Dagens Dikt
Et daglig dikt til glede.onsdag, mai 30, 2007
GOD TORSDAGS MORGEN !
I dag har jeg funnet frem til et morsomtdikt av
Arne Garborg.
Hvis du har sett killinger danse rundt,
skjønner du godt hva som fikk ham til å skrive
dette diktet.
KILLINGDANS.
Aa hipp og hoppe,
og tipp og toppe
paa denne dag;
aa nipp og nappe
og tripp og trappe
i slikt eit lag.
Og det er Kjæl-i-Sol,
og det er Spel-i-Sol,
og det er Titr-i-Lid,
og det er Glitr-i-Lid,
og det er Kjæte
og Lurvelæte
ein Solskinsdag.
Aa nupp i Nakken
og stup i bakken,
og tipp paa taa;
aa rekk i ringen
og svipp i svingen,
og hopp-i-haa.
Og det er Sleik-i-Sol,
og det er Leik-i-Sol,
og det er Glim-i-Lid,
og det er Stim-i-Lid,
og det er Kvitter
og Bekkje-glitter
og lognt i Kraa.
Aa trapp og tralle,
og puff i skalle
den skal du ha.
Og snipp og snute,
og kyss paa trute,
den kann du ta.
Og det er Rull-i-ring,
og det er Sull-i-sving,
og det er Lett-paa-taa
og det er Sprett-paa-taa,
og det er hei-san,
og det er hopp-san
og tra-la-la.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
GOD ONSDAGS ETTERMIDDAG - Litt sent for jeg har
hyggelig besøk og det endrer de daglige rutiner. Og bra er det !
Inger Hagerup.
Atter er sommeren sommer.
Store, drømmende trær
suser mot noe som aldri kommer
men alltid er nesten nær.
Jeg vet ikke hvem eller hvor du er.
Kløveren står i tette
bølger av duft og gror.
Nyperosenes lette
hjerter blør mot den våte jord.
Jeg kan ikke npå deg med blikk og ord.
Prestekravene neier
datterlig blidt i den milde kveld.
Bleke er alle veier.
Svarte er alle fjell.
Kommer du til meg likevel?
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD AFTEN !
mandag, mai 28, 2007
GOD TIRSDAGS MORGEN !
(Fremdeles pinseferie her !)
Takk til min trofaste Trondheims leser
som har sendt inn dette diktet av
Jacob Sande.
(I dag sender jeg foresten dikt nr. 1100 !!!)
EG SER INN I AUGO DINE.
Eg ser inn i augo dine,
det er som ein stjernekveld.
Dei strålar og skin mot mine,
med glans av ein evig eld.
Stjernor og sylvblank måne,
lyser på djupblå kvelv,
og stilt uppi eterblåne,
står Venus solklår og skjelv.
Lysande vederbågar,
eldskrift i rømdi dreg.
Himmelhøgt mot meg logar:
Å, kor eg elskar deg!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
torsdag, mai 24, 2007
GOD FREDAGS MORGEN
- (allerede. Hvor blir ukene av?)
I dag tidlig var jeg ute med bikkja på plenen ved 6 tiden, slik vi
vanligvis gjør. En deilig morgen i lyset med fuglekvitter overalt.
Våte sko av morgenduggen. Deilig å være i live.
Inger Hagerup's dikt passer liksom inn i morgen stemningen
selv om gressplenen min nok ikke har langt gress - som her:
Så deilig dovent gresset er
- et grønt saktmodig sus
som nynner litt for bien og
gir sommerfuglen hus.
Til vindens muntre fløytespill
det vifter dagen lang
og bøyer seg for alle ting
med solskinn i sitt fang.
Trer duggens perlebånd hver natt
og pynter seg med det,
så ingen hertuginne
er stoltere å se.
Selv når det dør, dør det i duft,
så himmelsk ren og fin
- som ydmykt krydder i sin boks,
som nardus i sitt skrin.
Og så - i låvens trygge borg
la tiden gå i stå.
Så deilig dovent gresset er.-
Å. om jeg var et strå !
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Personlig vil jeg heller være en ljå - enn et strå !
HA EN GOD DAG OG EN GOD WEEKEND.
onsdag, mai 23, 2007
GOD TORSDAGS MORGEN !
Når jeg hørte fra en god venn at et danskt følge
hadde bragt med seg et par kasser !!! med god
rødvin plus, pluss så måtte jeg jo tenke litt
på "de deilige danske" og fandt frem til et
værdikt av Piet Hein.
OM AT VÆRE TIL.
Over min morgenkaffe
på et provinshotel
slår mig med et
som en dyb åbenbaring
altings uhyrlige held.
Sollyset siler mod toppede tegl.
Livsaligt er lysets spil.
Jeg kan gå ud i den vågnende by
og vælge hvad vej jeg vil.
Det er i dette skinbarlige nu
det hele er til.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
tirsdag, mai 22, 2007
GOD ONSDAGS MORGEN !
I dag et dikt jeg fandt av Nils Collett Vogt.
(1864-1937). Riktignok er våren lenger
kommet enn det han beskriver men - et
koselig dikt er det likevel.
VAARKVELD I VESTRE AKER.
Bortover jordet driver
røk av en braateild.
Vaarkveld tar paa at skumre
skyblek og lys og mild.
Strøket flatt ned mot bakken
som under jernets press
efter en ukes striflom
ligger det gule græs.
Lukt av nykastet gjødsel,
muld og braanende sne . . .
Skogen falmet av sneras . . .
Blaaveis er alt at se.
Uutsigelig klage.
Uutsigelig fryd.
Inde fra døde skoger
stiger en fløitelyd.
Vindløs lægger sig luften
dovent om menneskebo.
Frem staar en mand paa svalen:
Vil det bli regn montro?
Tættere over jordet
trykker røken sitt slør. . .
Nedover veien kommer
to, som har gaat den før.
Ordet famler paa tungen,
ordet, han vil ha sagt,
men det naar ikke længer,
har ikke blodets makt.
Gir han sig til at snakke,
snakke paa livet løs . . .
Foran dem mørkner fjorden,
sunket i blytung døs.
Er det, som hjertemusklen
slapner under hans ord,
mens hun tanketræt følger
graagaasens færd mot nord.
Sky for sin egen stemme
stanser fuglen sin sang.
Dirrende blir tilbake
uutsigelig klang.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Et litt merkeloig dikt i grunnen.
Men, ikke alle dikt kan være like gode.
HA EN GOD DAG !
mandag, mai 21, 2007
GOD TIRSDAGS MORGEN !
Bortreist i helgen. Derfor intet Dagens Dikt i går.
Sorry !
Noen av de gamle bryggene mot Nidelven i Trondheim
brandt ned for noen dager siden. Mulig påtent.
Kanskje restaurantskandaler med Pakistanske mellommenn
og sorte penger. Hva det nå enn vil vise seg å være når
alt kommer til alt så vil de verdifulle, gamle bryggene være
borte. Hva bygges så opp igjen? Glass og betong?
Hvem er det i Trondheim med makt som har ideer og pietet
om bylandskap ? De som leser Dagens Dikt og som er fra
Trondheim - og andre steder også for den saks skyld -
skriv e-post til politikerne og avisene og beskytt Trondheims's
miljø. Jeg skal komme tilbake med e-post addresser.
Alt dette minner meg om de skjønne, store ekeskogene på
engang var på Tjømø og som ble hugget ned.
Alf Larsen:
DE FORSVUNDNE EKESKOGER PÅ TJØMØ.
Her har de ståt for et hverdagens folk
som fortidens hellige lunder,
åndernes bolig og evighetens tolk,
mens seklerne gik op og gik under.
De mekte løvmasser rundet sine tak
skjønt som et bilde på himlen,
en guldvævet hætte som stammen holdt strak
høit over maurtuens vrimmel!
Ja, for her under kronerne vrimlet det og krøp
av alt som hadde føtter og hænder,
og vrimlende som tusinde guldbiller løp
havet mot de solbelyste strænder !
Og humler stod tæt som en syngende sky
og vævet sin tone ind i luften;
og grenene var bolig for alt som kunde fly,
og løvet var et himmerik for duften.
Våren fra det fjerne, hit kom den først
hvergang den gjestet os i Norden.
Det var som om den slukte sin jordiske tørst
først i det blå indover fjorden.
Og siden gik den dryppende av havblåt iland
og efterlot en blåveisbæk i lien.
Og hit ned til havet kom kvinde og mand
for at drømme under ekene på stien .....
Den moderlige sommer med unger i hver bugt
dvælte også helst her i lunden
og fulgte alt det nyfødtes flaksing og flukt
med smilende evighet om munden.
Men skjønnest var ekene når høsten rykket ind
og lierne begynte at lue
og dypene i levende kamp med sin vind
blev som en heltefærd at skue!
Da bruste det og sang under ekenes hvælv
som om røsten fra det dype og høie
randt sammen hernede til høisangen selv
om jorderikes glæde og møie.
Og lyttet gjorde menneskene i hytter og hus
mens høstnatten kom med sin nåde
og sjælene blev båret på det mektige brus
langt ind i evighetens gåde . . .
Kanhænde lå da jorden bedækket med sne
når de atter slog opp sine øine,
og smerten skar dypere end frosten ved at se
at livet ogt dets farver var fløine !
Men ekene stod mørke og mektige som før
og tedde frem en avklaret bygning
og fanget i sit net alle brott som fra sør
brøt ind over vinterhavens rygning.
Da var det at den vældigste tone fik liv
som bare en ekeskog kan bære
og ingen får høre ved at lytte til et siv
at ærefrykt er det vi skal lære !
Og tryghet faldt på os og tanken gik til ro
med bildet av vort liv i en ramme
av jordbundne trær som fra evigheten stod
og var til alle tider de samme !
Ja slik stod de fredet i tusinde år,
elsket og æret av alle.
Men mennesket bytter guder og jorden skifter kår
og Tjømøs gamle eker måtte falde.
Jeg som er født i en vanartet slekt,
som blindt efter vindingen løper,
fandt bare halvråtne stubber bedækt
med kratskog som passer til svøper !
Men ofte når jeg går her med ild i mit blik
er det som de endnu står og toner
over mig i luften, og da er det som jeg gik
ind under evighetens kroner . . . .
Almektige Gud, kan vel øks eller sag
nogensinde øde dine verker?
Du holder jo i hånden til den ytterste dag
ekeskoger, vårvind og lærker.
Har jeg ikke set dem de hellige trær
her i sin jordiske vælde
så vet jeg dog visst jeg skal finde dem der
hvor øks ingen eker kan felde !
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
fredag, mai 18, 2007
Litt sent på dagen i dag, og det ble sent på meg også
i går. Var i selskap og fikk såvidt sendt en liten hilsen
til dere derfra.
Har fått flere e-post i dag om jeg hadde feiret litt for mye -
men nei. Jeg holder meg til 2 drinker når jeg er i selskap -
selv på en 17. mai - ! Men man kan da ikke sette seg
ned, be om å få låne en datamaskin, og så forlate
selskapet for å skrive dikt til andre. Så sånn var det.
Jeg har jo sendt noen dikt at Andre Bjerke i det siste.
Til min glede fikk jeg sendt et nytt ett fra min trofaste
DagensDikt leser i Trondheim. En stor e-klem til henne
som jeg a ldri har truffet. - Dessverre, kanskje?
Her er
Andre Bjerke's dikt:
EN HANDELSREISENDES LIV.
et barnerim for de (ikke helt) voksne.
Søren Sørpå het en mann fra
sør, som nordpå gikk i land fra
båten som han var ombord på,
og der traff han Nora Nordpå.
(Sørpå er en kavaler på
førr, - av dem som damer ser på,
og som kvinnesjelen tror på,
men som altså driver hor på
små forretningsreiser nordpå.)
Hun er riktig søt med hatt på.
Søren stirrer helt betatt på
denne skatt han har fått fatt på
skattefritt - og som man attpå-
til kan tilbringe en natt på.
Det trengs ikke mange ord på
å få drag på frøken Nordpå:
"Si meg hvilket rom De bor på …"
"Jeg har eget rom med dør på.
Bare stig på, De, herr Sørpå!"
Snart har Sørpå satt likør på
bordet, hvorpå Sørpå klør på
ben med silkestrømpeflor på,
hvilket lille frøken Nordpå
avgjort setter meget pris på.
(Det er hennes knis bevis på.)
Derpå - er det satt sensur på
måten Sørpå drev amour på.
Dét besøket ble han far på.
Brevet fikk hun aldri svar på,
for han dro til neste fest på
små forretningsreiser - vestpå.
Kvinner! Ikke se og hør på
slike menn! For menn som Sørpå
blir man mor på, at man tror på.
(Man er sur på Sørpå nordpå!)
: : : : : : : : : : : : : : : : :
Et passende dikt å smile over i Weekenden.
So kos dere og ha en
GOD WEEKEND !
torsdag, mai 17, 2007
God morgen !
I anledning den 18. mai kommer dagens dikt først utpå dagen !!!!!
meg.
onsdag, mai 16, 2007
GRATULERE MED DEN 17. MAI !
Jeg vil feire dagen med Bjørnstjerne Bjørnson's dikt:
JEG VIL VERGE MITT LAND.
Jeg vil verge mitt land,
jeg vil bygge mitt land,
jeg vil elske det frem i min bønn, i min barm,
jeg vil øke det gavn
jeg vil søke dets savn
ifra grensen og ut til de drivende garn.
Her er sommersol nok,
her er sedejord nok,
bare vi, bare vi hadde kjærlighet nok.
Her er diktende trang
gjennom arbeidets gang
til å løfte vårt land, blott vi løfter i flokk.
Vi for vide på tog
over gyngende våg,
rundt i landene kneiser normanniske tårn.
Men vårt modige flagg
flyver vidre i dag
og det rødmer av sunnhet som aldri tilforn.
Og vår fremtid er stor,
ti det tre-kløvde Nord,
det skal samles igjen, det skal blive seg selv.
Hva du evner kast av
i det nærmeste krav,
det skal bæres helt frem av en voksende elv.
Denne bostavn er vår,
og vi elsker den for
hva den var, hva den er, hva den bliver igjen.
Og som kjærlighet gror
av den hjemlige jord,
skal den gro av våre kjærlighets frøkorn igjen.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Ikke noe bedre dikt for dagen.
Vi må verge vårt land fordi det er folk ute,
og i landet allerede, som vil oss vondt.
Vi må verge oss mot dem.
GLED DEG MED DAGEN !
tirsdag, mai 15, 2007
GOD DAG IGJEN !
For et par-tre dager siden sendte jeg et dikt av
Hilaire Belloc, om Henry Teeter som "tygget hysingstumper"
så han døde. Diktet var oversatt av Andre BJerke.
Jeg vet ikke hvem Hilaire Belloc var, men øyensynlig
hadde han/hun et litt merkelig forhold til (umulige) barn.
Sender igjen et merkelig/makabert dikt om en umulig
guttunge som fikk det han fortjente.
SAM
En liten gutt br navnet Sam.
Hans venner gjorde alt for ham.
De gav ham te og kakefat
og syltetøy og skinkemat
og fylt konfekt og dropspastill
og trehjulssykkel atpåtil,
og de fortalte eventyr;
i Zoo fikk han se ville dyr.
Her skjedde da det fæle som
jeg altså skal fortelle om.
Du vet (det håper jeg du gjør,
for jeg har ofte sagt det før,)
at snille barn må aldri vike
en meter fra sin barnepike.
Det gjorde Sam, den lille hedning:
han løp sin vei ved hver anledning.
På denne dag av gru og ve
løpp også lille Sam avsted,
men knapt et skritt kom lille Sam
før løven selv sprang løs på ham,
idet den, vill av sult - akkja! -
fortærte gutten nedenfra.
Ja tenk deg nu hva det vil si
når først ens tær (tilsammen ti)
og så ens ankler, legger, heler
og knær og øvre legemsdeler
blir langsomt spist. Du skjønner vel
at Sam fordro det ikke selv!
Han ropte altså "Auda!" - like
til stedets vaktmann hørte skriket
og nesten løp (skjønt fet dessverre)
for å få frelst den lille herre.
Han ropte: "Ponto! Hva er dette?"
(For Ponto var det løven hette.)
Ja: "Ponto!", skrek han, meget vred
"La vær, Sir! Slipp, Sir! Legg det ned!"
Og Ponto slapp da ned med ett
den siste, lekre kotelett;
den lusket arrig til sitt bur
og snerret, majestetisk sur.
Den brave vaktmann's hånd ble klam
da han sto bøyet over Sam:
"Han er nok død, tør jeg formode,
for alt er vekk unntagen hodet."
Og Sams foreldre ble med rette
dypt rystet da de hørte dette.
Hans mor sa, tårevåt i blikket:
"Vel - meg forbauser dette ikke.
Han gjorde ikke som vi sa!"
Hans far var fattet, og han ba
de andre barn ta lærdom nu
av Sam som tok en slutt med gru:
Fra Dadda må du aldri renne!
Det finnes verre ting enn henne!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Så det var det.
Håper det kaldte litt på smilet.
HA EN GOD DAG!
mandag, mai 14, 2007
GOD TIRSDAGS MORGEN !
Jeg har kanskje sendt denne sangen tidligere en gang,
men ikke i år i hvert fall. Det er en av de gode, gamle
så her kommer igjen E. Blix's
KOM MAI, DU SØTE MILDE.
Kom mai, du søte milde,
gjør skogen atter grønn,
og la ved bekk og kilde
fiolen blomstre skjønn.
Hvor ville jeg dog gjerne
at jeg igjen deg så!
Akk, kjære mai, hvor gjerne
gad jeg i marken gå.
Om vintre'n kan man have
vel mangt et tidsfordriv;
man kan i sneen trave -
å ja, et lystig liv !
Men når seg lerker svinge
mot sky med liflig slag,
på engen om å springe
det er en annen sag.
Kom derfor mai, du milde,
gjør skogen atter grønn,
og la ved bekk og kilde
fiolen blomstre skjønn.
Hvor ville jeg dog gjerne
at jeg igjen deg så!
Akk, kjære mai, hvor gjerne
gad jeg i marken gå !
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Jeg bli rett og slett i godt humør jeg
av denne gamle visen. Melodien kan
jeg nynne for meg selv også.
Husker fremdeles en vårdag i bakkene
til gården Bråstad nord for Gjøvik. En fin
vårdag og en lerke jeg ikke kunne se,
høyt oppe, holdt konsert for meg.
"Da var det lystelig å leve."
HA EN GOD DAG !
søndag, mai 13, 2007
GOD MANDAGS MORGEN !
Jeg begynner uken med en Engelsk folkevise.
Litt god livsvisdom her. - - -
MØLLEREN VED DEE.
En munter møller drev engang
sin kvern ved elven Dee;
han slet og trallet dagen lang,
bestandig lerkeblid.
I dette munnet sangen ut:
"Med verden er nok jeg
nøyaktig like likeglad
som verden er med meg!"
Og denne møllen er for meg
som hustru, barn og mor;
mitt håndverk bytter ikke jeg
mot noe her på jord.
Jurist og doktor - blås i dem!
"Med verden er nok jeg
nøyaktig like likeglad
som verden er meg meg!"
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Eller som Tyskerne sier: "Leben - und leben lassen."
HA EN GOD DAG !
torsdag, mai 10, 2007
GOD FREDAGS MORGEN !
Bjørnstjerne Bjørnson skrev mange fine
dikt. I dag et kjærlighetsdikt.
STEVNEMØTE.
Aftnen er stille, timene trille
lydløse ned i det evige vell.
Kun mine tanker
lyttende vanker; - -
vil hun ei komme i kveld?
Vinteren drømmer,
stjernene svømmer
gjennom dens florlette syner og ler,
nevnede sommer,
elskov og blommer:-
tør hun ei møte meg mer?
Havet mot pannen
islagt mot stranden
sukker i lengsel og reise-syk ro.
Skibe for anker,
seil-fylte tanker:
o, vi må finnes, vi to!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Selv om det begynner å gro litt mose
på meg husker jeg fremdeles denne følelsen.
Så forelsket jeg var da jeg var 16 år gammel,
og hun var 17 og bare så på de "store gutta"
som var 18!!! Sånn var nå det.
Nå er hun fet bestemor i Asker. Sånn er nå det.
HA EN GOD WEEKEND!
onsdag, mai 09, 2007
GOD TORSDAGS MORGEN !
Den lille diktboken til Andre Bjerke:"Vers på Vandring,"
er en perle. 127 små sider med gjendiktning av forskjellige
utenlandske diktere gjennom tiden.
I dag sender jeg et dikt av Hermann Hesse i Bjerke's
gjendiktning på norsk.
UNGDOMSHAVEN.
Ja, en ha ve var mitt ungdomsland. . . .
Gjennom gresset sprang det sølvgrå kilder;
gamle trærs pastellblå skyggebilder
svalte mine frekke drømmers brann.
Jeg som flakker tørst på hete veier,
ser min ungdom som et lukket land.
Roser nikker over murens rand,
vinker spotsk farvel til meg og neier.
Men jo mer jeg hører suset svinne
i min haves fjerne, svale kroner,
kan jeg dypt fornemme at det toner
mere skjønt i dag en noensinne.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Og det kan vel tone "mere skjønt enn noensinne"
for noen hver av oss som er kommet opp i årene?
HA EN GOD DAG.
tirsdag, mai 08, 2007
GOD ONSDAGS MORGEN !
I dag fandt jeg jammen et "morsomt" dikt av
Hillaire Belloc i gjenndiktning av Andre Bjerke.
Noe å flire av, kanskje.
HENRY TEETER
som tygget hyssingstumper og tidlig ble
revet bort under fryktelige kvaler.
Den verste feil ved Henry Teeter
var at han tygget hyssingbiter.
Han svelget noen som - o, skrekk!! -
slo knuter i hans mavesekk.
De mest berømte læger ble
straks tilkalt, men de sa idet
de mottok sitt kontant-salær:
"Det finnes ingen midler her,
så Henry dør nok meget fort."
Hans opphav stod tilintetgjort
ved sengen og begråt hans død,
mens Henry skrek i åndenød:
"Å, venner; herav kan man se
at frokost, middag, lunch og te
er alt hva menneskekroppen bør
fortære!" Hvorpå barnet dør.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Ja jeg må jo tilstå at jeg måtte flire lit av
scenen - selv om den var makaber.
Ja, hva folk skriver dikt om.
Men -
HA EN GOD DAG.
GOD TIRSDAGS MORGEN.
Forsinket i dag. Av en eller annen grunn kunne jeg ikke
få skrevet teksten inn på blog siden. Aner ikke hvorfor
men slik er nå datamaskiner fra tid til annen.
Et dikt av Emily Dickinson
i gjenndiktning av Inger Hagerup.
i gjenndiktning av Inger Hagerup.
VåREN
Om våren er litt galskapt godt,
Ja selv for kongen i hans slott.
Gud hjelpe likevel den narr
som går omkring og tror
som går omkring og tror
Det grønne underverk på jord
Er diktet for ham selv.
II.
En liten ful på tur
så ikke at jeg så
han bet en metemark I to
og slukte knekten rå.
Så drakk han en slurk dugg
som fristet fra et strå
og vek så pent til side for
en bille etterpå.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG ALLE SAMMEN !
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG ALLE SAMMEN !
søndag, mai 06, 2007
GOD MANDAGS MORGEN.
Ingen kan vel være tirst nå om dagen?!
Se bare hva Hans Børli sier:
DETTE ER LYKKE - - .
Å gå en stille kveld i mai
og så en flekk av Norges jord,
ja, føle du er heftig glad i
alt liv som knopper seg og gror.-
Å høre første gauken gala
langt inn i lia skyggeblå,
og rope ned mot låvesvala:
"Kom og hør på gauken nå!"-
Å stå med gule korn i handa
i kveldens milde onglauvsus,
mens ho med slør av sol om panna
ler på trappa til ditt hus –-
Ja, dette er det er jordisk lykke
forunderlig og fin.
Ei lita stund. – Et edelt smykke.
Gjem det i ditt hjertes skrin.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
P.S. Håper det er fint i Trondheim om dagen,
og takk for diktet !
HA EN GOD DAG.
torsdag, mai 03, 2007
GOD FREDAGS MORGEN.
Hvor blir dagene av? Fredag allerede og weekend.
Men våren er der og bladene kommer frem og
blomstene er ute og kirsebær og epletrær står i
fullt flor - i hvert fall enkelte steder.
Så det er mye å glede seg til og over.
Sender i dag et par dikt av Danske Piet Hein,
denne underfundige Danske dikter og far til
"Grukkene."
I FORÅRSSOL.
Her går jeg forunderligt svævende
gennem den lyseblå luft
med hjertet beruset og bævende
udover al fornuft,
forelsket så intet kan tæmme det.
Det lyser og ler og vil frem.
Jeg kan ikke et øjeblik glemme det.
Og slet ikke huske i hvem.
Det neste diktet:
DET LILLEBITTE FORÅR.
Der er et lite forår,
som er forbeholdt de få
som kigger på de forårstegn
som ingen kigger på.
Det løper som en
forårsmorgensolskinsbygevåd
dråpe langs en
forårsforstadssporvejsledningstråd.
En himmel vendt på hodet
med en majsol i det små-
et lillebitte forår
går på line i det blå.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Fornøyelig. En skål for det Danske.
HA EN GOD DAG OG EN GOD WEEKEND.
onsdag, mai 02, 2007
GOD TORSDAGS MORGEN.
Igjen et dikt av Jacob Sande.
med takk til min trofaste leser i
Trondheim. Et smil til henne.
SONG TIL NATTA.
Stjernestill natt etter stormstrid dag,
gøym meg frå blodige nederlag.
Løys meg or lekkjor av naud og sorg,
til sjeli flyr fri imot ljosens borg.
Lyft meg på brusande vengjeslag
høgt over sky frå den kalde dag.
Stjernor syn veg til det gøymde land,
der skogane søv på den stille strand.
Der vil eg drøyma ved nattstill straum,
stilt under stjernor min siste draum.
Draumen um stilla den store natt,
da aldri dagen skal koma att.
: : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG og der jeg bor fikk
bjørkene lysegrønne museører i natt!!!
Det går mot lysere og gode tider. - - -
tirsdag, mai 01, 2007
GOD ONSDAGS MORGEN !
Dagens visdomsord: "Alt for kvass vert snarast ukvass."
Nå som vi er inne i Mai husket jeg plutselig på
A. O. Vinje's fine dikt om
VAAREN.
Enno ei Gong fekk eg Vetren at sjaa for Vaaren at røma;
Heggen med Tre, som der Blomrs var paa, eg atter saag bløme.
Enno ei Gong fekk eg Isen at sjaa fraa Landet at fljota,
Snjoen at braana og Fossen i Aa at fyssa og brjota.
Graset det grøne eg enno ei Gong fekk skoda med Blomar;
enno eg høyrde, at Vaarfuglen song mot Sol og mot Sumar.
Enno ei Gong den Velsignad eg fekk, at Gauken eg høyrde,
enno ei Going ut paa Aakren eg gjekk, der Plogen dei køyrde.
Enno ei Gong fekk eg skoda meg varm paa Lufti og Engi;
Jordi at sjaa som med lengtande Barm at sukka i Sængi,
Vaarsky at leika der til og ifraa, og Skybanka krulla,
so ut af Banken tok Tora til slaa og kralla og rulla.
Saagiddren endaa meg unntest at sjaa paa Vaarbakken dansa,
Fivreld at floksa og fjuka ifraa, der Blomar seg kransa.
Alt dette Vaarliv eg atter fekk sjaa, som sidan eg miste.
Men eg er tungsam og spyrja meg maa: Tru det er det siste?
Lat det so vera: Eg mykit af vænt i Livet fekk njota.
Meire eg fekk, enn eg hadde fortent, og alting maa trjota.
Eigong eg sjølv i den vaarlege Eim, som mettar mit Auga,
eigong eg der vil meg finna ein Heim og symjande lauga.
Alt det, som Vaaren imøte meg bar, og Blomen eg plukkad'
Federnes Aandir eg trudde det var, som dansad' og sukkad'.
Derfor eg fann millom Bakkar og Bar i Vaaren ei Gaata;
derfor det Ljod i den Fløyta eg skar, meg tykktest at graata.
; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ;
Det gamle Telemarks språket til Vinje er ikke et lett språk
for en Østlending. Men jeg liker stemningen i diktet og det
er det viktigste.
HA EN GOD DAG.
