GOD ONSDAGS MORGEN.

I dag et dikt av Caralis, sendt inn av en
god venn. En takk til deg O.J.
Ellers er vel Caralis Italiensk, skjønt navnet
også finnes på Gresk.

DIG ELSKER JEG ¡

Dig elsker jeg, dig elsker jeg!
Det Ord en Verden er.
Det er min Drøm i Nattens Mulm,
i Dagens Straaleskjær.

Det toner fuldt ifra mit Bryst,
til dig, min Hjertens kjær:
dig elsker jeg, dig elsker jeg!
Det Ord en Verden er!

Dig elsker jeg, dig elsker jeg!
Dit Øjes milde Glans,
din Pande høj, omhvælvet af
de mørke Lokkers Krans.

Men mest dit Hjertes rene Guld,
din Sjæl saa tro og rig,
den elsker jeg, den elsker jeg
dog mest af alt hos dig!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
I dag satt jeg en morgenstund under et stort tre
ute i hagen og gjorde abolutt ingenting.
Plenen var nyslått og fuglene trippet omkring etter
mat. En liten fugl forsøkte å få tak i en bomullshyssing jeg
hadde brukt til å merke av en ny mur. Stakkaren dro
og dro og hyssingen ble lenger og lenger. Komisk å se på.
Til slutt gikk jeg bort og kuttet av noen småstubber. Det gikk ikke lenge før fuglen var tilbakeog samlet en tre/fire stubber i nebbet før den fløytil redet. Det så ut som om den hadde skjegg!

Ingen stor nyhet kanskje, men det er få ting som er så
tilfredsstillende som å sitte under et stort tre en morgenstund
og se på småfuglene og ikke gjøre noe verdens ting!
HA EN GOD DAG !