Dagens Dikt
Et daglig dikt til glede.onsdag, mars 27, 2013
Hei,
I dag kom familien utenby's fra på besøk og i dag
drar vi alle på påskeferie.
GOD PÅSKE TIL DERE ALLE.
Jeg kommer tilbake over påske.
Hilsen,
Gjøvikingen.
mandag, mars 25, 2013
GOD MANDAGS MORGEN,
Den siste uken av Mars og så kommer April med våren. Jeg gleder meg!!!!
En av mine favorittdiktere er Tor Jonsson.
Vakre dikt som gir stemning og mening i få ord.
Her gir han sin pris til nettopp
ORDET.
Kva hjelp det å syngje
som elv i det aude?
Kva hjelp det å kyngje
med klokker for daude?
Kva hjelp det å skapa
all venleik i verda,
Når ORDET lyt tapa
for svolten og sverda?
Slik undrast og spør vi
i modlause stunder.
Men hugse det bør vi:
eit ord er et under.
Dei gløymest dei gjæve,
og alt det dei gjorde.
Men livet er æve.
Og evig er ORDET.
: : : : : : : : : : : : : : : : : :
Ha en god mandag og en god uke!
søndag, mars 24, 2013
GOD MANDAGS MORGEN.
Så deilig - lyser og lysere, dag for dag.
Idag, et dikt av Andre Bjerke:
RIKDOM.
Det var min rikdom i de myke netter;
å se ditt sinn forvandle seg, du lille,
og aldri riktig vite hva du ville,
men bare ane hva du lenget etter.
Din lek kan ligne laksens når den spretter,
men du kan og bli skumringsfjern og stille.
Du kjære! Aldri stanser fargespillet
av lys og mørke i din sjels fasetter.
Hver gang jeg tror å gjette dine gåter,
så er ditt svar jo alltid å fornye
deg selv på en manfoldighet av måter,
og derfor har min ungdom kunnet lære:
Bestandig ny! Som duggen og som gryet
skal leken som vi lever, også være.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Ha en riktig god dag og en God Påske!
torsdag, mars 21, 2013
GOD FREDAGS MORGEN.
Som tiden går. Allerede for 20 år siden
jeg traff henne som ble min kone.
Det har vært 20 gode år. Vi smiler
fremdeles til hverandre og
ofte har en god latter sammen. Livet er
godt.
Noen venner hadde invitert henne og meg
til middag for ӌ treffe
hverandre” De syntes nok at vi kanskje ”passet
sammmen.”
Det gjorde vi !!!!
Til henne sender jeg i dag dette diktet,
som er en liten perle fra
Bjørnstjerne Bjørnson’s penn.
DET FØRSTE MØTE.
Det første møtes sødme,
Det er som sang i skogen,
Det er som sang på vågen
i solens siste rødme, -
Det er som horn i uren,
De tonende sekunder
hvori vi med naturen
forenes i et under.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
: :
Ja, en vet aldri. Gode ting kan skje uventet.
Ha en god dag og en god helg.
onsdag, mars 20, 2013
GOD ONSDAGS MORGEN.
Arne Garborg, en av våre fremste diktere, skrev flere dikt
hvor han hever pekefingeren til oss - det Norske folk -
og moraliserer om våre vaner og tro og politikk m.m.
I dag - nettopp et slikt dikt:
TIL EN MISANTROP.
Den som har stengt seg inne i sitt bur
fornærmet over menneskets natur,
og der begraver sig i visdomsbøker
og mener det er sannhetene han søker,
og den som mener blomster å forstå
og aldri møtte barneøines blå,
men søker dalens dyp og bjergets tinde,
han søker intet og vil intet finne.
Men vil du dele dine likes kår,
da kan det skje dig, slik som tiden går
i felles håp og savn og ydmyk møie,
at kjærligheten åpner for ditt øie.
Og vil du se at hvad din flid har skapt
med tanke på dig selv, er spilt og tapt,
og med din rikdom vil du selv bedra dig;
men hva du gav, kan ingen ta ifra dig.
En times omhu for en ensom venn
har aldri nogen gitt forgjeves hen:
et lite ord til den som er din make,
får du i glansen av et smil tilbake.
Men også om du ingen frukt skal se
og enda hegner om det tørre tre,
vil drømmene og håpet la det grønnes
og la ditt ubetalte skrev belønnes.
Ditt hus vil bli et hjem for dig påny,
om nogen kommer dit og ber om ly;
og hun som søker vern i dine arme,
vil gi dig mere makt og mere varme.
En mann er fattig som er uten sorg.
Men rik er den som tarsitt brød på borg
og enda deler det med dem som trenger.
Fattig er den som teller sine penger.
Går du i bredden for en alvorssak,
kan ingen tvil få gjort dig sen og svak;
men tankene på dem som kommer efter,
vil gi dig kallets tro og troens krefter.
Om du en aften segner mot en sten,
så husk at du er ikke bare en.
I mørket høres gråt fra alle sider,
og det er menneskenes barn som lider.
Søk ikke sorgen: la den komme selv!
Men bær den, hvis du kan det, uten sprell!
Og pynt dig ikke med en tornekrone!
Allverdens synd skal ikke du forsone!
Mon du alene harmes over svik?
Tenk om den usle var dig selv så lik,
at på den annens plass stod du til skamme!
du eller ham - det blir for oss det samme.
Og vil du nære dig av taus forakt
mot undermåler eller overmakt,
da har du funnet dig en billig føde,
og du kan rolig ete dig til døde.
Det er vår streben, smertefull og sund,
å eie livet til den siste stund
og kjenne hjertet slå og blodet brenne,
fordi vi venter noget som skal hende.
Ja barn, du venter ved en alfarvei
og håper noget som skal hende dig;
men kan du kjenne slektens som ditt eget,
da har du livet, og der hender meget!
Hver dag skal tendes som et lengselsbål
og brenne ned før nogen når sitt mål,
og alltid vil du drages mot det fjerne.
Men husk at også Jorden er en stjerne!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN DEILIG DAG !
tirsdag, mars 19, 2013
GOD TIRSDAGS MORGEN!
Det er fremdeles vinter i Norge. Men våren er på fart selv om det vil
ta noen uker før bjørka begynner å spire.
Alt dette gjorde at jeg husket et dikt av Bjørnstjerne Bjørnson med
en god beskrivelse av landet vårt, plus en "forhåndsfeiring" før han kort
tid etter skrev: "JA VI ELSKER"
Så vidt jeg vet eksisterer det ikke en eneste nasjonalsang noensted som
begynner med det positive: JA, vi elsker - - -
Diktet ble skrevet under forventningene om at strevet for uavhengighet
fra Sverige skulle bli virkelighet.
DER LIGGER ET LAND.
Der ligger et land mod den evige sne,
i revnene kun er der vårliv at se.
Men havet går til med historie-døn,
og elsket er landet som mor af søn.
Hun tog os i fanget, den gang vi var små,
og gav os sin saga med billeder på.
Vi leste, så øjet blev stort og vådt;
da smilte den gamle og nikked blot.
Vi sprang ned til fjorden, vi stirrede mod
den askegrå bauta, hvor gammel den stod;
hun stod der end eldre, sa' ingen ting;
men stensatte hauger lå rundt i ring.
Hun tog os ved hånden, og følge hun gav
bort derfra til kirken så stille og lav,
hvor fædrene ydmygt har bøjet knæ,
og mild'lig hun sagde: gør I som de!
Hun strødde sin sne over fjellbratte li,
bød så sine gutter at stå den på ski.
Hun knuste med stormbånd det nordhavs spejl,
bød så sine gutter at hejse sejl.
Hun satte de vakreste jenter i rad
at følge vor idræt med smil og med kvad,
og selv sad hun højt i sin sagastol
og måneskinnskåben opunder pol.
Da lød der et fremad! et fremad endnu
på fædrene-mål og med fædrene-hu
for frihed, for norskhed, for Norge hurra!
og fjeldene selv roper langt hurra.
Da løsned' begeistringens rullende fån,
da døbtes vi af hende mæktige ånd,
da stod over fjældet et syn i glød,
som siden os maner indtil vor død.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG.
(Igår så jeg den første krokusen stikke sitt gule hode opp.
Våren eer i anmars!
mandag, mars 18, 2013
GOD TIRSDAGS MORGEN.
Du vet, vi har dialekter i Norge som er veldig spesielle og
ofte vanskelig å forstå for en som kommer utenbygdsfra.
Jeg har truffet folk fra Ytre Sogn og fra øyene utenfor Stord
hvis dialekter jeg hadde vansker med å forstå.
Så som i dag hvor jeg sender et stev fra Setesdal.
Ved å lese det saktelig kommer vel meningen klart frem i dette
kjærlighetsdiktet.
FRÅ SETESDAL.
Dei tenkjer vel at eg kva av gle'e,
men ai, ai, ai, de'æ av sorge å tregje;
dei tenkjer vel at eg æ so kåt.
men eg tikje hjarta de brest av gråt.
Det spotte meg for eg æ kje ven'e:
eg kan kje venleiken av de lene;
dei spotte meg for eg æ kje grei;
de æ same skaparen som ti' dei.
Koss kann du tenkje du kann var' gløymde,
som æ so vel under hjarta gøymd'e.
Koss kann du tenkje eg gløymer deg,
som æ i hjarta mitt lagde ne.
Kjem eg at fjose, kjem eg at løa,
addesta hev mi seti røa;
alli kjem eg at noko hus
utta mi hev set der, eg og du.
De æ so gama å mæ deg tale
um adde minne frå båndomsdage,
som grodd' i hugjen då vi va små,
de æ so gama å tenkje på.
Um adde gjentu sto i ei line,
fysst dei ljote å so dei fine;
um adde gjentu sto i ei ra - -
so veit eg væl klæ eg ville ha.
So vei eg væl kvæ eg villa ha!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
"So veit eg væl kvæ eg ville ha"
Joda - det er riktig det.
For meg vil alltid være hun med "silkehuden"
som døde altfor tidlig av brystkreft.
Henne tenker jeg ofte på.
HA EN GOD DAG.
søndag, mars 17, 2013
GOD MANDAGS MORGEN!
I dag et dikt av en ukjendt forfatter:
UKJENDT.
Blomsterbuketten
Ville så gjerne gi deg en blomsterbukett,
men de her nede visner så lett.
Derfor går jeg til Gud’s eget bed
og plukker de blomster som evig blir ved.
men de her nede visner så lett.
Derfor går jeg til Gud’s eget bed
og plukker de blomster som evig blir ved.
De alltid friske står,
sommer, vinter, høst og vår
sommer, vinter, høst og vår
Kjærlighet den første heter
og Fred finner vi om vi leter.
Den tredje heter Uselvisk
og Tålmodighet den står der så frisk
Mildhet den er fin og skjær,
og Godhet jo så vakker er.
og Godhet jo så vakker er.
Tapperhet er også i bedet,
og den åttende heter Glede.
og den åttende heter Glede.
Den hvite liljen Omsorgsfullhet,
er den skjønneste blomsten jeg vet.
er den skjønneste blomsten jeg vet.
Håpets palme, den står der så grønn,
og omsorg for dem alle, det har Guds sønn.
og omsorg for dem alle, det har Guds sønn.
Han gir dem veksten. Han gir dem kraften
og steller dem fra morgen til aften.
Så - for at denne blomsterbukett
til deg skal bli rett,
så festes en sløyfe av fargerike bånd
En siste hilsen, og takk fra alle oss som elsket deg sånn.
så festes en sløyfe av fargerike bånd
En siste hilsen, og takk fra alle oss som elsket deg sånn.
Ukjent
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Ha en god dag og en god uke!
torsdag, mars 14, 2013
GOD FREDAGS MORGEN!
Nå som det er så kaldt passer det vel med dette diktet av
Rolf Jacobsen.
TETT SNEVÆR.
Tett snevær fyller gatene om morgenen.
Som en slags sinnsykdom i lyset
- noen som prøver å spille fløyte med
amputerte hender
og tette igjen trafikklysene med
kniplingslommetørklær
men det mislykkes som ethvert forsøk
på å forandre vært verdensbilde blir det selv
forvandlet
til oljesøl og urin og renner bort i kloakkene.
For det nytter ikke med kloroformerte
sommerfugler
Eller med å føre svampen langsomt over et
bilde som er ondt.
Når hånden er nølende og usikker på seg
selv
Og bildet er av jern
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Er ikke sikker på om jeg skjønner diktet -
likevel - billed ideene er fantasifulle.
Nå kan du, min kjære leser av Dagensdikt.co
undre deg over diktet i dag og i weekenden.
HA EN GOD WEEKEND!
onsdag, mars 13, 2013
GOD TORSDAGS MORGEN!
Jeg leser Rolf Jacobsen om dagen og her er ett av hans
fine dikt:
LANDSKAP MED GRAVEMASKINER.
De spiser av skogene mine.
Seks gravemaskiner kom og spiste av
skogene mine.
Gud hjelpe mig for en skapning på dem.
Hoder
uten øyne og øynene i baken.
De svinger med kjeftene på lange skaft
og har løvetann i munnvikene.
De eter og spytter ut, spytter ut og eter
for de har ingen strupe mer, bare en diger
kjeft og en rumlende mage.
Er dette et slags helvede?
For vadefugler. For de altfor kloke
Pelikaner?
De har blindede øyner og lenker om føttene.
De skal arbeide i århundrer og tygge
blåklokkene
om til asfalt. Dekke dem med skyer av
Fet ekshaust
og kald sol fra prosjektører.
Uten struper, uten stemmebånd og uten
Klage.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
For et uhyggelig bilde han tegner!!!
Men det er en utvikling vi kanskje bør tenke litt dypt på?
HA EN GOD DAG.
tirsdag, mars 12, 2013
GOD ONSDAGS MORGEN!
Herman Wildenvey - hvilken Gudsbenådet dikter.
Sommerens og blomstenes dikter. Den u-Gudelige
sønn av en legpredikant. En dikter - enestående i
norsk literaturx - og blandt tunge og alvorlige diktere,
et benådet lysglimt. Humor hadde han også.
Som her i diktet
ANEKTODE.
En snekker og nok en snekker
satt på stillaset og spaset.
Da er det en planke knekker
og vipper dem vekk fra stilaset.
Og A hugg seg fast med sin hammer,
mens B la beslag på hans legge,
og en vill og evindelig jammer
steg opp mot det blå fra dem begge.
Og hvinet ble verre og verre,
og folk fulgte med dem i jammer'n.
Slipp, hylte hammerens herre,
slipp, ellers slår jeg med hammer'n.
De hang der, gud bedre, og spaset
for mengdens beundrede blikke.
Men så ble det stilt på stilasset,
og plutselig hang de der ikke.
Men om det var han som hang fast,
som skal legges til last,
eller ham som sa slipp, som slapp,
det blir hipp som happ.
Og dette vil ergre de store,
men enkelte små vil det more.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Og deriblandt hører jeg.
HA EN RIKTIG GOD DAG!
mandag, mars 11, 2013
GOD TIRSDAGS MORGEN.
Sigbjørn Obstfelder, (1866-1900) var født i Stavanger hvor faren var
bakermester. Han var av Jødisk ætt og fandt seg ikke tilrette i mange
av de konservative miljøene i Norge på slutten av 1900 tallet.
Han reiste til USA ett år men lengtet hjem.
Vel tilbake fikk han ved venners hjelp utgitt et par diktsamlinger men
evnet ikke å få gjort mer ferdig før han døde,
samme dag som hans datter ble født. Han døde av tuberkulose,
bare 34 år gammel.
Obstfelder regnes for å være en av de fremste dikterne i norsk literatur.
Han levde på samme tid som Henrik Ibsen og maleren Munch, og
uttrykte seg i samme følelsesmessige retning, om enn i et annet media.
Han var en av de første som skrev dikt uten rim.
Her er hans dikt
TRÆET.
Hvor er mine blade, mine knopper?
Mine grene er borte, mine kviste brudte.
Jeg spredte alle mine blomster ud over
verden.
Sommer vilde jeg skabe.
Jeg spredte alle mine blomster ud.
Jeg har ingen tilbage selv.
Engang sived der saft i mine stængler,
der stod en stor krone om min stamme, den bøyed sig i vinden,
dens blade skjalv for hvert drivende pust,
og varm sne titted ud fra det grønne.
Å, hvorfor dryssed jeg sneen ned?
Kanskje har jeg ikke dryssed sommer i et
eneste hjerte.
Nu er alt nøgent.
Det er vinter.
Det er blot min tørre stamme og det kolde
blådyb.
--Dog, hvad er det?
Der bøier sig noget ud af min stamme.
Det er som om hele jorden dirrer.
Forunderligt. Jeg føler en ny kvist springe ud.
Den er sterk som sten.
Jeg vet ikke hvorhen den peger.
Jeg vet ikke om det er op mod det høie,
eller om det er ind mod det dybe.
Der er millioner stjerner omkring.
Er det sneen jeg fordum spredte?
Mine knopper, mine blade, mine stængler er
borte.
Jeg eier kun en eneste stenhård kvist.
Engang sived der saft i min stamme.
Malm, malm hører jeg klinge i min kvist.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG!
søndag, mars 10, 2013
GOD MANDAGS MORGEN!
Mars og lysere og lysere dager!!!!
Her er et deilig dikt av Olav Aukrust.
Dessverre en dikter som ikke er godt nok kjendt - kanskje
på grunn a v målbruken. Selv syn's jeg Gudbrandsdalsmålet
og Lomsmålet er vakkert. Det står en statue av ham nær
Stavkyrkja på Lom - vel fortjent.
Dagens dikt er tilegnet ILB.
VÅRBLÅ HIMMEL I MARS.
I stekkja, nedsnøa fjellskog gøymde,
var kjervi utrivne, lasset lesst.
Eg lå på lauvlasset, dorma, drøymde,
og morgonstjerna stod bleik i vest.
Og hesten lunka, og bjølla singla,
det song so vakkert i massing-dingla:
Å linge-ling, linge-ling-lan-
tobak og pipe, so går det an!
Eg låg på ryggen og såg på røyken
vart blåe risar og rare dyr.
Og heid og himil og eg og øyken
og alt ikring oss vart eventyr.
Kva er so gufsande friskt og godt som-
og mildt og drivkvitt og reint og blått som
- å linge-ling, linge-ling-lei
ein vårblå himil og mars på heid!
Det skein og blenkte so hål ein blåne,
der slede-meian på vegen rann.
Og uthengd var det so blank ein måne,
og alt var vakkert og vel i stand.
Det var so inderleg mjukt og mildt, at
det rann so lett, og det var so stilt, at
- å linge-ling, linge-ling-lo
all skog og vigge som fjetra stod.
Og grønt var lasset, og kvit var skogen,
og raud var himil'n i aust å sjå.
Og mi var stundi, og vårleg hugen,
og vakker ho som eg tenkte på. . . .
Ho Guri Jukule, vakker-gjenta,
kven var det, tru, som ho gjekk og venta?
Ja linge-ling, linge-linge-lan-
de'm ein fynge ho, ljote alt går an!
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
Å ling-ling, linge-linge-vag
å for en nydelig Mars dag i dag, sier jeg.
SÅ HA EN GOD DAG.
torsdag, mars 07, 2013
GOD FREDAGS MORGEN.
For de av dere som kjenner Oslo, kanskje dette
diktet av Lillebjørn Nilsen bringer frem noen gode minner?
Solen har for lengst gått ned bak Vestkanten et sted og
langs fjorden seiler natten sakte inn.
Den legger til ved havna og stryker gatelangs
forkledd som en kjølig sønnavind.
Min by, du ligger rastløs selv om dagen din er over.
For du vet at natten din blir aldri lang.
Ditt lys blir aldri slukket, ingen klapper på din pute –
men av meg skal du få en vuggesang:
God natt, kiære Oslo God natt. God natt.
God natt, kiære Oslo: sov godt inatt!
I Schøningsgate går en enslig kvinne til entreen og
låser med en lenke satt i spenn.
- I morgen er den tyvende, da er pensjonen her
tenker hun og går og legger seg igjen.
På Drammensveien hvisler det en drosje gjennom natten og
ved Skøyen blir den praiet av et par,
som smiler til hverandre i lyset fra kupeen
før døra slår igien og bilen drar.
I Tollbugata kjører en Mercedes for seg selv
og en pike står og ser mot Akershus.
Så møtes de i Kongens gate, lyset skifter gult
og ved Vippetangen er de to blitt dus.
Ved Egertorvet står et par og snakker nokså streite.
Den grønne folkevogna har de sett.
Så må de begge flytte seg for siste Sinsen-trikken og
Freia-uret blinker kvart på ett.
Så feier feiebilen Grønlandsleiret opp og ned
fra Enerhaugen ned mot Grønlands torv.
Og Lampa stenger døra og siste giesten går
forbi en mann som sitter stille utenfor.
Fra Vippetangen går en kvinne sakte ned mot Børsen,
ved Grev Wedels plass tar hun en sigarett
og tenker på en by som er mye mindre enn denne og
en bror som hun så gjerne skulle sett.
; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ;
HA EN GOD DAG OG EN GOD HELG OG
TA EN SPASERTUR I BYEN HVIS DET PASSER.
tirsdag, mars 05, 2013
GOD ONSDAGS MORGEN.
For i dag, et dikt av Wolfgang Borchert.
Diktet er oversatt at Åse-Marie Nesse.
Det var ein gong to menneske.
Da dei var to år, sloss dei med hendene.
Da dei var tolv, slost dei med stokkar og kasta stein.
Da dei var tjueto, skaut dei på kvarandre med gevær.
Da dei var førtito, kasta dei bomber.
Da dei var sekstito, brukte dei bakteriar.
Da dei var åttito, døydde dei. Dei vart gravlagde jamsides.
Da ein makk åt seg gjennom gravene deira hundre år etter,
merka han ikkje i det heile at det var to forskjellige menneske som låg gravlagde der.
Det var samme jorda.
Same jorda alt.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Ja slik er livet's gang.
HA EN GOD DAG!
mandag, mars 04, 2013
GOD TIRSDAGS MORGEN.
I dag, Arnulf Øverland:
LOVEN.
Din gjerning skal vidne for dig. Din høyre hånd
skal ikke visne i hansker og gylne bånd!
Hold order hellig, ti vit at ordet er ånd!
Vi reiser tomhendt en dag. Du skal også avsted.
Berike ditt hjerte, så du kan ha noget med!
Vær tro mot din ungdom, så du kan gå bort i fred!
Noget er større enn dig. Der er bjerge med sne.
Der er dyrere ting enn ditt liv. Du skal kjempe for det!
Men du skal ikke trampe på den som er sunket i kne!
Du eier ikke din bror.
Du skal ikke eie din nabos hjem og jord!
Du skal dele med nogen, når du har dekket ditt bord!
Du skal ikke elske alle, det volder besvær,
men tenle så langt du rekker på dem du står nær.
Og for din egen skyld skal du holde en annen kjær.
Hedre din far og din mor og ditt barn, at det hedrer sig selv,
så ikke ditt barn blir en feig og forsiktig trell,
og han ikke må leve altfor lenge og vel!
Du skal ikke stille deg opp ved den rikes grind!
Han åpner sin kjøkkendør. De skal ikke gå inn!
Du skal ikke selge sannhet. Den er ikke din!
Du skal ikke dømme den som er sunket i slam!
Du skal si til ditt hjerte: Denne gang var det ham.
Og så kan du bøye ditt hode i sorg og skam.
De skal ikke bære sverd under hvite klær!
Du skal ikke si: Jeg er skyldfri! Si hvem du er!
Klædt eller naken røber du ditt begjær.
Du skal ikke selge for penger din nestes brød!
Du skal ikke forråde ditt hjerte og ikke din elskedes skjød!
Du skal dø, når du volder død.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Dikterhøvdingen Øverland preker de 10 bud, og i dette diktet sterkere
og klarere enn vi vanligvis tenker på disse levereglene.
Det gjør oss godt hvis vi husker disse versene - og lever deretter!
HA EN GOD DAG.
søndag, mars 03, 2013
GOD MANDAGS MORGEN.
ROLF JACOBSEN.
Undergrunnsbanene, fremskrittets metemarker
gjennomhullet cementjorden som en ost,
dypt under parkrabattene og pisoirene
krøller de sig sammen og strekker seg ut igjen.
Under kasernenes rykende hav og kirkegårdsgravene.
Majolika, porselen og nikkelsoler i helvete.
Jeg la en prestekrave på skinnen en gang
der menneskelastene jaget frem og tilbake
med ansiktet vendt begge veier som Janus,
men fremtiden kunde de ikke tyde.
Byenes sprellende regnormer under alfallten,
som får husene til å vokse seg enda høyere
og menneskegresset tettere
og tårnene hvitere av mineralitt så de kan sees fra havet.
Men de kan ikke fiske med dem.
Kanskje titanene kan det, om 100 år
fisker de opp Atlantis.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG.
