Dagens Dikt
Et daglig dikt til glede.fredag, mai 29, 2009
GOD MANDAGS MORGEN OG 1 JUNI !!!
Her er Oslobeboeren Inger Hagerup's
JUNI.
Så skal ditt hjerte atter engang gå seg vill
under kastanjenes hvite, hovmodige ild.
Atter engan skal syrenene gi deg et tegn
når de står unge og dufter av juni og regn.
Atter engang skal en kongelig rytter i jern*
gjøre din nutid uendelig fremmed og fjern.
Atter engang skal en blodbøk ved Bygdø Alle
løfte sin spøkelsesfakkel og minne om det.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
(*Tror hun refererer til statuene av en eller
annen konge som st[r på Slottsplassen.)
Vel, ha en god dag og gled dere til St. Hans og
de lyse nettene inntil da.
torsdag, mai 28, 2009
GOD FREDAGS MORGEN!
Herman Wildenvey er sommeren og blomstenes dikter.
Nå som det er forsommer skriver han drmatisk om
VÅR-REGN.
Ingen poetiske vårer mer!
Vårregnet faller, noe skjer!
Kjærtegn til noen,
morsmelk til groen.
Men dråpene er ikke tårer mer.
Det regner stille. . .
Det faller så lett, så fritt og ungt,
regnet - det maimilde.
Så blir det med ett så stritt og tungt
og skyene henger sie -
Så kommer de til sitt bristepunkt,
og så blir det strømmer strie.
Det hviner, trommer og piper!
Det er som en hånd,
som spilte på lyse harpestrenger
plutselig, som en formørket ånd,
i strengene griper
der de som ustemt på harpen henger
og bare er våte strenger.
Da er det som solen brister
frem mellem strengene
og som et gyllent dyr i bur
i strengene rister,
ja, rister i stengene. . .
O, natur!
Men bonden nede på jorden og engene
plirer lur:
"Rett som det regner, så kommer det en skur."
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG OG EN GOD PINSE !
onsdag, mai 27, 2009
GOD TORSDAGS MORGEN.
Jeg aner ikke hva som skjedde i går
og at jeg faktisk glemte å sende Dagens Dikt.
Det er jammen sjelden - men unnskyldningen er
at jeg hadde en masse å gjøre, ikke minst i
forbindelse med at datteren min skal gifte
seg til uken!!!!
Snart er Pinsen her, og etter det en god, gammel
venn forteller, bruker korsangerne i Danmark å gå ut
i skogen klokken 4 om morgenen for å synge, medbringende
god mat og øl og dram.
(Ikke rart at det blir en "livlig" frokost)
En sang de synger er denne. dessverre kjenner
jeg ikke melodien! - -
TIL PINSE, NÅR SKOVEN BLI'R RIKTIG GRØNN.
Til pinse, når skoven bli'r rigtig grøn,
så skal vi derud hver en gårdmandssøn,
og så er det skikken nu her til lands
at svinge de piger i lystig dans.
Trala-la, la-la, la-la, la-la,
trala-la-la, la-la-la, la-la-la,
trala-la, la-la, la-la, la-la,
trala-la-la, la-la-la, la-la-la!
Dér så jeg en pige nu sidste vår,
ak, gid at hun kommer igen i år:
for alle og enhver var hun ej til fals,
jeg fik hende dog til en wienervals.
Trala-la, la-la, la-la, la-la,
trala-la-la, la-la-la, la-la-la,
trala-la, la-la, la-la, la-la,
trala-la-la, la-la-la, la-la-la!
I ansigtet var hun så rund og trind,
så blød og dejlig var hendes kind,
og aldrig en pænere krop jeg så,
og ternet kjole hun havde på.
Trala-la, la-la, la-la, la-la,
trala-la-la, la-la-la, la-la-la,
trala-la, la-la, la-la, la-la,
trala-la-la, la-la-la, la-la-la!
Hver morgen, når jeg til mit arbejd går,
jeg ser, hvorledes at skoven står,
hver sildige aften, når jeg kommer hjem,
så tager jeg straks almanakken frem.
Trala-la, la-la, la-la, la-la,
trala-la-la, la-la-la, la-la-la,
trala-la, la-la, la-la, la-la,
trala-la-la, la-la-la, la-la-la!
Den pinse den kommer så sent i år,
den vistnok galt i almanakken står,
og længe det varer med storm og slud,
mon skoven aldrig vil springe ud.
Trala-la, la-la, la-la, la-la,
trala-la-la, la-la-la, la-la-la,
trala-la, la-la, la-la, la-la,
trala-la-la, la-la-la, la-la-la!
Men kommer så engang den gode tid,
så skal jeg pynte mig ret med flid,
og træffer jeg så på min raske tøs,
ja så skal dansen gå rigtig løs!
Trala-la, la-la, la-la, la-la,
trala-la-la, la-la-la, la-la-la,
trala-la, la-la, la-la, la-la,
trala-la-la, la-la-la, la-la-la!
: : : : : : : : : : : : : : : : : :
Så bli med i dansen !
HA EN GOD DAG !
mandag, mai 25, 2009
GOD TIRSDAGS MORGEN!
I dag, veldig tidlig, da jeg var ute med
Toy-puddelen vår satt jeg stille med
bikkja rolig på fanget og bare var til.
Alt var stille. Plutselig kom det en
sangfugl og satte seg på en gren bare et
par meter unna og holdt morgenkonsert
for meg. For en opplevelse.
Det bringer tankene inn på Henrik Ibsen's
diktEN FUGLEVISA som riktig nok handler
om mer alvorlige ting.
EN FUGLEVISE.
av Henrik Ibsen
Vi gikk en deilig vårdag
alléen opp og ned;
lokkende som en gåte
var det forbudne sted.
Og vestenvinden viftet,
og himlen var så blå;
i linden satt en fuglemor
og sang for sine små.
Jeg malte dikterbilder
med lekende farvespill;
to brune øyne lyste
og lo og lyttet til.
Over oss kan vi høre
hvor det tisker og ler; --
men vi, vi tok et smukt farvel,
og møttes aldri mer. --
Og når jeg ensom driver
alléen opp og ned,
så har for de fjærete småfolk
jeg aldri ro og fred.
Fru Spurv har sittet og lyttet,
mens vi troskyldig gikk,
og gjort om oss en vise,
og satt den i musik.
Den er i fuglemunne;
thi under løvets tag
hver næbbet sanger nynner om
hin lyse forårsdag.
: : : : : : : : : : :
Gå ut i skogen og sett deg på en
stubbe en tidlig morgen og bare lytt !
Slikt gjør det verdt å leve.
HA EN RIKTIG GOD DAG:
lørdag, mai 23, 2009
å
GOD MANDAGS MORGEN !
Selv om vi er kommet langt ut i Mai måned
så ble jeg minnet om en av de fineste
"maisangene" av en trofast leser på Gjovik.
OJS - Takk skal du ha.
Jeg skulle vel ha sendt dette diktet FRA 1700-tallet
tidligere, men bedre sent en aldri.
KOM, MAJ, DU SøDE MILDE!
av C. A. Overbeck
(Melodi: W. A. Mozart, 1791)
Kom, maj, du søde, milde!
Gør skoven atter grøn,
og lad ved bæk og kilde
violen blomstre skøn.
Hvor ville jeg dog gerne,
at jeg igen den så!
Ak, kære maj, hvor gerne
igen i marken gå.
Om vintren kan man have
vel mangt et tidsfordriv.
Man kan i sneen trave,
å ja, et lystigt liv.
Har leg af mange arter,
især ved juletid,
vel også kanefarter
på landet hid og did.
Men når sig lærker svinge
mod sky med lifligt slag,
på engen om at springe
det er en anden sag!
Men nu min kæphest rolig
i krogen hist må stå,
thi uden for vor bolig
man kan for søl ej gå.
Du derfor smukt dig skynde,
kom, kære maj, o kom,
at snart vi kan begynde
på marken vor springom.
Men frem for alt du mange
violer tage med,
og nattergalesange
og kukkeren tag med!
: : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG.
torsdag, mai 21, 2009
GOD FREDAGS MORGEN!
I dag et dikt av Dagny Tande Li:
Hjem fra stevnemøte
Dansende sko
Det er mailys natt.
Bekkene ler i lysegrønn kratt
Og et fivreld flagrer.
Lette små sko
over gras og grus.
Blomstrende krossved. Sovende hus.
Og en gyllen måne.
Stansende sko
ved en hagedør.
Duft av fioler. Frukttrærne snør.
Og en dørlås knepper.
: : : : : : : : : : :
Koselig !
HA EN GOD DAG OG EN GOD WEEKEND!
onsdag, mai 20, 2009
GOD TORSDAGS MORGEN.
Idag et lite dikt av Rolf Jacobsen.
DET VAR HER.
Det var her. Akkurat her
ved bekken og det gamle nypekjerret.
Sen vår iår, rosene er bleke ennå,
nesten som kinnet ditt
den første morgenen bak døden.
Men det kommer,
bare lyset, bare duften, bare gleden
kommer ikke.
Men det var her
og det var kveld og måne,
bekkesildr
sånn som nå. Ta hånden min,
legg armen der.
Så går vi da
sammen i sommernatten, tause
mot det som
ikke er.
: : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
tirsdag, mai 19, 2009
GOD ONSDAGS MORGEN !
I dag et dikt sendt inn av en leser av Dagens Dikt helt fra begynnelsen
for godt fire år siden. En takk til OJS.
Jeg hilser alle med dette gjendiktede diktet av Mary Oliver,
gjendiktet av Michael de Vibe:
VILLGJESS.
Du trenger ikke være flink
Du behøver ikke krabbe på dine knær
i hundre mil gjennom ørkenen, angrende.
Du trenger bare å la det myke dyret i din kropp elske det det elsker.
Fortell meg om din fortvilelse, og jeg vil fortelle deg om min.
I mens går verden videre.
I mens beveger solen og regndråpene seg over landskapet,
over præriene og de dype skoger,
fjellene og elvene.
I mens flyr villgjessene høyt i den klare blå luften,
på vei hjem igjen.
Hvem du enn er, uansett hvor alene,
Verden er åpen for din fantasi,
og roper til deg som villgjessene, hest og spennende –
og minner deg igjen og igjen om din plass i tilværelsens familie.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG!
mandag, mai 18, 2009
GOD TIRSDAGS MORGEN !
Nora from Norway på Opera TV i USA. Hun sang "Over the Rainbow" - O.K. -
men ikke noe bra valg av sang syntes jeg. Hun snakket utmerket engelsk,
og det er vel første og siste gang at Opera snakket om Gjøvik som hun
foresten uttalte riktig. Ikke værst.
I dag er jeg i ekstra godt humør - skjønt jeg stort sett er i godt
humør - men enkelte dager er bedre enn andre. Så da jeg tenkte på
Dagens Dikt for tirsdagen husket jeg på Evert Taube igjen og valgte:
CALLE SCHEWENS VALS. (Syng med kan du melodien.)
I Roslagens famn på den blommande ö,
där vågorna klucka mot strand
och vassarna vaga och nyslaget hö
det doftar emot mig ibland,
där sitter jag uti bersån på en bänk
och tittar på tärnor och mås,
som störta mot fjärden i glitter och stänk
på jakt efter födan Gunås.
Själv blandar jag fredligt mitt kaffe med kron
till angenäm styrka och smak
och lyssnar till dragspelets lockande ton
som hörs från mitt stugu gemak,
jag är som en pojke, fast far-far jag är,
ja rospiggen spritter i mig!
Det blir bara värre med åren det där
med dans och med jäntorna blig.
Se, måsen med löjan i näbb han fikk sitt!
Men jag fick en arm om min hals!
O, eviga ungdom, mitt hjärta är ditt,
spel opp,jag vill dansa en vals!
Det doftar, det sjunger från skog och fron sjö,
i natt skal du vara min gäst!
Här dansar Calle Schewen med Roslagens mö
och solen går ned i nord-väst.
Då vilar min blommande ö vid din barm,
du dunkel-blå, vindstilla fjärd.
och juninatts skymningen smyger sig varm
til sovande buskar och träd.
Min älva, du dansar så lyssnande tyst
och tänker, att karlar är troll
den skälver din barnliga hand, som jag kysst,
och valsen förklingar i mold.
Men hei, alla venner, som gästa min ö!
Jag er både nykter och klok!
När morgonen gryr, skall jag vålma mitt hö
och vittja tvåhundrade krok.
Fordöme dig skymning, och drag nu din kos!
Det brinner i martallens topp!
Här dansar Calle Schewen med Roslagens ros
han danser till solen går opp!
: : : : : : : : : : : : : : : :
Evert Taube var et geni og selv om han ikke
hadde mye av en sangstemme så var det likevel
en opplevelse å höre ham synge sine "Shantie"
og sjömannsviser.
HA EN GOD DAG!
lørdag, mai 16, 2009
GOD 18de MAI !
Håper dere alle hadde en fin-fin 17 mai
(med eggedosis med cognac i etter barnetoget,
slik vi bruker det der jeg kommer fra!)
Riktignok er våren kommet lenger enn det
Wildenvey beskriver her - og det han beskriver
er fra en annen tid skjønt jeg er gammel
nok til å huske at gårdklokkene ringte inn folk
til "duggursmål."
Men jeg sender diktet likevel fordi jeg liker det.
Håper at dere også gjør det !
VÅRKVELD
av Herman Wildenvey
Solen har vært som en seilende mile,
men ennu er vårkvelden heller litt streng.
Solen og dagen går begge til hvile . . .
som de stod op, går de sammen i seng.
Vinden fra Stornesset
kammer i fjordgresset,
kammer det fjogamle gresset til eng.
Trærne står nakne, men safter og sevje
suser fra rot og til spirespe topp.
Bekken, som alt er en brautende evje,
flommer avsted med hver overgangsklopp.
Langs etter veiene
lyser soeleiene,
rundt om står blå anemoner i knopp!
Gutter og jenter, som sliter på jordet,
kalles av kveldsklokken gården omkring;
benker sig sammen om bryggerhusbordet,
og så kommer kjeften og motet i sving
Noen skal narres
og noen skal parres
og noen har hørt de utroligste ting.
Så er det kvelden og kroken på døra
jentene lytter og stenger igjen;
Kommer han Søren, som går etter øra?
Og kommer han mon, han elendige Sven?
Kommer de troløse
listende, skoløse
stilt over loftet til sengene hen?
Ute i natten står kalde og klare
vårstjerner vakt over soldagens verk.
Granskogen suser og svinger med baret;
Berger mon bjerken sin florfine serk?
Visst skal den vare sig
men den vil klare sig.
Våren og viljen gjør skapningen sterk!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Ha en riktig god 18. mai !!!
torsdag, mai 14, 2009
GOD FREDAGS MORGEN OG GOD 17. MAI.
Bjørnstjerne Bjørnson:
JA VI ELSKER DETTE LANDET.
Ja vi elsker dette landet
som det stiger frem,
furet, værbitt, over vannet,
med de tusen hjem,
elsker, elsker det å tenker
på vår far og mor
og den saganatt som senker
drømme på vår jord.
Dette landet Harald berget
med sin kjemperad,
dette landet Håkon verget
medens Øyvind kvad;
Olav på det landet malte
korset med sitt blod,
fra dets høye Sverre talte
Roma midt imot.
Bønder sine økser brynte
hvor en hær dro frem;
Tordenskiold langs kysten lynte,
så det lystes hjem.
Kvinnner selv stod opp og strede,
som de vare menn
andre kunne bare grete,
men det kom igjen!
Visstnok var vi ikke mange,
men vi strakk dog til,
da vi prøvde noen gange
og det det stod på spill;
ti vi heller landet brente
enn det kom til fall;
husker bare hva som hendte
nedpå Fredrikshald.
Hårde tider har vi døyet
ble til sist forstøtt;
men i verste nød blåøyet
frihet ble oss født.
Det gav faderkraft å bære
hungersnød og krig;
det gav døden selv sine ære
og det gav forlik.
Fienden sitt våpen kastet,
opp visiret for
vi med undren mot ham hastet
ti han var vår bror.
Drevne frem på stand av skammen
gikk vi søderpå
nu står vi tre brødre sammen
og skal sammen stå.
Norske mann i hus og hytte
takk din store Gud!
Landet ville han beskytte
skjønt det mørkt så ut.
Alt hva fedrene har kjempet
mødrene har grett
har den Herre stille lempet
så vi vant vår rett.
Ja, vi elsker dette landet
som det stiger frem
furet, værbitt over vannet,
med de tusen hjem!
Og som fedres kamp har hevet
det av nød til seir
også vi, når det blir krevet,
for dets fred slår leir.
: : : : : : : : : : : : : : :
Oså vi når det blir krevet, for dets fred slår leir.
Man bør tenke på det når man ser Max Manus på kino.
Er vi like rede som de var dengang ?
HA EN RIKTIG GOD 17. MAI og HURRA !
; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ;
Der jeg kommer fra - Gjøvik - var det alltid
spennende om bjørkene hadde fått museører til
17. mai !
HA EN GOD DAG OG EN
onsdag, mai 13, 2009
GOD TORSDAGS MORGEN !
I dag et dikt sendt inn av en trofast leser i
Trondheim. Tusen takk A-B, skal du ha.
LYKKELITEN.
av Frimann Clasen
Da lykkeliten kom til verden,
var alle himlens stjerner tent,
de blinket: "lykke til på ferden",
som til en gammel, god bekjent!
Og sommernatten var så stille,
men både trær og blomster små,
de sto og blunket til den lille,
som i sin lyse vugge lå.
Slik kom da lille lykkeliten
til et av verdens minste land,
og skjønt han var`ke store biten,
så var han dog en liten mann!
Han hadde mørke, brune øyne,
og håret var så sort som kull,
han lå og skrek det første døgnet,
men han har store smilehull!
Han har så sterke, faste never,
og slike silkebløte kinn,
og i en silkeseng han lever,
der har han også ranglen sin!
Det er hans verden nu så lenge,
det aller første år han har,
og han vil ingen større trenge
før han det første skrittet tar!
Til livets ære skjer et under
i alle land hver dag som går,
ja, i ethvert av de sekunder,
som menn`skehetens klokker slår!
Men ingen vet og ingen kjenner
den vei ditt lille barn skal gå,
og ingen vet hva skjebnen sender
av lyse dager og av grå!
: : : : : : : : : : : : : : : :
Så sant - så sant.
Men sålenge Måltrosten synger om våren
og lys og varme kommer igjen etter en
kald vinter så vil nok skjebnene for
de som nå vokser opp bli brukelig!
HA EN GOD DAG !
tirsdag, mai 12, 2009
GOD ONSDAGS MORGEN.
Som ukene flyr. Syrenene er ute og da jeg gikk min
daglige mosjonsrunde - måtte jeg bortom noen syrin-
busker og lukte dypt. Skjønt - deilig - vår !!!
Jeg fortsetter med Herman Wildenvey.
Jeg vet det er mange som liker ham - meg inkludert.
MAISORGER.
Og lille Kathinka kysser
de første små blomster i år,
mens maikveldens duggregn drysser
ned i et utslått hår.
Ellers blandt andre jenter
bruker hun flette og kam.
I kveld er det en hun venter,
i kveld er hun pen for ham!
Hun kan ikke tro han sviker,
det vilde da være en tort,
For elsker han andre piker,
så er det en skjendig sport.
Da kommer en lystig fetter
hun slett ikke ventet å se;
og sannelig tar han og setter
Kathinka så ømt på sitt kne!
Og hun som har stevnemøte,
men bare ikke med ham,
hun hører på ord så søte. . .
Kathinka, å fy for en skam!
Fetteren fordrer stilig;
kyss mig og ikke tøv!
"Akk, de begynner tidlig,"
si'r konen som raker løv.
Hun raker og rasler i løvet
- løvet som falt i fjor -
og mumler så stilt bedrøvet
milde formaningsord.
"Pass dine egne saker,"
si'r han i munter tross.
"Det er jo parken du raker
og pokker'n ikke oss."
Og lille Kathinka kysser
den morsomme fetter i år,
mens maikveldens duggregn drysser
ned i en dikters hår . . . .
: : : : : : : : : : : : : : : :
Underfundig han der Wildenvey !
HA EN GOD DAG !
mandag, mai 11, 2009
GOD TIRSDAGS MORGEN !
Sommerens og blomstenes dikter: Herman Wildenvey -
skrev dette diktet mot slutten av sitt liv:
ENNU EN VÅR.
En underlig åndig kveld
i den nye grønnende vår
går jeg og snakker igjen med mig selv
der ungdom går . . .
Det kveldslige fuglefløit
fra skogen omkring er i gang.
Jeg går der og nynner og tenker høit
om fuglesang.
Jeg si'r at den rene lyst
på livet risler frem
fra kilder og harper i fuglenes bryst
Gud signe dem!
Og jeg, en vårpoet,
har sunget til livets pris,
sunget om menneskekjærlighet
på fuglers vis.
Jeg tenker: Til høsten igjen
er kilden mon like klar?
Mon harpen som tvilende sattes hen,
sin velklang har?
Jeg senker forsakt min røst
og harpens lystige låt.
Jeg hører i vårens en tone av høst
som ligner gråt.
II.
De samme grenene gynger
sitt unge løv,
de samme fugler synger
sitt søte tøv.
De synger hvordan det kjennes
å være til,
synger, nebbes og skjennes
om hva de vil.
De kommer helt fra Egypten,
tross vær og vind,
og finner den gamle krypten
og flytter inn.
Hanstæren, arkitekten,
har reiret trygd,
og bygd sånn som hele slakten
alltid har bygd. - -
Den kryper inn under taket,
men ser jeg den,
kommer den straks tilbake
og flyr igjen.
Da tror den at den har narret
mig opp i stry,
og usett kan stæreparet
ta fatt på ny.
Å, hvor den gjemselsleken
er evig vis:
En inderlig åpen preken
om paradis.
Den enslige, blanke tonen, -
gjentatt titt,
gjelder vel kun dens kone
som synger sitt.
De slår de samme kvinter
gang på gang.
Og hele en kald, død vinter
går op i sang.
: : : : : : : : : : : : :
Ja vinteren er hard i NOrge.
"Men når vårsol i bakkande blenkte -
fekk han hug til si heimlege strand"
som Ivar Aasen skrev.
HA EN GOD DAG !
fredag, mai 08, 2009
GOD MANDAGS MORGEN !
Jeg liker godt Bjørn Eidsvåg, født i 1954, og
Prest. Hans har skrevet en rekke fine dikt.
Her er ett av dem:
EG SER AT DU ER TRØTT.
Men eg kan ikkje gå alle skritta for deg
Du må gå de sjøl
Men eg ve gå de med deg
Eg ve gå de med deg
Eg ser du har det vondt
Men eg kan ikkje grina alle tårene for deg
Du må grina de sjøl
Men eg ve grina med deg
Eg ve grina med deg
Eg ser du vil gi opp
Men eg kan ikkje leva livet for deg
Du må leva det sjøl
Men eg ve leva med deg
eg ve leva med deg
Eg ser at du er redd
Men eg kan ikkje gå i døden for deg
Du må smake han sjøl
Men eg gjer død til liv for deg
Eg gjer død til liv for deg
Eg har gjort død til liv for deg
: : : : : : : : : : : : : : : : :
Litt trist kanskje, men likevel et godt
dikt til ettertanke nå på den nye uken.
HA EN RIKTIG GOD DAG !
torsdag, mai 07, 2009
GOD FREDAG:
Fra tid til annen kommer ting i veien for meg slik
at det blir umulig å sende Dagens Dikt. Det skjer ikke ofte,
men gjorde det i går. Dere får unnskylde !
Enkelt dikt kommer jeg tilbake til ofte. Ett av dem er
DEN GAMLE MESTER, ett av de første diktene jeg sendte
da jeg begynt Dagensdikt.com for fire år siden.
Det er det dikt jeg godt kan sende om igjen for det
er ett av de fremste i Norsk literatur og et deilig dikt
DEN GAMLE MESTER
av Jørgen Moe.
Der stander en Eg paa Prestens Jord,
Hans Øie til dagligt Mærke;
Den løfter sig op over Dal og Fjord
Og strækker Grenene stærke.
Den bærer paa flere hundrede Aar,
Men frodig den løves Vaar for Vaar,
Hvert rindende Morgenlue
Kun mer ærværdig at skue.
Den isnende Vinter Gang efter Gang
Har skredet over dens Krone
Med sparsomt Dagslys, med Nat saa lang,
Uden en Sangfugls Tone.
Naar Krattet tyngedes ved dens Fod
At Sneens Vægt, saa det krumbøiet stod,
Da rakte den op sine Arme
Som midt i Sommerens Varme.
Om Vaar, naar Livet vil vaagne op,
Og Stormstød rase fra Fjeldet,
Da bøier sig ydmyg Ungtræets Top,
Selv maalfør Gran vorder fældet - -
Men da min gamle, min kjære Eg
Staar ret og rank i den vilde Leg
Med knudrede Arm mot Veiret,
Og hittil saa har den seiret.
Det volder to Ting: først har den sin Rod
Slaaet dybt i Klippernes Revne - -
Se deraf fanger den Magt og Mod
At staa i det barske Stevne.
Og dernæst op imod Lysets Glands
Den løfter stadig Kvisternes Krans
Og drikker fraoven Saften,
Lyset, Livet og Kraften.
Gud unde hver Prest, som kommer her,
At staa saa rolig og mæktig!
Mig unde han, gamle Mester kjær,
At se paa dig ret andæktig!
Ja, lær mig trods Sneens tyngende Lag
At løfte mod Himlen Dag for Dag
i Bønnen udbredte Hænder,
Saa Vinterdvalen dog ender!
Men glider og lider det frem mot Vaar
Langs Krøderens tause Strande,
Og Foraarsbudet i Vindstøt gaar
og Pisker de rørte Vande:
Saa lær mig at staa med sindigt Mod,
Som du i mangen en Vaarstorm stod,
Og splitte med Ordets Værge,
Hvad der vil fælde og hærge.
Bedagende Mester! o lær mig kun
At bore Rod i den Klippe,
Som giver den ene trofaste Grund.
Og aldrigen ham at slippe;
Og dernæst, som du med din Krones Top,
Daglig at hige og stunde op
Og drikke fraoven Saften,
Lyset, Livet og Kraften !
: : : : : : : : : : : : : :
Eika står fremdeles på prestegårdsjordet.
Den er lett å se. Hvis dere kjører E-7,
like før dere kommer til Noresund, der
ser dere kirken og prestegården og den
store eika ute på jordet. Den er litt av et syn !
HA EN GOD DAG OG EN GOOD WEEKEND.
tirsdag, mai 05, 2009
GOD ONSDAGS MORGEN !
I dag et usedvanlig fint dikt av
Åse-Marie Nesse:
KALYPSO.
Eg tenner eit fyrlys for alle som elskar
for dei som ror i ring og aldri finn same rytmen
for dei som berre lyder til signal
frå framande farty
for dei som støytte på grunn i medvind
for dei som styrer etter stive sjøkart
utan å ense måkers mjuke flog
for alle som kjenner dei sju hav
og aldri lodda djupa i sitt eige hjarta
eg tenner eit fyrlys
for all villfaren kjærleik
så vegen til det lova landet
blir synleg i natt.
: : : : : : : : : : : : : : :
HA EN RIKTIG GOD DAG !
mandag, mai 04, 2009
For ikke lenge siden mistet jeg min bror.
Han var bestefar og hadde 6 barnebarn.
Jeg vet at et par av dem tok bortgangen hans
veldig tungt.
Dette diktet, skrevet an en 15-åring gir kanskje
uttrykk for hvordan barnebarn føler en bestefaræs
død.
Så VAKKER (Til min kjære Bestefar.)
Du var så vakker
Den vakreste bestefaren
i hele verden
Jeg vil klemme deg igjen
Klemme sånn jeg gjorde
da du var her
Jeg tenkte ikke mye på det
Tenkte ikke på at du var
den vakreste
Men det er nå
Det er nå jeg husker
det vakre
For døden
Døden er det vakreste
på jord
: : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG.
lørdag, mai 02, 2009
GOD MANDAGS MORGEN !
Nå som vi står foran en ny uke kan det passe
bra å sende dette "mamma-diktet" av
Louis Jacoby.
HVERDAG.
Når en mårragretten unge slår seg vrang og rekker tunge,
og nekter å ta klær og støvler på.
Når melkeglasset veltes og geitostmaten
eltes mellom fingre som er klønete og små…
Så husk at denne dag må du ta vare på.
Den forsvinner mellom fingra dine nå.
Engang vil du savne slitet
Da er det for sent å vite –
det er du som gjør din dag og tinning grå.
Når skrikinga og skrålet blir litt mer enn du kan tåle,
og du kjefter på en glede og en lek.
Når du har glemt å leve midt i hverdagen og strevet
og tålmodigheten din har satt sin strek…
Du er kysten som de engang seiler fra.
Si meg – hvem er stor og hvem er liten da?
Når fremtidshavet ligger som et speil,
så blås din medvind inn i deres seil.
Når lørda`n blir til sønda`, du ber en stille bønn
om at unga ikke våkner klokka fem.
Men Vårherre kan`ke love at du skal kunne sove
når to små kommer inn med mårraklem.
Så husk at denne dag må du ta vare på.
Den forsvinner mellom fingra dine nå.
Engang vil du savne slitet
Da er det for sent å vite –
det er du som gjør din dag og tinning grå.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Tror nok dette diktet får gjenklang hos
mange mødre !
HA EN GOD DAG !
