Dagens Dikt
Et daglig dikt til glede.lørdag, januar 30, 2010
GOD MANDAGS MORGEN !
En gang i blandt sender jeg et litt uvanlig
dikt hvor mening kanskje er litt uklar eller
hvor dialekten er vanskelig - i hvert fall for meg.
Slik et dikt sender jeg i dag. Det er skrevet av
Olav Aukrust i 1931.
GUDBRANSDALEN.
«No ljosnar Gudbrandsdalen,
og natti søkk og sig, -
sjå, bruri inn i salen
med solbjart åsyn stig.»
Ja, sannar seg synet, vert vå-an’ i beite,
- men vil du det vita, kva bruri mun heite,
ja, då må du våge di von, gut, og leite
den lange, lange leid.
Hugs, det skein ei
mild og rein ei
djupt i sjølvom deg.
Kom, leit med lengslom reine,
ja finn din Glitretind -
og sjå deg ut den eine
som fangar hugen din!
Kom vilje som korkje er veik eller valen:
det lengtar og ventar so mangt, her i dalen -
eg meiner den guten forgjord er og galen
som går den galne leid.
Hugs, det song,
– å, mang ein gong!
so vakkert just for deg.
Her høgst mot himlom flóget
med ørneheimar flyg.
Just her óg tyngste sóget
med avgrunns-eimar syg:
tvo ofsar kjem fuse, – den rette oss fengjer,
når viljen gjev hugen dei ørnsterke vengjer, -
ja våen lyt klovne når livsofsen sprengjer
seg veg den rette leid.
Våg, so vinn du,
leit, so finn du
fylgje upp og fram.
Sin ættar-arv no krev ho,
sæl kvar som den mun sjå!
Og heimanfylgje hev ho
i foss og fjell endå.
Og myri og marki og bratta og skogen,
dei vonar og ventar på grevet og plogen:
dei ventar og stundar på viljen og hugen:
«Her ligg ei lagleg leid!»
Høyr, det græt
og syng og læt
so vent i mork og heid.
Det song for deg i sinnet
so mang ei einsleg natt:
No lyt du bruri vinne
og hennar kvorvne skatt!
Og skatten, han finn du i arven og ordi,
frå mor og frå far og i deg og i jordi,
- sjå bruri skin upp i deg sjølv, ho, når soli
gjer klår den rette leid.
Ljuv den soli
kjem, når joli
bryt vår vinter-natt.
Då livnar Dovregubben,
den eldste her til lands,
og kjem med julkvelds-kubben, -
jau då fyrst vert det glans!
Og soli og joli og ordi skal skine
so norske som dalen, og telen skal tine,
og bruri, ho lokkar: «Fylg lengslune mine -
den ljose, lange leid!
Suril, suril,
suril, suril, – lei.»
Ja, vårast Gudbrandsdalen
mot sumar varm og klår,
då stig ho blank i salen,
den rette bruri vår.
Og syndi og sorgi er avsagd og sona,
sjå bruri er fagrar enn nokon hev vona -
og viser oss klårøygd, ja kransa og krona,
vår rette framtidsleid.
Det skin so blankt,
det bér so langt
som lengselsdraumen din.
Lat bruri då få téseg
som den ho røynleg er.
Kvar den skal djupt få gle seg,
som ljos for henne bér.
Ja då skal det bråne, det kjøvande bandet,
og det som me djupast hev vilja, då vann det,
og bruri, ho strålar mot alle i landet
og lyser langan leid:
mild og rein
som når ho skein
og song for sjølvom deg.
: : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG OG EN GOD UKE.
torsdag, januar 28, 2010
GOD FREDAGS MORGEN.
De av oss som er gamle nok til å ha sett filmen
om Gjest Baardsen med Alfred Maurstad i hovedrollen
vil nikke gjennkjennende til denne visen - og kanskje
nynne med?! Kanskje de yngre også kjenner visen og
melodien? Hvis så - SYNG !
melodien er basert på ei strilevise kalt
”Aa høyr vil du veta, kor Rubakken bur”.
FJELLSANGEN
av Holger Sinding
Og kom vil I høre en vise om Gjest
Den er ikke laget af Lensmand og Prest
Og kan I nu vanke og gaa, hvor I vil,
saa skal I nok høre, at Gjest er paa Spil.,
For er der en Jente og to eller tre,
som gjerne vil danse og leike og le.
Saa kan I vel tænke, de leiker som bedst,
naar de kan faa leike og danse med Gjest,
Og vil du ha Stev, som har vasket sig Gut,
saa blir nok Gjest som lyt stevja tilslut.
Og ønsker, o Pige, din Elskov en Gang,
hos Gjest faar du en, som kan stille din Trang,
Men har du din Sorrig for Klæder og Sko,
og sulter dit Barn i dit fattige Bo,
Du gange til Gjest med din Kummer og Nød,
han deler med dig og dit Barn sit Brød.
Men Gjerrigmands Stabur med Mat og med Mynt,
naar Gjest har besøgt det, er Forraadet tyndt,
Og er det en Flaaer, han gjør dit Besøg,
der hakker de Fattiges Bryst som en Høg.
Hva heller en Lensmand, en Prest og en Fud,
som driver de Skatter saa haardelig ud,
Og har de fust da bragt de Blodpenge hjem,
da piskes de selv af en Svøbe saa slem,
Thi Gjest, naar han da gjør dem alle Besøg,
da svinder fra Kisten de Penger som Røg,
Da lyder der Strigen af Stræt og af Harm,
da løfter den Lensmand sin truende Arm,
Da kaldes til Baaden, da samles til Jagt,
at fange Gjest Baardsen med List eller Magt,
Men Lensmand gjør Regning ei op uden Vært,
du fanger nok Gjest, kanst du fange en….hm!
Og skulde du være saa heldig en Gris,
hvor lenge var Adam udi Paradis,
Thi sætte du Gjest udi Jern og Bolt,
hvor fant du de Laaser og Mure som holdt,
Ak, bedst som du havde ham sikker og tryg,
tro, skabte han sig til Maur eller Myg,
Hvad heller han snudde sin smidige Krop,
og for gjennem Piben som Ildmørje op,
Ja, tænk hvad I vil og tro, hvad I kan,
og skjæld ham for ”Tju” og en Helvedes-Brand
Det Lov skal han ha, og det Ord skal han faa,
Han tugted de Store og Hæned de Smaa,
Men selv er han sorfulgd i Hjerte og Sind,
skjønt Læben kan smile, og rød er hans Kind,
Og dette er visen, som ude er nu,
og hvo den har laget, det vet ikke du!
Hei, du faldera!
Men Gjest, han ved det du!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG OG EN GOD WEEKEND !
onsdag, januar 27, 2010
GOD TORSDAGS MORGEN.
Nordland.- Jeg har vært der både vinterstid
og om sommeren og når så enn man reiser dit
så er det et eventyrland.
Lyset, havet, landskapet og øyene. Vidunderlig
vakkert og ikke så strengt som landskapene i
fjordene.
Diktet:" Aa eg vet ieg eit Land
Langt deruppe mot Nord - - "
av Elias Blix er vel det mest kjente
diktet om landsdelen.
For idag har jeg funnet annet Nordlandsdikt
av Sveinulv Jarnæss:
NORDLANDSNETTER.
Stilt under vinternatts frostklare sti
strømmer tonene mot meg fra stjernenes hær.
Og tonene blir til en skjønn melodi
som blir din før den glider forbi.
Ta Nordlandsnetter i favn, om du kan,
som det vakreste du øyner i verden.
En himmel flammer i nordlysets brann
over drømmenes eventyrland.
La hvitkledte fjelle i måneskinnsdrakt
få varme ditt hjerte og si
at Nordlandsnetters fortryllende prakt
vel er vakrest av all poesi.
Engang skal komme en sommerglad stund,
og i kveldsolens glans skal du fange den inn.
Det toner fra havskjær,fra holmer og sund
i sin drømmende, nattstille blund.
Ta Nordlandsnetter i favn, om du kan,
som det vakreste du øyner i verden,
der hvite seil stevner ut ifra land
inn i solgullets evige brann.
Så lytt da til tonen som skjønnhet har brakt,
til solbris som smyger forbi.
: : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
tirsdag, januar 26, 2010
GOD ONSDAGS MORGEN !
I dag en vise av Erik Bye.
Jeg kjente ham godt, bl.a. fordi hans foreldre og mine
var gode venner en gang i tiden da begge parene bodde
i California. Erik Bye's far var ellers operasanger, så
det var nok fra ham at Erik fikk sin gode baryton.
VÅR BESTE DAG.
Kom og lytt til lyset når det gryr av dag
Solen løfter sin trompet mot munnen.
Lytt tilhvite sommerfuglers vingeslag;
Denne dag kan bli vår beste dag!
Stien som vi gikk i går er like ny,
Hemmelig som ved vårt første morgengry;
Mangt skal vi møte – og mangt skal vi mestre
Dagen i dag – den kan bli vår beste dag.
Kom og lytt til dypet når vi ror mot dag,
Hør, maneten stemmer sine strenger.
Løfterik er tonen i et fiskevak,
Denne dag kan bli vår beste dag!
Fjorden vår er like ny og blå og blank,
Blikket ditt er fritt og ryggen like rank,
Mangt skal vi møte – og mangt skal vi mestre
Dagen i dag – den kan bli vår beste dag.
Kjære lytt til mørke når vår dag er grått,
Natten nynner over fjerne åser.
Mangt har dagen skjenket oss av stort og smått,
Mer, kan hende, enn vi har forstått,
Månen over tun og tak er like ny,
Men tier stille om vårt neste morgengry.
Mangt skal vi møte – og mangt skal vi mestre
Dagen i morgen skal bli vår beste dag.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
mandag, januar 25, 2010
GOD TIRSDAGS MORGEN.
I JANUAR
Av Rolf Jacobsen.
O alt hva du kan i januar
når alle dagene bare rekker deg til knes
og du går døgnet rundt og støter pannen mot stjernene
som på et loft med gamle uniformer.
I januar da verden er full til overmål av sne
som møter deg med glade bjeff mot ruten
og legger seg lydig ned foran alle dører ut
som en stor vennlig hund
som kommer med tungen og vil slikke deg på hendene.
I januar
når alt er stengt og alle veier muret med cement
og du kan gå ut og lage huller i den med begge ben
og gjøre nesten alt. Gå ut eller være i ro,
rydde en skuff
og finne sky og meget unge billeder der
som du kan brenne – eller vente litt.
Og ta en bok i hånden, blåse litt støv
og bøye bladene tilbake i sin ro
som lette snefall. Brev
med stive skrifter, håndtrykk
over havet der vi kom fra, hit
til landet uten lyd
hvor alt er ens og alle ansikter er flate
som tallskivene på et ur, de trekker øyenbrynet opp
når du har tenkt en utålmodig tanke.
Hva kan du mer i januar,
når alle ord er snakket døde
og ligger strødd omkring som krøllete aviser
og alle sår er bundet opp med gaze
og alle spor er vasket bort
og du kan gå rundt og høre plankene knirke
og ovnene knurrer rolig over sine kjøttbein.
- Sett deg. Legg ut din store kabal
som aldri går opp og spør
hva du kan gjøre for ditt hjerte mer enn det.
By det en mørkere tobakk? Klyve opp på en stige
og heise en drabelig røk som et flagg opp fra din skorsten
til glede for skyene som kommer drivende nu fra Karelen
med underlige forrevne bryst,
for å ruge de nye dager ut
og den lille gule sol du snart for se
på gjerdestolpene i februar.
Men nu i januar – da skal du vente på ditt hjerte.
La stjernene bare klirre ved din seng. Du ser
en pande komme frem, et ansikt i nordlyset.
Bak blygrå gardiner setter hun frem sin lave lampe
ved puten din så hun kan se på deg
om dine trekk er blitt forandret.
: : : : : : : : : : : : : : : : : :
Joda - Januar er ikke en lett måned, men lyset er tilbake
og med det forventningen om våren om en 12-14 uker !
Det går fort dit !
HA EN GOD DAG !
søndag, januar 24, 2010
GOD MANDAGS MORGEN !
I dag et passende dikt om vinteren,
sendt inn av en god gammel venn.
Takk skal du ha O.J.S.
Diktet er på Dansk, men det burde ikke være vanskelig
å forstå selv om enkelte ord er uvante.
Kyndelmisse - lysenes messe, er en katolsk kirkefest.
Ogsa regnet for å være den kaldeste tiden på vinteren i Danmark.
Som mærkedag for midvinteren var Kyndelmissedag også et tidspunkt,
hvor man likte å ta varsel av været.
Populære "spådommer" var bl.a.
Hvis det blåser, så 18 kællinger ikke kan holde den 19de,
så forsvinder kulden snart.
Hvis det er tøvær vil høsten blive god
(Kjørmes tø er så godt som 100 lass høy)
Hvis det sner Kyndelmissedag kommer våren tilig.
Hvis lærken høres første gang Kyndelmissedag
bliver det tidligt forår.
Her er diktet: DET ER HVIDT HERUTE.
Tekst: St. St. Blicher, 1838
Det er hvidt herude,
kyndelmisse slår sin knude
overmåde hvas og hård,
hvidt forneden, hvidt foroven,
pudret tykt står træ i skoven
som udi min abildgård.
Det er tyst herude,
kun med sagte pik på rude
melder sig den små musvit.
Der er ingen fugl, der synger,
finken kun på kvisten gynger,
ser sig om og hvipper lidt.
Det er koldt herude,
ravne skrige, ugler tude,
søge føde, søge læ.
Kragen spanker om med skaden
højt på rygningen af laden,
skeler til det tamme kræ.
Hanen sig opsvinger
på en snemand, sine vinger
klaskende han sammenslår.
Krummer halsen stolt og galer -
hvad monstro han vil, den praler?
Hvis endda om tø han spår!
Inderlig jeg længes
efter vår, men vintren strænges,
atter vinden om til nord!
Kom, sydvest, som frosten tvinger,
kom med dine tågevinger,
kom og løs den bundne jord!
: : : : : : : : : : : : : : :
HA EN RIKTIG GOD DAG OG EN GOD UKE !
torsdag, januar 21, 2010
Henrik Ibsen skrev ikke så mange dikt, men de han skrev
vargode. Tenk bare på Terje Viigen !!!
I dag et lite, fint dikt fra hans hånd:
ET HJEM.
Et hjem er der, hvor alle dine tanker
kan lege frit som børn paa faders fang,
hvor ei din røst paa hjertedøren banker,
før svaret lyder i beslægtet sang.
Et hjem er der, hvor dine haar kan graane,
og inen mærker, at du ældes dog,
hvor kjære minder dæmrer for at blaane
som aasens rygning blaaner bagom skog.
Vi, som har våre hjem, tenker vel ikke så
mye på hva det betyr i den daglige dont.
Men - stopp et øyeblikk - og tenk over hva
du har og hvor heldig du er.
Jeg forlater deg med de tankene i helgen.
onsdag, januar 20, 2010
GOD TORSDAGS MORGEN.
I dag et litt vemodig dikt av
Andrè Bjerke.
TORNEROSE.
I den røde rosenlund
hviler hun.
Hviler i sitt hvite hår.
Vår og vinter – hundre år
venter hun den ene som
aldri kom.
Gamle, gamle Tornerose,
sover du fremdeles?
Snart er alt din sommer gav,
blomstret av,
og ditt første forårs venn
kommer aldri mer igjen
før din haves ville hekk
visner vekk.
Gamle, gamle Tornerose,
sover du fremdeles?
Engang stod han stum av rus
ved ditt hus.
Torner stengte for din grind,
og du slapp ham ikke inn.
Derfor står ditt rosenkratt
gudsforlatt.
Gamle, gamle Tornerose,
sover du fremdeles?
Er det HAM din fattigdom
drømmer om?
Dit hvor dine roser sner,
vil han aldri vandre mer.
I en annen dronnings land
hersker han.
Gamle, gamle Tornerose,
sover du fremdeles?
Om den store sødmestund
drømmer hun.
Akk, men livet går forbi
den som intet har å gi.
Øde står din have nu,
stakkars du.
Gamle, gamle Tornerose,
sover du fremdeles?
Uten frukt og uten frø
må du dø.
Aldri mere blir du glad,
du som våren vandret fra,
og ditt hjerte brenner ned
uten fred.
Gamle, gamle Tornerose,
gråter du fremdeles?
: : : : : : : : : : : : :
HA EN RIKTIG GOD DAG OG SMIL !!!!
tirsdag, januar 19, 2010
GOD ONSDAGS MORGEN!
I dag et virkelig vakkert dikt av
Sondre Bratland:
GJE MEG HANDA DI, VEN
Gje meg handa di, ven,når det kveldnar,
det blir mørkt og me treng ei hand.
La dei ljose og vennlege tankar
fylgje oss inn i draumars land.
Lat varmen frå ein som er glad i deg
tenne stjerner i myrkaste natt.
Gje meg handa di, ven,
når det kveldar,
det blir mørkt og me treng ei hand.
Varme tankar og hender som trøystar
er som sol over frosen jord.
Kjenne varmen frå ein som er nær deg
gjev langt meire enn store ord!
Lat varmen frå ein som er glad i deg
tenne stjerner i mørkaste natt!
Gje meg handa di, ven, når det kveldar,
det blir mørkt og me treng ei hand.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Ha en riktig god dag !
søndag, januar 17, 2010
GOD TIRSDAGS MORGEN,
fordi jeg kommer til å være bortreist i
morgen, mandag, og kan derfor ikke sende som vanlig.
Så i dag, mandag, får dere to dikt.
Her er TIRSDAGENS dikt skrevet av
Arne Paasche Aasen.
(Noen av dere vil kanskje huske at
Kurt Foss og Reidar Bøe sang denne sangen?)
DE NÆRE TING
Ditt sinn monne flyve så vide omkring,
det er som du glemmer de nære ting,
det er som du aldri en time har fred,
du lengter bestandig et annet sted.
Du syns dine dager er usle og grå,
hva er det du søker, hva venter du på?
Når aldri du unner deg rast eller ro,
kan ingen ting vokse og intet gro.
Gå inn i din stue, hvor liten den er,
så rommer den noe ditt hjerte har kjær.
På ropet i skogen skal ingen få svar,
finn veien tilbake til det du har.
Den lykken du søker bak blående fjell,
kan hende du alltid har eiet den selv.
Du skal ikke jage i hvileløs ring,
men lær deg å elske de nære ting.
: : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN RIKTIG GOD DAG !
lørdag, januar 16, 2010
GOD MANDAGS MORGEN !
I dag et passende dikt for kuldetid og
JANUAR.
I JANUAR
Av Rolf Jacobsen.
O alt hva du kan i januar
når alle dagene bare rekker deg til knes
og du går døgnet rundt og støter pannen mot stjernene
som på et loft med gamle uniformer.
I januar da verden er full til overmål av sne
som møter deg med glade bjeff mot ruten
og legger seg lydig ned foran alle dører ut
som en stor vennlig hund
som kommer med tungen og vil slikke deg på hendene.
I januar
når alt er stengt og alle veier muret med cement
og du kan gå ut og lage huller i den med begge ben
og gjøre nesten alt. Gå ut eller være i ro,
rydde en skuff
og finne sky og meget unge billeder der
som du kan brenne – eller vente litt.
Og ta en bok i hånden, blåse litt støv
og bøye bladene tilbake i sin ro
som lette snefall. Brev
med stive skrifter, håndtrykk
over havet der vi kom fra, hit
til landet uten lyd
hvor alt er ens og alle ansikter er flate
som tallskivene på et ur, de trekker øyenbrynet opp
når du har tenkt en utålmodig tanke.
Hva kan du mer i januar,
når alle ord er snakket døde
og ligger strødd omkring som krøllete aviser
og alle sår er bundet opp med gaze
og alle spor er vasket bort
og du kan gå rundt og høre plankene knirke
og ovnene knurrer rolig over sine kjøttbein.
- Sett deg. Legg ut din store kabal
som aldri går opp og spør
hva du kan gjøre for ditt hjerte mer enn det.
By det en mørkere tobakk? Klyve opp på en stige
og heise en drabelig røk som et flagg opp fra din skorsten
til glede for skyene som kommer drivende nu fra Karelen
med underlige forrevne bryst,
for å ruge de nye dager ut
og den lille gule sol du snart for se
på gjerdestolpene i februar.
Men nu i januar – da skal du vente på ditt hjerte.
La stjernene bare klirre ved din seng. Du ser
en pande komme frem, et ansikt i nordlyset.
Bak blygrå gardiner setter hun frem sin lave lampe
ved puten din så hun kan se på deg
om dine trekk er blitt forandret.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Uffda - det minner meg om Ivar Aasen's diktstrofe:
Uttpå vinteren stundom han tenkte
gjev eg var i et varmere land - - -
Men ha en god dag likevel. Om noen uker er våren der !
fredag, januar 15, 2010
GOD FREDAGS MORGEN !
I dag et kjærlighetsdikt av
Magnus Bruheim
DET SKIN I LI
Det skin i li,
det syng i skog,
av di du leikar
i min hug.
Når lauvet likrar
bekkjer læt
et sit så glad
at gleda græt!
Den sæle dagen
du kom inn
og rydde rom
i hugen min,
då opnast alt
som før var stengt
og ringa inn
av draum og lengt.
No kvitrar fugl
no glitrar blad
og blomar strålar
allan stad.
Um handi ikkje
kan deg nå
og augo ikkje
kan deg sjå
kvar dei så vender
seg – og snur:
Mitt hjarta veit
kvarhelst du bur.
Og veit eg ikkje
kvar du fer,
eg veit ein stad
du alltid er.
: : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG OG EN GOD WEEKEND.
onsdag, januar 13, 2010
GOD TORSDAGS MORGEN !
Til avveksling sender jeg i dag en sjømannsvise og ikke et dikt.
Jeg syntes tittelen - og visen - passet godt nå i kuldetiden!
DE VARME LAND.
Så gikk vi til Ostindien
åhei-åhå
Der kom vi midt under linjen! (Ekvator.)
åhei, åhå!
Så sant som mitt ord står til troende
vi så den for den var gloende!
åhei, åhå
Ja - bare bli ved, vi er alle med
Ja, selv om du svor det var løgn, min bror,
tror vi deg på ditt ord.
Kalkutta var en herlig stad,
men overalt som et tyrkisk bad.
Vi levde av bare vaniljeis,
men varm var den naturligvis!
Tenk du, når månen skinner der,
brenner den verre enn sola her!
Engang stakk den ild i min hattepull,
men da var den riktignok også full!
Til sist ble heten oss for drøy,
stekt var hver en fugl som fløy.
Og alle de ål som vi tok med stang
var kokte før de på kroken hang.
Fra India vi oss begav
til det navnkundige Røde hav,
så deilig et syn har jeg aldri haft,
vi seilte jo i bringebærsaft!
Og derpå kom vi alle mann,
åhei åhå
endelig til Egyptens land
åhei åhå
Og der, ja ble vi balsamert.
Skål gutter! Dermed var visa levert!
Takk skal du ha,
visa den var bra!
Ja, for selv om du svor
det var løgn min bror,
tror vi deg på ditt ord
: : : : : : : : : : : :
Håper vise gjør at du drar på smilet !
HA EN GOD DAG !
tirsdag, januar 12, 2010
GOD ONSDAGS MORGEN.
Det lysner - det lysner.
Jeg syntes alltid at det blir lettere sånn litt uti Januar
når en merker at det lysner - det lysner - dagene blir lenger
og håpet om en tidlig vår liksom ligger i luften.
Desember er døds-måneden. Det er som livsgnisten er lavest
når det er på det mørkeste. I min hjemby gikk flere kjendte
bort i Desember - som alltid på den tiden.
Sender et dikt av Inger HagerupØ
AKK VÅRE DØDES NAVN.
Akk, våre dødes navn de skulle falme,
falme med tiden, smuldre som en presset,
storøyet rose i en bok, og som
fjærskyens lette, bleke viftepalme
sprer seg mot kveld, og spor blir skjult i gresset,
slik skulle sorgen langsomt blø seg tom.
Slik skulle døden være, stum og rolig
urne ved urne, kors ved kors og svære
kirkegårdssvale, skyggefulle trær.
Fjernt som en drøm, men likevel fortrolig
skulle vi innerst i vårt hjerte bære
minnet om dem som ikke lenger er.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Og for meg er minnet om Helge og Angela
stærkest. Dem glemmer jeg aldri ! -
HA EN GOD DAG.
mandag, januar 11, 2010
GOD TIRSDAGS MORGEN.
Dette diktet ble sendt inn av en trofast leser
av Dagensdikt.com.
Egentlig burde det ha kommet til jul, men
likevel sender jeg det nå fordi det er slikt et
fint dakt fra "gamle dager."
En takk til o.j.s.
(Syngmed.)
HANS OG PER.
(kjerringa med staven)
Mor skal bake kake
Hans og Per vil smake
"Får jeg skrape fatet?" begge to de ber
Mor hun sier nei, da hyler Hans og Per,
og i kroken putter
mor de stygge gutter.
Mor hun baker kake,
Hans og Per vil smake.
Mor hun går til ovnen, setter kaken inn.
Hans og Per fra kroken farer som en vind,
griper etter fatet,
begge vil de ha det.
Mor hun baker kake,
Hans og Per vil smake.
Begge to vil skrape, begge fatet tar,
og i hver sin ende haler de og drar,
fatet med rabalder
- bums - i gulvet faller.
Mor hun bakte kake,
de fikk ikke smake.
Han og Per de fik nok annet traktement:
de fikk smake riset begge - hver sin gang.
de var ikke snille,
derfor gikk det ille.
:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Kanskje litt livs-visdom her.
Skjønt hvis man denger (riser) drittunger idag
kan man risikere at Barnevernsnemda kommer!!!
Staten med byråkratiet vil blande seg inn i
alle personlige ting i en familie og for individet.
Det kalles Sosialisme !!!!
HA EN GOD DAG !
lørdag, januar 09, 2010
GOD MANDAGS MORGEN!
I dag sender jeg et dikt som en god venn sendte
meg. Som han skriver: "Fant et dikt som jeg synes
passer til årstiden og kuldeperioden vi har nå."
Helt enig. En takk til O.J.S.
Gråspurven
Einar Skjæraasen i Bumerke 1992
Når alle fine svulur
slår venga ut og fær,
da sit´n att i tunet
og trøter tia her,
spurven.
Når alle lerker kvitrer
i grøne palmeland,
da sit´n på en rimkvist
og syng så godt´n kan,
spurven.
Når flisa sprett i skogen,
og snøen fyk i fonn,
da høgg´n i en hestlort
og finn et bergingskonn,
spurven.
Når nordavinden uler,
og månen står i ne,
da er´n en stri og hemkjær
trysling, han som je.
Spurven.
: : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD OG VARM DAG.
onsdag, januar 06, 2010
GOD TORSDAGS MORGEN !
Tilbakemelding om gårsdagens vise.
Vuggevisen ble skrevet av Jens Gundersen.
En takk til dem som gjorde meg oppmerksom på dette!
Jeg leser alltid Arnulf Øverland med glede.
Jeg vet ingen diktere som evner som ham å
beskrive følelser og situasjoner på en så
konsis og fortettet måte. Ett godt eksempel
er dette diktet.
EN HUSTAVLE
Det finnes en glede i livet som ikke kan vendes til lede.
Det at du gleder en annen - det er den eneste glede.
Det finnes en sorg i livet som ingen tårer kan lette.
Det at det var for sent da du skjønte dette.
Ingen kan resten av livet stå ved en grav å klage.
Døgnet har mange time, året har mange dager.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG OG VÆR FORSIKTIG HVIS DU MÅKER SNØ.
tirsdag, januar 05, 2010
GOD ONSDAGS MORGEN!
For i dag en deilig vise som jeg husker ble sunget
mye i mine ungdomsår.
Vet ikke hvem som har skrevet visen, men husker godt
melodien. Si fra hvis du kjenner dikteren.
(gaapaa@yahoo.com)
NOEN KOMMER - NOEN GÅR.
Vinden rider høyt på sky
over hav og land og by:
Stormen raser tung og hvit.
Sorg og død, kom ikke hit.
Noen kommer, noen går.
Noen dør i livets vår.
Stjerner lyser hvite.
Kanskje at du engang får
myrtekransen i ditt hår.
Kanskje etter dagens dåd,
får ditt hår en sølvertråd.
Noen kommer, noen går.
Noen dør i livets vår.
Stjerner lyser hvite.
Hvor du tramper sti og vei
følger mange etter deg.
Sørg for at det alltid gror
blomster i ditt plogjerns spor.
Noen kommer, noen går.
Noen dør i livets vår.
Stjerner lyser hvite.
Livet vever på sin vev.
Hva du gjorde, tenkte, skrev;
Alle ting i veven står.
Livets skyttel går og går.
Noen kommer, noen går.
Noen dør i livets vår.
Stjerner lyser hvite.
: : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
mandag, januar 04, 2010
GOD TIRSDAGS MORGEN.
Jeg bladde gjennom en del av de diktsamlingene jeg har
og så plutselig igjen dette nydelige diktet av
Anders Vassbotn (1868-1944) fra Volda.
De fleste av dere kjenner nok diktet godt - men det
gjør alltid godt å lee det og fører til ettertanke.
Å LEVA.
Å leva, det er å elska
det beste di sjel fekk nå;
å leva, det er i arbeid
mot rikare mål å trå.
Å leva, det er i livet
å finna det største verd;
å leva, det er å vinna
til sanning i all si ferd.
Å leva, det er å leggja
all urett og lygn i grav;
å leva, det er som havet
å spegla ein himmel av.
: : : : : : : : : : : : :
HA EN RIKTIG GOD DAG !
lørdag, januar 02, 2010
GODT NYTT ar !
2010 BøR BLI ET GODT åR HVOR IKKE MINST VERDENS-øKONOMIEN
VIL FORBEDRE SEG. DET LOVER GODT FOR OSS ALLE.
Jeg begynner året med et dikt av
Arnfinn Haram.
NYTTÅR
Eit nytt år
la seg over det gamle
eit lett lag av nysnø
ein duk av ljos
over berrfrost og skare
over alt livs
sprukne hud
det dreiv forbi
i ein augneblink av sanning
det berre kviskra over markene
sveva gjennom skogholta
la seg til ro
som ei uventa von
som ung nåde
over ei gamal jord.
: : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
