Dagens Dikt
Et daglig dikt til glede.mandag, desember 31, 2007
æ ø å
GODT NYTT år!
Jeg ønsker alle lesere av Dagensdikt.com er riktig Godt Nytt Ar.
Takk for alle diktene dere har sendt inn i løpet av året.
Jeg setter stor pris på det så forsett å sende diktene til
meg. (E-post: gaapaa@yahoo.com)
Og så ønsker jeg et godt år for dere alle og et godt år
for Norge!
søndag, desember 30, 2007
Mandag, 31 desember 2007.
Den siste dagen i 2007 og jeg sender dikt nr. 1267 siden
jeg begynte denne Bloggen for tre år siden.
Dagensdikt.com bloggen var faktisk en av de første Bloggene
og etter hvert har jeg fått en god og trofast lesergruppe.
En spesiell takk til de som har sendt inn dikt til meg.
Dikt er alltid velkomne og kan sendes til gaapaa@ahoo.com
Jeg ønsker alle mine lesere et
GODT NYTT ÅR !
Siden det fremdeles er Rom-Jul i morgen sender jeg
Asgaardsreien. "Helst den færdes ved Juletider" så det
kan passe bra å avslutte året med dette kjempediktet av
Johan Sebastian Welhaven. (1807-1883)
ASGAARDSREIEN.
Lydt gjennem Luften i Natten farer
et Tog paa skummende sorte heste,
I Stormgang drage de vilde Skarer,
de have kun Skyer til Fodefæste.
Det gaar over Dal, over Vang og Hei,
gjennem Mulm og Veir - de endse det ei.
Vandreren kaster seg ræd på Veien.
Hør - hvilket gny! Det er Asgaardsreien.
Thor, den stærke, med løftet hammer,
staar høit i sin Karm -- er forrest i Laget;
han slaar på Skjoldet, og røde Flammer
belyse det natlige Tog ved Slaget.
Da klinge Lurer, da er der en Støi
af Bjelder og ringlende Ridetøi,
da hyler Sværmen, og Folket lytter
med stigende Angst i de dirrende hytter.
Asgaardsreien i Fylking rider
ved Høst og Vinter i barske Nætter;
men helst den færdes ved Juletider, - -
da holder den Fæst hos Trolde og Jetter,
da stryger den lavt over Eng og Sti,
og farer den larmende Bygd forbi, - -
da vogt Dig, Bonde, hold Skikk og Orden !
thi Asgaardsreisen er snart ved Gaarden.
Naar Øllet virker i Bjelkestuen,
og vækker de hedenske Juleskikke,
og ilden kaster sit Skin fra Gruen
paa svingede Knive og vilde Blikke,
da gaar der et Gys gjennem Tumlen tit;
da høres de natlige Skarers Ridt,
da knager Væggen, da danser Kruset, - -
thi Asgaardsreisen slaar Kreds om Huset.
Der holdtes et Bryllup paa Øvre-Flage
tre hellige Juledage til ende.
Blandt Terner fandtes ei Brudens Mage,
og Brudgommens ei mellem Ungersvende.
Der stod en Glans i den bonede Hal
af dækkende Borde og dyrt Metal;
der fandtes en Skat, som er kommet for Orde
af Kobber paa Væg og af Sølv paa Borde.
Og lystig durede Trommer og Giger,
og Brudgommen traadte sin Dans manhaftigt,
han førte sin Brud mellem Svende og Piger, -
da gik vel Hallingen let og kraftigt!
Til Dandserens vældige kast og Hop
fløi Ternen om som en surrende Top.
Da strømmede Larmen og Spillet sammen,
da drønede Hallen af Liv og Gammen.
Den tredie Kveld, da Øllet var drukket
gjennem al den Helg, af Gamle og Unge,
da var vel Tørsten i Laget slukket,
men Karlene vare drukne og tunge.
Vor Brud havde atter sin Krone paa,
thi nu skulde Skaalen om Bordet gaa, -
og nu tog Kjøgemesteren Ordet,
og krævede Stilhed med Slag i Borget.
Da styrtede ind i det bænkede Gilde
de vidt beryktede Seims-Berserker, -
Øinene rullede mørke og vilde,
paa Panderne havde de Slagsmaals-Mærker.
De gjorde et Sprang over Hallens Gulv,
ja, det var Brødrene Grim og Ulv!
Grim, der nys var forskudt af Bruden,
kom nu selv-anden, og var ei buden.
De døsige Gjester for op med Bæven,
og havde kun liden Hu til at stride.
Hver ravende Mand, der Knyttede Næven
ble grepen i Bringen og kastet tilside.
Brudgommen satte sit Bæger ned,
steg op paa Bænken, og bad om Fred.
Men Brødrene reve alt Kniv af Belte, -
det var just Brudgommens Liv det gjeldte.
Da stimlede Kvinderne sammen i Klynge
og danned en Vagt om den haardt Betrængte,
bag Borde og Bænke, de laa i en Dynge,
de stode ved Høisætet indestængte.
Den ældste kvinde i deres flok
blottede nu sin graanede Lok,
og gav saa Brudgommen Sønnenavnet,
og tok ham på Skjødet og holdt ham favnet.
Men Brødrene endsed ei Kvindemildhed,
de stormede frem over Borde og Bænke
og splittede Kvinderne Flok med Vildhed, - -
da var der ei Længer paa Fred at tænke.
De greb deres Offer, og slæbte ham hen
til Hallens Dør og ut gjennem den.
Da ble der en rasende Kamp i Gaarden
og Gjæsterne fulgte i vild Uorden.
De styrtede ud med Blus og Brande;
thi over Egnen rugede Mørket.
Da saa de Brudgommen opreist stande;
nu var han af Vinterens Luftning styrket.
Han brugte sin Kniv til Snit og til Stød, -
nu gav han igjen hvad de Andre bød.
De Trende danned et rædsomt Knippe,
og Ingen af dem vilde Taget slippe.
Da tumlede Grim med Et overende,
og blodet strømmed ham bredt af Brystet.
Des haardere brødes de andre Tvende
og holdt hinanden i Rygtak krystet.
Tilsidst blev Brudgommen sat mot Jord,
og Kniven alt mod hans Strube for, - -
men Ulf holdt inde, og stod bedøvet,
og skjelved og bæved som Aspeløvet.
Thi gjennem Luften i Mulmet sused
et hujende Tog paa fnysende Heste;
det for over Skoven mod Brudehuset,
og vilde det blodige Gilde fjeste.
Da klang der Lurer, da ble der en Støi
af Bjelder og ringlende Ridetøi.
Nu var det nær - det kom over Heien -
der hørtes et Skrig: Det er Asgaardsreien!!!
Da blev der et Veir mellom Jord og Himmel,
der kastede Rædsel i alle Barme,
der hvirvled afsted i voxende Stimmel,
det slog med Vinger, det greb med Arme.
Da var det Ulf blev dragen i Haar
og slynget i Luften og ført af Gaard,
ja ført over Skov, over Fjeldetinde,
han spurgtes ei mer, - - han var ei at finde.
Da Larmen stilned om Rædselsstedet,
laa Grim af Dødskampen sammenkrummet, -
men Brudgommen blev over Sneen ledet
og sattes på Hyndet i Gjestrummet.
Hans Hoved vakled, hans Blodstrøm flød, -
han svæved en Tid mellem Liv og Død,
men han blev pleiet og vel forbundet.
Om Vaaren havde han Alt forvundet.
Nu sidder han bøiet og høit bedaget,
og kan sin Æt omkring Arnen samle;
nu sidder han ofte med Sagn i Laget
og korter Tiden for Unge og Gamle.
Saa var det seneste Julekveld,
da Ungdommen raabte: "Fortæl! Fortæl!"
Da flammed hans Blig, da saa han tilbage,
da maned han frem sine Bryllupsdage.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Og med dette siste diktet i 2007, ha
ET GODT NYTT ÅR !
torsdag, desember 27, 2007
Ennnu en liten vise for romjulen, selv om jeg allerede
har sendt et dikt for fredagen og weekenden.
Her er Alf Prøysen's
ROMJULSVISE.
En skulde vøri fire år i romjul'n
og kjint ei jinte som var nesten fem,
og begge skulde kledd seg ut med masker
og kømmi julbokk tel et bæssmorhem.
Og klokka skulde vara midt på dagen
og vægen skulde vara lett å gå,
og æille bikkjer skulde vara inne
og æille biler skulde bære stå.
Og hvis en møtte onger etter væga
som lo og sa dom ville vara med
da sku en hatt en bror i femte klassen
som rødde væg så dom fekk gå i fred.
Og bæssmorhuset skulde mæssom såvå
og bak gardina skulde ingen sjå - -
før dom fekk stiltre seg på tå i gangen
og feste maska før dom knakke på.
Så sku dom klampe inn på tunge hæler
og kvinke julbokkmål "Godkvell, godkvell."
Og djupt i stolen sku a bæssmor svara:
"Så kom det julbok åt en stakkar lell!"
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Er det noen av leserne som har gått Julebokk,
eller var det noe en gjorde bare i "gamle - riktig gamle - dager?
Fort satt Gledelig Jul !
GOD FREDAG OG GLEDELIG JUL !
Dagens dikt er tilegnet lille Cassidy som ble født
sist natt. Hun ble det første barnebarnet til
en god venn av meg som er av Irsk avstamning.
Både han og jeg ble litt forskrekket over navnet
Cassidy som foreldrene har valgt. Men så viser det seg at
det er et Irsk navn så det kan kanskje passe likevel.
Likevel - - - Men så er det heller ikke jeg som er
bestefaren, så GOOD LUCK I LIVET lille jente.
Her er Welhaven's vakre dikt som også
har en nydelig melodi av F.A. Reissiger:
ÅNDERS HERRE.
Ånders Herre, du skal råde
for de skatte du meg gav.
O, men vis meg og din nåde,
når min sang er stilnet av;
ti alt mer mitt hjerte banker
i utsigelige tanker
ved den store livets gåte.
La min sangerkrans da slynges
hen i støv på glemsels kyst,
når kun hist hvor alt forynges,
sjelens dyp har lutret røst,
når kun der jeg griper tonen
i det store kvad for tronen
som til himlens harper synges.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG OG EN GOD WEEKEND.
onsdag, desember 26, 2007
GOD TREDJE-DAGS JUL !
I dag en litt anderledes "julesang" som kanskje ikke
faller i alles smak. Vi kan vel ta det likevel.
Den er sendt inn av en trofast Dagensdikt leser og
en takk til henne !
Fred på jord.
Så blev det da jul som det gjør hvert år,
og julefest holdtes i hver en gård
så langt som den hellige kristenhet når.
Og ribbe og surkål og øl og dram
man åt og drakk for å ære ham
som fødtes i armod og døde i skam.
Og prestene gjentok de eldgamle ting.
Men noe var nytt. For med radio omkring
blev talene sendt, som på engleving!
I eteren bruste velsignede ord
som den gang da hyrdene hørte et kor
der sang det utrolige: Fred på jord!
Fabrikkherren likte det bibelsted
og tenkte på hvordan slå lønnen ned
og likevel sikre sig arbeidsfred?
Politisjefen syntes det også var godt,
og gudskjelov hadde han nylig slått
et opprør til jord og brakt statsskuten flott.
Rebellene satt nu bak lås og slå
og hadde det fredfullt og ventet på
den dødsdom de alle var viss på å få.
Og forsvarsministeren følte sig vel
som aldri før noen julekveld.
Hans virke for freden var kronet med hell.
For fredsgarantien er væpnet makt.
Og den skulde ingen få ødelagt
med vennskapstraktat eller avrustningspakt!
Og utenriks-statsråden var også glad
at freden var innført så fort og bra
i Samoa og Nicaragua.
De innfødte truet med litt av hvert,
men heldigvis hadde en giftgass-ekspert
til advarsel gitt dem en kraftig snert.
Hver eneste sjel i vår kristenhet
blev løftet på bølger av kjærlighet!
For fred er det beste, som alle vet.
Men alle de drepte på ærens mark
de utstøtte bare et uhørlig hark,
og hemmelig gav de hverandre et spark.
Under Arc de Triomphe lå en ukjent soldat.
Han snudde sig ikke. Han var vel for lat.
Og hadde så ofte hørt lignende prat.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
tirsdag, desember 25, 2007
GOD ANNENDAGS JUL !
En sanger vise i dag etter julematen:
At dagem arter seg trå og vrang,
det kan vel hende en enkelt gang.
Men vil du glemme
så løft dine stemme
og syng en sang.
At du kan kjenne deg lett og glad,
det kan vel hende deg nå og da.
Men gleden øker
en sang å ta.
Ja, alt som hender i livets gang,
du finner tolket i toneklang.
Vær alltid rede,
la sorg og glede,
bli møtt med sang.
: : : : : : : : : : : : : : : :
Og med det, syng deg glad !
HA EN GOD DAG!
mandag, desember 24, 2007
GOD FØRSTE JULEDAG's MORGEN !
I dag sender jeg min favoritt salme
av Ingemann. Jeg synger den alltid
til jul med glede !
DEILIG ER JORDEN.
Deilig er jorden!
Prektig er Guds himmel!
Skjønnn er sjelens pilgrimsgang!
Gjennom de fagre riker på jorden
går vi til paradis med sang.
Tider skal komme,
tider skal henrulle
slekt skal følge slekters gang
aldri forstummer
tonen fra himlen
i sjelens glade pilgrimssang!
Englene sang den
først for markens hyrder
skjønt fra sjel til sjel det lød:
Fred over jorden !
Menneske fryd deg!
Oss er en evig frelser født!
: : : : : : : : : : : : : : :
Og med det ønsker jeg dere alle en
GLEDELIG JUL !
søndag, desember 23, 2007
GOD JUL TIL DERE ALLE !
Marie Wexelsen's
JEG ER SÅ GLAD HVER JULEKVELD.
Jeg er så glad hver julekveld
for da ble Jesus født,
da lyste stjernen som en sol
og engler sang så søtt.
Det lille barn i Betlehem
han var en konge stor
som kom fra himlens lyse slott
ned til vår arme jord.
Nå bor han høyt i himmerik
han er Guds egen sønn,
men husker alltid på de små
og hører deres bønn.
Jeg er så glad hver julekveld
da synger vi hans pris,
da åpner han for alle små
sitt søte paradis.
Da tenner moder alle lys
så ingen krok er mørk,
hun sier: stjernen lyste så
i hele verdens ørk.
Hun sier at den lyser enn
og slokner aldri ut,
og hvis den skinner på min vei,
da kommer jeg til Gud.
Hun sier at de engler små
de synger og i dag
om fred og fryd på jorderik
og om Guds velbehag.
Å gid jeg kunne synge så
da ble visst Jesus glad,
ti jeg jo også ble Guds barn
engang i dåpens bad.
Jeg holder av vår julekveld
og av den Herre Krist,
og at han elsker meg igjen,
det vet jeg ganske visst.
: : : : : : : : : : : : : : :
HA EN RIKTIG HYGGELIG OG FREDFYLT JULAFTEN!
torsdag, desember 20, 2007
GOD FREDAGS MORGEN OG GOD WEEKEND,
En ny og vakker julesang:
Det lyser i stille grender
av tindrande ljos i kveld,
og tusunde barnehender
mot himmelen ljosi held.
Og glade med song dei helsar
sin broder i himmelhall
som kom og vart heimsens frelsar
som barn i ein vesal stall.
Han låg der med høy til pute,
og gret på si ringe seng,
med' englane song der ute
på Betlehems aude eng.
Der song dei for fyrste gongen,
ved natt over Davids by,
den evige himmelsongen
som alltid er ung og ny.
God Jul !
onsdag, desember 19, 2007
GOD TORSDAGS MORGEN !
Jeg fortsetter med julesanger. Her er:
DEILIG ER DEN HIMMEL BLÅ.
Deilig er den himmel blå,
lyst det er å se derpå,
hvor de gylne stjerner blinker,
hvor de smiler,
hvor de vinker
oss fra jorden opp til seg,
oss fra jorden opp til seg.
Det var midt i jule-natt
hver en stjerne glimtet matt
da med ett der ble å skue
en så klar på himlens bue
som en liten stjernesol
som en liten stjernesol.
Når den stjerne lys og blid
lot seg se ved midnattstid
var det varslet i Guds rike
at en konge uten like
skulle fødes på vår jord
skulle fødes på vår jord.
Stjernen ledet vise menn
til den Herre Kristus hen
vi har og en ledestjerne
og når vi den følger gjerne
kommer til til Jesus Krist
Kommer vi til Jesus Krist.
Denne stjerne
lys og mild,
som kan aldri lede vill,
er hans guddoms-ord det klare,
som han lot oss åpenbare
til å lyse for vår fot
til å lyse for vår fot.
: : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG i julestria.
tirsdag, desember 18, 2007
GOD ONSDAGS MORGEN !
Jeg fortsetter med julesanger.
I dag "Å Jul med din glede" skrevet
av Gustava Kielland.
Hun ble født på Kongsberg i 1800. Døde 1889 i Skien.
Hun var gift med presten Gabriel Kirsebom Kielland.
Hun stiftet Norges aller første kvinneforening i Lyngdal.
Å JUL MED DINE GLEDE.
Å jul meddin glede og barnlige lyst,
vi ønsker deg alle velkommen;
vi hilser deg alle med jublende røst
ti tusene ganger velkommen.
Vi klapper i hendene,
vi synger og vi ler
så glad er vi, så glad er vi
vi svinger oss i kretsen og neier og bukker.
I Østerlands vise, de tre stjernemenn,
vi vet jo hvorhen de skal fare
ti vi ville også så gjerne derhen
og eder på reisen ledsage.
Vi klapper i hendene, vi synger og vi ler
så glad er vi, så glad er vi
vi svinger oss i kretsen og neier og bukker.
Så rekker jeg deg nu med glede min hånd,
kom, skynd deg og gi meg den andre.
Så knyter vi kjærlighets hellige bånd
og lover å elske hverandre.
Vi klapper i hendene, vi synger og vi ler,
så glad er vi, så glad er vi,
vi svinger oss i kretsen og neier og bukker.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Ja det er sikkert, "Å jul med din glede" bringer
tilbake mange gode minner fra barndommen og gange
rundt treet. Også minner om neste generasjon og
ungene i full fart; "Vi klapper i hendene, vi synger
og vi ler - - "
Jeg håper dagens ungdom også får gleden av å oppleve
julen på den måten. Det blir evig gode minner.
HA EN GOD DAG !
mandag, desember 17, 2007
GOD TIRSDAGS MORGEN !
Nå som det lakker og lir mot jul kan det passe
å sende noen av de gamle sangene for
juletrefester - noe vi hadde dengang jeg var ung.
Først:
Jeg gikk meg over sjø og land
da møtte jeg en gammel mann,
han sagde så, han spurte så
"Hvor hører du vel hjemme?"
Jeg hører hjemme i Trampeland, i Trampeland,
i Trampeland og alle de som trampte kan
de hører hjemme i Trampeland.
(Vi gikk rundt juletreet og sang og trampet
lystelig i vei. Etter Trampeland kom
Pekeland og Hinkeland og Hoppeland og Klappeland
til slutt. Du, så morro vi hadde det !
Montro ungdommen i dag har det like fornøyelig?)
Og så:
JEG ER SÅ GLAD HVER JULEKVELD.
av Marie Wexelsen.
Jeg er så glad hver Julekveld
for da ble Jesus født,
da lyste stjernen som en sol,
og engler sang så søtt.
Det lille barn i Betlehem,
han var en konge stor,
som kom fra himlens lyse slott
ned til vår arme jord.
Nå bor han høyt i himmerik,
han er Guds egen sønn,
men husker alltid på de små
og hører deres bønn.
Jeg er så glad hver julekveld
da synger vi hans pris,
da åpner han for alle små
sitt søte paradis.
Da tenner moder alle lys
så ingen krok er mørk
hun sier: "Stjernen lyste så,
i hele verdens ørk."
Hun sier at den lyser enn
og slokner aldri ut,
og hvis den skinner på min vei,
da kommer jeg til Gud.
Hun sier at de engler små
de synger og i dag
om fred og fryd på jorderik
og om Guds velbehag.
Og gid jeg kunne synge å
da ble visst Jesus glad,
ti jeg jo også ble Guds barn
engang i dåpens bad.
Jeg holder av vår julekveld
og av den Herre Krist
og at han elsker meg igjen
det vet jeg ganske visst.
: : : : : : : : : : : : : : :
Vi pleide å synge de første 6 versene
så vidt jeg husker, men vi ungene var
utålmodige og ville ha gangen rundt
juletreet så kort som mulig slik at vi
kunne komme til gavene.Så uskyldige vi var.
Ting var viktigere enn noe annet.
Kanskje vi ble klokere med tiden?
HA EN GOD DAG.
søndag, desember 16, 2007
GOD MANDAGS MORGEN!
I dag skal jeg jobbe igjen for å få opp arkivet
med over 1200 dikt. Irriterende at tjeneren-server
selskapet ikke hjelper mer. So it goes.
I dag et lite dikt av Benny Borg.
EN SPENNENDE DAG
Det var en spennende dag for Josefine,
En dag hun ventet på med glede mang en gang.
Og hun så frem mot en masse nye venner,
Å være sammen med hele dagen lang.
I hånden bar hun sin fine nye veske,
Som skulle romme den første lesebok.
Hun kunne se seg selv sittende med lekser,
For å lære seg å lese, og bli klok.
Med store øyne gikk hun inn gjennom porten,
Så stort et hus hadde hun nok aldri sett.
Og der var barna, som kastet ball og lekte,
Mens noen stilte opp i rekke og sto rett.
Det var en spennende dag for Josefine,
Men fra sin drøm skulle hun snart vekkes opp.
Hun skulle oppleve at noe slikt som glede,
Er noenting som kanskje plutselig sier stopp.
På gården kretset det en ring av barn rundt henne
Og hun så snart at dette ikke var no'n lek.
Men skulle hun nå så tidlig kunne kjenne,
Det kalde pust, fra alle drømmene som svek.
Hun kunne høre de hviske til hverandre,
Og se dem peke på hennes svarte hår.
Da følte hun at hun ikke var som andre -
En vond erfaring i hennes unge år.
Ja, det var en spennende dag for Josefine,
En liten pike - født i et annet land.
Men hennes hud var tilfeldigvis en annen.
Er det en trussel mot alt det som går an?
Hvem er det vel som har ønsket dette skille,
Og hvorfor skapes det usynlige sår?
Det var en spennende dag for Josefine
Den dag hun lærte seg fremtiden blir hård.
Det var en spennende dag for Josefine.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Hvis vi først har latt folk fra andre verdensdeler
komme inn i landet vårt så burde vi gjøre hva vi kan
for å få dem til å trives. men det er ikke greit.
Ikke minst ungene gjør forskjell og ingen kan være så
negative som nettopp barn.
Foreldrene har en oppgave her. - - -
HA EN GOD DAG:
torsdag, desember 13, 2007
GOD FREDAGS MORGEN!
Jeg kjenner ikke Sven Ellingsen og har
faktisk aldri hØrt om ham fØr.
Men jeg syn's han har skrevet en fin salme.
DET ER EN RØST SOM UOPPHØRLIG SØKER
Å NÅ VÅRT REDDE HJERTE MED SITT KALL.
EN UTSTRAKT HÅND FRA EN USYNLIG VERDEN
VIL REISE OSS FRA NEDERLAG OG FALL.
VI SKAL FÅ LEVE I GUDS NÅDES LIVSROM,
HVOR ALT ER TILGITT, SLETTET UT OG GLEMT!
VI SKAL FÅ TRO: DET FINNES INGEN FORTID,
I DETTE NU ER LIVETS GAVE GJEMT.
DET ER DET VALG VI GJØR I DAG SOM TELLER!
GUD SPØR OSS ALDRI OM DEN VEI VI GIKK.
HANS SPØRSMÅL GJELDER DENNE DAG OG TIME:
HVOR STÅR DU NÅ, I DETTE ØYEBLIKK?
Å, HVILKEN FRIHET VI BLIR KALT TIL, HERRE,
NÅR VI BLIR GREPET AV DITT ORD, DIN HÅND!
LA VÅRE EGNE HÅP OG DRØMMER BRISTE
OG GI OSS LIV OG FREMTID VED DIN ÅND!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG OG EN GOD WEEKEND!
onsdag, desember 12, 2007
GOD TORSDAGS MORGEN !
Idag et dikt av Halldis M. Vesaas
fra "Lykkelege hender".
VÅR EINSEMD
Einsemd.
Ei klokke tikkar.
Omnen sprakar døyvt,
gløser raudt i skumringa.
Kvelden er aldri kveld som om hausten.
Nyss fòr dei andre ifrå meg,
såg meg stå einsam att.
Dei sa at eg måtte ikkje fryse,
dei spurde om eg kanskje var redd,
redd for å vera aleine,
no når det lid mot natt.
Men eg er aldri einsam eg no,
eg som ber deg.
Kulde kan eg ikkje kjenne eg no,
eg som har ditt varme liv,
dine nye, bankande pulsar i meg.
Mørkret eig inga makt over meg meir,
slepp meg ikkje eingang nær,
all er eg fullt av morgonrauden frå DIN dag,
som snart skal gry.
Å varme løynlege liv som eg ber -
det hender eg gløymer min lengsel etter deg,
det hender eg ønskjer eg ikkje skulle føde deg,
anna eg alltid fekk eige deg,
eige deg slik som eg eig deg no.
Ja, det er eining, endeleg, mi med deg.
Alt mitt går opp i deg,
og du er enno berre som ei kjerne,
ein part av meg.
Snart skal dagslyset skine på deg,
snart skal menneskeauge sjå deg,
snart skal du ha eit namn.
Enno er det berre eg som eig deg,
enno er du berre som eit nytt organ eg har fått,
som verkar i meg slik at eg er usårleg og unåeleg.
Vondskap og pine og alt mørkt og sårt
får ikkje rekke meg over solen.
Så lett trør eg,
eg som trør så tungt no om dagen,
fordi eg ber på deg.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Mødre som leser Dagens Dikt vil kanskje kjenne seg igjen?
HA EN GOD DAG I JULESTRIA.
tirsdag, desember 11, 2007
GOD ONSDAGS MORGEN !
I dag et virkelig fint dikt av Andre Bjerke:
SYNGENDE JORD.
Og ennu før solen fjern og frådende jog
ut i det blå morgenland,
sang det, sang det
i sjøenes rinnende vann,
i markenes gress
og gjennom den demrende skog:
"Jeg er alt som er til.
Jeg er dagen som gryr
og øder sin hvite ild.
Jeg er det fykende frø
og nettenes jagende dyr.
Alt som eier et jeg,
alt som må dø,
gror og går under i meg -
Du som fikk sjel,
- menneske, blomst eller orm -,
du er en ørliten del
av meg, av mitt hav, av min storm.
Du er en flyktig form.
Du er en kime på vei
mot det som er mer enn deg.
Ja, du skal dø.
Men ikke før du har ydet et frø
av din sjel, av din kropp.
Alt skal bli støv,
kvinne og lilje og løv.
Løvet skal falle, men under det falne løv
skyter en knopp.
Noe skal bli
når denne din ene dag er forbi.
Det du har skapt
av liv, av forandring
går ikke tapt.
Livet går videre uten deg.
Jeg er jorden, og alt i meg
er på vandring -
Jeg er den store jord.
Det er min lov, min tekst:
Du som fikk være i meg
som barnet er i en mor,
vær en del av min vekst!
Vær en røst i mitt kor!
Livets mening er:
Døgnfluens korte jag
ut mellom himmel og trær.
Brenne, bli aske, forsvinne ...
Lilje og løv og kvinne,
lev i dag!"
: : : : : : : : : : : : : :
Så enig, så enig! Lev i nuet og
HA EN GOD DAG !
mandag, desember 10, 2007
GOD TIRSDAGS MORGEN.
I sender jeg et dansk dikt
skrevet at Thomas Laub in 1914.
Syn's det passer bra til situasjonen om dagen.
DET ER HVIDT DERUDE.
Det er hvidt herude
kyndelmisse slår sin knude
overmåde hvas og hård, -
hvidt forneden, hvidt foroven,
pudret tykt står træ i skoven
som udi min abildgård.
Det er tyst herude
kun med sagte pik på rude
melder sig den små musvit.
Der er ingen fugl, der synger -
finken kun på kvisten gynger
ser sig om og vipper lidt.
Det er koldt herude
ravne skrige, ugler tude,
søge føde, søge læ.
Kragen spanker om med skaden
højt på rygningen af laden,
skeler til det tamme kræ.
Hanen sig opsvinger
på en snemand, sine vinger
klaskende han sammenslår.
Krummer halsen stolt og galer —
hvad monstro han vil, den praler?
Hvis endda om tø han spår!
Inderlig jeg længes
efter vår, men vintren strænges
atter vinden om til nord!
Kom, sydvest, som frosten tvinger
kom med dine tågevinger,
kom og løs den bundne jord!
: : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG.
søndag, desember 09, 2007
GOD MANDAGS MORGEN IGJEN !
Som tiden går. I dag skriver jeg julekort
og hilsener til slekt og venner. Hyggelig
slikt for da tenker jeg på hver enkelt og
hver enkel familie. Og det skjer jo ikke så ofte
i hverdagen.
Før jeg forlater henrik Ibsen's dikt, sender jeg
et litt trist ett om forholdet i hjemme hans.
Han og hans hustru hadde det jo ikke særlig bra,
dessverre. Går ut fra at han dukket ned i
diktningen for å slippe unna.
FRA MIT HUSLIV.
I hust var stille, på gaden dødt.
Jeg sad med skærm over lampen;
stuen var hyllet i skygger blødt, -
ind kom børnene, nikkende sødt
under slør af Havana-dampen.
De kom, mine vingede børn, på rad,
viltre gutter og piger
med kinder blanke, som efter et bad.
Hej, hvor legen gik yr og glad
gennem alle de dejlige riger.
Men just som legen gik allerbedst,
jeg traf til at se mod spejlet.
Derinde stod en adstadig gæst
med blygrå øjne, med lukket vest,
og med filtsko, hvis ej jeg fejled.
Der faldt en vægt på min viltre flok,
en fingren i munnen putter,
en anden står som en klodset blok, - -
i fremmedes nærhed, ved De nok,
forknytes de raskeste gutter. - - -
: : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Vemodig !
MEN EN GOD DAG TIL DERE ALLE !
torsdag, desember 06, 2007
GOD FREDAGS MORGEN !
Henrik Ibsen skrev ikke bare alvorlige dikt.
Han hadde også - en gang i blandt - en lettere
tone som i dette diktet. (En kan lure på hvordan
han kom på å skrive dette diktet !!!)
FORVIKLINGER.
Der sto i en have et æbletræ,
der var dryssende fuldt av blomster-sne.
Der vimsed i haven en liden bi;
en æbleblomst han forelsket seg i.
Så mistet de begge sin hjærtero.
og så forloved de sig, de to.
Bien fløy vidt på sin sommerfart.
Da hjem han vendte, var blomsten kart.
Bien sørget og karten led!
Men det var nu intet å gjøre ved.
Tæt under træet, i murens grus,
leved en fattig men dydig mus.
I løn han sukked: du kart så fin,
min kælder var himlen, hvis du var min!
Den trofaste bi gik atter på flugt.
Da hjem han vendte, var karten frukt.
Bien sørget og frugten led;
men det var nu intet at gjøre ved.
Tæt under tagskægget hang, som en kurv,
et fuglerede; der bodde en spurv.
I løn han sukked: du frukt så fin,
mit rede var himlen, hvis du var min.
Og bien sørget og frugten led,
og musen kæmped og spurven stred.
Men alt gik stilt; der fikk ingen besked;
den ting var jo intet at gøre ved.
Så trilled frugten fra grenen og sprakk.
Og musen faldt død i et halvkvalt ak!
Og spurven faldt ligervis;- i sitt skjul
lå han da kornstangen rejstes til jul.
Da bien var fri, stod nøgen hver hæk,
og alle sommerens blomster var væk.
Så gik han i kuben; der fred han fandt,
og døde omsider som voksfabrikant. -
Se, al den jammer og nød var spart,
var bien bleven mus, da blomsten ble kart.
Og alt kunde endt så godt og smukt,
var musen bleven spurv da karten blev frukt.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA-HA-HA! HA en god weekend !
onsdag, desember 05, 2007
GOD TORSDAGS MORGEN !
I dag sender jeg et dikt sendt inn av min
trofaste Dagensdikt venninde i Trondheim.
En takk til henne !
Advent. Astrid Krog Halse
Fire kvite ljøs ti kransa, kom så ska oss tend' det føst!
Firi jul er skome dåggå. Kringom kransen vert det ljøst.
Bar og lyng oss fann i skoga, fletta ringen grøn og fin.
Oppi friske grøne baret ett tå ljøsom står og skin.
Klokka tikka sent på vegga, riksar rart kvar gong ho sle.
Kom i hau dokk, kom i hau dokk, snart så stunda' jula te.
Adventskransen, gammelklokka, minner om at dåggån går
og at onnor tid ska' kåmmå, onnor tid åt verd'n vår.
Goillrånd ligg det atta fjella, der oss veit at sola rinn
når dei nye ljøse dåggån over vinterneten vinn.
Fire kvite ljøs ti kransa, kom så ska oss tend' det sest!
Det lyt vårrå fint i stuggun når det kjem så høg ein gjest. . . .
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOOOOD DAG !
tirsdag, desember 04, 2007
GOD TIRSDAGS MORGEN !
Jeg leste litt Herman Wildenvey idag og
fandt dette diktet som jeg likte.
Som en som selv har vært, og kanskje fremdeles er,
en landstryker, kjenner jeg meg litt igjen.
Så jeg sender dette diktet videre til dere.
LANDSTRYKERHILSEN.
Vær hilset, gamle venner i det fjerne og på havet,
vær hilset, alle unge som drog eventyrets vei.
Jeg kjennerr deres sorger, deres gleder midt i kavet
for å leve - for å være
La mig kalle dere kjære,
for jeg kjenner dere bedre enn dere kjenner mig!
Vi har hatt de samme syner, samme gyldne drøm vi drømte,
da vi engang i vår ungdom hver vår fagre li forlot.
Samme skuffelser og håp og samme trøstens kopp vi tømte,
Vi blev smeltet i den samme
sterke uferdstrengsels flamme,
for å herdes til å møte hver vår lodd med lyst og mot.
Jeg har sett, som alle dere, mange hav og mangen havn,
jeg har trampet kontinentet så og si fra øst til vest.
Jeg har nynnet som Walt Whitman på et vers av bare navn.
Jeg har summet somet som en konkta:
Manitoba, Minnetonka,
Mississippi, Minehaha, Sacramento, for en fest.
Jeg vil hilse Kalifornia med byene langs kysten
Å, jeg lenges til en solopgang ved Friscos gylne port.
Vær forvisset, fordums feller, jeg har ikke mistet lysten
til å gjense, et og annet,
skjønt det høres rent forbannet,
at "butikkene" er stengt og ikke åpnes mer så fort.
Hør, du gamle Jakob Jordskjelv, komponist og stratenrøver,
som fikk skyld for San Franciscos store rystelser især!
Går det ennu katastrofer over landet der du øver?
Eller er du mere trygget
og som byen gjenopbygget?
Herre Gud, la seismografen registrere hvor du er!
Kanskje mangen en er vandret av de venner jeg har truffet,
den og den er død og borte, dead and gone, og det er trist!
En og annen har vel skjebnen med de hårde hender skuffet.
Men jeg husker menn og kvinner
som har nådd de høie tinder,
og som ikke derfor glemmer, hvor vi fandt hverandre sist!
Se, jeg sanser som i fjernsyn vestens vide hvetesletter,
jeg ser gamle kjendte steder som en televisjonær!
Ja, jeg ser de gamle farmene og husker hva de hetter,
der hvor Cottonwood'en gynger
og de yre blackbirds synger,
selv om sangen ikke ligner noen måltrosttoner her.
la mig hilse fra vår sommer, fra vår vinter - og fra våren
og fra fugl og folk som synger og i hvert fall fra mig selv!
Hvis jeg bare hadde vinger fløi jeg fluks avsted i morgen - -
Men jeg blir og bare sender
ut i verden - ut til venner,
denne enkle lille hilsen og et inderlig "Lev vel"!
Ja, vær hilset gamle venner i det fjerne og på havet.
På mitt verdenskart på veggen kan jeg følge deres vei,
og jeg hilser fra den vidtbereiste ånd som er en gave
til oss alle: Skjønnhetsgløden
som skal følge oss til døden.
For den kjenner dere alle - om de ikke kjenner mig.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
San Francisco og the Golde Gate. Ja jeg kommer til å være
der i slutten av januar på besøk. Gleder meg til å kjøre
Route 1 - den fantastiske kystvegen sydover til Los Angeles
og å få litt varme i kroppen ! Tilværelsen kan være værre
enn det !
HA EN GOD DAG !
mandag, desember 03, 2007
GOD TIRSDAGS MORGEN !
I dag et lite nydelig dikt av Inger Hagerup
i forbindelse med Advent.
Så tenner vi ett lys i kveld
Vi tenner det for glede
Vi tenner det for oss som er tilstede.
Så tenner vi et lys i kveld.
Vi tenner det for glede.
: : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG.
søndag, desember 02, 2007
GOD MANDAGS MORGEN !
Håper dere likte å lese Terje Vigen.
For et dikt !!!
Jeg fortsetter litt med Henrik Ibsen og sender
i dag et dikt tilegnet min bror's siste barnebarn
som heter AGNES !
AGNES
(Fra skuespillet Brand.)
Agnes, min dejlige sommerfugl,
dig vil jeg levende fange!
Jeg fletter et garn med masker små,
og maskerne er mine sange!
"Er jeg en sommerfugl, liden og skær,
så lad mig af lyngtoppen drikke;
og er du en gut, som lyster en leg,
så jag mig, men fang mig ikke!"
Agnes, min dejlige sommerfugl,
nu har jeg maskene flettet;
dig hjælper visst aldri din flagrende flugt,_
snart sitter du fangen i nettet!
"Er jeg en sommerfugl, ung og blank,
jeg lystig i legen mig svinger;
men fanger du mig under nettets spind,
så rør ikke med mine vinger!"
Nei, jeg skal løfte dig varlig på hånd
og lukke dig ind i mitt hjerte;
der kan du lege dit hele liv
den gladeste leg, du lærte!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Er ikke helt sikker på om jeg liker undertonen
i dette diktet - men kanskje fordi jeg har leste
hele skuespillet Brand flere ganger!???
Er det om mannens ønske/behov for å kontrollere kvinnen?
Hva syn's dere? Hører gjerne fra dere til
gaapaa@yahoo.com
HA EN GOD DAG OG EN GOD UKE !
