Dagens Dikt
Et daglig dikt til glede.lørdag, november 29, 2008
GOD MANDAGS MORGEN.
Det ble ikke noe Dagensdikt for Fredag.
Fredags morgen fikk jeg veldig dårlige nyheter
om min bror hvis kreft har spredd seg til hjernen.
Så jeg hadde andre ting å tenke på enn Dagens dikt.
I dag et fint dikt av Rolf Jacobsen.
Det gir oss noe å tenke på, synes jeg.
ALDRI FØR
Aldri før
har vi hatt så dype stoler
og så brede sofaer rundt bakenden.
Aldri før
har teknokratene gjort slike
underverk med verden
at hjertene er blitt så mørkredde
av angst
at vi må gå i dekning bak oss selv.
Aldri før
har ordene måtte skrikes så høyt
og bilder og lyd måttet sprites opp
med Cola
for å trekke tankene bort og gjøre
oss ufarlige.
Aldri før
har det hastet slik.
Aldri før har vi
lengtet slik
efter menneskestemmer bak ordene,
sandhet og hjertevarme bak
kråkenes skrik.
: : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG OG EN GOD UKE!
onsdag, november 26, 2008
GOD TORSDAGS MORGEN !
I dag er det Thanksgiving Day i USA.
En fin tanke det å takke for marken's
grøde før vinteren setter inn.
Og - det Amerikanerne spiser på denne dagen
er kalkun, måltidet som de første immigrantene hadde
den første høsten etter at de kom til det
som ble USA, tidlig på 1600-tallet. Dengang,
som nå, var det flust aV ville kalkuner å finne
for et godt måltid.
Jeg har nettopp fått en epost melding inn fra
Bergen hvor min leser skriver at "November er
deprimerende." Helt og absolutt enig. Den værste
måneden i året. Men snart er det jul med levende
lys og forventninger og straks vi er ute i Januar
begynner LYSET å komme tilbake !!!
Og det er det ikKe lenge til. - - -
Inger Hagerup skrev et dikt om
NOVEMBER.
November er en gammel kvinne
som ikke håper lenger.
Da solen, den veldige elsker, forlot henne,
trakk hun en grå kjole over sine magre skuldrer,
og hennes ansikt ble strengt av ensomhet.
November er en gammel kvinne
som angrer.
Hylende rev hun høstens siste blomster av håret,
så bøyde hun sine visne knær
for stormens salmesang.
November er en gammel kvinne
som ingen vil gi husrom.
Høsten stengte sin dør for henne med en isnøkkel,
og nå banker hun forgjeves med skjelvende fingrer
på vinterens lukkede port.
: : : : : : : : : : : :
Ja, sådan er November - men vi har bare noen dager
igjen før December og JUL.
HA EN GOD DAG
tirsdag, november 25, 2008
GOD ONSDAGS MORGEN !
I dag sender jeg et litt spesielt dikt, synes jeg,
av Tore Ørjasæter. Det er sterkt og språkbruken
er fin!
ELGEN.
Spør eg og undrast,
kvifor er eg so stygg og storbeint,
ulik og ymse voren;
knokute bein med bøyg og langkrukk,
sterk som eit skogdyr skoren,
flerror på kinn og sterren skjegstubb,
grov i hamlet og grå?
Du er so fin og liljefager,
litor og lett og mjå.
Langt hår og lufse,
herbreid og sterk i kvardagshåmen
er eg or skogom komen;
du er so fin og liljefager,
ven og veik liksom blomen.
Ljosdæmd og rein med smil i åsyn
kjem du i hugen min:
Huger vert rein, og håmen ljosleitt;
d'er som eg skifter sinn.
Langt hår og ljosgult
fell deg um herd so fint og herleg;
-- mitt er så stridt og floke. --
Kvifor er du so skjerr og skotvår:
eg er so god å råke,
liksom ein elg i skog med store
skotvidd um breide bring.
Du, lik ei hind som fljot og lettfløygd
smøyger seg fram og spring.
Breidlagd og langbeint
liksom ein elg i aude villmark
follom og før i stegom,
skogkongen stolt i store einsemd,
einsam på alle vegom,
luntar og spring so smått og loar
gjenom den djupe skog
burtetter myr og aude moar,
langhærd um hals og bog.
Grannlagt og gonglett
er du ei hind som skjott og sjåleg
munde i morkom springe.
Elgen andar i dine fotspor,
breidlag um bog og bringe.
---Går seg i skog ein elgeskyttar,
svintar på foten snøgt;
øygnar han skimt av elg, og glyttar,
sikter og skyt so gløgt.
Blodsprøyt og blodspor!
Skogkongen sterk med bråe langbyks
spring upp, men sig å gruve,
kviler så tungt sitt stolte hovud
over den lyng-grå tuve.
Andar so tung i morgonstilla,
bringa hans er so breid.
Andar inn dåmen din i dauden,
hind, du som spring på heid.
Godt gjort, du skyttar!
Hoggande meint, igjenom hjarta
bivrar det stilt og bløder;
livet er seigt: ein tunglynd ljoske
enno i augom gløder
mot deg, du hind, som sprang so lettfløygd.
Fagert det lyser fram
no i ein blenk frå nåtungt auga
sjeli av dyrehåm.
Breidt skimt av dagsrand
ljosnar so smått um heid og åsdrag,
skimrar som sylvbleikl strime
burtetter tjørn med bragd av blod-et;
tungt denne morgontime
andar ein dåm av dødsens tungsinn;
solroden skin som blod.
Ljosken av liv frå elge-augom
døyr ut mot dagens glod.
: : : : : : : : : : : : :
HA EN RIKTIG GOD DAG.
mandag, november 24, 2008
GOD TIRSDAGS MORGEN !
Mens jeg tenker på en nær slektning med en alvorlig sykdom
sender jeg dette diktet for Tirsdagen.
Tor Jonsson
MEN LIVET SKAL EG ALDRI, ALDRI MISSE -
Så stig da i meg, einsemd,
storm mitt jordlivs siste skanse
og øyd min tæringsdraum om lykke her.
Du avgrunnssvimre jord,
ver du ei onnor verd,
gjev all din løyndom
i denne gjennomlyste morgonstund,
i denne timen føre dødsens store dag
når einsemdrøyster ropar meg attende
til atterføding or ein annan grunn.
No stormar all mi einsemd mot si grense.
Mitt liv var draum forutan dagklår visse
og difor eig eg ikkje jorda meir -
Men livet skal eg aldri, aldri misse -
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
lørdag, november 22, 2008
GOD MANDAGS MORGEN !
Jeg har en "e-venninde" i Trondheim som er en
trofast leser av Dagens Dikt. Hun er også en av
dem som sender meg dikt fra tid til annen for
Dagens Dikt - Jeg er takknemlig for det.
For noen dager siden sendte jeg et dikt jeg trodde var
på Trønderdialekt. Tilbakemeldingen fra
Trondheim var at "det var ikke mange Trønderord er."
Vel, i diktet jeg sender i dag på Trønderdialekt
er det i hvert fall en drøss av dem.
Her er Halvdan Sivertsen's
"LYKKA"
Æ ælska ei jente, ho ælska å danse
Ho lovt hu skoill lær mæ, æ lovt æ sku kom
æ gikk førrbi huset, æ tort ikke stanse
æ va så sjenert, så feig og så from
Så blei æ`kje dainser, så fekk æ`kje gjort det
æ angra førr seint og ho reiste førr fort
ja lykka va ledig men så blei ho borte
æ angre på alt det vi ikkje fikk gjort
Du bær i dæ drømma, så fær dem ifra dæ
du har ikkje mot og du har ikkje tid
så får du`kje vite om lykka vil ha dæ
om du bli fanga eller bli fri
Det e klart du kain slå dæ, det e klart det kain skjær sæ
du står ved en avgrunn, det e best å la vær
men det e fint eller fælt alt det livet kain lær dæ
gå over brua, sje om ho bær
Ellers bli det førr seint og du får ikkje gjort det
du angra mens åran fær fra dæ så fort
la livet få lån dæ førr snart e du borte
det e beire å angre på nå du har gjort...
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Livsvisdom også i dette diktet.
HA EN GOD DAG!
torsdag, november 20, 2008
GOD FREDAGS MORGEN !
Huff a mei!
Vinteren er på anmars og jeg må si jeg gruer meg litt.
Jo eldre jeg blir jo værre synes jeg kulde og mørke
er og lengter til varmere egne.
Husker du dikteren's ord:
" Utpå vinteren stundom han tenkte,
gjev eg var i eit varmare land. --
Men - men. Vi overlever nok de neste 3-4 månedene
også og Desember er ikke så vaerst med alle
lysene og glade mennesker som ser frem til
julehøytiden.
VINTER
No er det rim i graset og snø i fjell,
og månen skin på glaset på setersel i kveld.
Mot natta sitrar så mangt eit lite strå,
og sylvglans glitrar i draumeljos der på.
Det svartnar under urder. På rimkald grein,
mot natta sit og sturer ein einsleg liten ein.
Så sorgsamt sutrar og siklar det og syng,
og livet hutrar med huldrelåt i lyng.
Så kaldt i holdet rys det ein samvits skratt.
Lang bort på vatna frys det visst tenor-is i natt.
Det lid mot vetter, det stivnar meir og meir.
Tru om her etter det fygjer somrar fleir?
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG OG EN GOD, VARM, WEEKEND INNE!
onsdag, november 19, 2008
GOD TORSDAGS MORGEN !
I dag et dikt av Jens Bjørneboe
Kjærlighetssang.
Som grener i et kratt av rosebusker
er våre sjeler slynget om hverandre
Og våre hjerter vokset helt isammen
så ingen evighet kan skille dem.
Ja, bøy deg stille over meg, venninde
og se meg inn i sjelen
Se og se
Mitt blikk er inni deg og ditt i meg
De møter ingen motstand i hverandre
Din sjel er i mitt indre - helt
Min sjel i din
Mitt hjerte er et barn ved ditt hjerte
Ligg stille, nu venninde
Slik som himmelen er hvelvet over jorden denne natt
og stille speiler seg i vann og elver
Slik speiles du mot bunnen av mitt blikk
For under dine øynes stjernebilde
er jeg en jord av skoger og av sjøer.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Kanskje jeg er for uromantisk?
Husker ikke det var slik sist jeg lå
med min elskede!?
HA EN GOD DAG !
tirsdag, november 18, 2008
GOD TORSDAGS MORGEN !
Det er vel ikke noe vakrere å
ha some en hustavle til daglig
påminning enn den som
Arnulf Øverland skrev.
EN HUSTAVLE.
Det er en lykke i livet
som ikke kan vendes til lede:
Det at du gleder en annen,
det er den eneste glede.
Det er en sorg i verden
som ingen tårer kan lette:
Det at det var forsent
da du skjønte dette.
Ingen kan resten av tiden
stå ved en grav og klage.
Døgnet har mange timer.
Året har mange dage.
: : : : : : : : : : :
Spesielt annet vers gir meg noe å
tenke på nå for tiden
HA EN GOD DAG !
mandag, november 17, 2008
GOD TIRSDAGS MORGEN !
I dag ett av de fineste og vareste diktene jeg vet,
av Halldis Moren Vesaas:
ORD OVER GRIND.
Du går fram til mi inste grind
og eg går fram til di.
Innanfor den er kvar av oss einsam,
og det skal vi alltid bli.
Aldri trenge seg lenger fram,
var lova som gjald oss to.
Anten vi møttes titt eller sjeldan
var møtet tillit og ro.
Står du der ikkje ein dag eg kjem
fell det meg lett å snu
når eg har stått litt og sett mot huset
og tenkt på at der bur du
Så lenge eg veit du vil kome iblant
som no over knastrande grus
og smile glad når du ser meg stå her,
skal eg ha ein heim i mitt hus.
: : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN RIKTIG GOD DAG !
søndag, november 16, 2008
GOD MANDAGS MORGEN !
I dag sender jeg et dikt skrevet av unge
Martine fra Drammen.
ENSOMHET.
Ikke spør
hvordan jeg har det
når du ikke
ønsker høre svaret
Ikke spør
hvordan det går
når du ikke
bryr deg om svaret du får
Ikke si du bryr deg
om alle andre
når du likevel ubrydd
forbi vil vandre
Ikke si du er
en venn av meg
når den enste du er glad i
bare er deg
Ikke se meg i øynene
og gi meg en klem
når du likevel planlegger
å svikte meg igjen.
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
Ikke greit å være ung, nei - - -
HA EN GOD DAG
torsdag, november 13, 2008
GOD FREDAGS MORGEN !
I dag et dikt av Svend Svendsen tilegnet Astrid, en leser av Dagens dikt, i Bergen.
For dere som ikke er kjendt i Bergen – min fødeby – er det et ganske stort
monument i en liten park foran Hotel Norge ved Torgalmenningen i Bergen.
Monumentet er over fiolinisten Ole Bull som spiller så nøkken kommer frem av ”fossen” som renner ut under ham der han står og spiller sin fiolin.
Nedenfor er Lungegårdsvannet med Byparken og en musikkpaviljong.
BERGENSSULL.
No tar eg sitaren min i hende.
No ve eg sønge en liten sull
om alle minner eg berer i meg
fra bortve nøkken å Ole Bull.
Å, den der grønmalte gamle benken
betyr jo mere for meg enn gull.
Å unner han ve eg gjerne kvile
der bortve nøkken å Ole Bull,
Å hon så passet meg, hadde øger,
di var så svarte som Svalbardkull.
Hon møtte kjike’ i frokostpausen
der bortve nøkken å Ole Bull.
Å der kom å Divisjonsmusikken
å sto å spellte sit nippe-null,
Imens eg svinet me te igruse
der bortve nøkken å Ole Bull.
For Ruth så bodde i Rosesmaue
mitt hjerte verket nett så en svull.
Eg satte stevne og sa: Vi møtes
der bortve nøkken å Ole Bull.
Å gå te Salhus. Eg kom te svimle.
Hon visket: ”Jens du, eg e deg huld.
Eg tok å kjøst hinner midt på benken
der bortve nøkken og Ole Bull.
Men spanskesyken så tok så mange,
han sendte Ruth i den svarte muld.
Det blidde gråver i Rosesmaue
å bortve nøkken å Ole Bull.
Når sorgen sliter så verst i brøste,
går eg på ”Norge.” Der blir eg full.
Å siden sovner eg inn på benken
der bortve nøkken å Ole Bull.
: : : : : : : : : : : : : : :
Ellers er det et par gode uterestauranter
rett ved "nøkken å Ole Bull" der du kan
kose deg med en halv-liter en solsommers
dag i deilige Bergen.
HA EN GOD DAG OG EN GOD WEEKEND.
onsdag, november 12, 2008
GOD TORSDAGS MORGEN.
I dag sender jeg et morsomt dikt av
Vilhelm Krag - Sørlandet's dikter.
DEN UHELDIGE TONETTE.
Ja, hun var naa slig en blaaøia uskjøldighed
men hun hadde saamen frodighed og føldighet,
hun var bugnande og brei
og rent sobannes saa grei,
og saa fristande som sukker og som smør.
Men si naa haasen sligt noe kan ha'sig at Tonette
kunde være saa rent fra sig og forglemme
al sin dyd og al sin deilighed
og nedsynke i slig skam og slig uleilighed?
Ja, jeg spør!
Ja, jeg spør!!!
Tænk Tonette ble angreben udaf vækkelse,
men den vækkelsen den endte med forskrækkelse.
For her kom en predikant,
aa, et ukjur og en fant,
han var skakhaua og henimod de før.
Han blev indlossert hos hinnerses fameli
og traktert saa det var spillegalt og speli.
Han fik kaffekop paa senga, han fik sirupsfattigmand,
og tro ingenting i huset var for sirupssødt for han?
Je, jeg spør!
Ja, jeg spør!!
Og han talte med erfaring og med møndighed
hen paa salen om al kjødets store søndighed,
og hver evelig dag
fik kvindfolk krampeslag
og slet ingen vidste øiekrogen tør.
Ja, men kan naa en slik fysak være kræsten
og belaste baade læreren og præsten
naar han dagligen med list og med behændighed
faar Tonette - rentudsagt - udi omstændighed?
Ja, jeg spør!
Ja, jeg spør!!
Naa, da slutta bratt hans møndighed og mastighed
og han rømte bort fra havna med al hastighed,
reiste nordpaa en plads
der han lever i stor stads
slig som slige fanter alletider gjør.
Men hadde ikke Nils paa Sørestranden
git sig fanden udi hele prækemanden
og tat stakkaren foruden tvist og trætte,
haassen tro det da var slutta med Tonette?
Ja, jeg spør!
Ja, jeg spør!!
: : : : : : : :
Vilhelm Krag levde fra 1871 til 1933 og på
den tiden var det nok skam å få barn utenom
ekteskapet.
I dag ser jeg fotografier på Internettet av
par som gifter seg - og et par unger står ved
siden av moren i uskyldshvit brudekjole.
Josåmenn - tidene har forandret seg.
HA EN GOD DAG !
tirsdag, november 11, 2008
GOD ONSDAGS MORGEN !
I dag fandt jeg en vise av Hanna Winsnes,(1789+1872).
Hun er kjendt som forfatter av Norge's første
kokebok, men skrev også en rekke barnefortellinger.
Den visen jeg her sender har ingen tittel, så
vidt jeg kan se. Så jeg har valgt å gi den en litt
"ironisk" tittel:
YRKESVALG!
Så lang er vintren for den som skal stelle,
og da må det just forsynlighet gjelde.
Ti den som uvettig med foret vil sløse,
den får vel om våren se jammer i fjøset.
Men kulde og snøfokk meg slett ikke skremmer,
om istappen henger om skjørtet som bremmer.
Så lunt er det alltid i fjøset om kvelden,
og den som er trøtt, sover godt under felden.
Så sørg inte, kua mi, for vinterens dage!
Vårherree han sender nok våren tilbake.
Og der skal bli sprang når vi kalven skal løse,
når alle småkvigene slepper av fjøset.
Og skal jeg til seters, så drage jeg gjerne;
der skal jeg vel stelle og yste og kjerne.
Så reiser jeg hjem med de bredfulle butter,
på gården jeg hilses av jenter og gutter.
Og kyrene rauter og kjennes ved hjemmet,
og jeg blir traktert som jeg nettopp var fremmed:
Ja, lykkgelig den som en budskap kan eie!
Men har jeg inte gård, vil jeg være budeie!!!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN RIKTIG GOD DAG !
mandag, november 10, 2008
GOD TIRSDAGS MORGEN.
Nå i det høstlige November været
kan det passe godt med dette diktet av:
Astrid Hjertenæs Andersen
HESTENE STåR I REGNET.
Når mitt sinn er fylt av drømmer,
mere dunkle, mere fjerne
mere ville, mere hete
enn mitt hjerte kan forstå,
vil jeg bare stå i regnet
slik som hester står i regnet
på en bred og saftig slette
mellom tunge fjell, som her.
Stå og kjenne kroppen suge
dette svale, sterke, våte,
som i strie strømmer siler
over ansikt, hår og hender.
Likne skogen der den suger,
som et barn, av himlens bryster.
Likne sletten, full av sødme,
sitrende av fromt begjær.
Slik som hester står i regnet,
lutende, med våte flanker,
og lar duft av muld og væte
drive sterkt og søtt i sinnet,
vil jeg stå og bare være
og la himmel-yret falle,
inntil tanken fri for feber
følger drømmene til klarhet
i en steil og stille ro.
: : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG.
lørdag, november 08, 2008
GOD MANDAGS MORGEN !
For den nye uken sender jeg en fin fabel
som kommentar til valget i USA der Obama,
tross alt, IKKE fikk 47 millioner stemmer:
FABEL:
"Hvor herligt hæver jeg mig op,
og speiler mig i Floden!"
-- saa sagde Orretræets Top
med dum Triumf til Roden --
"Men Du? o hvor foragtelig
du frem i Støvet sniger dig!"
-- "Hvad var du, om jeg ei dig bar?"
var Rodens Svar.
Moral:
Al Fyrstemagt af Folkets er oprunden,
og bør -- som Top af Rod -- af denne være bunden.
Den stammeløse Drot er klog og mere god
end den, der praler med et reent cæsarisk Blod,
som glemmer ei han har
et Folk til Stammefar.
: : : :
HVILE.
av Christian Winter.
Solen er slukket, dagen forstummer,
skyerne staa ved himlens rand.
Stjernerne smile; dømme og slummer
favne i stilhed hav og land.
Ak, naar min dag nu snart er tilende,
kunde jeg da, som blomsten der,
hylle mit hoved blødt og mig vende
trygt mod det unge morgenskjær.
: : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
torsdag, november 06, 2008
GOD FREDAGS MORGEN.
I dag, først et dikt for min trofaste
Trondheims leserinne.
Deretter, et "Oslo dikt."
Velgi forskjellige, men håper dere liker
begge diktene.
Pegasus: Nattprat på SMS.
Nå er det natt,
nå er det ro,
er på veg opp bakkan
te Byåsen no,
har itj kondis te å prat,
men om ei stund,
om noen sekunder
er jeg inne,
og om du ikke har sovna
får du låv da
te å ring mæ.
Finn Øglænd
EG MØTER EIN POET PÅ KAFÉ PÅ MAJORSTUA DER VI DRIKK
DYR CAPPUCCINO OG PRØVER Å SJÅ SÅ UBERØRTE UT SOM
SITUASJONEN TILSEIER
Han er ung. Han er tjue. Han er svartkledd.
Han sit på barkrakken og drikk
cappuccino.
Han snakkar
ein ubestemmeleg nordlandsdialekt.
Han viser meg dikta sine.
Eg seier dei er bra.
Han seier han vil kysse meg.
Eg seier ikkje nei.
Han er slank. Han er mjuk.
Han vil verkeleg kysse meg.
Han er ung. Han er tjue.
Han er svartkledd.
I den neste diktboka si skriv han om dette kysset,
innbiller eg meg i ironiske stunder.
Han sa han ville gå på Lorry etterpå
p.g.a. alle dei ulike ølsortane dei har der.
Han rekna truleg med
at eg ville betale.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Ikke greit å være dikterspire, nei.
HA EN GOD DAG OG EN GOD WEEKEND !
onsdag, november 05, 2008
GOD TORSDAGS MORGEN !
I dag igjen et fint dikt av Inger Hagerup.
Vær utålmodig menneske.
Vær utålmodig menneske!
Langsomt blir allting til.
Skapelsen varer evig.
Mørket ble lys og lyset ild,
og mennesket våknet en dag og sa:
Jeg vil.
Langsomt blir allting til.
Langsomt seiler vår jord mot en ukjent havn.
Ingen kan måle vår fremtid,
og ingen kan gi den navn.
Men dette vet vi,
at vi er med på å skape det evige livet,
skape det ondt eller godt.
Vi vil ikke tape.
Vi vil ikke miste den ilden vi engang har fått.
Mange var veiene. Det bar galt avsted.
Styrken ble makt, og makten vold.
Og mennesker trampet hverandre ned.
Men alltid var drømmen den aller ytterste
virkelighet.
Langsomt blir allting til.
Det haster, det haster. Det kan gå galt igjen.
Hva er det vi vil?
Drømmer og utopier, sier de kloke menn,
de som er kalde av hjertet.
Hør ikke på dem lenger!
Livet er ikke bare hus og mat og penger.
Vi er bestandig på vei,
bestandig et stykke lenger,
alltid på vei mot menneskehetens seir eller
nederlag.
Det haster, det haster idag!
Vær utålmodig, menneske!
Sett sine egne spor!
Det gjelder vårt evige, korte liv.
Det gjelder vår jord.
: : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
tirsdag, november 04, 2008
GOD ONSDAGS MORGEN !
I dag et nydelig dikt av Danske V. Bergsøe:
EN BØN.
Jeg beder dig ikke om rosen paa dit bryst,
ei heller om en lok af dit haar;
thi rosen vil falme so blomsterne i høst,
og lokkernes glasspil forgaar.
Jeg ønsker ei heller den perletunge snor,
der snør sig som en snog om din haand;
thi vilde du mig fængsle, du kjendte vel de ord,
der bandt mig med stærkere baand.
Nei, skjænk mig en tanke, naar dagen bryder frem,
et stille suk i skumringens fred,
en taareblank perle, ifald jeg skifter hjem
og sænkes under havbølgen ned.
Thi tanker og taarer er evighedens guld,
en sjælerigdom, Herren os gav,
og aldrig kan de falme og lægges under muld,
men spire som blomster fra vor grav.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
mandag, november 03, 2008
GOD TIRSDAGS MORGEN !
I dag er det valg i USA. Obama er en farlig mann
med nynasistiske ideer. Blant annet vil han danne
et sivilkorps (tenk Brunskjorter og Hitlerjugend)
som skal få like store ressurser til disposisjon og
bli like stort som det Amerikanske militære!!!
Russerne har nettopp underskrevet en luftsforsvars-
avtale med Kuba. Går vi mot en ny "missile crises"?
Herregud!!!!
Attpå til er det mørke November:
Sender et dikt sendt inn av min trofaste Trondheimsleser:
NOVEMBERNATT
Driver regn mot et hus en novembermørk natt,
driver regn mot en dryppende rute.
Rommet bak ruten er stille og mørkt.
Belgmørkt og kaldt er det ute.
Driver regn mot en port ved en singelstrødd vei,
driver regn mot det sovende huset.
Vinden gjør vold mot en skjelvende osp,
bladene faller mot gruset.
Driver regn, uler vind i de halvnakne trær.
Men la falle, la riste, la rase.
Bittesmå knopper hvor blad faller av
er vårens begynnende fase.
: : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
lørdag, november 01, 2008
GOD MANDAGS MORGEN !
Allered November - årets værste måned -
med kulde og mørke.
Olav Aukrust beskrev det vel i dette diktet:
SEINHAUST
I vindblåsten blakrar
ein blågrøn åker
seinhaust-kvelden
på fjellsæter-kvéi.
Budeigja kvelver
ei kvitskura kolle
og skundar seg inn att -
skut-døri riktar.
Lydt er på vatnom,
lydt er på fjellom;
fullmånen ris
over rømdi og rår.
Båra klappar
båten ved tjønni
langt ut i aude,
einslege fjell.
Det bliktar og skin
upp i blåsvart himling,
stjernstinn og klinkande
klår er natti.
I håi og hela
går hingstar ved midnatt,
kjennspake hestar
står kyrre i tjor.
Bergospi blodraud
hev blødt av seg lauvet,
står att bladlaus
og bleik upp i bergom.
Røysbringen står att
rimkvit og naken,
sturen i hele
og steinbleik røys.
Gråe kveksreir
i gråstein-urdi
heng under hella si
heile året.
Einslege lauvsblad
er ute og vindblæs,
finn fulla innsmogu
inst i ei urd.
Eg høyrde eit ord
av einslege gamle:
Det fell burt einkvan
i lauvfalls-tidi ...
Lauvskogen ly'er
likbleik og bladi
sviv ned einslege,
eitt for eitt.
Når lauvet frå morki
kjem langt frampå marki
og åkrane ligg att,
øydde og snøydde,
ser eg eit einslegt
og aldrugt kvende, -
ei einsleg og aldrug
frå Israels tid ...
Haustvêret grin
grått upp i høom,
vindskyi sviv
svart over bygdi;
lauvet er raka,
og loi er innhavd, -
åkrane ligg att
med aks åt Rut ...
- - -
Vêrvåte, visne,
vindblakke bøar,
skumskòt i seinhaust
med skoddvåte skogar, -
radt til det frys på
og frostnæten' klåre
andar so kalde
at isbardi kjem.
- - -
Høgre og lægre,
langt ut i rømdi,
rautar ein einsleg
fjellfoss i audni.
Høyr kor han syng på
siste verset,
høyr kor han døyr áv.
dag og natt.
Endå ryt han,
rimut i skjegget,
med glasis og svellflogne
svadberg i bardom.
Berrtelen talar
til bergveggen tagall
um rimfrost og jammer
i jarnsvarte gìl.
Dettar-grovi
dett ned og slær seg,
det slatrar på slette
og sleipe svadbergom.
Spitra og Spildra,
sprengde av vêret,
ryk uppi høom,
reiser i vind.
Tundri tyt
gjenom Tundra-dalen,
det d`yn uti gìlom
i jøtulgrytom.
Frostrøyken stig upp
i stivtela steinfjell,
huff, det er hustre -
å huss, tuti!
- - -
Det ryt ikkje foss.
Det r`yn ikkje aur.
Det røyver seg endå
rennande vatn.
Det èg under isen,
det aular i uro
som innlæst ein einsleg
angest i sinn.
Åi den stride
og straumen er tagna,
stivfrosen teinung
står støkken og strak.
Blad ser eg faste
i blånande isen,
liv ser eg klumsa
og klaka i svell.
Rimkvit er myri,
rimkvit er marki,
rimkvit og klaka
er klopp over åi.
Rim er i høom,
hele i hamrom;
høgtid og nattgamall
nysnø i fjell.
: : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
