Dagens Dikt
Et daglig dikt til glede.søndag, desember 09, 2007
GOD MANDAGS MORGEN IGJEN !
Som tiden går. I dag skriver jeg julekort
og hilsener til slekt og venner. Hyggelig
slikt for da tenker jeg på hver enkelt og
hver enkel familie. Og det skjer jo ikke så ofte
i hverdagen.
Før jeg forlater henrik Ibsen's dikt, sender jeg
et litt trist ett om forholdet i hjemme hans.
Han og hans hustru hadde det jo ikke særlig bra,
dessverre. Går ut fra at han dukket ned i
diktningen for å slippe unna.
FRA MIT HUSLIV.
I hust var stille, på gaden dødt.
Jeg sad med skærm over lampen;
stuen var hyllet i skygger blødt, -
ind kom børnene, nikkende sødt
under slør af Havana-dampen.
De kom, mine vingede børn, på rad,
viltre gutter og piger
med kinder blanke, som efter et bad.
Hej, hvor legen gik yr og glad
gennem alle de dejlige riger.
Men just som legen gik allerbedst,
jeg traf til at se mod spejlet.
Derinde stod en adstadig gæst
med blygrå øjne, med lukket vest,
og med filtsko, hvis ej jeg fejled.
Der faldt en vægt på min viltre flok,
en fingren i munnen putter,
en anden står som en klodset blok, - -
i fremmedes nærhed, ved De nok,
forknytes de raskeste gutter. - - -
: : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Vemodig !
MEN EN GOD DAG TIL DERE ALLE !
