Dagens Dikt
Et daglig dikt til glede.onsdag, oktober 31, 2012
GOD TORSDAGS MORGEN!
Jeg var besøkte engang Lista. En barndomsvenn var
vikarierende lege der og bodde alene i et digert hus.
Husker fremdeles hummer-middagen vi hadde. MMM-godt!
Her sender jeg Per Sivle's dikt:
"Lista"
Og straks der vestantil Lindesnes
det er ei Bygd, heiter "Lista".
Det er ei Bygd, der det tyt og blæs,
og der dei hev "ingja Kvista".
Men Taren kransar den langa Rand,
der Havet bryt seg mot Lister-Strand.
Og Maasen flyg yver Saltan Sjo
og flagsar med sine Vengjer.
Og Lister-Baaten gjer likaso,
der fram han ber sine Drengjer.
Og Baaten stoggar paa Bylgje-Veg,
og Fisken nuppar, og Drengen dreg.
Og "Lista" ligg, der du frampaa gjeng
som Bakste-Fjøli so flat, ja.
Og der er Aaker, og der er Eng,
- so Folk, dei fær seg no Mat, ja.
Og der er Øykjer og Kyr og Sau,
og Lyng og Rullestein er der au.
Og Lister-Himlen er vid; og naar
det inkje er nokor Sky paa,
so kvelver han seg so blank og klaar,
til han tek Hatten av Bly paa.
Og Torve-Røyken or Pipa fyk,
der Lister-Buen sin Skorstein ryk.
Og Lister-Buen er heller sein,
og sprakar inkje av Yngdi.
Men endaa hev han i Nosi Bein,
og kjem han, sig han med Tyngdi.
Og alt i alt, vil eg leggja til,
er Lister-Buen og "Lista" gild.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Er du fra Lista, liker du nok dette diktet.
HA EN GOD DAG!
det er ei Bygd, heiter "Lista".
Det er ei Bygd, der det tyt og blæs,
og der dei hev "ingja Kvista".
Men Taren kransar den langa Rand,
der Havet bryt seg mot Lister-Strand.
Og Maasen flyg yver Saltan Sjo
og flagsar med sine Vengjer.
Og Lister-Baaten gjer likaso,
der fram han ber sine Drengjer.
Og Baaten stoggar paa Bylgje-Veg,
og Fisken nuppar, og Drengen dreg.
Og "Lista" ligg, der du frampaa gjeng
som Bakste-Fjøli so flat, ja.
Og der er Aaker, og der er Eng,
- so Folk, dei fær seg no Mat, ja.
Og der er Øykjer og Kyr og Sau,
og Lyng og Rullestein er der au.
Og Lister-Himlen er vid; og naar
det inkje er nokor Sky paa,
so kvelver han seg so blank og klaar,
til han tek Hatten av Bly paa.
Og Torve-Røyken or Pipa fyk,
der Lister-Buen sin Skorstein ryk.
Og Lister-Buen er heller sein,
og sprakar inkje av Yngdi.
Men endaa hev han i Nosi Bein,
og kjem han, sig han med Tyngdi.
Og alt i alt, vil eg leggja til,
er Lister-Buen og "Lista" gild.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Er du fra Lista, liker du nok dette diktet.
HA EN GOD DAG!
tirsdag, oktober 30, 2012
God Torsdags morgen!
I dag et dikt av Rolf Jacobsen.
KJENTE JEG DEG?
Kjente jeg deg
egentlig. Noe
du aldri fikk sagt eller
vi lot ligge. Halv-
tenkte tanker. En skygge
som strøk over ansiktet.
Noe i øynene. Nei
jeg vil ikke tro det.
Men det kommer igjen. Natten
har ingen lyd,
bare rare tanker. Ord
som stiger opp av søvnen:
Kjente jeg deg?
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Ja, kjenner du egentlig din make?
Ha en god dag!
mandag, oktober 29, 2012
GOD TIRSDAGS MORGEN!
Når jeg leser avisene så er det ikke annet en kriminalitet og uro
verden over, synes det meg. Harde tider!!! I U.S.A. er det valg
neste uke. På tide å bli kvitt Obama som fremmer gammel-sosialistiske
utjevnings ideer, og som vi attpå til gav Fredsprisen!!!!
Det skal bli spennende å se til hvem Amerika's velgere gir sine stemmer. -
I dag sender jeg et dikt på en nydelig Gudbransdals dialekt.
Diktet ere skrevet av Bjerregaard.
Sole går bak åse ned
skuggan' bli so lange.
Natte kjem snart atteved,
teke meg i fange.
Krytre ut i kveen står, -
og åt sæterstule går.
Myrkt dæ æ i kvar ei bygd
i det djupe dale;
her på fjell ha sole drygd
mæ'a gå tå garde,
tess eg kvile under tak
morgo er ho tile vak.
Snart eg æ no klar i kveld,
så eg går til kvile;
søv so roleg under fell
tess i morgo tile;
når eg da somna inn,
drøyme eg om guten min.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Nå er vel folk ned fra fjellet og sæterstølen stengt?
Men hvis du tenker deg inn i bildet av diktet får du
også kanskje en følelse av hvordan det var/er å være
budeie på en sæter.
HA EN GOD DAG.
lørdag, oktober 27, 2012
GOD MANDAGS MORGEN!
I DAG ET FINT DIKT AV:
Inger
Hagerup.
ET DIKT OM HøSTEN.
Mange dager av purpur og gull har oktober gitt oss
under en himmel som daglig blåner seg mere blå
Ennå er frosten bare et disig varsel bak åsen,
men langsomt, langsomt begynner året å gå i stå.
under en himmel som daglig blåner seg mere blå
Ennå er frosten bare et disig varsel bak åsen,
men langsomt, langsomt begynner året å gå i stå.
Aldri er sinnet så åpent som slike høstklare dager,
når luften smaker både av blomster og kjølig jern,
og noe svever forbi deg, et minne du ikke husker,
en drøm som bestandig er like udrømt og like fjern.
når luften smaker både av blomster og kjølig jern,
og noe svever forbi deg, et minne du ikke husker,
en drøm som bestandig er like udrømt og like fjern.
Kanskje er det skyggen av Han som sitter og venter
bortenfor alle blåner av det du aner og vet,
der hvor tiden går under, og høst og vinter og sommer
drunker i stumhet og mørke og susende evighet.
Langt der ute i mørket har vi en fred i vente.
Men i menneskehjertet banker den samme drift
Som får døgnfluen til å spille ut sine vinger
og får stjernene til å skrive sin himmelskrift.
bortenfor alle blåner av det du aner og vet,
der hvor tiden går under, og høst og vinter og sommer
drunker i stumhet og mørke og susende evighet.
Langt der ute i mørket har vi en fred i vente.
Men i menneskehjertet banker den samme drift
Som får døgnfluen til å spille ut sine vinger
og får stjernene til å skrive sin himmelskrift.
Aldri kan mennesket løse den siste gåten om livet.
Men vi følger likevel budet fra livet selv
Når vi erobrer et år, en dag eller bare en time
fra Den Stumme som bor bak det ytterste stjernehvelv.
Men vi følger likevel budet fra livet selv
Når vi erobrer et år, en dag eller bare en time
fra Den Stumme som bor bak det ytterste stjernehvelv.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG.
torsdag, oktober 25, 2012
GOD FREDAGS MORGEN.
Herman Wildenvey's Høstvandnringsdikt er
langt, så i stedet sender jeg noen kortere, men
morsomme små dikt av Johan Herman Wessel
Håper de kaller på smilet.
GRAVSKRIFTER.
Under dikterens portrett av ham selv:
"Han syntes født til Bagateller,
og noget stort han blev ei heller."
Dikterens gravskrift over sig selv:
"Han aad og drak, var aldrig glad;
hans Støvlehele gik han skieve;
han ingen Ting bestille gad,
tilsidst han gad ei heller leve."
GRAVSKRIFTER:
Du lille vakre Karen Bach!
For hvert et nødigt Sting, du stak
paa en mig høyst nødvendig frak,
som sprak,
Tak!
PS. Lyksaligt nytt Aar!
Over Brygger Walt.
Her ligger Walt.
Han gjorde Malt.
Og det var alt.
Og til slutt:
Her ligger Lieut'nant Stabel,
O vee, helt miserabel
i Veiret med sin Snabel
og er ei nu capabel
at bruge meer sin Sabel,
som var ham meest aimable
næst Brændevin og Fabel.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Det får klare seg. Ha en god dag og en god weekend.
.
onsdag, oktober 24, 2012
GOD TORSDAGS MORGEN!
Her kommer del II av Herman Wildenvey's dikt: HØSTVANDRING.
EVA OG DEREFTER.
Jeg ser på de unge kvinner,
naturlig, naturligvis, -
de som må elske og føde....
Alle om Eva minner,
fjernt, i et underlig øde
og nedlagt paradis.
Jeg ser dette overgrodde
forsømte salighets-land
som Gud vår skaper skapte,
landet som Eva trodde
hun engang for evig tapte
sammen med ham - en mann.
Jeg ser det med triste miner,
landets fra Miltons dikt,
bibelens have i østen,
ser det i skjønne ruiner
herjet av Herren og høsten
just som mitt eget distrikt.
Med ett slår jeg bort denne trishet
og ser noe annet - klart.
Jeg står ved en drømt epoke:
Eden er aldri mistet;
Eva, den evig kloke,
har det i verden bevart.
Saken er klar, mine venner,
tross teologisk prat.
La gud i buksene ryste,
la djevelen skjære tenner.
Nu vil jeg dem begge forlyste
med Evas defensorat.
Og sett at det skulle være
guder og djevler i svang,
foruten de rent fiktive,
så gjør de meg nok den ære
å holde ørene stive
mens saken går sin gang.
Retten er satt, velvise!
Eva har krenket et bud!
Nuvel, kan Vårherre kalle
en medfødt lyst til å spise
simpelthen syndefallet
og dernest: tross mot Gud?
Saken som sist var fore,
da Adam og Eva blev dømt,
den er det jeg prosederer.
Jeg tenker på kvinnene våre,
som værner frem og formerer
verden så skjønt og ømt.
Vi regnere det for bagateller
hvordan det underet skal
bli lett å forstå for de minste!
Det det i retten gjelder,
er for en dommer: Fins det
noe som heter fall?
Adam blev dengang fristet
av Eva, heter det jo,
og det har vi måttet sanne.
Men ikke et mål er mistet
av selve det salighetslandet
som alltid er til for to.
Mannen er midt i dette
bare en sulten trell
i haven og paradiset,
en som kun kvinnen kan mette,
skjønt frukten som er å spise
eier og har han selv.
Gaven hun gir ham gjerne
bær han i blodet sittt
fra evige paradiser.
Hun bor i hans lyst som en kjerne
i eplet som han spiser
når det blir rakt ham fritt.
Det er ikke råd å klandre
noen for slik idyll
i denne vår verdens haver!
De to, de gav jo hverandre
bare hverandres gaver
og ingen har noen skyld.
Ti kjennes for rett: Den ene
klagende part, nemlig Gud,
skal likesåvel som den annen
fradømmes rett til å mene,
at Eva tilhører fanden,
fordi hun har fulgt sitt bud.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Nåvel - jeg vet ikke riktig i hvilken retning
Wildenvey vil drive dette diktet om Høstvanding.
Neste er Del III. Det kommer på Fredag.
HA EN GOD DAG.
tirsdag, oktober 23, 2012
GOD TORSDAGS MORGEN.
Jeg går visst litt i surr med dagene her, tror jeg. Det er vel onsdag i dag,
og derfor Torsdags diktet som jeg sender nå?!!!!
Her kommer salige og deilige Herman Wildenvey med diktet
HØSTVANDRING.
DEL I.
LØVFALL.
Jeg tusler i tanker og minner
under de gulnende trær
bortover høstslagne veier.
Jeg tenker på høst og kvinner,
kvinner som andre eier
og ikke vet jeg hvor de er!
Jeg tenker om een jeg møter,
som vel er på vei til ham:
Gud gi det var dig som bedrog en!
Hvis live er det du forsøter?
Hvis svin er vel du på skogen,
uskyldige lille lam?
Hun iler, forsvinner, usårlig
Tror hun jeg tenker slikt?
Jeg så hennes øyne lyne.
Hun virket jo bare vårlig,
men nu er hun ute av syne -
og kanskje på vei til et dikt . . .
Jeg ser på de høstlige huser
med flammende villvin på, -
og blomstene blusser i plener.
Havene hvisker og suser
og innover takene lener
tussmørket seg på skrå.
Jeg har ikke bedt om å lære
å formelig visne glad.
Jeg kan ikke den melodien.
Men hva kan vel gladere være
enn farvene bortover stien
og dansende blad efter blad!
Jeg kjenner mitt sind som på vandring
fra kriser, kongresser, kommers.
Jeg føler meg lattermild sturen,
Jeg merker jo alvor, forandring,
opbrudd og død i naturen,
mens bladene drysser vers.
Og just som jeg hører en stemme
ut fra et villahjem,
radio - eller en plate. . . .
kan jeg så nært fornemme
farver fra trær og gate
at gullsyner stiger frem.
Dette med gullmyntfoten, - -
det snakkes om innendørs.
Vel, - det er noe for alle . . .
Jeg står som et tre med roten
i muld og merker fallet
av gullet på høsens børs.
Akk ja, det er sent på året
og hva er det blitt av alt?
Vinning gikk opp i spinning.
Gråere stenk i håret,
mer sølv i ens tinning
ettersom gullet falt . .
Jeg stanser mens løvet daler
og tørker mitt våte kinn, - -
utidige tårer kommer.
Jeg skuer løvsalenes saler
feiet for vår og sommer
og høsten som settes inn!
Men here er det vennlige haver
og duft og luft er god,
der frem jeg i lyset stilter, -
Jeg går her igjen og staver,
på skinnende villaskilter
og lukter kristenmanns blod..
Spør om jeg ønsker meg inne
bak lysende ruter her, -
inne hos noen jeg kjenner,
en eller annen vennine,
gamle morsomme venner -
som vet hva å høstes er.
Nei, utenfor er jeg, kjære!
Utenfor er jeg når
radioverdener prater . . .
Utenfor, ute i været, -
ut på gylne gater,
hjemmevant utenfor!
Utenfor all den mengde
snakk og vær og vind
- det suser jo over mitt hode, -
Jeg kjenner en bølgelengde
som fanger den ganske klode
fra een stasjon: Mitt sinn. - -
Og nu når jeg kjenner det strømmer
av dødelig duft og lukt -
og duggen i lyktene lyner,
går jeg fra Genesisdrømmer
til apokalyptiske syner
i virkelig svimmel flukt.
Kun hva min tanke kan skape
av verden er verden for mig.
Alt annet er verden for andre.
Og så kan du sitte og ape
og drømme og tvile og klandre,
og se om du kommer no'n vei!
Og verden går under med tiden
så si'r hver profetisk røst -
ja verden går sikkert under.
Men det kan vi snakke om siden.
Det skjer av forskjellige grunner
allikevel ikke i høst!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG.
(I morgen sender jeg Del II.
EVA OG DEREFTER.)
søndag, oktober 21, 2012
GOD MANDAGS MORGEN!
For å begynne uken litt hyggelig, sender jeg i dag en sang
I GAMLE WIEN.
I lengst forgangen tid i Wien
lød en magisk fiolin.
I valsens rike fyllt av klang
vant den sin mester kongens rang.
Her hersket gleden uavbrutt,
sorg og bekymring var forbudt,
og denne ene loven gjaldt
som fulgtes overalt:
Dans og gled deg mens du er ung!
dans før livets byrde blir tung!
Dans og følg min gla' fiolin,
så skal Wien alltid være din!
På sin kafe i gamle Wien
strøk mester Strauss sin violin,
og med et smil han blunket til
så mangen valseglad pikelill.
Lett han ved melodiens makt
tvang hele Wien i valsetakt.
Og når hans rytme tredelt klang
var det nesten som den sang:
Dans og gled deg mens du er ung!
dans før livets byrde blir tung!
Dans og følg min gla' fiolin,
så skal Wien bli din!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Wien er deilig, særlig etter en aften i "Heurige"
vinkvarteret hvor hvitvinen flommer lett og ofte.
Så jeg sier: SKÅL - og ønsker deg en god dag og en god uke.
torsdag, oktober 18, 2012
GOD FREDAGS MORGEN!
For dagen og weekenden sender jeg et dikt skrevet av en ung
poet: Kjersti Andrea Wegner Storhaug.
Kanskje et uttrykk for ungdomsdepresjon?
Oppskrift på livet?
Hvorfor er livet slik som det er?
Vanskelig,
men så lett for andre.
Hvorfor er livet slik som det er?
Mat som glir ned,
med god drikke.
Penger som flyter,
narkotika som ødelegger.
For noen går mat motsatt vei.
Opp, ut, bort.
I toalettskål.
For et helvete livet
kan være.
Livet er skjørt.
Men ingen skal fortelle hvordan det skal leves.
Det finnes desverre ingen oppskrift.
Men,
om du finner den,
så la meg få lese!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG OG EN GOD HELG.
onsdag, oktober 17, 2012
GOD TORSDAGS MORGEN.
Vilhelm Krag - "Sørlandet's dikter" - skrev vanligvis hyggelige
sommerdikt fra sitt bosted blandt holmer og skjær på Sørlandet.
Men en gang i blandt kommer en annen side av hans diktning frem,
som i dette diktet:
Vilhelm Krag
JEG LÅ VED SJØEN.
Jeg lå ved sjøen og så mod sør:
hei, se grågåsen flyr!
Flyr fra alt, som er stygt og sort,
flyr til solen og livet bort:
...å, tag mig med!
Men der lød sang over nattens hav
sent mod høst.
En klagende sang fra en kvindemund
om dødens slot nedpå havsens bund.
Jeg råbte udover sjøen bred:
å, tag mig med!
Jeg sidder alene ved sjøen.
Jeg sidder og stirrer i mørket ud,
jeg strækker armene op mod gud.
Jeg ligger på knæ og beder...
Og græder..
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Kanskje noen hver kan bli deprimetert nå som dagene blir kortere og
kortere og mørkere og mørkere. Snart November - året's værste måned
etter min mening.
Men likevel: HA EN GOD DAG.
tirsdag, oktober 16, 2012
Hei igjen – god
Onsdags morgen.
Beklager, intet
Dagens dikt igjen i går.
Datamaskin-virus som det kostet meg 500 kr
å bli kvitt!
Datamaskin-virus som det kostet meg 500 kr
å bli kvitt!
I dag et dikt
av Einar Skjæraasen:
FRED.
No stilner
bruset i skogen vid
og på vatten vare.
To venger blir til et lite hem
inni rypesnaret.
og på vatten vare.
To venger blir til et lite hem
inni rypesnaret.
No stanser strevet. En båt glir inn.
Frå e nedlagt åre
dryp siste dråpån. En slitar sovner
med Fader-våret.
Alt liv
vil leve. Et bån sett truten
mot livsens kjelde,
de’r godt å finne en barm å bike
Se’ mot - og kvelde.
mot livsens kjelde,
de’r godt å finne en barm å bike
Se’ mot - og kvelde.
E bløme
knepper se’ stilt og blunder.
Så sitrer dogga.
Så kviler dal’n, men et hjarte slår
over sommar-vogga.
Så sitrer dogga.
Så kviler dal’n, men et hjarte slår
over sommar-vogga.
.: : : : : : : : : : : : : : : : : :
Ha en riktig god dag!
søndag, oktober 14, 2012
GOD MANDAGS MORGEN.
Jeg er tilbake, igjen uten dikt de siste dagene p.g.av dataproblemer.
I dag et vakkert dikt av
Halldis Moren Vesaas
LYKKELEGE HENDER.
Lykkelege hender!
Frå gjerning til gjerning som ligg og venter
berre på dei
går dei dagen lang.
Tene ved livsens grunnkjelder får dei.
Hendene skaper brød,
deler ut føde ved dekte bord, til svoltne munnar.
Tøy glir igjennom dei, blir til klær,
klær glir igjennom dei, blir reine og glatte,
sveiper seg angande kring lemene våre,
ligg og lyser kvitt over bord og seng.
Flekker og støv og søyle kverv under hendene,
dei vil at alt ikring dei skal skine.
Lykkelege hender -
vatn lever dei i, og tek i tre,
i jønn og i mangtslags metall, kaldt og varmt,
kveiker lys, gjer opp varme.
Blomar får dei røre ved, og alt som skal vekse,
stryke eit dyr over pelsen,
stø opp ei plante som held på bognar,
halde vart kring ei kosteleg bok.
Heile dagen er hendene fulle.
Om kvelden kjem dei
med nye gaver:
klær, vatn,
puter å glatte,
eit barns fine hud og mjuke hår
å røre varleg,
eit elska andlet med trøytte drag.
Og når natta er der
søv dei inni mørkret
stille og varme
hos to andre stille og varme hender.
Lykkelege hender -.
Eingang skal det bli sælt
å få kvile for godt. -
: : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG OG EN GOD UKE!
-
tirsdag, oktober 09, 2012
GOD ONSDAGS MORGEN.
I dag har jeg funnet frem til et lite dikt av en Jødisk, Amerikansk
pike som fikk stipend og tok ett år i Lofoten. Der skrev hun poesi
og en bok som kommer ut i Norge en av dagene.
Mens hun var i Lofoten, lærte hun seg norsk.
Her er ett av diktene til Rebecca Dinerstein:
LOFOTEN.
«Dag med farger som innsiden
av et blåskjell blir natt.
Det er alltid daggry.
Hele fjellkjeder gjentas
uforstyrret i vannflaten;
ikke en eneste fisk.
Skyenes røde sceneteppe
presenterer solen;
på sin vei lyser den opp så mange horisonter—
det er ikke sant at det finnes én himmel,
at den er veggen ved havets slutt.
De rødmende skyene er bare de nærmeste skyene.
Dybden skapes brått idet du ser lyset
flomme opp bak skyene fra en annen horisont
uten navn og uten linjer, kun forsvinningspunkter.
(Gjendiktning til norsk ved Rebecca Dinerstein, Nora Campbell og Linn Øverås)»
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Alltid spennene med nye talenter. Jeg husker så godt da Stein Mehren
først kom ut med sin diktsamling. Vakre og følelsesmessige dikt, var det.
Stein Mehren, Arve Johnsen (første leder av Statoil) og jeg var skitrenere
sammen på Geilo da vi var veldig unge. Merkelig hvilke retninger våre liv
tok.
HA EN GOD DAG!
mandag, oktober 08, 2012
GOD TIRSDAGS MORGEN.
I Amerika leder nå Mitt Romney over President Obama.
Ikke rart. Obama har knapt gjennomført noe av det han
lovet da han ble valgt til president. Han har vist seg å være
en flink pratmaker og jo mer som kommer ut om det Hvite Hus
under hans ledelse, viser krangling mellom de forskjellige støtte-
spillerne og mangel på ledelse fra Obama's side.
Triste saker. Men han kan jo trøste seg med Nobel's Fredspris
mens han fremdeles driver å kriger i Afghanistan og andre steder.
----------------------------------------------------------------------------------
I dag sender jeg et dikt av Olav Nygard. (1884-1924)
Diktet er skrevet på Ny-norsk, eller en eller annen dialekt.
I hvert fall er det mange ord og vendinger som jeg som
Østlanding ikke skjønner - selv om det skal være norsk.
No Reiser Kvelden Seg.
No reiser kvelden seg i vesterbrun,
han trør på lette føter gjenom tun
og skuggeveven fjell-imillom hengjer.
Det gjeng ei kviskring gjenom kjørr og lyng
og talatrosten skifter ljod og syng
med- avdagsskjelven under sine strenger.
Men dagen tek sin gangar fast i taum,
tek ferdakåpa på med gullrend saum
og burt frå blåne etter blåne skundar.
Det gular gjenom svale dal og lid
der skuggen ventar natta, brura si,
og ør i sine elskhugsdraumer blundar.
Med linne andardrag stig natta inn,
med myrkje lokkar kringum hals og kinn
og herdaduk av alvelette eimar.
Og kløkke lundar, æolsharpe-klang,
ris bljugt, som gjenteborn or moderfang
og sviv på lettan fot i svale heimar.
Det gjeng ein sælebiv imillom fjell
so fræa emnar seg og hamsar fell
og undrings-øre augo upp seg vender:
Or djupe himlar slær ein båregong
av evig skapings-gir og sfæresong
som helsar frendeblidt mot døkke strender.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Kanskje enkelte av dere som leser diktet forstår
alle ordene. I alle tilfelle håper jeg alle liker rytmen i
diktet og hovedinnholdet.
HA EN GOD DAG.
søndag, oktober 07, 2012
GOD MANDAGS MORGEN!
Marcus Jacob Monrad (1816-1897)
BIRKEN.
Birken stod i den sildige Høst med de skaldede Kviste,
Stormen længst havde bort hvirvlet det visnede Løv.
Safterne dybt havde draget sig ned i dens Rod, i dens Indre;
Stille, trængt i sig selv, vented den Vinterens Blund.
Hver en Sangfugl, der før fra dens Green udsendte sin Tone,
Fjernt var flygtet; omkring Alt nu var øde og tyst.
Da - saa hænder det stundom langt ud i høstlige Dage -
Kom der en mildere Stund; Sol atter skinnede varmt.
Og som paa Birken faldt den saa længe savnede Straale,
Under det smeltende Kys vaagned den atter til Liv.
Saften begyndte bag skrumpne Bark at gjære og strømme
Og at skyde paany frem i en spirende Knop.
Ja, en Fugl, til Toppen hidlokket af smilende Solskin,
Prøvede atter sin Røst; sødt den jo drømte om Vaar.
Ak! det var ingen Vaar! den Skuffelse brat fik en Ende:
Efter det flygtige Blink Solen
Stormen, den Høstens Drabant, der blot en Stund havde slumret,
Vaagned med dobbelt Kraft, hævded sin grusomme Ret.
Og snart bragte den Vinteren med paa snefulde Vinger;
I dens isnende Favn stivned hver Levning af Liv.
Birken - den havde sin sidste Kraft letsindigen ødet,
Lokket af skuffende Skin - Knoppen var sveden af Frost -
Nu stod den dækket af Rim, til inderste Marv gjennemisnet,
Og ved dens Fod laa længst Sangfuglen stivfrossen, død.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Kanskje et litt deprimerende dikt nå som mørketiden setter inn?
Håper dere liker deet likevel!
HA EN GOD DAG OG EN GOD UKE!
torsdag, oktober 04, 2012
GOD FREDAGS MORGEN !
Jeg satt og bladde i "Skolens sangbok" som kom ut i 1945.
Vi hadde alltid en sangtime eller to i uken dengang jeg gikk
i barneskolen. Vi lærte tekstene og gledet oss til sangen.
Synger ungene i skolen nå? Og lærer de tekstene til sanger
som de kan glede seg over senere i livet?
Jeg vet ikke, men håper dt er så.
I denne gamle sanboken fan dt jeg denne sangen av A. Munch:
"Hvor i verden jeg går, om i sør, om i vest,
det er dog ei min hjemlige strand,
ti de land som jeg så i min barndom, er best
jeg er stolt av mitt fedrene land.
Ofte synger en fugl om den deilige frukt
fjernt i sør over bølgenes vei.
Akk, hans stemme er søt, og han lover så smukt - -
o, men tro ham, o, tro ham dog ei!
Du vil savne den jord hvor din moder har grett,
hvor som barn du i skogene sang.
I det land hvor din fader til jorden er stedt,
vil du lenges å hvile engang.
Hvor i verden du går, om i sør, om i vest,
det er dog ei din hjemlige strand;
ti det fjell som du så i din barndom, er best,
og ditt liv er ditt fedreneland.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Jeg husker en gang jeg tok en båt ut fra Bergen
til noen øyer med kloster ruiner. Med på båten var
en Norsk-Amerikaner. Han var skrøpelig og støttet
seg med krykker. Han var hvithåret og blåøyd og
98 år gammel. Jeg snakket litt med ham på turen ut.
Han var født der ute på øyene og ville ta "en siste tur."
Han hadde vel ikke lenge igjen, men han skulle begraves
på kirkegården nær klosteret. Det fortalte han meg.
Noe å reflektere over når du har lest diktet til A. Munch.
HA EN GOD DAG OG EN GOD HELG.
onsdag, oktober 03, 2012
GOD TORSDAGS MORGEN.
Jeg hadde et stort sjokk da jeg kom tilbake til hjemlige trakter etter å
ha vært borte bare 10 dager. Da jeg gikk på det lokale apoteket for å
få en ny forsyning av piller, så jeg et foto av apotekeren, omgitt av en
sort ramme.
Var apotekeren som jeg kjendte så godt og som hadde hjulpet meg med
råd gjennom flere år - død?
Jo - han hadde falt om med et massivt infarkt og dødd - bare 61 år gammel.
Alle var i sjokk !
I begravelsesprogrammet var det flere salmer. Den siste - sender jeg her.
O bli hos meg! Nå er det aftentid,
Og mørket stiger - dvel, o Herre blid!
Når annen hjelp blir støv og duger ei,
Du, hjelpesløses hjelper, bli hos mig!
Snart svinner livets dag, det kvelder fort,
Og jordens lys alt mørkner og går bort,
Forandrings skygge følger tro min vei
O du som ei forandres, bli hos mig!
Hver time trenger jeg din sterke vakt
Kun for din nåde viker mørkets makt;
Hvor skal jeg vandre trygt foruten deg?
I mulm og solskinn, Herre, bli hos meg.
Når du velsigner, ei av frykt jeg vet,
Sår gjør ei ondt, gråt har ei bitterhet,
Hvor er vel dødens brodd? Jeg frykter ei,
Du som har seiret, Herre, bli hos meg!
O la meg se ditt kors i dødens gys,
Driv mørket bort og vær meg livets lys!
Da skinner morgenrøden på min vei.
I liv og død, o Herre, bli hos meg!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Til minne om min kjære apoteker D.
HA EN GOD DAG ALLE SAMMEN.
tirsdag, oktober 02, 2012
GOD ONSDAGS MORGEN.
Åse-Marie Nesse var en enestående og særpreget dikter.
Jeg kjendte henne godt og savner henne. Hun døde altfor tidlig av kreft.
Her er et dikt fra diktsamlingen hennes: Av Hav Er Du Komen..
ODYSSEVS
Eg søkkte mine fastlands-år i djupet
og talde fyrlys kvar ei uvers-natt.
Eg stemnde skipet inn mot nye strender
men havets fulle fred kom alltid att.
Til bølgjespelets fridom er eg bunden
frå endelause draumar er eg løyst.
Eg er ein draum, drøymd av ei klårlagt kvinne
som kalla meg med månens mjuke røyst.
Kven sådde alle stjerner på min himmel?
Eg søkjer nye gåter her på jord
og siglar mellom Skylla og Karybis.
I klippeveggen tonar mine ord.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG.
mandag, oktober 01, 2012
GOD TIRSDAGS MORGEN.
Oktober allerede.
Snart kommer de første snøfnuggene, men ennu er bladene grønne,
skjønt de blir rødere og brunere for hver dag som går.
Snart vil løvtrærne stå nakne mot høstvindene. - - -
I dag, et dikt av Vilhelm Krag.(1871-1933).
NAAR ALT ER STILLE.
Sent på høstnatten - -
Saa jeg henne komme,
hele verden stansed og saa sig stille om,
og det skinned i luften, hvorhen hun kom;
aa, ungdom, hvor bruste det da herinde!
Saa jeg henne svinde,
hende fulgte solen og sommerhimmelen blaa,
og en graanende høstkveld rundt om mig laa;
aa - ungdom, hvor du bruste i mitt minde!
Snart er natten inde,
livsgløden slukner i hjertets askeklump,
og evighetens stilhed synker dyb og dump,
men - aa ungdom, hvor du bruser i mitt minde!!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Ja, hvor ungdommen bruser i vårt indre.
Jeg husker - jeg husker--" Hvor ble det av
henne - og henne - og henne?
Nå - vel bestemødre rundt om i landet - eller
det som værre er.
De er borte !
Men ungdommen`s minner vil være der for alltid.
HA EN GOD DAG OG HUSK TILBAKE !
