Dagens Dikt
Et daglig dikt til glede.onsdag, juni 05, 2013
GOD TORSDAGS MORGEN.
Tidligere, har jeg sendt dikt som viste hvordan vår berømte dikter,
Henrik Ibsen, slet med seg selv om tankeR og ideer som han utdypet
i skuespillene sine.
Hvor ensom han var, og hvordan eksteskapet hans hadde skåret seg,
ga han uttrykk for i dette diktet:
FRA MIT HUSLIV.
I huset var stille, på gaden dødt;
Jeg sad med skærm over lampen;
stuen var hyllet i skygger blødt; - - -
ind kom børnene, nikkende sødt
under slør av Havana-dampen.
De kom, mine vingede børn, på rad,
viltre gutter og piger
med kinder blanke, som efter et bad.
Hej, hvor legen gik yr og glad
gennem alle de dejlige riger.
Men just som legen gikk allerbedst,
jeg traf til at se mod speilet.
Derinne stod en adstadig gæst
med blygrå øjne, med lukket vest,
og med filtsko, hvis ej jeg fejled.
Der faldt en vægt på min viltre flok;
en fingren i munden putter,
en anden står som en klodset blok; - - -
i fremmed nærhed, ved De nok,
forknyttes de raskeste gutter.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Ganske trist, når Ibsen beskriver sin kone på denne måten.
Beskrivelsen - kanskje - viser til hennes depresjon.
Jeg hadde en god venn hvis kone gjorde selvmord ved å gå
ut og sette seg i en snøfonn en kald vinter dag.
Jeg husker godt at en lege som var der ved sammenkomsten
etter bisettelsen sa at:"Hvilken forfærdelig sykdom depresjon er."
Det slo meg at mange av oss - meg blandt dem - ikke vet eller viste -
at depresejon er en sykdom - og som derved kan (i hvert fall delvis) helbredes.
Så Ibsen's stakkers kone etter det jeg har lest, ble fullstendig
"underlagt" sin berømte husbond's ideer og aktiviteter slik at hun
til slutt "druknet" i det å bli tatt som en selvfølge.
TENK LITT PÅ DET I DAG!
