Dagens Dikt
Et daglig dikt til glede.torsdag, oktober 23, 2008
GOD FREDAGS MORGEN!
Snart er det valg på ny president i Amerika og maken
til argument og motargument og løgn og overdrivelser
fra begge sider har man ikke sett - siden forrige gang.
Men at det ikke er noe enestående for USA ser vi i
dette diktet jeg fandt fra valgkampen i Norge engang
på 1850 tallet.
Kristofer Randers
EN STAS-VISIT.
En dag, jeg sad hjemme og læste som bedst, -
Jeg haaber, I tror hver en linje! -
Jeg havde besøg af en mærkelig gæst:
Af Aasmund Olafson Vinje.
Han viser sig hist, som han viste sig her, -
Lidt lang, lidt tynd og lidt skranglet;
En lynende aand under luvslidte klær, -
Selv ikke hans bulehat mangled.
Jeg bød ham en stol, lagde bogen igen, -
Jeg tærped just "Reisen med Vega", -
Og takked ham for, at han vilde se hen
Til slig en uværdig kollega.
Han smilte lidt spodsk, som hans vane det var,
Naar "lygn han gjekk etter i sauman".
- "Eg tenkjer, du e vel so mykje te kar,
At du hamler upp mot en dau' man!
Men seg meg, kor stende de eigenleg til
Med "Vaar politikk" no for tiden?
Eg høyre, at larmen ska' reint vera vild, -
Du lyt meg fortelja um striden".
"Med glæde", jeg svarte og hented en skok
Aviser fra bord og fra hylde.
(Jeg tænker, I kender paa forhaand dem nok,
Saa selv I kan navnene fylde).
"Her", sa' jeg, "kan grundigt du sætte dig ind
I stilen og situationen.
Jeg haaber, som "Døl" du har garvet dit skind,
Saa ei du tar anstød af tonen.
Jeg ved, at fra "fæsjaa" du vant er til møg,
Saa ei du af lugten generes"!
Med haanden jeg bunkerne hen til ham strøg, -
En samling, nok værd at studeres:
Artikler, man skulde grangivelig tro
Var skrevne for blinde af gale, -
"Hvor dyderne græd, og hvor lasterne lo",
For med vore fædre at tale.
Hvor "højre" og "venstre" om selvsamme ting
Det modsatte paastod for fode, -
Hvor løgnen fôr rundt med de kaadeste spring,
Og sandheden flot stod paa hode'.
Hvor sort blev til hvidt, og hvor hvidt blev til sort, -
Der gaves ei mellem-nuanser, -
Hvor dumhed, som aldrig var tænkt eller gjort,
Blev heglet i korrespondanser.
Der vrimled af taler og opraab ifra
November- og Juni-forening. -
Jeg bad ham at granske det længe og bra
Og si' sin oprigtige mening. -
Han læste, han kræmted, han slap og tog fat,
Han lo, saa det ordentlig klukked; -
Men engang imellem det syntes mig, at
Han rynked sin pande og sukked.
Han tramped i gulvet, han rev i sit skæg,
Han gned sine gnistrende øjne; -
Og stundom han slængte avisen i væg,
Naar det blev for ravgalt med løgne. -
Da færdig han var, først betænksom han sad
En tidlang og grubled og grunded.
Jeg vented nysgærrig at høre paa, hvad
For løsning han vel havde fundet.
Da sprang han med ét op som ramt af et stød, -
Mærkværdigt, hvor han var elastisk! -
Og medens sin haand han til afsked mig bød
Og bukked sig, sa' han sarkastisk:
"Eg tykktes, at verdi var alt i mi ti'
Forgjort utav laatt og av løgje;
Men slik, som ho no er, maa beint ut eg si,
Eg kann henne plent inkje døje!"
Saa krammed hr. Vinje sin bulede hat
Og steg til Elysium atter. -
Men længe derefter det syntes mig, at
Jeg hørte hans rungende latter!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Intet nytt under solen, ser det ut til !
HA EN GOD DAG OG EN GOD WEEKEND.
