av vover som forræderisk
har ført den inn i strandens siv
med løfter om et bedre liv.
Ennu høres livets stimlen
ut mot andre lyse land.
Mon det døde er i himlen
her på denne øde strand?
Min have har en stolt gestalt,
en solkljær blomst, som trosser alt,
Den tynges av et humlepar,
som henger hengte i dens ar,
De to har sånn – for egen mund –
søkt døden der i blomstens bunn.
Blomsten vugger vågt og gjerne
disse to mot morgenrøden,
som om den var deres stjerne
nu i livet efter døden.
Jeg vanker mer i høstens land
og møter der en gammel mann,
som hugger i et herjet tre,
Han er en gammel synd å se.
En mann med ljå går att og fram
og venter på å hugge ham.
Gamlen tror han daglønn tjener,
men hans hugg mot stammen skratter
så jeg synes, treets grener
står og ryster hult av latter . . .
Et barn i blått – og brune sko
står midt i høstens gyllenlo
med dukken sin, som stirrer dødt
på alt som høsten har forødt.
Og akk, den lille er så ung,
og dukken er så stor og tung.
Skal jeg sette mig og skrike,
eller skal jeg bare sukke,
si’r den bitte lille pilke
med den altfor store dukke.
: : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG OG EN GOD UKE.
fredag, oktober 10, 2008
GOD FREDAGS MORGEN !
I dag et dikt av Inger Hagerup.
Et dikt om hØsten.
Mange dager av purpur og gull har oktober gitt oss
under en himmel som daglig blåner seg mere blå.
Ennå er frosten bare et disig varsel bak åsen,
men langsomt, langsomt begynner året å gå istå.
Aldri er sinnet så åpent som slike hØstklare dager,
når luften smaker både av blomster og kjØlig jern
og noe svever forbi deg, et minne du ikke husker,
en drØm som bestandig er like udrØmt og like fjern.
Kanskje er det skyggen av Han som sitter og venter
bortenfor alle blåner av det du aner og vet,
der hvor tiden går under, og hØst og vinter og sommer
drukner i stumhet og mØrke og susende evighet
Langt der ute i mØrket har vi en fred i vente.
Men i menneskehjertet banker den same drift
som får dØgnfluen til å spille ut sine vinger
og får stjernene til å skrive sin himmelskrift.
Aldri kan mennesket lØse den siste gåten om livet.
Men vi fØlger likevel budet fra livet selv
når vi erobrer et år, en dag eller bare en time
fra den Stumme som bor bak det ytterste stjernehvelv.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG OG EN GOD HELG.
onsdag, oktober 08, 2008
GOD TORSDAGS MORGEN!
Jeg fikk dårlige nyheter i dag.
Et nært familiemedlem har muligens benkreft.
Håper dette "muligens" viser seg å være
falsk alarm.
Straks etter at jeg fikk meldingen kom
dette diktet meg ihu:
Nordahl Grieg's
DE BESTE.
Døden kan flamme som kornmo;
klarere ser vi enn før
hvert liv i dens hvite smerte:
det er de beste som dør.
De sterke, de rene av hjertet
som ville, og våget mest:
rolige tok de avskjed
en etter en gikk de vest.
De levende styrer verden;
en flokk blir alltid igjen,
de uunværlige flinke,
livets nestbeste menn.
De beste blir myrdet i fengslet,
sopt vekk av kuler og sjø.
De beste blir aldri vår fremtid.
De beste har nokk med å dø.
Slik hedrer vi dem, med avmakt,
med all den tomhet vi vet,
men da har vi sveket de beste,
forrådt dem med bitterhet.
De vil ikke sørges til døde,
men leve i mot og tro.
Bare i dristige hjerter
strømmer de falnes blod.
Er ikke hver som har kjendt dem
mer rik enn de døde var--
for menn har hatt dem som venner
og barn har hatt dem til far.
De øket det livet de gikk fra.
De spøker i nye menn.
På deres grav skal skrives:
De beste blir alltid igjen.
: : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
tirsdag, oktober 07, 2008
GOD ONSDAGS MORGEN !
I dag et dikt av Nordahl Grieg, senddt inn av
en trofast leser i Trondheim. En takk til henne.
(Håper hun hadde det fint i fjellet.(
Til ungdommen
Kringsatt av fiender, gå inn i din tid.
Under en blodig storm, vi deg til strid.
Kanskje du spør i angst, udekket, åpen:
Hva skal jeg kjempe med, hva er mitt våpen?
Her er ditt vern mot vold, her er ditt sverd:
troen på livet vårt, menneskets verd.
For all vår fremtids skyld, søk det og dyrk det,
dø om du må, men øk det og styrk det.
Stilt går granatenes glidende bånd.
Stans deres drift mot død, stans dem med ånd.
Krig er forakt for liv. Fred er å skape.
Kast dine krefter inn, døden skal tape.
Elsk og berik med drøm, alt stort som det var.
Gå mot det ukjente, fravrist det svar
Ubygde kraftverker, ukjente stjerner,
skap dem, med skånet livs dristige hjerner.
Edelt er mennesket, jorden er rik.
Finnes det nød og sult, skyldes det svik.
Knus det. I livets navn skal urett falle.
Solskinn og brød og ånd eies av alle.
Da synker våpnene maktesløs ned.
Skaper vi menneskeverd, skaper vi fred.
Den som med høyre arm bærer en byrde,
dyr og umistelig, kan ikke myrde.
Dette er løftet vårt, fra bror til bror
vi vil bli gode mot menneskenes jord
Vi vil ta vare på skjønnheten, varmen,
som om vi bar et barn varsomt på armen!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Hadde bare verden vært så god!
HA EN GOD DAG.
mandag, oktober 06, 2008
GOD TIRSDAGS MORGEN !
Høst og guffent vær!!!
Det kan passe med et "varmt og koselig" dikt av
Arne Garborg.
VESLEMØY VED ROKKEN.
D'er haust. Det ruskar ute
med regn og kalde vind.
Småfuglen flyg mot rute
og ville gjerne inn.
Men under omnen god,
der ligg på sekkepute
han gamle Mons i ro.
Der ligg han trygg og drøymer
og blinkar stilt og smått
og alt i verda gløymer
og har det varmt og godt.
Og seier ingen ting,
men liksom inn seg gøymer
med rova sveipt ikring.
Som silkenyste fine
han ligg i mjuke skinn
med svevn i kvar den mine
og alle klørne inn.
Og gløymer likesæl
med kloke augo sine
og murrar smått og mel.
Skal vita kvar du vankar
i blide draumar no?
Kan hende dine tankar
seg svæver lint til ro
i gamal minne-krins,
som stilt i hop seg sankar
frå den tid du var prins?
Venaste prins i verdi
du gjekk i skogen grøn
med gulhår over herdi
og ung og keik og kjøn
og tenkte på den møy
som gjekk og henta bæri
så vide under øy.
Då kom den trollheks blide
med sving og sveiv og svins
frå trolleheimen vide
og såg den vene prins.
Men skræmd han frå ho skvatt.
Då las ho trollbøn stride
og gjorde han til katt.
Sidan så vidt han flakkar
igjennom skog og skard
langt over berg og bakkar,
og kjem til okkons gard.
Her kan i ro han døy.
Her vil han kvile, stakkar,
og tenkje på den møy.
Å hu! det ruskar ute
med regnvind sur og grå;
småfuglen flyg mot rute
og liksome bankar på.
Men under omnen god
du Mons på sekkepute
skal drøyme lognt i ro.
: : : : : : : : : : : : :
Når jeg er på hytta og ovnen durer med god
bjørkeved og peisen attått med bjørkekubber og
jeg har et stort glass rødvin og det har de andre
og - da fin's det ikke noe bedre!!!!
Høsten kan være brukelig, tross alt!
HA EN GOD DAG.
søndag, oktober 05, 2008
GOD MANDAGS MORGEN !
En dikter kan nok iblandt synes at han taler
for døve ører - men tross alt blir noe av ham
husket mens "de andre" er borte.
Her er Tor Johnsson's dikt
ORDET
Kva hjelp det å syngje
som elv i det aude?
Kva hjelp det å kyngje
med klokker for daude?
Kva hjelp det å skapa
all venleik i verda,
når Ordet lyt tapa
for svolten og sverda?
Slik undrast og spør vi
i modlause stunder.
Men hugse det bør viØ
Eit ord er eit under.
Dei gløymest dei gjæve,
og alt det dei gjorde.
Men livet er æve,
Og evig er Ordet.
: : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG.
torsdag, oktober 02, 2008
GOD FREDAGS MORGEN !
For helgen et vakkert dikt som jeg venter vil bringe mange
til å minne sin mor.
Diktet er skrevet av Asbjørn Dørumsgard.
SKYTILEN HENNES MOR.
Han er blank og hard og slitin
etter den lange ferda gjennom veven,
dag etter dag og stundom om natta.
For ho mor hadde mange å veva til.
Seks guter og to jenter sku ha ty til kleer
på dei store kroppa sine.
Seks viltre guter som sleit klea sine sund
og kom him med rivne bukselår.
Verken og vømmøl sku dei ha
og hvitt ty til serk og skjurte.
Hår stund måtte ho nytte
frå sola stod opp til ho seig attom åsa i vest.
Det er lang dag å stå opp i solgryen
og bare legge seg nerpå ei lita stund
i den siste seine natteskuggen.
Han vart blank og hard og slitin,
den vesle skytil'n hennes mor.
Det var to rom fulle med senger.
Alle sku dei ha hvite laken.
Og dyner og puter sku ha var
i brone og blå og raude færjer.
Sterke var til alle dei beina
som spente i sengstokken.
Han vart blank og hard og slitin
etter den lange ferda gjennom veven
den vesle skytil'n hennes mor.
Stua var lita og trong der hime,
men lell sku gølve vera tekt
med filleryer som lyste
i rødt og svart og hvitt og gult.
For det var så longt i penstua
av den freske færja som lyste opp
og la helg og høgtid over rome.
Hn viler seg nå, den vesle skytil'n hennes mor.
Ho sjøl gikk til ro i grava si.
Der skal ho hvile til den store mårrån
sender himmellys inn i gravnatta
og over ås og elv innved skøgslia,
der ho nå ligger og sover med hopknepne hender.
Å. sæle hvile! Å, stille ro! Ho var trøtt
og fekk blunde etter slite og streve
i det rike og varme jordlande.
Men skytil'n hennes mor vil jeg gjømme.
Han ligger her på skåpe mitt i storstua.
Han er blank og hard og slitin
etter den lange ferda gjennom veven,
men han er brukendes enda.
Ho vesle Kari, dotter mi, skal få bruke han,
når ho blir vaksin jente og fullgardskjering.
Ho mor skal stå oppatt i den unge ætta,
og skytil'n hennes skal vera bumerke
på garden i ætt etter ætt framover.
Men ennå ligger han på skåpe.
Han er blank og hard og slitin
etter den lange ferda gjennom veven.
Han ligger der oppe og skiner mot meg,
og jeg snur aua mine attover,
me'n jeg fletter denne minnekransen,
og tåra blenker i aua.
Jeg går fram til skåpe,
je tar han vart i venstre handa
og stryker han med den høgre
og signar dei hender
som eingong i jordlande
førde han dei tusen mil gjennom veven.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG OG EN RIKTIG GOD HELG !
onsdag, oktober 01, 2008
GOD TORSDAGS MORGEN !
1. oktober - en "mellem-måned" som liksom ikke passer verken
for høst eller vinter og som kun bringer grøsset frem når man
tenker på at våte og svarte November er på vei - måneden da Norge er
ubeboelig. Huff-a-mei!
Men for å gjøre dagen litt hyggeligere sender jeg i dag et lite
gullkorn av Herman Wildenvey.
BLYGSEL.
Han møtte en skjønnhet med senket blikk,
av hennes hans eget sin retning fikk:
Han så nemlig ned - i det samme nu
på de blendende ben, å så vakkert de gikk!
Og han så ikke spor av den øvrige kropp,
for de blendet ham slik at han rent av blu
slo øynene op!
: : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
tirsdag, september 30, 2008
GOD ONSDAGS MORGEN !
I går skrev jeg "saker og ting" i Tvedestrand.
(Har - ennu - ikke fått noen klager derfra!)
Men dere husker kanskje at i visa sto det også
om økningen av nadverdsfolk fordi presten var
frastjålet vinen og bare hadde aquavit.
Det minnet meg om en fin gammel Dansk vise, i
hvert fall siste linje.
Visa er skrevet av Hans Hartvig Seedorff Perdersen.
Vi har retten til at drømme,at vi lever
når det lykkes os at leve i en drøm.
Se nu brast den danske drue
bagved glassets lette bue,
som vi løfted i mod solens brede strøm.
Kun den lykkelige lever, mens han drømmer.
Kun den glædesløse drømmer om at dø.
Har vi sat de siste kærner
under høstens høje stjærner,
da vil andre hænder sanke våre frø.
Hvilket under, at vort kød og blod forvandles,
at vi gjenopstår engang som saligt græs!
Vi skal slumre under kulde;
springe frem igen af mulde,
vore aks påny i Danmarks gyldne hæs.
En skal genopstå som rose, en som lilje,
en skal finde sig som kløver i en lo.
En skal dufte for de døde,
en skal genopstå som føde
og med velbehag forsvinde i en ko.
Men ihvad der end skal hænde, mine venner,
vil jeg bede til det forsyn, som er mitt:
"La mig spire i en ager
- nokså lille, nok så mager -
blot jeg genopstår engang som aquavit!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Det bør helst være som en Lysholm's Linje
slik at man kan få seg en utenlandstur før
man blir nydt !!!
HA EN GOD DAG !
mandag, september 29, 2008
GOD TIRSDAGS MORGEN !
Det er lenge siden jeg var i Tvedestrand
og ikke noe særlig husker jeg fra byen heller
den gang jeg var der. Men at byen har en
URMAGER som var noe for seg selv, det visste jeg
ikke før jeg leste denne visen.
URMAGEREN FRA TVEDSTRAND
av Amble Næss.
Tvedstrand,for den sikke ved det,
er en yndig liden Sørlandsby.
Men det idyliske og skjønne stedet
har nu tapt noe av sitt gode ry.
Tenk siste gang da der ble opptatt manntall,
så hadde byen vokset lide grann.
Det var en urmager som kom fra Mandal!
De har'ke hendt før ned i Tvedestrand.
Med den urmageren det nu forlyder
kom også synden inn i Tvedestrand,
for han var simpelthen en stor forbryder,
som lavet tyveri og ildebrann!
Han hadde kjede udav gull på maven,
hvem kunne tro det var no' galt med han,
som hadde silkevest og skinn på kraven.
Det har'ke hendt før nedi Tvedestrand.
Butikk det leide han av bager Holte,
det skulle tyde på en god moral,
men tenk, de klokkene som fyren solgte,
de hadde'n stjålet bort i Arendal!
Vi skjønte ingenting i grunnen førenn
at tyve kroner i vår bank forsvann-
Tenk nu må bankbestyrer'n låse døren!
Sånt har'ke hendt før nedi Tvedstrand.
Så stjal han altervin'n fra pastor Walthers,
og følgene er ikke udeblitt!
Tenk nu går hele Tvedestrand til alters,
for presten har'ke an't enn akevitt!
Så stjal han vesken ifra jordmor Sandal,
så de som bruger henne dann og vann,
de må ta rudebilen helt til Mandal.
Det har'ke hendt før nedi Tvedstrand.
Nu syntes Tvedestrand det var på tide
å skaffe byen av med dette ry.
Det var uhyggelig å gå og vide
man har en undervereden i sin by!
Da stjal han ordenen fra reder Jørnsen,
og det var meningen å knibe mann'n,
så stjal han buksene til pol'ti Sør'nsen!
Sånt har'ke hendt før nedi Tvedstrand.
Jeg har en god venninde, jomfru Kluge,
og hennes dyd var hennes stolthet, men
selv den forsvann en natt i forrige uke --
Det var en skam med den urmageren!
Hun har nu prøved på å låse loftet,
og låsen er jo i den beste stand,
men han stjal nøylen, og han er der ofte.
Det har'ke hendt før nedi Tvedestrand.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Håper dette kaller på smilet!
HA EN GOD DAG !
lørdag, september 27, 2008
GOD MANDAGS MORGEN !
Med samme thema som jeg skrev om sist uke,
fortsetter jeg med et dikt av
Hedevig Sophie Rosing.
JEG HAR BÅRET LERKENS VINGE.
Jeg har båret lerkens vinge,
jeg har sunget høit dens sang,
jeg har følt jeg skal mig svinge
inn i paradis engang.
Jeg har følt jeg har kun hjemme
der hvor sang og glede bor.
Gjenlyd av min ungdoms stemme
alltid følger mig på jord.
La kun gråt mitt øie blinde!
Har min sjel sin vinge blott,
skal jeg atter veien finne
til min ungdoms lyse slott.
Når jeg frem med hevet panne
syngende i mørket går,
vet jeg at bak dødens lande
springer atter ut en vår.
: : : : : : : : : : : : : :
Håper er evig-grønt !
HA EN GOD DAG !
HA EN GOD DAG OG EN GOD WEEKEND
GOD MANDAGS MORGEN !
Med samme thema som jeg skrev om sisst uke,
fortsetter jeg med et dikt av
Hedevig Sophie Rosing.
JEG HAR BÅRET LERKENS VINGE.
Jeg har båret lerkens vinge,
jeg har sunget høit dens sang,
jeg har følt jeg skal mig svinge
inn i paradis engang.
Jeg har følt jeg har kun hjemme
der hvor sang og glede bor.
Gjenlyd av min ungdoms stemme
alltid følger mig på jord.
La kun gråt mitt øie blinde!
Har min sjel sin vinge blott,
skal jeg atter veien finne
til min ungdoms lyse slott.
Når jeg frem med hevet panne
syngende i mørket går,
vet jeg at bak dødens lande
springer atter ut en vår.
: : : : : : : : : : : : : :
Håper er evig-grønt !
HA EN GOD DAG !
HA EN GOD DAG OG EN GOD WEEKEND
torsdag, september 25, 2008
GOD FREDAGS MORGEN !
"Det er alt blitt sent paa høsten"
skriver Nils Vollett Vogt (1864-1937)
i dette diktetØ
VAR JEG BLOTT EN GRAN I SKOGEN.
Det er alt blit sent paa høsten.
Luften dirrer ikke mer.
Isblaa staar den nu og ser
paa de søileslanke birke,
der like gule alterblus
lyser op i skogens kirke.
Naar saa vinterstormer kommer
- hele skogen farer sammen,
og de gule alterlys
slukkes ut ved første gys,
blade fyker om som gnister,
luften blekner, sneen falder, -
er det kun de høie graner,
der like store, sorte faner
suser gjennom skogens haller.
Og da driver jeg i skogen,
og jeg hører vinden sukke,
slite i de gamle toppe,
tute om det svarte fjeld,
som staar like steilt deroppe.
Og jeg tænker med mig selv:
Du er intet skillingslys,
som det første gufs skal slukke!
Var jeg blott en gran i skogen,
som, naar vinterstormen kommer
- luften blekner, sneen falder -
suser gjennem skogens haller
lik en vidt utslaget fane,
til det grønnes næste sommer!
: : : : : : : : : : : : : : :
Jeg kan nesten kjenne vinterstormen komme.
Snøgufs og kald vind.
Norge er ubeboelig i November !!!
MEN TIL TROSS FOR DET -
HA EN GOD DAG OG EN GOD WEEKEND !
onsdag, september 24, 2008
GOD TORSDAGS MORGEN !
Leste i dag på Internettet at en stor undersøkelse er på
gang for å finne ut hvordan det kan ha seg at mennesker
som er klinisk døde - for eksempel etter full hjertestans -
og som blir brakt til live igjen, har full husk om alt som
ble sagt og gjort med dem av legene. Ofte har de også hatt
"ut av legemet" erfaring hvor de "svever" over kroppen som
legene febrilsk forsøker å få tilbake og hvor de betrakter
hele scenen "utenfra.". Det er mye rart vi ikke vet om
menneskett og legemet og sjelen.
Da Henrik Wergeland lå for døden skrv han en "glad" vise.
Her er den:
Nu siste reis mig forestår,
Sing, sailor oh!
avsted til himlen farten går,
Sing, sailor oh!
Snart rinner ut det siste glass,
Sing, sailor oh!
se nøie efter ditt kompass,
Sing, sailor oh!
Med strande av demant og ull,
Sing, sailor oh!
er himlens hav av øer full,
Sing, sailor oh!
Det er de stjerner, klare, små,
Sing, sailor oh!
som du på nattevakten så.
Sing, sailor oh!
Friskt an da! modig til la stå,
Sing, sailor oh!
igjennom sky op i det blå!
Sing, sailor oh!
Frykt ei for djevelens korsar!
Sing, sailor oh!
Du går ham ganske sikkert klar.
Sing, sailor oh!
Du møter viv, du møter venn,
Sing, sailor oh!
du møter dine barn igjen,
Sing, sailor oh!
Da bryter større glede løs,
Sing, sailor oh!
enn når du her kom hjem fra sjøs. . .
Sing, sailor oh!
: : : : : : : : : : : : :
Hvis du kjenner melodien, syng med !
HA EN GOD DAG !
tirsdag, september 23, 2008
GOD TIRSDAGS MORGEN !
Hvor fort dagene går!
Snart er det Oktober - - -
I dag et lite, fint dikt av
Arnulf Øverland.
ET SEIL GLIR BORT.
Et seil glir bort i kveldens blå,
og sakte faller søvnen på,
og under nattens stjernebro
går mennesker og dyr til ro.
Og søvnene faller, sort og sær,
på mennesker og dyr og trær.
Men først bak stjernene et sted
er søvnen søvn, er freden fred.
: : : : : : : : : : : : : : :
HA EN RIKTIG GOD DAG.
mandag, september 22, 2008
GOD TIRSDAGS MORGEN !
I dag til dere som liker Harman Wildenvey
veldig godt. Her er hans dikt
O, ENNU Å VÆRE.
O, ennu å synge om midtsommernetter,
og ennu å ånde i kryddersval luft,
ennu å vite, hva blomstene heter
og nevne dem ved deres farve og duft.
Ennu å være en sjel som i drømme
dristig lar evige anelser strømme
utover eter og all fornut....
O, ennu å være den samme, den samme
flakkende sanger og seer som før,
et billed av Gud uten glass or ramme,
en blomst mellom sommerens fagre milfleurs!
Ennu å hvile blant kløver og vikker
og høre at himmelens stueur tikker
inne bak skyenes regnbueslør.
O, ennu å være for intet å regne,
uten i menneskeøyne en skam,
være en drømmer som verden vil steine,
være en bror på hvem brødre har ram!
Ennu å tro, tross filistrenes kverner,
at solen og månen og elleve stjerner
hilser en drømmer og bukker for ham.
O, ennu å dvele til dagen er omme
ute i ensom og edel natur.
Ennu å vente den elskedes komme
lokkende søtt på skalmeie og lur.
Ennu å sette en plett på sitt rykte
uten å være en Josef og flykte
fra frue i borg eller jomfru i bur!
O, ennu å være enfoldig som duen
og listig som slangen engang i blant!
Ennu å hilse på himlen med luen
og takke for tider og timer som rant!
Ennu å sitte med øynene våte
og spørre seg selv: skal man le eller gråte,'
eftersom livet er løgn eller sant?
O, ennu å spørre: er sjelen og sansen
en gnist fra en ildgud, hvis flamme er hel?
Og derpå å svare: at Gud er substansen,
hvorav dette levende liv er en del!
Ennu å føle seg ett med det hele
og øyne en guddom i alle dets dele
og spørre: har dyret og blomstene sjel?
O, ennu å tumle med skapermotivet
og senke seg ned i mysteriers dyp.
Ennu å grunne seg grå over livet
og leve det ut som et lykkelig kryp!
Ennu å sitte betraktelig rolig
og gjette seg til hvordan livet tok bolig
i mammut og mygg, mastodont og polyp!
O, ennu å se alle arter og former
av livet som skisser og utkast til oss!
Ennu å tro, at i sjelsdypet dormer
evner og allmakt som kraft i en foss.
Ennu å mene, vi ligner en skaper
mere enn nokså fornuftige aper, -
og det så vel dumhet som visdom til tross!
O, ennu å føle og leve og ånde
utenfor dagens og dumhetens kiv.
Ennu å høre og se allehånde
og være det evige infinitiv.
Ennu å synge om midtsommernetter,
til døden en stopper for sangene setter,
det takker jeg gudene for med mit liv . . .
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
GOD MANDAGS MORGEN.
I dag et dikt av Pär Lagerkvist.
DET ÄR VACKRAST.
Det är vakrast när det skymmer.
All den kärlek himlen rymmer
ligger samlad i ett dunkelt ljus
över jorden
över markens hus.
Allt är ömhet, allt är smekt av händer.
Herren själv utplånar fjärran stränder.
Allt är nära, allt är långt ifrån.
Allt er givet
människan som lån.
Allt är mitt, och allt skall tagas från mig.
Inom kort skall allting tagas från mig.
Träden, molnen, marken där jag går.
Jag skall vandra -
ensam, utan spår.
: : : : : : : : :
HA EN GOD DAG.
torsdag, september 18, 2008
GOD FREDAGS MORGEN !
Et dikt av min gamle venn
Stein Mehren:
Du sier at alt er til av kjærlighet
Du sier at alt er til av kjærlighet
og jeg tenker på lyset fra en stor solnedgang
som vi kaller livet….
Og en sol som går opp og siden går ned
er kanskje et bilde på de elskendes dristige
sult, deres høye svimle håp og dype fall
som et bilde på skapelse og undergang
Enhver som har levet et liv
vet noe om hva et helvete kan være
Men bare den som elsker, som har elsket
eller som en gang har drømt om å elske
kan forestille seg et paradis
Jeg vet at vi aldri når igjen
solnedgangen der den løper inn i soloppgangen
Men når jeg ser det siste lyset
fly inn i horisonten, så tenker jeg
-langt der ute ved lysets rand
får vi kanskje skyggene våre tilbake
for å favne en sol som står opp
Om livet vet jeg nesten ingenting lenger
Om kjærligheten enda mindre. Men jeg vet at
jeg husker lukten av det fuktige håret ditt
og skoene våre, våte av dugg fra gresset
: : : : : : : : : : :: : : : : : : : : : : :
HA EN RIKTIG GOD DAG OG EN GOD WEEKEND.
onsdag, september 17, 2008
GOD TORSDAGS MORGEN.
KJÆRLIGHET Tande Lid
Hva var kjærligheten?
Det var gode ord.
Ingen hete favntak
satte samme spor.
Om jeg vill av glede
ga meg hen en natt
er det ord jeg gjemmer
som en kostbar skatt.
Ord som ikke sviktet.
Stemmens varme klang
lever ennå i meg
som en lykkesang.
: : : : : : : : :
HA EN GOD DAG!
