Dagens Dikt
Et daglig dikt til glede.onsdag, april 30, 2008
GOD TORSDGS MORGEN!
I dag et vakkert barnedikt skrevet av
J. Nicolaisen.
Jeg husker godt vi sang den i barneskolen!
Alle fugler
Alle fugler små de er
kommet nå tilbake!
Gjøk og sisik, trost og stær
synger alle dage.
Lerker jubler høyt i sky,
ringer våren inn på ny.
Frost og snø de måtte fly.
Her er sol og glede!
Blomster hvite, gule, blå
titter opp av uren,
nikker nå så blidt, de små,
etter vinterluren.
Skog og mark i grønne skrud
kler seg nå på Herrens bud.
Knopper små de springer ut.
Her er sol og glede!
Lille søster! Lille bror!
Kom, så skal vi danse!
Plukke blomster så til mor,
Mange, mange kranse!
Synge, tralle dagen lang!
Kråkestup og bukkesprang! -
Takk, o Gud, som enn en gang
gav oss sol og glede!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN RIKTIG GOD DAG !
tirsdag, april 29, 2008
GOD ONSDAGS MORGEN !
Bekker har vi overalt og med smeltingen
vokser de for hver dag.
Derfor kan det passe med Arne Garborg's dikt:
Du surlande Bekk,
du kurlande Bekk,
her ligg du og kosar deg varm og klår.
Og sprytar deg rein
og glid yver Stein,
og sullar so godt
og mullar so smått
og glitrar i Soli med mjuke Bår'. -
Å, her vil eg kvila, kvila.
Du tiklande Bekk,
du siklande Bekk,
her gjeng du so glad i den ljose Li.
Med Klunk og med Klukk,
med Song og med Sukk,
med Sus og med Dus gjennom lauvbygt Hus,
med underlegt Svall
og med Svæving blid. -
Å, her vil eg drøyma, drøyma.
Du hullande Bekk,
du sullande Bekk,
her fekk du Seng under Mosen mjuk.
Her drøymer du kurt
og gløymer deg burt
og kviskrar og kved
i den store Fred
med Svaling for Hugsott og Lengting sjuk. -
Å, her vil eg minnast, minnast.
Du vildrande Bekk,
du sildrande Bekk,
kva tenkte du alt på din lange Veg?
Gjennom aude Rom?
millom Busk og Blom?
Når i Jord du smatt, når du fann deg att?
Tru nokon du såg
so eismal som eg? -
Å, her vil eg gløyma, gløyma.
Du tislande Bekk,
du rislande Bekk,
du leikar i Lund, du sullar i Ro.
Og smiler mot Sol
og lær i dit Skjol,
og vandrar so langt og lærer so mangt,
å syng kje um det,
som eg tenkjer no. -
Å, lat meg få blunda, blunda!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN RIKTIG GOD DAG !
mandag, april 28, 2008
GOD TIRSDAGS MORGEN.
Idag hadde jeg en hyggelig prat med en bekjendt på Hamar.
Surt og kaldt og med regn hørte jeg. men det trengtes for alt var
tørst og støvete. Og her jeg sitter er alt lysegrønt og vakkert.
På Hamar står alt i knopp men bladene er ennu ikke kommet ut.
Forhåpentligvis står bjørka i sin vårdrakt til 17. mail !
I dag fant jeg et dikt av Aasmund Olavsson Vinje om Hamar og
Domkirkeodden. Anbefaler en tur dit for å se på det interessante
glassbygget rundt den gamle ruinen og også museet.
Vel verdet et besøk.
VI STÅR OG SYNGER PÅ HAMARS GRAV. - - -
Vi står og synger på Hamars Grav,
hvor Neslen gror under Foten,
selv Minnesteinen er broten av
og Alting rubbet med Roten.
At Storhed her var svundet hen
ei Nogen drøyme skulde,
hvis Kirkens Bogar ei stod igjen,
som Kjæmpens Knokar af Mulde,
som Kjæmpens knokar af Mulde.
Men Hedemarken er like rik,
med Blomsterkrandse kring Panden,
og Mjøsen smiler i hver ei Vik,
som før den gjorde mod Stranden.
Og Furnesfjordens Leik og Lag
vi sjaa men kan ei skjeldre;
den ligger end den dag i Dag
som Drikkehornet til Veldre,
son Drikkehornet til Veldre.
Og enno ringer sig Akers Vik
saa væn, som nogen er funnen,
og Vang og Stange dei ligg lik
eit Elskovs Smil ikring Munnen.
Og up fra Mjøsens dybe Grund sig hæver Helgeøya;
den er så rik, den er så rund,
den er som Barmen paa Møya,
den er som Barmen paa Møya.
: : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN RIKTIG GOD DAG ALLE SAMMEN.
søndag, april 27, 2008
GOD MANDAGS MORGEN !
Henrik Ibsen skrev en gang i blandt "lysere" saker,
deriblandt:
EN FUGLEVISE.
Vi gik en dejlig vårdag alléen op og ned;
Lokkende som en gåde var det forbudne sted.
Og vestenvinden vifted; og himlen var så blå;
I linden sad en fuglemor og sang for sine små.
Jeg malte digterbilleder med legende farvespil;
To brune öjne lyste og lo og lytted til.
Over os kan vi höre hvor det tisker og ler;
Men vi, vi tog et smukt farvel, og mödtes aldrig mer.
Og når jeg ensom driver alléen op og ned,
Så har for de fjærede småfolk jeg aldrig ro og fred.
Fru spurv har siddet og lyttet, mens vi troskyldigt gik,
Og gjort om os en vise og sat den i musik.
Den er i fuglemunde; thi under lövets tag
Hver næbbet sanger nynner om hin lyse forårsdag.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Akk ja. Minner om unge dager for gamle Henrik.
Edward Grieg satte melodi til diktet.
Kjenner noen av dere sangen?
HA EN GOD DAG !
torsdag, april 24, 2008
GOD FREDAGS MORGEN!
Her er en lystig vårsang fra den danske høyskolesangboken.
av Poul Martin Møller 1819, sendt inn av en god venn.
Takk til O.J.S.
Grøn er vårens hæk,
kåben kastes væk,
jomfruer sig alt på volden sole.
Luften er så smuk,
deres længselssukk
endes let på deres silkekjole.
Nu har viben æg,
pilen dygtig skæg,
og violen småt på volden pipper.
Gåsen sine små
lærer flittig gå,
skaden vindigt med sin hale vipper.
Svenden med sin brud
går i haven ud,
på de grønne sko hun synes danse.
Ak, hvor hun er let!
foden er så net.
Pogen sælger til dem grønne kranse.
Storken er så travl
højt på bondens gavl,
og de røde fødder næbbet slibe.
Høkren med sin viv
går for tidsfordriv
med sin sølvbeslagne merskumspibe.
Hulde piger små,
røde, hvide, blå,
sender deres blikke rundt som pile.
Og som krigerflag
i det kælne slag
silkebånd fra liljenakken ile.
Aftnen driver på,
mens de skønne gå,
bare de dem ikke skal forkøle.
Hvilken yndig strøm,
barmen blir så øm,
man mit hjerte kan på vesten føle.
I den tavse nat,
som en stor dukat,
månen stænker guld på alle grene.
Ak, de skønne svand
tjo fra hver en kant.
Det er tungt, man skal gå hjem alene.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Enig - stusslig hvis man bare rusler hjem helt alene.
Hvor ble pigerne av, sann?
HA EN GOD DAG OG EN GOD WEEKEND.
onsdag, april 23, 2008
GOD TORSDAGS MORGEN !
Igjen et fint dikt sendt inn av min trofaste
Trondheims leser av Dagens dikt.
En takk til henne !
VÅR Hans Hyldbakk
Det grønskar over bøen, som på ein sommardag,
det yr og kryr på snøen med dyr av alle slag.
Og sola skin og glitrar, og himlen er så blå,
og fuglar kved og kvitrar og leiker til og frå.
Sjå tindeheimen blånar mot himmelkvelven rein,
og snøen kverv og brånar, og knuppar svell på grein.
Sjå livsens allmaktsunder si saft og signing sår.
Å nei, for sæle stunder! No er det atter vår.
Å nei kor hjarta bankar av undring i min barm,
og fjåge unge tankar gjer hugen mjuk og varm.
Det tirlar song i lufta, som gjer meg lett og glad,
og våren syng kring tufta sitt sæle sommarkvad.
Å nei, for ljose draumar, som tek mitt unge sinn.
Eg kjenner kjærleiks-straumar, som renn til hjarta inn.
Det syng og lær i bringa og græt på same gong.
Å vår, lat alltid klinga din reine solkvelds song.
Du vårsol vis meg vegen til alt som fagert er!
Eg er så ung og fjegen, og livet kring meg lær.
Og lat meg støtt få kjenna din ande mot min barm,
då skal ei sommar renne forutan hat og harm.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN RIKTIG FIN DAG !
tirsdag, april 22, 2008
GOD TIRSDAGS MORGEN.
Nils Collett Vogt, som døde i 1937, skrev dette
diktet som han kalte:
Vårlængsler
Jeg går i de sarteste vårlængslers følge,og se, hvor jeg går,
der risler det vande, der lysner det buske,
som regntunge står.
Jeg går i en verden af drømme og kvad,
en anende verden, der lytter i halvdrømme,
å så glad!
Min sjæl er et nysprunget blad!
Min sjæl er som busken,
der regntung har bøiet sig ydmygt mod jord;
min sjæl er som dråben,
der blinker i øiet, taknemmelig, stor.
Der speiler sig buske, der speiler sig trær,
men lysere, skærere,
speiler sig finere, end de er,
der speiler du dig, min hjertenskjær!
Du speiler dit billed og smiler vemodigt,
min hjertenskjær,
og mindes forundret vor kjærligheds vinter,
der synes så nær.
Det funkler som tårer af blomsternes blik;
det suser i luften: en rislende, mumlende, øm musik.
Snart springer du ud som min brud!
Å ja! jeg er glad,
jeg er gjenfødt som fuglen,
der pipper bag blad,
og gjennem min sjæl går
en anende verden af drømme og kvad!
Å ja! jeg er glad!
hvad jeg elskede før,
det smiler mig til bag et skjælvende,
bølgende tåreslør!
Min vinter er fjern,
min vår, min vår er nær.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Ja-ja. Jeg er nå personlig litt mer jordnær enn dette.
Men gleder meg til våren likevel - på min måte -
ved å rydde opp i hagen. Det er litt poetisk det også
når jeg kan se blomstene komme opp og knoppene
på trærne. Bladene kan komme ut hvilken som helst
dag nå. Det er spennende å se ut hver morgen når
jeg står opp. Vil de være ute i morgen tidlig?
HA EN GOD DAG:
mandag, april 21, 2008
GOD OG DEILIG VÅR-TIRSDAGS MORGEN !
I dag et dikt sendt inn av en god, gammel venn.
En takk til deg O.J.
Et Dansk dikt om våren av
Chr. Richard 1868
Velkommen, lærkelil!
Jeg véd ej strengespil,
så sødt og rent og jublende så vide,
som disse tonedrag,
de glade klokkeslag,
der ringer våren ind ved vintertide.
Du sværmer ikke vildt,
du kredser ikke snildt,
vil intet rov i dine brødres vrimmel,
du flagrer ikke om,
men frejdig, frisk og from
du går den lige vej fra jord til himmel.
Ej svimler du derved,
men daler trøstig ned,
ned til din græstørv og din lille mage:
I højhed som i fald
du følger tro dit kald,
og derfor har I vel så glade dage.
Du troens rette fugl,
som bier kun på jul,
og kun i årets skumring holder inde,
for så med jubelsang,
når rug er oven vang,
at varsle højt om vårens lune vinde -
kom, lær mig noder til
det håbets strengespil,
som tvinger dig før gry at være vågen,
lær mig som du at se
igennem mulm og sne
den pinseglans, der dølger sig bag tågen!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG!
Jeg véd ej strengespil,
så sødt og rent og jublende så vide,
som disse tonedrag,
de glade klokkeslag,
der ringer våren ind ved vintertide.
Du sværmer ikke vildt,
du kredser ikke snildt,
vil intet rov i dine brødres vrimmel,
du flagrer ikke om,
men frejdig, frisk og from
du går den lige vej fra jord til himmel.
Ej svimler du derved,
men daler trøstig ned,
ned til din græstørv og din lille mage:
I højhed som i fald
du følger tro dit kald,
og derfor har I vel så glade dage.
Du troens rette fugl,
som bier kun på jul,
og kun i årets skumring holder inde,
for så med jubelsang,
når rug er oven vang,
at varsle højt om vårens lune vinde -
kom, lær mig noder til
det håbets strengespil,
som tvinger dig før gry at være vågen,
lær mig som du at se
igennem mulm og sne
den pinseglans, der dølger sig bag tågen!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG!
søndag, april 20, 2008
GOD MANDAGS MORGEN.
TIL OG MED HENRIK IBSEN SKREV DIKT TIL VåREN.
En Fuglevise.
Vi gik en dejlig vårdag alléen op og ned;
Lokkende som en gåde var det forbudne sted.
Og vestenvinden vifted; og himlen var så blå;
I linden sad en fuglemor og sang for sine små.
Jeg malte digterbilleder med legende farvespil;
To brune öjne lyste og lo og lytted til.
Over os kan vi höre hvor det tisker og ler;
Men vi, vi tog et smukt farvel, of mödtes aldrig mer.
Og når jeg ensom driver alléen op og ned,
Så har for de fjærede småfolk jeg aldrig ro og fred.
Fru spurv har siddet og lyttet, mens vi troskyldigt gik,
Og gjort om os en vise og sat den i musik.
Den er i fuglemunde; thi under lövets tag
Hver næbbet sanger nynner om hin lyse forårsdag.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG OG EN GOD UKE.
torsdag, april 17, 2008
GOD FREDAGS MORGEN !
A. O. Vinje (1818-1870) skrev dette
fine diktet med litt uvanlig språkbruk.
Enno ein Gong fekk eg Vetren å sjå
for Våren å røma;
Heggen med Tre som der Blomar var på,
eg atter såg bløma.
Enno ein Gong fekk eg Isen å sjå
frå Landet å fljota,
Snjoen å bråna og Fossen i Å
at fyssa og brjota.
Graset det grøne eg enno ein Gong
fekk skoda med Blomar;
enno eg høyrde at Vårfuglen song
mot Sol og mot Sumar.
Eingong eg sjølv i den vårlege Eim,
som mettar mit Auga,
eingong eg der vil meg finna ein Heim
og symjande lauga.
Alt det, som Våren imøte meg bar
og Blomen, eg plukkad',
Federnes Ånder eg trudde det var,
som dansad og sukkad',
Derfor eg fann millom Bjørkar og Bar
i Våren ei Gåta;
derfor det Ljod i den Fløyta eg skar,
meg tyktes at gråta.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG OG EN GOD WEEKEND~!
onsdag, april 16, 2008
GOD TORSDAGS MORGEN !
I dag et litt uvanlig dansk dikt. Jeg vet
ikke om dere kjenner alle fugleslagene?
Carl Christian Bagger (1807-1846)
Når kommer våren vel?
Når den sortblå svale kommer
og bebuder nære sommer,
når den kvidrende ta'r myggen,
der vil tumle sig i skyggen,
da kommer våren, da kommer våren!
Når kommer svalen da?
Når den lille frø i kæret
strækker halsen op i vejret
og med tungen slår på trommen:
"Nu er tykke frømand kommen!",
da kommer svalen, da kommer svalen!
Når kommer frøen da?
Når den lange stork er kommen
for at putte frø'r i vommen
og står med de røde hoser
fiskende i brune moser,
da kommer frøen, da kommer frøen!
Når kommer storken da?
Når først sneppen hid er fløjet
og står over isen bøjet,
borende sig der et bæger,
hvoraf den med vand sig kvæger,
da kommer storken, da kommer storken!
Når kommer sneppen da?
Når først kommer blot de dage,
at i Odense på tage
stæren bygger højt sin rede,
hvor godtfolk ham plads berede,
da kommer sneppen, da kommer sneppen!
Når kommer stæren da?
Det kan du jo nok begribe,
først der komme må en vibe!
Først når viben som en blinker
til armeen "Fremad!" vinker,
da kommer stæren, da kommer stæren!
Når kommer viben da?
Når først efter vintertide
vinter gæk af sneen hvide
rejser sig med sine blade
og gør alle hjerter glade,
da kommer viben, da kommer viben!
Når kommer gækken da?
Når Gud Fader det behager,
vinker han den frem af ager.
Først når hans befaling falder,
først når han på blomsten kalder,
da kommer gækken, da kommer gækken!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
tirsdag, april 15, 2008
GOD ONSDAGS MORGEN.
Her er Henrik Wergeland's nydelige dikt:
Til min Gyldenlak
Gyldenlak, før Du din Glands har tabt,
da er jeg Det hvorav Alt er skabt;
ja før Du mister din Krones Guld,
da er jeg Muld.
Idet jeg raaber: med Vinduet op!
mit sidste Blik faar din Gyldentop.
Min Sjel dig kysser, idet forbi
den flyver fri.
To gange jeg kysser din søde Mund.
Dit er det første med Rettens Grund.
Det andet give du, Kjære husk,
min Rosenbusk!
Udsprungen faaer jeg den ei at see;
thi bring min Hilsen, naar det vi skee;
og siig, jeg ønsker, at paa min Grav
den blomstrer af.
Ja siig, jeg ønsker, at paa mit Bryst
den Rose laa, du fra mig har kyst;
og, Gyldenlak, vær i Dødens Huus
dens Brudeblus!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
mandag, april 14, 2008
GOD TIRSDAGS MORGEN !
HJELP !
Vi har fått et forfærdelig operahus som ser ut som en slags datamaskin med en firkantet
dask oppå som kun egner seg for lysreklame. Med det møkkete Oslo regnet vinterstiden
skal det bli morro å se svartstripene nedover de hvite sidefløyene neste vår.
Hvis man ser på det nydelige operahuset i Kjøbenhavn, for ikke å snakke om det fantastiske operahuset i Sydney så er vårt nye operahus et trist resultat av Norsk arkitektur.
Nå blir fadesehuset stående der til spott og spe.
Så får vi se om i hvert fall akustikken er brukbar eller ei.
Har morro av tyskerne som er "opprørt" over Kansler Merkel's utringning.
Stor ståhei om (nesten) ingenting. Det er neimen ikke greit å være politiker.
Samme hva de gjør eller sier så er det en eller annen tulling som skal kritisere.
Men over til våren.
Henrik Wergeland skrev et nydelig dikt til
våren - Foraaret - da han lå for døden av tuberkulose,
bare 37 år gammel.
Til Foraaret.
O Foraar! Foraar! red mig!
Ingen har elsket dig ømmere end jeg.
Dit første Græs er mig meer værd end en Smaragd.
Jeg kalder dine Anemoner Aarets Pryd,
skjøndt jeg nok veed at Roserne ville komme.
(Anemone: Blåveis)
Ofte slyngede de Fyrige sig efter mig.
Det var som at være elsket af Princesser.
Men jeg flygtede: Anemonen, Foraarets Datter, havde min Tro.
O vidn da, Anemone, som jeg fyrigen har knelet for!
Vidner, foragtede Løvetand og Leerfivel,
at jeg har agtet eder meer end Guld, fordi I ere Foraarets Børn!
Vidn, Svale, at jeg gjorde Gjæstebud for dig som for et
hjemkommet fortabt Barn, fordi du var Foraarets Sendebud.
Søg disse Skyers Herre og bed at de ikke længer maa ryste
Naale ned i mit Bryst fra deres kolde blaae Aabninger.
Vidn, gamle træ, hvem jeg har dyrket som en Guddom,
og hvis Knopper jeg hvert Foraar har talt ivrigere end Perler!
Vidn Du som jeg saa ofte har omfavnet
med en Sønnesønsøns Ærbødighet for sin Oldefader.
Ah ja, hvor tidt har jeg ikke ønsket at være en ung Løn af
din udødelige Rod og at blande min Krone med din!
Ja, Gamle, vidn for mig! Du vil blive troet.
Du er jo ærværdig som en Patriark.
Bed for mig, skal jeg øse Viin paa dine Rødder
og læge dine Arr med Kys.
Din Krone maa alt være i sit fagreste Lysgrønt,
dine Blade alt suse derude.
O Foraar! dem Gamle raaber for mig, skjøndt han er hæs,
Han rækker sine Arme mod Himlen, og Anemonerne,
dine blaaøyde Børn, knæle og bede at du skal redde mig -
mig, der elsker dig saa ømt.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Henrik Wergeland døde i 1845.
I morgen sender jeg hans vakre dikt
Til min Gyldenlak.
HA EN GOD DAG.
søndag, april 13, 2008
GOD MANDAGS MORGEN.
En takk til O.J.S. som sendte inn dette morsomme
diktet av Inger Hagerup.
Det passer godt på oss, O.J.
Inger Hagerup.
INGER HAGERUP.
Der står en liten løvetann
blant andre løvetenner
i bakken på et åkerland
og blomstrer så den brenner.
Den har slått ut sitt gule hår
på toppen av seg selv.
For av en bustet knopp i går
er det blitt blomst i kveld.
Nå er den sterk og stri og vill,
en riktig løvetann,
og strekker kry sin lille ild
mot solens kjempebrann.
Hvor stolt og gladelig den gror;
men like nedenfor
står en sørgmodig eldre bror
og feller hvite hår.
Slik venner, farer livet med
all verdens løvetenner.
Først blir de ild, så blir de sne,
og siden gamle menner.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
torsdag, april 10, 2008
GOD FREDAGS MORGEN.
Jeg fortsetter med et deilig "lerke-dikt"
av Per Sivle (11857 - 1904)
LERKA.
Og vesle Lerka, ho hev det so,
at finn ho ein Tuve-toppfri for Snjo,
so kved ho i med sin gladaste Song,
- så trur ho på Vår med ein einaste Gong.
-"Å hei! å hi! å tiriliti."
Og vesle Lerka,ho hev det slik,
at finn ho ei Solstråla, så vert ho rik.
Då stig ho i Høgdi og trallar i Lit
til Sumar på Jord,endå Snjoen ligg kvit.
---!Å hei! å hi! å tiriliti!"
Og Lyngtuva, det er Lerka sitt Fat.
Der set ho seg ned, og så fær ho seg Mat.
Og når ho er mett, ho takkar så glad
Vårherre fyr Maten med Kvitter og Kvad.
--!Å Hei! å hi! å tiriliti!"
Gud signe deg! Du er Fuglen min, du!
Gud signe no deg med di glada Tru!
Og møter eg Kulde og Snjo på min Veg,
Gud gjev meg i Sol-Truå kveda med deg:
--!Å ha! å hi! å tiriliti!"
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG OG EN GOD WEEKEND !
onsdag, april 09, 2008
GOD TORSDAGS MORGEN!
Selv om det er tidlig-tidlig og snøen
enda ligger oppi liene, så er det likevel
hyggelig å sende noen dikt om Våren!
Arne Garborg var fra Jæren og der blir
det tidlig vår.
Så det kan passe å sende diktet hans:
VAARDAG.
Aa nei, forHimil rein og klaar!
Aa sæle meg, no er det Vaar!
No spelar Liv um Land og Strand;
aa sæle meg, at upp eg vann!
Aa nei for Dag vaar Herre gav!
So skirt um Fjell, so svalt i Hav!
So linn ei Luft, så høgt um Haug!
Og dette sæle Solskinslaug!
Aa nei, eg høyrer Lerka slaa
upp under bleike Himilblaa;
mot Kvelv ho stig med Songen sin;
snart naar ho visst i Himlen inn.
Sjaa Maaken ror fraa klaare Nut
i stille Tak mot Have ut;
og Fugl det kvitrar, kved og syng
i Tun og Tre, i Lund og Lyng.
Og aa, som Soli lognar trygg
som Varmeflaum um Barm og Rygg!
Og gjenom all den milde Dag
det mjuke, salte Havsens Drag!
Det brydder Straa, det sveller Knopp,
og Sevja stig i Tree upp;
ein Daam det vaknar søt og tung. . .
Aa sæle meg som er so ung!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
For mange år siden gikk jeg en deilig vårdag
oppover jordene på Bråstad.
Det var en lerke et eller annet sted høyt deroppe.
Jeg ikke kunne se den, men sangen og dagen
husker jeg fremdeles.
HA EN GOD, GOD DAG !
tirsdag, april 08, 2008
GOD ONSDAGS MORGEN !
Det diktet jeg sender i dag er ett av dem jeg
lærte dengang jeg gikk på folkeskolen og vi
hadde sang timer. Og fordi jeg lærte det dengang
sitter den i minnet. (Lurer på om ungene i dag
har sangtimer?)
Elias Blix:
NO LIVNAR DET I LUNDAR.
No livnar det i lundar
No lauvas det i li,
Den heile skapning stunder
No fram til sumars tid.
Det er vel fagre stunder
Når våren kjem her nord,
Og atter som eit under
Nytt liv av daude gror.
Du vår med ljose dagar,
Med lengting, liv og song!
Du spår at Gud oss lagar
Ein betre vår ein gong.
Då me med vigsla tunge,
Med kjærleik heil og klår,
Alt utan brest og sprunge
Skal lova Herren vår.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN RIKTIG GOD DAG!
mandag, april 07, 2008
GOD TIRSDAGS MORGEN !
Beklager, men det gikk nok litt for nå i helgen
siden jeg sendte om igjen diktet for mandag.
Men-men- et godt dikt kan man lese om igjen.
I dag et dikt av Alf Prøysen, sendt inn av en
god, gammel venn og leser av Dagensdikt.
En takk til ham!
DEN FØRSTE LØVETANN.
Det stod en liten løvetann så freidig og tilfreds
på landevegens grøftekant i sølevann til knes.
Et bustehue lyste gult: Å nei; hvor jeg er fin!
…Den hadde nettopp speilet seg i sølepytten sin.
I grøfta gikk en liten pjokk, som pjokker ofte går,
i våt og skitten kjeledress, med gult og bustet hår.
Han satte seg i søla ned og strakte ut ei hand
og nappet opp med rot og topp sin første løvetann.
På vegen kom det mange barn, de kvidret lyst og lett
imens de ordnet fort og flinkt en blåveisblå bukett.
Og pjokken ropte: “Se på meg, hva jeg har funnet her!”
Men barna bare lo og sa: “Så pjuskete den er!”
“Å, nei så menn,” sa pjokken, “jeg skal ta den med til mor,
så sier hun at den er fin og jeg er veldig stor.”
“Det si’r hun for å trøste deg,” sa de som stod omkring,
“for du er bare fire år og skjønner ingenting.”
Da stabbet pjokken hjem igjen og snufset litte grann,
og blomsten hang med hue ned og lengtet etter vann.
Han åpnet døra seint og tungt, og plutselig sa mor:
“Å gid så fin en blomst du har - å nei hvor du er stor!”
“Du si’r det for å trøste, du,” sa pjokken likegla.
“Å langtifra,” sa mor og lo “Jeg mente det jeg sa.
Det aller største mor vet om, er nemlig guttemann
som kommer hjem og har med seg sin første løvetann.”
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
I hagen der jeg bor har jeg nydelige gulveis som
er kommet opp gjennom bladene fra i fjor.
Våren er på vei !
Hurra!!!
HA EN GOD DAG.
søndag, april 06, 2008
GOD MANDAGS MORGEN!
Et dikt av Chr. Winther (1828) som jeg synes er så fint.
Flyv, fugl! Flyv over Furesøens vove!
Nu kommer natten så sort,
alt ligger sol bag de dæmrende skove,
dagen den lister sig bort.
Skynd dig nu hjem til din fjedrede mage,
til de gulnæbede små,
men når i morgen du kommer tilbage,
sig mig så alt, hvad du så!
Flyv, fugl! Flyv over Furesøens bølge,
stræk dine vinger nu vel!
Ser du to elskende, dem skal du følge,
dybt skal du spejde deres sjæl.
Er jeg en sanger, så bør jeg jo vide
kærligheds smigrende lyst,
alt, hvad et hjerte kan rumme og lide,
burde jo tolke min røst.
Flyv, fugl! Flyv over Furesøens rislen,
kærlighed kalder dig hjem.
Sæt dig nu kønt mellem løvbuskens hvislen,
syng så din kærlighed frem!
Kunne, som du, jeg i æteren svømme,
véd jeg nok, hvor gik min flugt.
Jeg kan i lunden kun sukke og drømme,
det er min kærligheds frugt.
Flyv, fugl! Flyv over Furesøens vande,
langt, langt bort i det blå!
Ensomt i skoven ved fjerneste strande
ser du min favre at gå.
Gulbrune lokker de flagre i vinden,
let er hun, rank som et aks,
øjet er sort, og roser har kinden,
ak, du kan kende hende straks!
Flyv, fugl! Flyv over Furesøens brusen,
dybt drager natten sit suk!
Træerne hviske med ængstelig susen,
hilse godnat med et buk!
Har du ej lyttet til mangefold smerte,
selv hos den fjedrede flok?
Sig et godnat til mit bævende hjerte,
sig det, du véd det jo nok!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
fredag, april 04, 2008
GOD FREDAGS ETTERMIDDAG.
I dag hadde jeg min fødselsdag og ble derfor
forsinket med å sende Dagens Dikt.
I dag sender jeg Erik Bye's vakre dikt:
BLÅ SALME.
Jeg synger meg en blå, blå salme
når dagen svinger hatten til farvel
og ror med sakte åretak mot strender
dit alle dager ror når det blir kveld.
Da søker jeg min hvile
ved treets trygge rot
mens sankhansormer gløder grønt
i gresset ved min fot.
Da synger jeg min salme.
Jeg synger meg en blå, blå salme
og takker for all grøde som ble min.
For lyse døgn, for barneskritt i tunet,
og dine gode kjærtegn mot mitt kinn.
Men og for våkenetter
som aldri unte ro,
men ga min dag et dunkelt drag
jeg aldri helt forstod.
Nå synger jeg min salme.
Jeg synger meg en blå, blå salme
til deg, du Hånd som sanker og som sår
og senker deg med signing over jorden
og legedom for alle våre sår.
Som bryr oss rette ryggen
stå opp og gå i strid.
Med løftet hode skal hver sjel
gå inn i Herrens tid.
Så synger vi vår salme.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Jeg kan så godt høre Erik Bye synge denne salmen.
Hans far var operasanger så han hadde noe å slekte
på der. Synd han er borte, men slik går det med oss alle.!
Men i dag- og i helgen - la oss nyde livet.
Våren er på vei med lysere og varmere tider!
onsdag, april 02, 2008
GOD TORSDAGS MORGEN !
I dag et dikt av danske Chr. Winther (1828) sendt inn av
en god venn. En takk til ham.
en god venn. En takk til ham.
FLYV, FUGL! FLYV.
Flyv, fugl! Flyv over Furesøens vove!
Nu kommer natten så sort,
alt ligger sol bag de dæmrende skove,
dagen den lister sig bort.
Skynd dig nu hjem til din fjedrede mage,
til de gulnæbede små,
men når i morgen du kommer tilbage,
sig mig så alt, hvad du så!
Flyv, fugl! Flyv over Furesøens bølge,
stræk dine vinger nu vel!
Ser du to elskende, dem skal du følge,
dybt skal du spejde deres sjæl.
Er jeg en sanger, så bør jeg jo vide
kærligheds smigrende lyst,
alt, hvad et hjerte kan rumme og lide,
burde jo tolke min røst.
Flyv, fugl! Flyv over Furesøens rislen,
kærlighed kalder dig hjem.
Sæt dig nu kønt mellem løvbuskens hvislen,
syng så din kærlighed frem!
Kunne, som du, jeg i æteren svømme,
véd jeg nok, hvor gik min flugt.
Jeg kan i lunden kun sukke og drømme,
det er min kærligheds frugt.
Flyv, fugl! Flyv over Furesøens vande,
langt, langt bort i det blå!
Ensomt i skoven ved fjerneste strande
ser du min favre at gå.
Gulbrune lokker de flagre i vinden,
let er hun, rank som et aks,
øjet er sort, og roser har kinden,
ak, du kan kende hende straks!
Flyv, fugl! Flyv over Furesøens brusen,
dybt drager natten sit suk!
Træerne hviske med ængstelig susen,
hilse godnat med et buk!
Har du ej lyttet til mangefold smerte,
selv hos den fjedrede flok?
Sig et godnat til mit bævende hjerte,
sig det, du véd det jo nok!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Det fine med det danske språket er at det er
så nært vår eget i skrivemåte at vi lett kan
lese danske dikt og andre skrevne ting.
Det er en kilde for mange vakre dikt som
jeg vil sende etter hvert.
HA EN GOD DAG!
tirsdag, april 01, 2008
GOD ONSDAGS MORGEN !
Ja, det er en god del morsomme 1. april's løgner i dag.
En av de beste kommer fra USA der en avis rapporterte
at kjeivhendte hadde anlagt sak mot McDonalds fordi
de mente at McDonald diskriminerte mot dem.
De krevde at BigMac hamburgers skulle tilpasses kjeivhendte.
I følge avisen gjorde McDonald kjeden det slik at de vridde
innholdet av en BigMac 180 grader. Derved skulle alt være
bra.! (Senere i dag ble det rapportert over Internettet at
enkelte folk faktisk hadde bestilt "høyrevridde" eller
"venstrevridde" hamburgers. )
Den beste jeg husker i Norge var da Vinmonopolet "annonserte"
at de hadde utsalg på gammel rødvin og at folk kunne kjøpe
den gamle vinen billig men måtte bringe med seg kanner eller
tomflasker. Og enkelte kom !!!!
Siden det i dag er 1. april må jeg sende
Bjørnstjerne Bjørnson's dikt:
JEG VELGER MEG APRIL.
Jeg velger meg april!
I den det gamle faller,
i den det ny får feste;
det volder litt rabalder, -
dog fred er ei det beste,
men at man noe vil.
Jeg velger med April,
fordi den stormer, feier,
fordi den smiler, smelter,
fordi den evner eier,
fordi den krefter velter,-
i den blir somren til!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Ja snart lider det mot museører på bjørkene og
grønne plener. Jeg gleder meg !
HA EN GOD DAG.
