left lapel  
bow tie


Dagens Dikt

Et daglig dikt til glede.


tirsdag, september 17, 2013
 
GOD ONSDAGS MORGEN!

Jeg ser jeg har gatt i surr med dagene denne uken. Bare tull.

I dag, igjen et dikt av Olav Bull:



I forbigaaende
Han stod og ventet, træt i aftensolen,
ved marmorvernet, paa den spanske bro —
Med ett saa stod hun dér i sommerkjolen
med parasol og søte lærredssko.

Og hun fortæller, hun kan bare dvæle
en liten stund, men ber ham fæste lid
til, at hun gir ham dét, som hun kan stjæle
af al sin dyrebare, unge tid.

Det blev saa koldt og stille der paa broen.
Han stirret ned i floden, haard og sky —
men da hun prøvet styrke ham i troen,
bekjendte han sit credo uten kny.

Da blev hun rød og aandet op af glæde,
og grep hans kolde hænder, hedt og fort,
men gjorde sig i samme stunden rede
til budt at ta farvel og komme bort.

Men overvældet ved at se ham saaret,
og halvt forvirret ved sin egen hast,
rev hun en deilig rose ut af haaret
og gav ham, med en sløife, som hang fast.

Saa fik hun gaa og svandt bak parkens blade,
Madonna med det blaa Dianabaand.
Og ved den kolde marmorbalustrade
stod han igjen med rosen i sin haand.

O, hørte den hans hjertes syke hunger?
Men rosen laa i haanden uten lyd.
Den taug med alle sine røde tunger,
som ternen tier om sin frues dyd.
— — — — —
 Den deilige marmor broen i Venedig. 
Sikkert det han tenker paa, pluss sikkert ogsaa en kvinne fra hans ungdom, med roser i haaret!

HA EN GOD DAG og tenk selv tilbake til slike opplevelser du har hatt!.
Og hvor er den vakre ungpiken i dag? Se det?!!!
 






Home | Archives

Powered By Blogger TM
  right lapel