Dagens Dikt
Et daglig dikt til glede.torsdag, juni 30, 2005
GOD FREDAGS MORGEN OG GOD WEEKEND !
Hans Børli, som var født i 1918, var Østerdøl og skrev mange
dikt fra fattigmannsmiljøet på skogsarbeidernes husmannsplasser.
Ikke alt var like nitrist – og iblandt kommer han inn på det
universelt menneskelige som er uavhengig av ytre omstendigheter.
Her er:
ORD I NATTEMØRKE.
”Får du itte sova?”
”Nei – je ligg her og tenker på
en kveld innpå skogen.
Ved Nestreia, den puslete vesle skogselva, du veit.
Det var en sammarskveld,
je steig-over på steinvaet
neafor den morkne dammen,
grimet og svart etter en hard dag med øksa.
Da la je hendene ihop tel ei skål
og auste vatn i ansiktet på meg,
me’ småmorten spratt uti kulpen der
og lommen skreik i vatna nord på Jaralden.
Som jeg steig opp på gangstien att
Ser jeg no’ blått som lyser borti løgnet.
Det var to små blommer, du,
-- dom stog og skalv i sønnavind
mellom viukjerra på elvlandet.”
”To blommer i sammarskogen....
Er det nukk te stæla nattesømn frå deg?”
”Ja .... Je var ong den gangen.
Og hadde møtt deg samma vår’n.”
Nu ligg vi her og lyer på haustvind,
Og får itte sova, nåen tå øss.”
HA EN GOD DAG !
onsdag, juni 29, 2005
GOD TORSDAGS MORGEN!
Olav H. Hauge har skrevet mye fint og idag sender
jeg et av hans dikt som jeg liker særlig godt.
Jeg har et maleri av ham på veggen og når jeg leser
diktet som kommer her så kjenner jeg meg igjen
i maleriet.
TIL EIT ASTRUP-BILETE.
Kan hende drøymde dei um dette her
å møtast på ein klote, på ein stad
der hegg og apal stend i syreblad
og blømer slik ei dulgrøn vårnott nær.
ved fjorden? Vera saman, planta bær
og så ein innvigd åker rad for rad
med urter bak ein steingard som dei la
kring helga lundar, dei so fyre fer?
Dei er i riket sitt og sår si jord.
Og vårnotti er ljos av draum og gror.
Dei legg ikkje merke til at ein kjem stilt
i snoskardet og stig på vatnet no.
Men då dei natta, såg dei månen vod
i gullserk ute der so unders mildt.
For et rikt ordbruk. Vakkert.
HA EN GOD DAG !
GOD ONSDAGS MORGEN !
Her kommer et "lille dejlig et" dikt av H. C. Andersen,
sendt inn av en gammel venn.
Hist hvor vejen slår en bugt,
ligger der et hus så smukt.
Veggene lidt skæve stå,
ruderne er ganske små,
døren synker halvt i knæ,
hunden gøer, det lille kræ,
under taget svaler kvidre,
solen synker - og så vid`re.
I den røde aftensol
sidder moder i sin stol;
kinden luer dobbelt rød,
barnet har hun på sit skød.
Drengen er så frisk og sund,
æblekinden rød og rund!
Se hvor hun i spøg ham banker
på de søde pusselanker.
Katten står og krummer ryg,
men forstyrres af en myg;
barsk han den med poden slår
og igen som hofmand står.
Moder klapper barnets kind;:
se, hvor sødt det sover ind,
drømmer om de engle smukke
i sin lille pæne vugge.
Skrevet i 1854 og diktet har en deilig melodi av J.C.Gebauer.
En annen leser sendte inn en referanse til Dagbladt over
hvilke dikt "folk" likte best. Øverst på listen var det
sterke diktet: Du må ikke sove," av Arnuld Øverland.
Jeg skal sende det en av dagene og også de andre på listen
selv om jeg har sent enkelte av dem allerede.
HA EN GOD DAG !
mandag, juni 27, 2005
GOD TIRSDAGS MORGEN !
I dag må jeg be dere om unnskyldning for at det ikke
kom noe Dagensdikt hverken på fredag eller i går.
Torsdag glemte jeg rett og slett laptoppen min på et
sted som var to timers kjøring unna. Det var litt langt
å kjøre tilbake bare for å hente datamaskinen og da jeg
hadde programmene bare på den maskinen ble det ikke
til noe dagensdikt. Beklager. Men nå er jeg i rute igjen!
I dag sender jeg et "dailigt" Dansk dikt av Jens Zetlitz:
HVOR SÅRE LIDET VIL DER TIL.
Hvor såre lidet vil der til
for lykkelig at være;
et muntert sinn, en piges smil,
en venn, som gjør dig ære,
en hytte, som dig skjule kan,
sundt brød og kildens klare vann,
så megen visdom at du vil
og bruger denne lære.
Gull har sin glans og makt sin verd,
og rang vanærer ingen;
det er rett smukt at være lærd;
men det er ikke tingen.
Nei, skjelve ei for dårens dom
og tage dagen som den kom,
er mer enn gull og ære verd,
og det dig røver ingen.
Til enlig dal jeg søkte hen,
min hånd en hytte bygged,
som mig, min pige og min venn
innslutted og betrygged;
til frukbarhed jeg jorden tvang,
og ved min sved hans godhed sang,
som troner høyt i himmelen,
men mig min kreds betrygged.
Jeg fader blev - de kjære små
på ømme kne jeg satte,
på dem med samme øyne så
som gjerrige på skatte;
jeg lette efter moderns trekk,
og kyste barnlig tåre vekk;
jeg jorden skjønn, Gud god jeg så
som mig på jorden satte.
Jeg sagde til den kjelne tøs:
"Dyd er den største ynde."
Og til den raske vevre knøs:
"Den største skam at synde."
Jeg sagde til dem begge to:
"Blant livets torner roser gro;
av dydens kilde gleden øs,
og Gud skal eder ynde."
HA EN GOD DAG OG LES OGSÅ HELSETIPS.COM
onsdag, juni 22, 2005
GOD TORSDAGS MORGEN.
I dag et lite dikt om diktet, skrevet av Stein Mehren.
Jeg snakket nylig med ham i telefonen. Nå skriver han
sine memoarer og det var noen detaljer han ville ha klarlagt.
Vi har kjendt hverandre i 50 år og engang var han og jeg
og Arve Johnsen, den første Statoilsjefen, skiktrenere
sammen på Geilo. Lenge - lenge siden.
Her er Stein's dikt
PAVANE.
Langsomt spiler påfuglen ut
sitt indre, sin uro, sitt brusende
mørke, og hver bevegelse er farge
og hver farge er bevegelse og
det er mørket som lyser.
Og fargen har intet motiv
men er selve motivet
og formen avbilder intet annet
enn seg selv; og bildet
som ikke forteller noe om noe
sier allikevel alt.
Slik kan du trenge helt inn i
et dikt, der du kan slå farger ut
som vifter i mørket, og hvert ord er
et lysende øye, der du kan stå inne
i diktet og se på deg selv.
HA EN GOD DAG !
tirsdag, juni 21, 2005
GOD ONSDAGS MORGEN !
Bjørnstjerne Bjørnson skrev mye fint og ett av de
fineste diktene hans er dette:
Herre, ta i din sterke hånd
barnet som leker ved stranden!
Send du din verdige Hellig ånd,
at det kan leke selvannen!
Vannet er dypt, og bunnen glatt,
Herre får han først i armen fatt,
drukner det ikke, men lever,
til du det nåderik hever!
Moren sitter i tunge savn,
vet ikke hvor det farer,
ganger for døren, roper dets navn,
hører slett ikke det svarer.
Tenker som så: hvor enn det er
han og du er det alltid nær!
Jesus, dets lille broder,
følger det hjem til moder.
HA EN GOOOOD DAY !
mandag, juni 20, 2005
GOD TIRSDAGS MORGEN !
Da jeg var ung, ved St. Hans tider, var jeg i et
selskap på en stor gård med vidunderlig utsikt over
Mjøsa. Per, gårdbrukeren, og hans koselige kone
Lise, holdt St. Hansfest for vennene. Jeg kom litt sent
til selskapet og det som Wildenvey beskriver, hendte
nok også meg:
JONSOKNATT !
Tilegnet Bernhard Folkestad (1909)
Det var fest hos Bernhard Folkestad, - en St. Hans kveld forresten.
Det var ildkalas på Kølabånn og fest i bunn og grunn.
Det var bare kommet karer ,- men fru Kari laget festen –
med sitt strålende humør og med sin lattermilde munn.
Det var sommer over Asker,
denne fagre plett på jord,
som en bytrett sjel fornyer!
(En blir lei av glass og flasker,
inne i byer hvor en bor! --)
Det var duft av or og hegg og hele hagan stod så lubben,
og det drev av herlig ange og essens fra eng og kratt,
og på bålet blev det slengt den ene feite tyrikubben
på den andre, så det gnistra ned fra himlen der vi satt.
Og i bekkens blanke olle
bare sånn et steinkast vekk
lå det akevitt og øler
som blev holdt sånn passe kolde,
Å, for en kjøler,
sånn en bekk !
Det var flasker nok i flaskebekken, - lageret var varig!
Noen drakk og noen sloss og spente raukrok og dro krok.
Det var hanene som trådte litt i vingen for fru Kari,
som forresten gikk og la sig – så fornuftig. søt og klok ….
Og så satt vi der alene,
bare karer da måtru.
Og han Bernard, han fortalte
mange skrøner som var pene,
nei, som han malte – og vi lo.
Og så køiet vi i gresset, -- eller inne på en låve
og jeg husker ikke bedre, enn at jeg blev vekket først---
slik en santkhansnatt blir ingen riktig edru av å sove
særlig ikke hvis en vekkes av en ørkenløvetørst !
Vi begynte straks å vandre
efter flasker i vår bekk,
men de hadde samme letten,
og de lignet sterkt hverandre;
Tenk, etiketten var skylt vekk!
"Vel, gi fan ietiketten ! Trekk dem op og kom med glasset!
Det var Bernhard som var ute alt, -- og alt på vei til bys.
Og det fyltes øl i pjolterglass, en flaske hver, --- det passer, --
men jeg så den halve pilsen som ble skjenkt mig, var så lys….
Nevermind, sa alle sammen,
skål for munter santhanshelj!
Men så var det det fordømte,
det var bare enske drammen
som jeg tømte i en svelj !
Det var Lysholms akevitt jeg hadde drukket ut som pilsen,
og jeg tenkte: -- "Det blir døden, dette lyse livets vann."
Bernhard skrek da han så glasset og forstod min siste hilsen:
"Stikk da fingrene i halsen, få det opp så fort du kan!"
Og i panisk bondeanger,
men med gryende humør,
midt idet jeg skulde pigge
sa jeg bare:" Bordet fanger!
Lagt kort skal ligge nu som før."
Jeg slapp fra det også dennegang og mange ganger siden,
men det kostet kanskje noe – for en regnes jo for gal.
Ikke mindre må jeg minnens denne natten hele tiden, --
den var middelaldernorsk, -- og kanskje internasjonal.
Dette vil De vel fortolke
som skandale! – Very Well!
Kommer slike ting på tale
vil jeg si til hele folket:
"Hold min skandale for Dem selv!"
Personlig - dengangen med litt for mye akevitt innabors,
og jeg våknet med morgensolen i fjeset der jeg lå opp mot
en tømmer utløe ovenfor gården, så må jeg innrømme at
det var ikke så galt likevel.
Med sol i fjestet ! Utsikten klar over Mjøsa!
Småfulgene kvidrene i vårbjørkene rundt om!
Tørst - ja - men ingen hodepine.
Verden og livet kunne vært værre.
Det var faktisk ganske fint.
For jeg husket der den dag i dag - 50 år senere !
HA EN GOD DAG OG TENKT PÅ DINE EGNE
HYGGELIGE ERFARINGER FRA UNGDOMMENS DAGER !
søndag, juni 19, 2005
GOD MANDAGS MORGEN !
Et av de vakreste diktene i Norsk literatur skrev
Henrik Wergeland, vår store dikter, på dødsleiet,
til sin kone om rosenbusken sin.
Han led av tuberkulose og døde i 1845
TIL MIN GYLDENLAK.
Gyldenlak, før Du din Glands har tabt,
da er jeg Det hvorav Alt er skabt;
ja før Du mister din Krones Guld,
da er jeg Muld.
Idet jeg raaber: med Vindvet op!
mit sidste Blik faar din Gyldentop.
Min Sjel dig kysser, idet forbi
den flyver fri.
Togange jeg kysser din søde Mund.
Dit er det første med rettens Grund.
Det andet give du, Kjære husk,
min Rosenbusk !
Udsprungen faaer jeg den ei at see;
thi bring mig Hilsen, naar det vil skee;
og siig, jeg ønsker, at paa min Grav
den blomstrer af.
Ja siig, jeg ønsker, at paa mit Bryst
den Rose laa, du fra mig har kyst;
og, Gyldenlak, vær i Dødesn Huus
dens Brudeblus!
HA EN GOD DAG OG EN GOD UKE.
Hvis du har forslag til dikt, send dem til gaapaa@yahoo.com
Takk.
torsdag, juni 16, 2005
GOD FREDAGS MORGEN!
Selv om det bare er St. Hans tider og fremdeles fullt av
snø i fjellet så er det likevel hyggelig å glede seg fremover noen uker
til en sommerdag da man kan vandre innover fjellviddene
med myrull og multekart og bjelleklang fra sauene.
Kristofer Jansen gir et godt uttrykk for det jeg snakker om:
Hu hei! Kor er det vel friskt og lett
Oppå fjellet!
Her leikar vinden i kåte sprett
Oppå fjellet!
Og foten dansar og auga ler,
og hjarta kveikjande hugnad fær
oppå fjellet !
Kom opp! Kom opp frå den tronge dal
Opp på fjellet !
Her blæs ein blåster så frisk og sval
Oppå fjellet.
Og lii skin utav blomar full,
og soli drys alt sit fagre gull
oppå fjellet.
I dalen starvar du tung og heit,
kom på fjellet;
Kor fint her er, ikkje nokon veit,
her på fjellet.
Ditt auga flyg over nut og tind,
det er som flyg det i himlen inn
opp frå fjellet.
Og når no soli til kvile gjeng
attom fjellet,
Då reier skuggane opp si seng
attmed fjellet !
Då gidrar alt i ein strålestraum,
og hjarta sveiper seg inn i draum
oppå fjellet.
Vi se's kanskje på Besseggen ?
HA EN GOD DAG !
onsdag, juni 15, 2005
GOD TORSDAGS MORGEN !
I går var det en eller annet tufs som klarte å
infiltrere den datamaskinen jeg bruker for
dagensdikt.com og helsetips.com
Resultatet var at det hele stoppet opp og jeg måtte
få programmvare for å rense ut svineriet.
Men husk, en slik virus vil ikke komme ut til dere
fra meg. Dette fordi det er en server mellom dere
og meg som har omfattende beskyttelse og som er
kontrollert 24/7 - det vil si alltid.
Med det, over til Dagens dikt:
Det er ikke mange ukene siden jeg var på Vestlandet. Den förste mai
så jeg ungdommen i vakre bundader klare til konfirmasjon i den gamle
kirken i Hellesylt, og samme dag tok jeg fergen i nydelig vær innover
Geirangefjorden. Selv om sommervarmen ennu ikke var der den 1. mai brakte
likevel minnet om den fjordturen frem dette sommerdiktet av Andreas Munch.
Det ånder en tindrende sommerluft
varmt over Hardangerfjords vanne,
Hvor høyt opp mot himlen i blålig duft
de mektige fjelle stande.
Det skinner fra bre, de grønnes fra li,
sitt helligdagsskrud står egnene kledd i
Ti se ! – over grønnkalde bølge
der glider et brudefølge.
Så drage de fremad med lystelig spill
Hen over den blinkende flate,
og båt etter båt seg slutter dertil
med bryllupsgjester så glade.
Det blåner fra kløft, det skinner fra bre,
det dufter fra blomstende abild-tre-
ærverdig står kirken på tangen
og signer med klokkeklangen.
Jeg kan så levende se det for meg.
Og vi har et vakkert land !
HA EN GOD DAG !
mandag, juni 13, 2005
GOD TIRSDAGS MORGEN !
Ja, jeg håper og ønsker at hver av dere som leser
dagensdikt virkelig har en god dag. Send meg en
epost og si fra hvis så er tilfelle.
Epost addressen er gaapaa@yahoo.com
Inger Hagerup i dag.
Her er ett av de beste diktene henne synes jeg.
VÆR UTÅLMODIG MENNESKE!
Langomt blir allting til.
Skapelsen varer evig.
Mørket ble lys og lyset ild,
og mennesket våknet en dag og sa:
Jeg vil.
Langsomt blir allting til.
Langsomt seiler vår jord mot en ukjendt havn.
Ingen kan måle vår fremtid, og ingen kan gi den navn.
Men dette vet vi, at vi er med på å skape
det evige livet, skape det ondt eller godt.
Vi vil ikke tape.
Vi vil ikke miste den ilden vi engang har fått.
Mange var veiene. Det bar galt avsted.
Styrken ble makt, og makten vold. Og mennesker
trampet hverandre ned.
Men alltid var drømmen den aller yttersste virkelighet.
Langsomt blir allting til.
Det haster, det haster. Det kan gå galt igjen.
Hva er det vi vil?
Drømmer og utopier sier de kloke menn,
de som er kalde av hjertet. Hør ikke på dem lenger!
Livet er ikke bare hus og mat og penger.
Vi er bestandig på vei, bestandig et stykke lenger,
alltid på vei mot menneskehetens seir eller nederlag.
Det haster, det haster idag!
Vær utålmodig mennesker! Sett dine egne spor!
Det gjelder vårt evige, korte liv. Det gjelder vår jord.
++++++++++++++++++++++++++++++++++++++
Jeg syn's det er mye å tenke over i dette diktet.
HA EN GOD DAG!
søndag, juni 12, 2005
GOD MANDAGS MORGEN !
Når jeg blar i de gamle diktsamlingene mine
finner jeg en gang i blandt et lite fint dikt.
Her er ett av Henrik Krohn.
Eg ser dette landet, eit underleg land,
med snauaste øy kring steinute strand,
med brim og med brot over svikfulle båar,
med fjellgarden mørk, som mot Norhavet skodar.
Eg smyg inn i fjorden: eit fagrare land
visst aldri eg såg med si grønnkledde strand,
med skogfulle li oppom blømande vollar,
og raudgylte bre kringom blåande kollar.
Mitt heimland! Din dal med sin blømande voll
og fjellet med brear kring blåande koll,
det alt til mitt hjarta så underleg talar
og lyfter min hug over fjell, over dalar.
Man må vel være norsk for helt å forstå hvor
nært landet er for oss.
HA EN GOD DAG !
HA EN GOD DAG !
torsdag, juni 09, 2005
GOD FREDAGS MORGEN OG GOD WEEKEND !
Danske Piet Hein var en unik og helt spesiell dikter.
Han var også matematiker og en dyp tenker og
forfatter av en masse "GRUK" som vel var hans
opfinnelse, hvis det er rette ordet .
I dag sender jeg hans dikt
JUNI-SONET.
En mænge folk har misforstået
pointen udi livets spil:
Hvis noget ikke er til noget,
så er det ikke noget til.
Det er et vildskud af forstanden
at ingenting har eget værd,
og alt er midler til hinanden,
og målet aldri nu og her.
Det er et tosset krav til ting,
at dere mål skal gå i ring.
Men hvad var livet uden lyse nætter
og gjøkekuk og balsampoppelduft
og kærlighed udover al fornuft
og stjernestøv og Tivoliraketter.
Så enig. Jeg har vært i Tivoli en masse ganger
gjennom årene. Alltid "dailigt." Og jeg unner
meg hver gang en deilig Dansk is i et nybagt og
varmt kremmerhus.
Lyse netter ja. Snart er det St. Hans og det begynner
å gå nedover igjen. Jeg synes alltid det er litt trist -
men slik er årstidene og livets gang.
HA EN GOD WEEKEND OG NY SOMMERNETTENE.
onsdag, juni 08, 2005
GOD TORSDAGS MORGEN.
Jeg er ikke sikker, men kom dagens dikt igjennom en dag
forsinket. Vennligst send me en epost slik at jeg kan få
vite det. En gang iblandt fungerer ikke dataoverførselen
som den skal. Min epost er gaapaa@yahoo.com.
Takk for hjelpen.
Våre gamle diktere skrev mye godt men blir kanskje ikke
lest så mye lenger på grunn av det "gammeldagse" språket.
Men det betyr ikke at diktningen deres ikke var god for det.
Lytt bare til dette diktet av J. S. Welhaven (1807-1873).
Jeg lagde mitt øre til kildens bredd
og lytet til nøkkens sange,
og egnen hvilte i stille fred
og dagen led,
og dagen led,
og skyggene bleve lange,
og dagen led
og dagen led,
og skyggene bleve lange.
Man sier at nøkken er fri og glad
og danser på kiselstenen;
men fuglen hører bak birkens blad
hans vedmodskvad,
hans vedmodskvad
og vugger seg taus på grenen.
Når skumring hviler på fjell og vang
og lukker allverdens munne
da nynner han først
sin beste sang;
hans natt er lang,
hans natt er lang,
han kan ej hvile og blunde.
Jeg hørte ham hulke
mens aftnens skjær
svant hen bak de dunkle skove.
Da trillede duggen fra alle trær
der stode nær
der stode nær
og skygget den klare vove.
Hans harpe spillet med dempet streng
den ømmeste serenade:
"God natt, min rose ! Akk til din seng
fra skov og eng
fra skov og eng
går drømmens alver glade."
Du ånder og gløder så skjær og varm,
og vet ei hva jeg må friste;
jeg døver min sorrig i sus og larm
men akk, min barm
men akk, min barm
vil aldri ditt billed miste!
Det er stemning i diktet, skrevet for 150 år siden!
HA EN GOD DAG
og hus å sende en epost til dine venner med
beskjed om dagensdikt.com og helsetips.com
tirsdag, juni 07, 2005
GOD ONSDAGS MORGEN!
En av mine trofaste lesere sente meg en email med
navnet til dikteren av gårsdagens svenske dikt.
Dikteren heter H. Pfeil.
Jeg fortsetter med det svenske.
I dag en svensk folkevise.
Och liten Karin tjänte på unga kungens gård,
och liten Karin tjänte på unga kungens gård.
Hon lyste som en stjärna bland alla tärnor små.
Hon lyste som en stjärna allt bland de tärnor små,
Och unga kungen talte till liten Karin så:
"Och hör du, liten Karin! Säg, vil du bliva min?
Grå hesten och gullsadelen, dem vil jag giva dig."
"Grå hesten och gullsadelen, dem passer jag ej på,
Giv dem din unga drottning, låt mig med äran gå."
"Och hör du, liten Karin! Säg, vil du bliva min?
Min rödaste gullkrona, den vil jag giva dig."
"Din rödaste gullkrona, den passer jag ej på.
Giv den din unga drottning, låt mig med äran gå."
"Och hör du, liten Karin! Vill du ej bliva min,
så skall jag låta sätta dig i spikketunnan in."
De satte liten Karin i spikketunnan in,
och konungens småsvenner der rulla henne kring.
Då kom det ifrån himmelen två vita duvor ner,
de togo liten Karin, och straks så blev det tre.
Er ikke dette en vakker folkevise?
HA EN GOD DAG !
mandag, juni 06, 2005
GOD TIRSDAGS MORGEN !
I dag har jeg funnet en liten godbit - på svensk.
"Lugn Vilar Sjøn" som også har en vakker melodi.
Usikker på hvem som skrev sangen.
Lugn vilar sjön.
Kring berg och dalar,
nu breder natten mildt sin arm,
och fagelns röst
ej mera talar,
han slumrat in
vid skogens barm.
Lugn vilar sjön.
Re'n aftonvinden
til ro sig lägger
ned vid ön.
Nu blomman blygt
sitt huvud sänker;
hon beder fromt sin aftonbön.
Lugn vilar sjön.
Så fridsamt vinka
de ljusa stjernor
från det blå.
Var tyst, var still,
o mänskohjärta!
Snart även du skall friden få.
HA EN GOD DAG !
søndag, juni 05, 2005
GOD MANDAGS MORGEN !
Forrige tirsdag sendte jeg en dansk folkevise,
gjendiktet på nynorsk. Jeg nevnte at jeg ikke
hadde den danske teksten. Nå har en av mine
trofaste lesere sent meg nettopp den danske
teksten. I dag gir jeg dere begge to slik at dere
kan sammenligne dansk og nynorsk.
Interessant.
Det haver så nyligen regnet,
og de træer, de dryppe endnu;
hvasse vind, tjørnen stind har deg såret,
de har revet din kåbe itu.
Men trods regn og trods blæst
og trods storm af nordvest
stander jeg deg dog alle tider næst!
Jeg kan se på de øjne så klare,
at du haver for nyligen grædt;
regn på kind, sorg i sind, hvasse tjørne
i dit hjerte så lyst og så let!
Hver en tåre på kind
som hver fryd i mit sind
haver du jo alene udi vold!
For din fod ved hvert fjed vil jeg sprede
hver en blomst, hvert et duftende blad;
hver en fugl fra sit skjul vil jeg kalde,
de skal kvæde og kvidre deg glad.
Lad dem blomstre i ly!
lad dem svæve ved sky!
de kan ej få min angest til at fly!
Nu i morgen, når solen står højest,
for din moder jeg stedes med bøn,
mæler blidt, spørger frit: Kære moder!
må jeg være din trofaste søn?
Se, det lystner i sky!
hør, det ringer fra by!
du er min, som for evig jeg er din!
Folkevise ved Svend Grundtvig.
Utgitt 1861
"GOD TIRSDAGS MORGEN !
I dag sender jeg en nydelig liten danskfolkevise.
Dessverre har jeg ikke tekstenpå Dansk,
men her kommer visen pånynorsk -
som også er vakkert.
Folkevisen er gjendiktet av I.Bøhn.
Nyst munne det regna så såre,
og det dryper av tre og av runn;
vind og stein, furegrein har deg rivi,
dei har sliti di kåpe i sund.
Om det regner og snor,
om det stormar av nord,
uti hugen så leikar dine ord.
Eg kan sjå det på augo så klåre,
at du nyst gjekk og tårene gret;
regn og vind, sorg i sinn, gråt i auga
du som har no den hugen så lett!
Kvar den tåra som fall,
og så fagnaden all
det har du då aleine uti vald.
Kvar du går, på din veg vil eg breia
kvar en blom, kvart eit angande blad,
fugl på grein, kvar og ein vil eg beda-
om å kveda og kvitra deg glad.
Lat dei anga for vind,
lat dei syngja i lind,
visst dei ikkje kan svæva mitt sinn.
Men i morgon, når sola ho stiger,
føre moder di bøna eg ber,
og eg bed henne blidt, som det høver:
Får eg vera deg sonen så kjær?
Sjå det losnar i li,
vinden leikar så blid,
du skal vera min ven i allan tid!
HA EN GOD DAG, OG HVIS DU HAR DIKT DU
MENER JEG BØR TA MED, VENNLIGST SEND
DET TIL gaapaa@yahoo.com
TAKK !
torsdag, juni 02, 2005
GOD FREDAGS MORGEN !
I dag et lite dikt av Arne Garborg.
Hans ord gjelder også i dag!
DEN MAKT SOM VINNER PÅ VERDI.
Ja, lat oss strida og lat oss tru
og byggja med tankar ei bivrande bru.
Og byggja med tankar ei bivrande bru
til den heilage høge framtid.
Me lever midt i ei villmannstid
med blinkande kniver og nevestrid.
Med blinkande kniver og nevestrid
og livet er som ein bloddraum.
Men vita skal me og vona visst
at ånd må vinna på troll til sist.
At ånd må vinna på troll til sist,
og vit på den varge-villskap.
Så lat oss tru og strida som menn!
For trui er, som det skrive stend.
For trui er, som det skrive stend,
den makt som vinner på verdi.
Kan ånd vinne over makt?
Jeg håper det.
HA EN GOD DAG !
onsdag, juni 01, 2005
GOD TORSDAGS MORGEN!
Hvor blir ukene av?
Juni allerede.
Jeg leser fremdeles i den gamlediktsamlingen min
og i dag fandtjeg et finsk dikt skrevet av Y. Koskinen.
Dette som en avveksling.
FINSK FOLKESANG.
Dold mellan furorna ligger min koja,
djupt i den finska skogens ljuvande sus.
Høgt øver topparna resa sig bergen,
blånande skønt uti morgonens ljus.
"Hoi lari, lari la, hoi lari, lari la!"
Susa ditt svar, du min finska skog.
Långt in i skogen hørs gøken besjunga,
flitigt och ømt, hur skøn hans maka er,
Klangen av vallhornens dallrande toner
når mine øron från fjerran och ner.
"Hoi lari, lari la, hoi lari, lari la"
Susa ditt svar, du min finska skog.
Det er min egen ande, som talar,
talar med finska skogens djupa røst.
Derføre kan jag ej styra min tunga,
sjunga jag vill ur mitt fulla brøst.
"Hoi lari, lari la, hoi lari, lari la.!
Susa ditt svar, du min finska skog.
Joda. Vi har jo "Finnskoger" i Norge også.
Merkelig foresten hvor denne svensk-finskesangen i
språket er lik vårt eget.
HA EN GOD DAG !
