Dagens Dikt
Et daglig dikt til glede.torsdag, oktober 30, 2008
GOD FREDAGS MORGEN !
Beklager at det ikke kom noe dikt for igår, Torsdag.
Fra tid til annen er jeg en "farende fant," og har
ingen diktsamlinger med meg - og derfor intet dikt.
Men det er sjelden!
For idag sender jeg et dikt av Bjørnstjerne Bjørnson.
Jeg likte overskriften på diktet så godt at det satte
meg i godt humør også - noe jeg kan trenge etter de
vanskelige meldingene jer har hatt i det siste om
kreft og svineri.
Så her er:
DET GODE HUMØR.
Jeg er så glad igrunnen
og visste det ei før,
det er som jeg har funnen
en venn, der var forsvunnen,
mitt prektige humør.
Det jublende forsoner
og stiger som en ild,
der opp i millioner
av stjernelys fortoner
ad evigheten til.
Og letter forbud skikker
det, dit min tanke vil.
Ti hvorsomhelst jeg blikker,
står vennehåp og nikker,
og minner iler til.
Men har jeg atter funnet
til Gud og venners håp,
så har jeg atter vunnet,
og kreftene, som stundet,
av gleden tager dåp.
Jeg så den ei, forinnen
den ut fra skog og fjell
kom hoppende som hinden,
kom luftende som vinden
en lummer sommerkveld.
O, hør, hvor allting svarer:
velkommen hjem igjen!-
Kanskje det ikke varer,
men når så våren farer
står spirene igjen.
: : : : : : : : : : :
Vi trenger litt "opplysning" nå når mørketiden
virkelig kommer på og det er natt når jeg står opp
om morgenen! Bare litt over 7 uker så snur det og
går mot lysere tider igjen.
Ha en god dag og en god weekend!
tirsdag, oktober 28, 2008
GOD ONSDAGS MORGEN!
Inger Hagerup.
KORT SALME.
Mot natt og stumhet går vår slekt.
Vi stuper en for en
og øker jordens egenvekt
med våre bleke ben.
Fra livets urtid og til nu
har dette evig skjedd.
Bøy deg for loven også du.
Min sjel, vær ikke redd.
: : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
mandag, oktober 27, 2008
GOD TIRSDAGS MORGEN !
Min bror har fått kreft og skal opereres på mandag.
Naturlig nok tenker jeg på ham og et dikt kom meg i hu.
Ivar Aasen's (1813-1896)
LIVET.
Heimen er både vond og god;
det skifter med Sut og Gaman.
Hæv er den, som med same Mod
kann taka mot alt tilsaman.
Vegen ligger så ymist til
med Staup og store Krokar.
Ein kjemer der,som ein inkje vil,
og fram i mange Flokar.
Sveien stemmer i Vegen radt
med store Vonar i Barmen;
han møter ymist ein Bakke bratt,
han møter stundom Harmen.
Um ein Stund han fær ein Stur;
det hever sit gamle Gjenge:
Gleda gløymest, fyrr du trur,
men Sorgerna sitja lenge.
Kjem han sturen i Verdi ut,
so fær han liten Fagnad;
ho snur seg burt ifraa all Sut;
so klagar han paa sin Lagnad.
Han lastar Verdi, som er so snar
fraa Sorg til Leik at venda.
Han gløymer lett, at det same var
hans eigen Hug, kann henda.
Strenge Dagar maa koma paa,
men etter koma dei milde.
Den største Hugnad me stundom faa,
der minst me vona vilde.
Lauvet fell um Hausten av,
um Vaaren atter det spretter.
Dauden herjar um Land og Hav,
men Livet kjem altid etter.
Stormen sopar i Skogom hardt,
så Tre og Kvister brotna;
men grøne kvist vil renna snart
av Rotom til deim, som rotna.
Kjært er Livet med all sin Harm;
det klaarnar, alt som det gjenger.
Men endaa treng eg ei Von i Barm
um eitt, som varer lenger.
: : : : : : : : : : : : : : : :
Ja, "Hæv er den, som med same Mod
kann taka mot alt tilsaman."
Det er bror'min.
HA EN GOD DAG!
lørdag, oktober 25, 2008
GOD MANDAGS MORGEN !
Lutefisktid kanskje ?
Skjønt jeg syn’s nok det er i tidligste laget
å begynne førjulsfestingen !!!
I alle fall, to gode venner var ute til lutefiskfest på lørdag.
En av vennene fortalte meg at i tillegg til 3 akevitter hver, og øl,
ble det også “servert’ nedenforstående sang:
GAMLE VENNER:
Gamle venner
halsen brenner
ØL---ØL---ØL
Hvilken veske
kan oss leske?
ØL---ØL---ØL
Er vår sang enn ikke
ren og klar som sølv,
la oss drikke,
la oss drikke,
ØL---ØL---ØL
Hansens enke
nektet sjenke
ØL---ØL---ØL
Hansen mukket
ei, men sukket
ØL---ØL---ØL
Nu er Hansen borte
ble spist opp av møll.
Husk moralen:
sjenk gemalen
ØL---ØL---ØL
La oss feste
med det beste
ØL---ØL---ØL
Se det skummer
kjeller'n rommer
ØL---ØL---ØL
Bamsen har sin binne,
hoppen har sitt føll.
Norges sønner,
de har tønner
ØL---ØL---ØL
: : : : : : : : : :
Kanskje noen av dere vil kunne bruke visen
i tiden fremover?
Men ikke jeg. Jeg liker ikke øl!!!!
MEN HA EN GOD DAG !
torsdag, oktober 23, 2008
GOD FREDAGS MORGEN!
Snart er det valg på ny president i Amerika og maken
til argument og motargument og løgn og overdrivelser
fra begge sider har man ikke sett - siden forrige gang.
Men at det ikke er noe enestående for USA ser vi i
dette diktet jeg fandt fra valgkampen i Norge engang
på 1850 tallet.
Kristofer Randers
EN STAS-VISIT.
En dag, jeg sad hjemme og læste som bedst, -
Jeg haaber, I tror hver en linje! -
Jeg havde besøg af en mærkelig gæst:
Af Aasmund Olafson Vinje.
Han viser sig hist, som han viste sig her, -
Lidt lang, lidt tynd og lidt skranglet;
En lynende aand under luvslidte klær, -
Selv ikke hans bulehat mangled.
Jeg bød ham en stol, lagde bogen igen, -
Jeg tærped just "Reisen med Vega", -
Og takked ham for, at han vilde se hen
Til slig en uværdig kollega.
Han smilte lidt spodsk, som hans vane det var,
Naar "lygn han gjekk etter i sauman".
- "Eg tenkjer, du e vel so mykje te kar,
At du hamler upp mot en dau' man!
Men seg meg, kor stende de eigenleg til
Med "Vaar politikk" no for tiden?
Eg høyre, at larmen ska' reint vera vild, -
Du lyt meg fortelja um striden".
"Med glæde", jeg svarte og hented en skok
Aviser fra bord og fra hylde.
(Jeg tænker, I kender paa forhaand dem nok,
Saa selv I kan navnene fylde).
"Her", sa' jeg, "kan grundigt du sætte dig ind
I stilen og situationen.
Jeg haaber, som "Døl" du har garvet dit skind,
Saa ei du tar anstød af tonen.
Jeg ved, at fra "fæsjaa" du vant er til møg,
Saa ei du af lugten generes"!
Med haanden jeg bunkerne hen til ham strøg, -
En samling, nok værd at studeres:
Artikler, man skulde grangivelig tro
Var skrevne for blinde af gale, -
"Hvor dyderne græd, og hvor lasterne lo",
For med vore fædre at tale.
Hvor "højre" og "venstre" om selvsamme ting
Det modsatte paastod for fode, -
Hvor løgnen fôr rundt med de kaadeste spring,
Og sandheden flot stod paa hode'.
Hvor sort blev til hvidt, og hvor hvidt blev til sort, -
Der gaves ei mellem-nuanser, -
Hvor dumhed, som aldrig var tænkt eller gjort,
Blev heglet i korrespondanser.
Der vrimled af taler og opraab ifra
November- og Juni-forening. -
Jeg bad ham at granske det længe og bra
Og si' sin oprigtige mening. -
Han læste, han kræmted, han slap og tog fat,
Han lo, saa det ordentlig klukked; -
Men engang imellem det syntes mig, at
Han rynked sin pande og sukked.
Han tramped i gulvet, han rev i sit skæg,
Han gned sine gnistrende øjne; -
Og stundom han slængte avisen i væg,
Naar det blev for ravgalt med løgne. -
Da færdig han var, først betænksom han sad
En tidlang og grubled og grunded.
Jeg vented nysgærrig at høre paa, hvad
For løsning han vel havde fundet.
Da sprang han med ét op som ramt af et stød, -
Mærkværdigt, hvor han var elastisk! -
Og medens sin haand han til afsked mig bød
Og bukked sig, sa' han sarkastisk:
"Eg tykktes, at verdi var alt i mi ti'
Forgjort utav laatt og av løgje;
Men slik, som ho no er, maa beint ut eg si,
Eg kann henne plent inkje døje!"
Saa krammed hr. Vinje sin bulede hat
Og steg til Elysium atter. -
Men længe derefter det syntes mig, at
Jeg hørte hans rungende latter!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Intet nytt under solen, ser det ut til !
HA EN GOD DAG OG EN GOD WEEKEND.
onsdag, oktober 22, 2008
GOD TORSDAGS MORGEN !
Kolera var ikke noe å spøke med i gamle dager.
Kanskje ikke i våre dager heller - i andre
deler av verden?
Men Alf Prøysen, med litt galgenhumor, laget en
"lystelig" vise om det.
(Syng med hvis du kjenner meleodien.)
KOLERAVISE.
Det var seg en gang uti Kolerlæind!
U - U - U.
At dom skulle begrava en skinndau mæinn.
Suderullala derullala.
Suderisuderi suderrullala.
Og bakerst i følje gikk enkja og slang!
U-U-U
Mens hu kikka på kista og tralla og sang:
Suderullala osv.
Men da dom var kømmi tel kjerkemur'n opp,
U-U-U
tok'n lokket tå kista den skinndaue kropp
Suderullala osv.
"Je er itte død, nei, je lever ennu!"
U-U-U
"De har reist uti fånytta, skunn dekk og snu!"
Suderullala osv.
Men da steig nå enkja tel kistlokket fram.
U-U-U-
"Åssen er det du bær'deg, du vøl itte skam!
Suderullala osv.
"Nei, legg deg nå pent nedi kista di nu!
U-U-U
Du veit doktor'n hæin skjønne det bære hell du!"
Suderullal, derullal
suderi-suderi-suderullala.
: : : : : : : : : : : : : :
Håper dette kaller litt på smilet nå i den
råkalde årstiden !
HA EN GO DAG.
Etiketter: Syng med hvis du kjenner melodien.)
tirsdag, oktober 21, 2008
GOD ONSDAGS MORGEN !
I dag har jeg morro av å sende et VELDIG anderledes
dikt - på Færøyisk!
Folket der kom jo fra Norge og språket der forble
stort sett uforandret fra den tiden for ca. 1000 år
siden da de først bosatte seg der.
Så se om du forstår noe av diktet.
Gandkvæði Tróndar
J. H. O. Djurhuus r (1881-1948)
J. H. O. Djurhuus 1908. Yrkingar 1914.
Hevjið í homrum
harðmælta kvæðið,
villu valkyrjur,
vetrarins børn,
tit mínar frælsu,
froysandi hvirlur,
føddar av ódn.
Hastið í hernað
hamranna døtur,
vekið til veldis
vilt glaðustrok;
gravið frá grunni
goysandi orrusturok.
Ramar eg risti
rúnir, ið rinda
ravni ræ.
Sanna skal Sigmundur:
Tróndur trøllsterkur kvað.
Verjast skal Valhøll,
ið vølvur veittu
miklum norðlanda
monnum til mið.
Eydnast at inna
ei skal Sigmundi
eystlanda sið.
Fjallfríðu Føroyar,
ramasta rúnin
ritað av gudum
um einstakra rætt!
Trygdareið Tróndur
hann treystligt at verja
svór síni ætt.
Hevjið í homrum
harðmælta kvæðið,
villu valkyrjur
veitið mær vørn.
Fram móti Sigmundi
skip hansar sorandi,
land honum forðandi,
fram móti kristni,
kirkjurnar brótandi,
Tróndur til Tórs
og Óðins er blótandi,
høgt kvøður heiðin ørn.
: : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
mandag, oktober 20, 2008
GOD TIRSDAGS MORGEN.
I dag et dikt skrevet av den danske dikter Chr. Winther i 1855.
Det er sendt inn av en god venn som er en trofast leser
av Dagens Dikt og som godt forstår følelsene som kommer
opp når en nær og kjær slektning har fått kreftspredning.
Jeg hadde nevnt for ham at når jeg hadde problemer, gikk
jeg meg som oftest en tur.
Du, som har sorg i sinde,
gak ud i mark og lund,
og lad de svale vinde
dig vifte karsk og sund.
Gak over høj og dale
og lyt ved søens glar
til skovens alvorstale
og kildens muntre svar.
Var hjertet fuldt af klage,
og brused blodet vildt,
jeg gik mig ud at jage
det yndeligste vildt.
Det var ej hjort og hinder,
ej terne eller tjur,
det var med friske kinder
den vilde, fri natur.
Jeg vil så nødigt bænkes
i stuen, under tag,
der drikkes, og der skænkes
i døsig fred og mag.
Langt heller vil jeg brede
min dug bag ved en tjørn,
på lyngbegro'de hede
i selskab med en bjørn.
Mig hued ingensinde
småfuglene i bur,
som pynteligt på pinde
må sætte sig til kur.
Nej, på de rigtig vilde
er der en frejdig jagt,
om de er nok så snilde,
er deres værge svagt!
: : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
lørdag, oktober 18, 2008
GOD MANDAGS MORGEN !
Igjen et fint dikt av Emil Boyson.
FØR SKIPET SEILER.
Alt flere tegn gir vink om snarlig oppbrudd;
du ser dem med fremmed blikk, skjønt
langfærdstanker
stundom streifer landene hinsides havet.
Ennu, som skulle havnen hvor seilerne
venter
være din fødestavn og ditt hjem for alltid,
legger ditt virke, i blinde, dag til dag;
men dine sanser, visere enn du,
aner, alt mer, at snart er fregatten seilklar. - -
Det skal ikke hende når du er helt-ut rede;
langt heller når ditt sind, en solblek morgen
eller en stjernekveld, i søt betraktning
har foldet sig sammen om øyeblikkets
skjønnhet - -
da, med ett, skal korte kommando-rop
og plutselig travelhet rive dig ombord
uten en avskjed; og innen du fullt forstår
at tegnene talte sant, står skipet ut,
og fører dig bort - mot landene bak havet.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG OG EN GOD UKE.
torsdag, oktober 16, 2008
GOD FREDAGS MORGEN.
I dag, igjen et dikt av Emil Boyson som jeg sender
i forbindelse med en alvorlig sykdom av en nær slektning.
RAST VED RINNENDE VANN.
Trett er vort hjerte ikKe,
men dagen er blitt kveld.
Vi stanser. Gjennom vor taushet
toner vannenes væll.
Vi hører i elve-susen
at evigheten er nær.
Vi fødtes til jorden. Vi møtes.
Vi hadde hinannen kjær.
"Om litt kan vi intet høre
- dette er Alt vi vet.
Vannet skal videre bruse
gjennem all evighet."
: : : : : : : : : : : : : :
Selv om man har en alvorlig sykdom er det
alltid håp om bedring.
Likevel - en siste dag kommer til oss alle.
Inntil da - la oss leve i nuet og være gode
mot hverandre.
HA EN GOD DAG OG EN GOD WEEKEND.
: : : : : : : : : : : : : : : : :
onsdag, oktober 15, 2008
GOD TORSDAGS MORGEN !
I går natt var det fullmåne som lyste opp
den mørke høstnatten.
Men i dag er det sol og lys of jeg sender
Emil Boysen's dikt
EN HØSTDAG.
Her røber ingen ændring tidens gang,
og høstens bittre smak på tungen stanser.
Her venter livet, lammet, dagen lang,
og venter vaktsomt undergivne sanser.
En vogn står glemt ved havehusets dør,
og rolig-gulblekt skinner hestens flanke,
lik, mykt bak luftens drømmetunge slør,
et kjærtegn lindrende den matte tanke.
Den dag som sturer mellem parkens snar
og uten strøm-sug kjøler kinn og panne,
er lik en bunnløs innsjø, hvitlig-klar,
der blikket flyter langsmed tyste strande.
Et jordes leverbrune - rustgrå skjær
og glinsende libellegrønne plener
innimot steile skumrings-lodne trær
som sovende i dis-tungt lys sig læner. . . .
Det er som verden viljebundet står
og VET sin taushet ut-kring blikkets vandring.
Slik luted Den som ikke selv formår
urørlig mot en kommende forandring.
Men ingen luftning våkner høi og sval,
og intet løv er ennu fallt mot mulde. . .
Blott gartnerpikens violette sjal
glir gjennem mulmet like en vellyst-kulde.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Et szmårart dikt men med fine ord-bilder av
naturen.
HA EN GOD DAG !
tirsdag, oktober 14, 2008
GOD ONSDAGS MORGEN.
Jeg sendte ikke noe dikt i går.
Min bror er alvorlig syk og jeg hadde andre ting
i tankene enn å sende Dagens Dikt - selv om jeg tenkte på det.
Jeg gikk meg en lang tur i ettermiddag. Det hjalp.
I hvert fall meg.
I dag sender jeg en nydelig, men vemodig dikt som vel
gir noe av det jeg føler. - - -
DET ÄR VACKRAST
av Pär Lagerkvist.
Det är vackrast när det skymmer.
All den kärlek himlen rymmer
ligger samlad i ett dunkelt ljus
över jorden,
över markens hus.
Allt är ömhet, allt är smekt av händer.
Herren själv utplånar fjärran stränder.
Allt är nära, allt är långt ifrån.
Alt är givet
människan som lån.
Allt är mit, och allt skal tagas från mig,
inom kort skall allting tagas från mig.
Träden, molnen, marken där jag går.
Jag skal vandra -
ensam, utan spår.
: : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG:
søndag, oktober 12, 2008
GOD MANDAGS MORGEN.
Jeg er litt usikker på om jeg har sendt dette
diktet tidligere. Men hvis så - så gjør det
ikke noe for diktet kan godt leses en gang til.
Herman Wildenvey:
HØSTLAND.
En fjern og farlig røst et sted
har atter ropt en høst her ned.
En gnist fra noen stjernebrand
har tendt de siste haver an.
En tusenårig alkymist
gjør gull igjen langs gren og kvist.
Og den minste lille have
står der stum og tar tiltakke
med den gode gylne gave,
at de nu går ned ad bakke . .
Jeg står ved fjorden, - og ser mig om
og vet jeg, hvordan høsten kom?
Jeg hører sus av vingeslag,
som var det enn i natt – i dag,
den siste glade sommergeist
til andre egnes sol er reist.
Med en svermers siste varme
mellom små, forsakte møer
slynger fjorden sine arme
om de silkegule øer . .
Og se, en musling ror iland.
En perle, finn den hvo som kan.
Den skinner både blank og frisk
av vover som forræderisk
har ført den inn i strandens siv
med løfter om et bedre liv.
Ennu høres livets stimlen
ut mot andre lyse land.
Mon det døde er i himlen
her på denne øde strand?
Min have har en stolt gestalt,
en solkljær blomst, som trosser alt,
Den tynges av et humlepar,
som henger hengte i dens ar,
De to har sånn – for egen mund –
søkt døden der i blomstens bunn.
Blomsten vugger vågt og gjerne
disse to mot morgenrøden,
som om den var deres stjerne
nu i livet efter døden.
Jeg vanker mer i høstens land
og møter der en gammel mann,
som hugger i et herjet tre,
Han er en gammel synd å se.
En mann med ljå går att og fram
og venter på å hugge ham.
Gamlen tror han daglønn tjener,
men hans hugg mot stammen skratter
så jeg synes, treets grener
står og ryster hult av latter . . .
Et barn i blått – og brune sko
står midt i høstens gyllenlo
med dukken sin, som stirrer dødt
på alt som høsten har forødt.
Og akk, den lille er så ung,
og dukken er så stor og tung.
Skal jeg sette mig og skrike,
eller skal jeg bare sukke,
si’r den bitte lille pilke
med den altfor store dukke.
: : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG OG EN GOD UKE.
fredag, oktober 10, 2008
GOD FREDAGS MORGEN !
I dag et dikt av Inger Hagerup.
Et dikt om hØsten.
Mange dager av purpur og gull har oktober gitt oss
under en himmel som daglig blåner seg mere blå.
Ennå er frosten bare et disig varsel bak åsen,
men langsomt, langsomt begynner året å gå istå.
Aldri er sinnet så åpent som slike hØstklare dager,
når luften smaker både av blomster og kjØlig jern
og noe svever forbi deg, et minne du ikke husker,
en drØm som bestandig er like udrØmt og like fjern.
Kanskje er det skyggen av Han som sitter og venter
bortenfor alle blåner av det du aner og vet,
der hvor tiden går under, og hØst og vinter og sommer
drukner i stumhet og mØrke og susende evighet
Langt der ute i mØrket har vi en fred i vente.
Men i menneskehjertet banker den same drift
som får dØgnfluen til å spille ut sine vinger
og får stjernene til å skrive sin himmelskrift.
Aldri kan mennesket lØse den siste gåten om livet.
Men vi fØlger likevel budet fra livet selv
når vi erobrer et år, en dag eller bare en time
fra den Stumme som bor bak det ytterste stjernehvelv.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG OG EN GOD HELG.
onsdag, oktober 08, 2008
GOD TORSDAGS MORGEN!
Jeg fikk dårlige nyheter i dag.
Et nært familiemedlem har muligens benkreft.
Håper dette "muligens" viser seg å være
falsk alarm.
Straks etter at jeg fikk meldingen kom
dette diktet meg ihu:
Nordahl Grieg's
DE BESTE.
Døden kan flamme som kornmo;
klarere ser vi enn før
hvert liv i dens hvite smerte:
det er de beste som dør.
De sterke, de rene av hjertet
som ville, og våget mest:
rolige tok de avskjed
en etter en gikk de vest.
De levende styrer verden;
en flokk blir alltid igjen,
de uunværlige flinke,
livets nestbeste menn.
De beste blir myrdet i fengslet,
sopt vekk av kuler og sjø.
De beste blir aldri vår fremtid.
De beste har nokk med å dø.
Slik hedrer vi dem, med avmakt,
med all den tomhet vi vet,
men da har vi sveket de beste,
forrådt dem med bitterhet.
De vil ikke sørges til døde,
men leve i mot og tro.
Bare i dristige hjerter
strømmer de falnes blod.
Er ikke hver som har kjendt dem
mer rik enn de døde var--
for menn har hatt dem som venner
og barn har hatt dem til far.
De øket det livet de gikk fra.
De spøker i nye menn.
På deres grav skal skrives:
De beste blir alltid igjen.
: : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
tirsdag, oktober 07, 2008
GOD ONSDAGS MORGEN !
I dag et dikt av Nordahl Grieg, senddt inn av
en trofast leser i Trondheim. En takk til henne.
(Håper hun hadde det fint i fjellet.(
Til ungdommen
Kringsatt av fiender, gå inn i din tid.
Under en blodig storm, vi deg til strid.
Kanskje du spør i angst, udekket, åpen:
Hva skal jeg kjempe med, hva er mitt våpen?
Her er ditt vern mot vold, her er ditt sverd:
troen på livet vårt, menneskets verd.
For all vår fremtids skyld, søk det og dyrk det,
dø om du må, men øk det og styrk det.
Stilt går granatenes glidende bånd.
Stans deres drift mot død, stans dem med ånd.
Krig er forakt for liv. Fred er å skape.
Kast dine krefter inn, døden skal tape.
Elsk og berik med drøm, alt stort som det var.
Gå mot det ukjente, fravrist det svar
Ubygde kraftverker, ukjente stjerner,
skap dem, med skånet livs dristige hjerner.
Edelt er mennesket, jorden er rik.
Finnes det nød og sult, skyldes det svik.
Knus det. I livets navn skal urett falle.
Solskinn og brød og ånd eies av alle.
Da synker våpnene maktesløs ned.
Skaper vi menneskeverd, skaper vi fred.
Den som med høyre arm bærer en byrde,
dyr og umistelig, kan ikke myrde.
Dette er løftet vårt, fra bror til bror
vi vil bli gode mot menneskenes jord
Vi vil ta vare på skjønnheten, varmen,
som om vi bar et barn varsomt på armen!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Hadde bare verden vært så god!
HA EN GOD DAG.
mandag, oktober 06, 2008
GOD TIRSDAGS MORGEN !
Høst og guffent vær!!!
Det kan passe med et "varmt og koselig" dikt av
Arne Garborg.
VESLEMØY VED ROKKEN.
D'er haust. Det ruskar ute
med regn og kalde vind.
Småfuglen flyg mot rute
og ville gjerne inn.
Men under omnen god,
der ligg på sekkepute
han gamle Mons i ro.
Der ligg han trygg og drøymer
og blinkar stilt og smått
og alt i verda gløymer
og har det varmt og godt.
Og seier ingen ting,
men liksom inn seg gøymer
med rova sveipt ikring.
Som silkenyste fine
han ligg i mjuke skinn
med svevn i kvar den mine
og alle klørne inn.
Og gløymer likesæl
med kloke augo sine
og murrar smått og mel.
Skal vita kvar du vankar
i blide draumar no?
Kan hende dine tankar
seg svæver lint til ro
i gamal minne-krins,
som stilt i hop seg sankar
frå den tid du var prins?
Venaste prins i verdi
du gjekk i skogen grøn
med gulhår over herdi
og ung og keik og kjøn
og tenkte på den møy
som gjekk og henta bæri
så vide under øy.
Då kom den trollheks blide
med sving og sveiv og svins
frå trolleheimen vide
og såg den vene prins.
Men skræmd han frå ho skvatt.
Då las ho trollbøn stride
og gjorde han til katt.
Sidan så vidt han flakkar
igjennom skog og skard
langt over berg og bakkar,
og kjem til okkons gard.
Her kan i ro han døy.
Her vil han kvile, stakkar,
og tenkje på den møy.
Å hu! det ruskar ute
med regnvind sur og grå;
småfuglen flyg mot rute
og liksome bankar på.
Men under omnen god
du Mons på sekkepute
skal drøyme lognt i ro.
: : : : : : : : : : : : :
Når jeg er på hytta og ovnen durer med god
bjørkeved og peisen attått med bjørkekubber og
jeg har et stort glass rødvin og det har de andre
og - da fin's det ikke noe bedre!!!!
Høsten kan være brukelig, tross alt!
HA EN GOD DAG.
søndag, oktober 05, 2008
GOD MANDAGS MORGEN !
En dikter kan nok iblandt synes at han taler
for døve ører - men tross alt blir noe av ham
husket mens "de andre" er borte.
Her er Tor Johnsson's dikt
ORDET
Kva hjelp det å syngje
som elv i det aude?
Kva hjelp det å kyngje
med klokker for daude?
Kva hjelp det å skapa
all venleik i verda,
når Ordet lyt tapa
for svolten og sverda?
Slik undrast og spør vi
i modlause stunder.
Men hugse det bør viØ
Eit ord er eit under.
Dei gløymest dei gjæve,
og alt det dei gjorde.
Men livet er æve,
Og evig er Ordet.
: : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG.
torsdag, oktober 02, 2008
GOD FREDAGS MORGEN !
For helgen et vakkert dikt som jeg venter vil bringe mange
til å minne sin mor.
Diktet er skrevet av Asbjørn Dørumsgard.
SKYTILEN HENNES MOR.
Han er blank og hard og slitin
etter den lange ferda gjennom veven,
dag etter dag og stundom om natta.
For ho mor hadde mange å veva til.
Seks guter og to jenter sku ha ty til kleer
på dei store kroppa sine.
Seks viltre guter som sleit klea sine sund
og kom him med rivne bukselår.
Verken og vømmøl sku dei ha
og hvitt ty til serk og skjurte.
Hår stund måtte ho nytte
frå sola stod opp til ho seig attom åsa i vest.
Det er lang dag å stå opp i solgryen
og bare legge seg nerpå ei lita stund
i den siste seine natteskuggen.
Han vart blank og hard og slitin,
den vesle skytil'n hennes mor.
Det var to rom fulle med senger.
Alle sku dei ha hvite laken.
Og dyner og puter sku ha var
i brone og blå og raude færjer.
Sterke var til alle dei beina
som spente i sengstokken.
Han vart blank og hard og slitin
etter den lange ferda gjennom veven
den vesle skytil'n hennes mor.
Stua var lita og trong der hime,
men lell sku gølve vera tekt
med filleryer som lyste
i rødt og svart og hvitt og gult.
For det var så longt i penstua
av den freske færja som lyste opp
og la helg og høgtid over rome.
Hn viler seg nå, den vesle skytil'n hennes mor.
Ho sjøl gikk til ro i grava si.
Der skal ho hvile til den store mårrån
sender himmellys inn i gravnatta
og over ås og elv innved skøgslia,
der ho nå ligger og sover med hopknepne hender.
Å. sæle hvile! Å, stille ro! Ho var trøtt
og fekk blunde etter slite og streve
i det rike og varme jordlande.
Men skytil'n hennes mor vil jeg gjømme.
Han ligger her på skåpe mitt i storstua.
Han er blank og hard og slitin
etter den lange ferda gjennom veven,
men han er brukendes enda.
Ho vesle Kari, dotter mi, skal få bruke han,
når ho blir vaksin jente og fullgardskjering.
Ho mor skal stå oppatt i den unge ætta,
og skytil'n hennes skal vera bumerke
på garden i ætt etter ætt framover.
Men ennå ligger han på skåpe.
Han er blank og hard og slitin
etter den lange ferda gjennom veven.
Han ligger der oppe og skiner mot meg,
og jeg snur aua mine attover,
me'n jeg fletter denne minnekransen,
og tåra blenker i aua.
Jeg går fram til skåpe,
je tar han vart i venstre handa
og stryker han med den høgre
og signar dei hender
som eingong i jordlande
førde han dei tusen mil gjennom veven.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG OG EN RIKTIG GOD HELG !
onsdag, oktober 01, 2008
GOD TORSDAGS MORGEN !
1. oktober - en "mellem-måned" som liksom ikke passer verken
for høst eller vinter og som kun bringer grøsset frem når man
tenker på at våte og svarte November er på vei - måneden da Norge er
ubeboelig. Huff-a-mei!
Men for å gjøre dagen litt hyggeligere sender jeg i dag et lite
gullkorn av Herman Wildenvey.
BLYGSEL.
Han møtte en skjønnhet med senket blikk,
av hennes hans eget sin retning fikk:
Han så nemlig ned - i det samme nu
på de blendende ben, å så vakkert de gikk!
Og han så ikke spor av den øvrige kropp,
for de blendet ham slik at han rent av blu
slo øynene op!
: : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
