Dagens Dikt
Et daglig dikt til glede.tirsdag, april 30, 2013
GOD ONSDAGS MORGEN.
Knut Hamsun var kanskje den største romanforfatteren
vi noensinne har hatt. Synd bare at han ble nazist.
Han skrev ikke mange dikt, men de han skrev var usedvanlig vakre
og tankevekkene. Her er
LAD SPILLE MED VAAR OVER JORDEN.
Jeg vet ikke hvordan
mit Hjærte er fat,
det holder mig vaaken
den langsomme natt.
Snart banker min Puls
som en Hund der gør,
snart ligger den stille,
det er som den dør.
Jeg hejser Gardinet:
det blaaner av Dag,
Is hænger fra Rænden
paa Badstuens Tag.
Jeg lister i Marken
og lytter mig til
et sært og skælvende
Foraarets Spil.
Det vaares saa godt i Marken
og Dyrene vaagner til Flirten og Flir,
alt Furuen sprækker med Kvae
som Draaber af Livselixir.
De Stjærner deroppe staar stille og blege,
Fuglen begynder at lege.
Det lysner de vide Vegne
og en efter en vender Stjærnerne hjem,
men ude ved Verdens Grænse
en Vifte af Ild bryder frem.
Solen, Solen, Guds luende Øje,
hviler paa Elv og Høie.
Rørte en Troldmand ved Jorden?
Alle dens aandende Barme gaar,
alle dens Lemmer røres
og alle dens Pulse slar.
Langs elven driver der Morgendampe,
det buldrer af Skrig og Kampe.
Se, Vaaren er kommet i Dalen.
Nu rømmer han Hiet, den magre Bjørn,
og højt over Vestens Bjærge
seiler en kongelig Ørn.
Men henne ved Husene reder en Skære
til Bryllup i Tugt og Ære.
Lad spille med Vaar over Jorden!
Og ind i den store Naturens Musikk
der nynner en Lyd fra mit Hjærte,
en Tak for hver Vaar jeg fik.
Det dunker som Hovtramp i Brystet
af Glæde
og Øjet blir vaadt af Væde.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Det er som Vinje engang skrev:
"Enno ei Gong fekk eg vetren at sjå,
for Våren at røma." og det er en velsignelse vi må nyte,
mer og mer jo eldre vi blir.
HA EN GOD DAG!
mandag, april 29, 2013
GOD TIRSDAGS MORGEN!
I dag et svenskt dikt om våren og mye mer.
Karin Boye
JA VISST GÖR DET ONT.
Ja visst gör det ont när knoppar brister.
Varför skulle annars våren tveka?
Varför skulle all vår heta längtan
bindes i det frusne bitterbleka?
Höljet var ju knoppen hela vintern.
Vad är det för nytt, som tär och spränger?
Ja visst gör det ont når knoppar brister,
ont för det som växer
och för det som stänger.
Ja nog är det svårt när droppar faller.
Skälvande av ängslan tungt de hänger,
klamrar sig vid kvisten, sväller, glider - -
tyngden drar dem neråt, hur de klänger.
Svårt att vara oviss, rädd och delad,
svårt at känna djupet dra och kalla,
ändå sitta kvar och bara darra - - -
svärt att vilje stanna
och vilja falla.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Tanker om våren! Tunge tanker kanskje?
Men det går mot lyset!!!!
HA EN GOD DAG.
søndag, april 28, 2013
GOD MANDAGS MORGEN!
Nå som det nærmer seg slutten på April og Mai begynner denne uken, passer det med denne sangen som vi ungene sang hver vår dengang vi hadde sangtime på timeplanen. Vi sang vanligvis bare de to første og de to siste versene!
(Har ungene fremdeles sangtimer i barneskolen? Du kan svare på:
gaapaa@yahoo.com. Og takk for svarene som jeg håper kommer.)
Her er E. Blix's dikt:
(Elias Blix: 1836-1902. Professor i theologi. Han skrev også diktet til NordNorge: Å eg veit meg eit land, langt der uppe mot nord - - -)
NO LIVNAR DET I LUNDAR.
No livnar det i lundar,
no lauvast det i li,
den heile skapning stundar
no fram til sumars tid.
Det er vel fagre stunder,
når våren kjem her nord,
og atter som eit under
nytt liv av daude gror.
Guds kyrke lysa skulle
som høgt på berg ein stad,
med sumar utan kulde
og utan soleglad.
Guds ord vel alltid lyser,
den sol gjeng aldri ned.
Det hus som anden hyser,
ligg støtt i ljos og fred.
Men stundom kom detå kulde
på Herrens kyrkjemark.
Det var som Gud seg dulde,
og borte var Guds ark.
Det var vel mørke dagar,
Guds ord var fæhøyrd segn.
og hjarta frys og klagar,
det saknar sol og regn.
Så sende Gud sin ande
som dogg på turre jord.
Då vakne liv i landet,
då grøddest vent Guds ord.
Då er det sæle tider
for Kristi kyrkjegrunn.
Då lauast tungebandet,
då kved Guds folk i kor.
Då skin det over strender
som sol ein sumarkveld.
Då gløder kring i grender
ein heilag altar-eld.
Du vår med ljose dagar,
med lengting, liv og song!
Du spår at Gud oss lagar
ein betre vår ein gong.
Då me med vigsla tunge,
med kjærleik heil og klår,
alt utan brest og sprunge,
skal lova Herren vår.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Ha en god dag og en god uke!
torsdag, april 25, 2013
GOD FREDAGS MORGEN!
De fleste av oss kjenner vel Ivar Aasen's dikt - og i hvert
fall de to første linjene i fjerde vers: Utpå vinteren stundom
han tenkte: Giv eg var i eit varmare land!" -
og kanskje også de to siste linjene i diktet:
"Og naar næter er ljosa som Dagar, kan han ingenstad vænare sjaa."
Det er vel de fleste av oss reagerer slik på årstider og været. Typisk Norsk,
som Aasen beskriver det:
NORDMANNEN.
Millom Bakkar og Berg ut med Havet
heve Nordmannen fenget sin Heim,
der han sjølv heve Tufterna gravet
og sett sjølv sine Hus uppaa deim.
Han saag ut paa dei steinutte Strender;
der var ingen, som der hadde bygt.
"Lat oss rydja og byggja oss Grender,
og so eiga me Rudningen trygt."
Han saag ut paa det baarute Havet;
der var ruskuttt aa legja ut paa;
men der leikade Fisk ned i Kavet,
og den Leiken den vilde han sjaa.
Fram paa Vettren stundom han tenkte:
Giv eg var i eit varmare Land!
Men naar Vaarsol i Bakkarne blenkte,
fekk han hug til si heimlege Strand.
Og naar Liderna grønka som Hagar,
naar det laver av Blomar paa Straa,
og naar Næter er ljosa somDagar,
kann han ingenstad venare sjaa.
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
Ja, snart er vi i Mai og håper at bjørka er kommet ut
til den 17de. Mai og med det "full vår."
Vi har mye å glede oss over i tiden som kommer.
Så smil - og ha en God Dag og en God Helg.
onsdag, april 24, 2013
GOD TORSDAGS MORGEN.
Ett av de vakreste diktene i Norsk literatur er
Henrik Wergelands dikt "Til Foraaret."
Han skrev diktet da han lå for døden av tuberkulose.
Her er:
TIL FORAARET.
O Foraar! Foraar! red mig!
Ingen har elsket dig ømmere end jeg.
Dit første Græs er mig meer værd end en
Smaragd.
Jeg kalder dine Anemoner Aarets Pryd,
skjønt jeg nok veed, at Roserne ville
komme.
Ofte slyngede de Fyrige sig efter mig.
Det var som at være elsket av Princesser.
Men jeg flyktede: Anemonen, Foraarets
Datter, havde min Tro.
O vidn da, Anemone, som jeg fyrigen har
knælet for!
Vidner, foragtede Løvetand og Leerfivel,
at jeg har agtet eder meer end Guld, fordi I
ere Foraarets Børn!
Vidn, Svale, at jeg gjorde Gjæstebud for dig
som for et
hjemkommet fortabt Barn, fordi du var
Foraarets Sendebud.
Søg disse Skyers Herre og bed, at de ikke
længer maa ryste Naale
ned i mitt Bryst fra deres kolde blaa
Aabninger.
Vidn, gamle Træ, hvem jeg har dyrket som
en Guddom
og hvis Knopper jeg hvert Foraar har talt
ivrigere end Perler!
Vidn Du, som jeg saa ofte har omfavnet
med en Sønnesøns Ærbødighet for sin
Oldefader
Ah ja, hvor tidt har jeg ikke ønsket at være
en ung Løn
af din udødelige Rod og at blande min
Krone med din!
Ja, Gamle, vidn for mig! Du vil bli troet.
Du er jo ærværdig som en Patriark.
Bed for mig, skal jeg øse Viin paa dine
Rødder
og læge dine Ar med Kys.
Din Krone maa alt være i sit fagreste
Lysgrønt,
dine Blade alt suse derude.
O Foraar! den Gamle raaber for mig
skjønt han er hæs.
Han rekker sine Arme mod Himlen, og
Anemonerne,
dine blaaøiede Barn, knæle og bede at du
skal
redde mig - mig, der elsker dig saa ømt.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
tirsdag, april 23, 2013
GOD ONSDAGS MORGEN!
Kanskje det er i tidligste laget å sende et dikt om våren,
men jeg våger meg likevel på Aasmund Olafsson Vinje's dikt
VAAREN
Enno ei Gong fekk eg vetren at sjaa for
Vaaren at røma;
Heggen med Tre, der Blomar var paa,
eg atter saag bløma.
Enno ei Gong fekk eg Isen at sjaa fraa
Landet at fljota,
Snjoen at braana og Fossen i Aa at fyssa
og brjota.
Graset det grøne eg enno ei Gong fekk skoda
med Blomar;
enno eg høyrde, at Vaarfuglen song mot Sol
og mot Sumar.
Enno ei Gong den Velsignad eg fekk, at
Gauken eg høyrde,
enno ei Gong ut paa Aakren eg gjekk, der
Plogen dei køyrde.
Enno ei Gong fekk eg skoda meg varm paa
Lufti og Engi;
Jordi at sjaa som med lengtande Barm at
sukka i Sængi;
Vaarsky at leika der til og ifraa, og
Skybankar krulla,
so ut af Banken tok Tora til slaa
og rulla.
Saagiddren endaa meg unnest at sjaa paa
Vaarbakken dansa,
Fivreld at floksa og fjuka ifraa, der Blomar
seg kransa.
Alt dette Vaarliv eg atter fekk sjaa, som
sidan eg miste.
Men eg er tungsam og spyrja meg maa: tru
det er det siste?
Lat det so vera: Eg mykit af vænt i Livet
fekk njota.
Meire eg fekk, enn eg hadde fortent, og
alting maa trjota.
Eigong eg sjølv i den vaarlege Eim, som
mettar mitt Auga,
eigong eg der vil meg finna ein Heim og
syngjande lauga.
Alt det, som Vaaren imøte meg bar, og
Blomen eg plukkad',
Federnes Aandir eg trudde det var, som
dansad' og sukkad'.
Derfor eg fann millom Bjørkar og Bar i
Vaaren ei Gaata;
derfor det ljod i den Fløyta eg skar, meg
tykktest at graata.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : ::
SE ETTER BLÅVEISEN, MEN PLUKK DEN IKKE!
LA DEN FÅ LEVE VIDERE DER DEN STÅR.
OG HA EN RIKTIG GOD DAG.
mandag, april 22, 2013
GOD TIRSDAGS MORGEN!
Forrige uke har vi sett "omatt og omatt" - på TV om de Islamske
terrorist bomberne i Boston i USA. (Og i dag på TV er det rapporter
om to arresterte Moslemske terrorister, knyttet til AlQuaida, som var nær ved å
sprenge bort skinnegangen for et passasjertog mellom New York og Toronto
i Canada.)
Det som særlig slo meg i forbindelse med bombingen i Boston var hvordan
vanlige folk, sammen med politi og militære, straks strømmet til de
skadde for å hjelpe dem - uten tanke på seg selv og at det kanskje kunne være flere
bomber_!
Gode eksempler på medmenneskelighet i kontrast til menneskeforaktig
terrorisme.
I dag sender jeg Bjørnstjerne Bjørnson's dikt til sykepleierne. .
De også vil hjelpe, uten å ta hensyn til seg selv.
DET GÅR ET STILLE TOG.
"Det går et stille tog
i gjennom kampens bulder
med bønn på alle språg.
Det bøyer mot den falne ned
med korset på sin skulder,
med bud fra hjem og fred.
Det finnes der ei kun
hvor kampens vunde bløder,
men på all verdens rund.
Det er all verdens kjærlighet
av edle, gode hjerter,
som stille kneler ned.
Det er arbeidets sky
for krigens mord og herjing
der ber om fred og ly;
det er hver lidende på jord,
som kjenner nød og kummer,
der sukker for sin bror.
Det er hvert smertestønn
av sårede og syke,
det er den kristnes bønn;
det er forlattes bleke rop,
det er den krenktes klage,
den dreptes siste håp.
en bønnens regnbubro
opp gjennom verdens uvær
i skinn av Kristi tro:
at over lidenskapens nød
må kjærlighet få seire,
ti så hans løfte lød.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Disse folkene dreper og kvester i Allah's navn,
men det er mot Khoranen's bud, som de sier er
"Guds ord." Khoranen's bud er: "Du skal ikke drepe"
og "Du skal hjelpe din neste" - med sine gjerninger
forakter de Allah's bud. Hva er da igjen annet enn
forskrudde gjerninger drevet frem av hat fra
maktsyke "predikanter" i Khoranskolene våre???
Moralen er: "PASS PÅ."
HA EN GOD DAG.
søndag, april 21, 2013
GOD MANDAGS MORGEN.
Først, sist Torsdag da jeg skulle sende Dagensdikt for Fredagen og helgen,
hadde jeg gjort alt ferdig og skulle sende diktet med kommentarer,
DA ble skjermen svart!!!! Noen dager i forveien hadde jeg lest en artikkel om
en ny virus som nettopp gjorde dette - kutte ut skjermen. Jeg var redd for
at det var det som var skjedd. Jeg klarte ikke å få det til å fungere så jeg
fikk ta i en dataspesialist. Joda - han visste godt hva jeg snakket om og
hadde programvare. Han koblet sin bærbare til mitt system, kjørte
programmvaren og - vips - var alt i orden igjen. Jeg betalte regninen
med glede. Så her er jeg igjen!!!!
(Pokkern ta disse folkene som har morro av å ødelegge for andre
ved å skape viruser og sende dem ut på nettet.
De burde sendes til Bjørnøya - uten data forbindelse!!!!)
Dagens dikt er tilegnet folket på Gjøvik. For vel over ett år led befolkningen av
at gatene ble gravd opp for å legge ned varmeledninger. Storgaten var umulig
å komme frem i med planker over grøftene. Kjøpmennene der tapte stort!!!.
Men endelig ble da alt ferdig og ny asfalt ble lagt. Det så riktig fint ut.
Men så begynte de jammen å grave opp igjen asfalten i Strandgata for å
legge ned noe annet. Vanlig "god" kommunal planlegning. - - -
Til stakkarne på Gjøvik - og andre steder som har samme erfaring - sender
jeg i dag:
GRAVNINGEN I GATENE
av Wilheolm Dybwad.
Først graver de kloak og nedlegger rør
og dekker dem pent og forsiktig;
så kommer de på, hva de glemte før,
at gassrør er likeså viktig!
De glemte første gang belysningen,
og derfor må de grave opp igjen!
Når gaten så endelig er blitt klar
og åpnet igjen for trafikken,
så kommer der menner med hakker og spa'r
og nedlegger skinner til trikken.
Ja, trikken, kjære, at vi glemte den!
Nå må vi jo grave opp igjen.
Så tar det en måned igjen eller to
å rette på situasjonen.
Men, tenk hvor uheldig, så glemte vi jo
kablene til telefonen!
En vakker kommer det nye menn
og graver hele skitten opp igjen.
Nå skulle man tro at alt var godt,
og det var jo dog kvintessensen.
Men så er det hele for trangt og smått,
og sporvogn' må flyttes til Grensen.
Gud trøst oss - hvor skal vi så gå hen?
Nå må jo alt graves opp igjen!!!!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
På toppen av det hele sider folk på Gjøvik,
og dette gjelderr vel også folk i andre strøk:
"Slutt å arbe' - begyn i kommunen!!!!!"
Hilsen fra en sur Gjøvikenser, men en god dag til dere
som leser dagens dikt!
onsdag, april 17, 2013
GOD TORSDAGS MORGEN!
Alf Prøysen (1914-1970) skrev vanligvis lystelige viser
fra Næs på Hedemarken og deromkring. Men han skrev
også noen mere alvorlige dikt. Her er ett av dem:
EVENTYR.
Og guttungen låg i en yr fantasi
med feber mens slekta gikk sakte forbi,
dom snufse og gret og sa "stakkars'n Kal"
da kom det ei hæinn som var varsom og sval.
"Du ska vara med meg du," sa dauen.
"Å det er nå så mye je skulle ha gjort
og bedt omforladels ved himmelens port,
je sa så my' stygt om a Martina Eng,
je kæin itte vente no paradisseng!
"Hu har sagt litt om deg og," sa dauen.
"Og slik som je ljaug, je va æiller som folk,
je er skuldig a Klara for tre liter mjølk,
je fekk med ei krone og enda litt tel
og det vart tel coca og en karamell."
"Je ska ta det på hemveg", sa dauen.
"Je trudde at dauen var fali og stygg,
men du leie meg du, du er rolig og trygg.
Nå er je så trøtt, får je legga meg ned
i armkroken din der je trur je finn fred?"
"Ja, der ska du såvå", sa dauen.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Tankene går til bombeattentatet i Boston i USA og
særlig til en familie. Husfaren deltok i Maraton løpet
og kona med tre unger sto nær målstreken for å
heie på faren. Så smalt det!
En sønn på 5 år, tror jeg det var, ble drept med
det samme. Den yngste datteren fikk ettt ben kuttet av.
Den andre datteren sto på den andre siden av moren og
klarte sseg, mens moren fikk alvorlige hjerneskader.
Alt fordi en forskrudd type som Behring Breivik ville
drepe og vekke oppsikt. Forfærdelig. Hvor er det blitt
av anstendighet og samhold og det å ta hensyn til andre`???
Det er blitt ulvetider.
God dag til dere alle.
tirsdag, april 16, 2013
GOD TIRSDAGS MORGEN!
Jeg leste i dag om koranskoler i Norge og koranlærerne.
Ungdommene som ble intervjuet MÅ gå på Koranskolen i tillegg til vanlig skole.
Enkelte MÅ også gåni helgene, d.v.s. 7 dager i uken fordi
FORELDRENE FRYKTER AT DERES SØNNER OG DØTRE SKAL BLI FOR NORSKE!!!!!!!.
Og hva lærer de på disse moslem skolene?
Ungdommene forteller at koranlæreren har stor forakt for likestilling. "Likestilling er noe som tilhører de vantro!
Kvinner og menn er ikke like mye verd. Kvinner er det svake kjønn fordi Gud skapte dem lik.
Kvinnenes oppgave er å tilfredstille mannen og ta vare på barna. Hvis en kvinne ikke gjør som hennes mann vil,
havner hun i helvete. OG - det er greit at en mann slår sin kone hvis hun ikke adlyder ham!!!!
Koranlæreren har mye makt over sine elever. Mange tror på det koranlæreren forteller. Ikke av repeckt, men av frykt og redsel.
Ungdom skjelver foran koranlæreren hvis han ser dem sitte på kafe eller kino med norske venner!!!!!!
På koranskolen lærer ungdommen at ma nikke kan stole på andre enn muslimer.
Ungdommen blir også lært at hvis mannen ønsker det, kan han godt ta flere koner. Mannen kan slå sin kone,
av kjærlighet!!!!!!!
Ingen vet egentlig hvor mange Koranskoler det er i Norge fordi mange skoler er i private hjem.
Hva vet Islamisk Råd om disse ekstremistene?
" Neimen hva er det dere sier? Noe slikt forekommer da ikke blandt Islamiske ungdom her i Norge?"
Det er som Arne Garborg skrev om tyskerne og quislsingene under den annen verdenskrig
"Tilgi dem ikke, de vet hva de gjør!
De puster på hatens og onskapens glør!
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
Som Dagens Dikt sender jeg
PÅ JORDEN ET STED av Andre Bjerke.
Tro ikke frosten som sender en fred
i ditt hår.
Alltid er det på jorden et sted
tidlig vår.
Tro ikke mørket når lyset går ned
i skumringens fang.
Alltid er det på jorden et sted
soloppgang.
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
Joda, slik er naturen, men vi Norske KAN IKKE fortsette med å være
så liberale at vi lar Moslemene krype inn i landet vårt og ta over.
Å SI: "Stakkers dem, betyr bare at disse folkene utnytter oss!!!!!!!"
Hvorfor er Mulla Krekar her etter alle disse årene mens han forsetter
med å spy ut pro-Moslem og anti-Kristen svovel?
Hvorfor-hvorfor-HVORFOR, Herr Statsminister Stoltenberg ??????????
HVORFOR?
- - - - - - -
Tror du det ikke?
Du vet det jo!!!!!
______________________________________
I dag sender jeg
mandag, april 15, 2013
GOD TIRSDAGS MORGEN!
For i dag et dikt av Rolf Jacobsen.
Jeg har sansen for mange av diktene hans.
DEDIKASJON.
Den som bærer på en fred
har et stille lys om pannen,
ser sin lykke som et smykke.
Bruden som i morgenstunden
går med fjerne smil om munnen,
går i glansen av en annen.
Du som har de stille ord.
Du som har en langsom smerte
som en søvn i dine hender,
ser du hvor en stjerne brenner
over skogene i nord:
Lyset fra et annet hjerte.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
søndag, april 14, 2013
GOD MANDAGS MORGEN!
Et dikt om kjærlighet av danske Tove Ditlefsen.
DET EVIGE TRE.
Det er to mænd i verden, der
Bestandig krydser min vej;
Den ene er ham jeg elsker,
Den andre elsker mig.
Den ene er i en natlig drøm,
Der bor i mit mørke sind,
Den anden står ved mit hjertes dør;
Jeg lukker ham aldrig ind.
Den ene gav mig en vårlig pust
Af lykke, der snart for hen,
Den anden gav mig sit hele liv
Og fik aldrig en time igjen.
Den ene bruser i blodets sang,
Hvor elskov er ren og fri,
Den anden er et med den triste dag,
Drømmene drukner i.
Hver kvinde står mellom disse to,
Forelsket, elsket og ren -
En gang hver hundrede år kan det ske,
De smelter sammen til en.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG OG EN GOD UKE!
torsdag, april 11, 2013
GOD FREDAG!
Finland - ett av våre Nordiske land - men ett som jeg vet
mange nordmenn kjenner lite til. Selv har jeg vært på et
kort besøk i Helsinki, på vei til St. Petersburg i Russland.
Mange år siden og lite husker jeg fra besøket så det kan
ikke ha gjort stort inntrykk på meg. Og Finnene er ganske
forskjellige fra resten av Skandinavene. De hører hjemme
i samme stamme som Ungarerne. Men i dag fandt jeg teksten
til Finnlands nasjonalsang.
Den er skrevet av Runeberg.
Vårt lang, vårt land, vårt fosterland, ljud högt, o dyra ord!
Ej lyfts en höjd mot himlens rand,
ej sänks en dal, ej sköljs en strand
mer älskad än vår bygd i nord,
än våra fäders jord.
Vårt land er fattigt, skall så bli
för den som guld begär;
en främling far oss stolt forbi;
men detta landet älska vi,
för oss med moar, fjell och skär
ett gull-land doch det är.
Vi älska våra strömmars brus,
och våra bäckars språng,
den mörka skogens dystra sus,
vår stjärnenatt, vårt sommarljus,
allt, allt, vad her som syn, som sång
vårt hjärta rört en gång.
Och här och här är detta land
vårt öga ser det här;
vi kunna sträcka ut vår hånd
och visa glatt på sjö och strand
och såga: se det landet där,
vårt fosterland det är!
O land, du tusen sjöars land,
där sång och trohet byggt,
där livets hav oss gett en strand,
vårt forntids land, vår framtids land,
var för din fattigdom ej skyggt,
var fritt, var glatt, var tryggt!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Fattigt en gang i tiden, men i dag ett av de fremste
i Europa. De tusen sjöers land er verdt ett besök, og
jeg skal ta meg en tur dit igjen.
HA EN GOD DAG OG EN GOD HELG.
onsdag, april 10, 2013
GOD TORSDAGS MORGEN.
De Irske er kjendt for sin musikalitet - også at de er
svake for det sterke! Humøret i folket går fra det
lyseste og gladeste til fortvilelsens dyp. Sjarmerende
er de, men ikke lette. (Og jeg snakker av erfaring
siden jeg var gift med en Irsk kvinne. (Hun døde så altfor
tidlig av brystkreft.)
Med henne i tankene sender jeg dette Irske diktet, skrevet av W. B. Yeats.
Oversatt av Olav H. Hauge.
SPELEMANNEN FRÅ DOONEY.
Når eg spelar på fele i Dooney,
gjeng dansen som bylgje på sjø;
ein slektning er prest i Kilvarnet
og bror min er og i Guds brød.
Eg såg dei nett her um dagen,
dei lass i si bok og bad;
eg les dei visor eg kjøpte
på marknad i Sligo stad.
Når tid ein gong tek ende,
og me stend utfor Peters grind,
vil han smila åt oss, gamle sjeler,
men ropa meg fyrst inn.
For dei gode er alltid glade,
um ikkje ulukka fants,
og dei glade likar fele,
og dei glade likar ein dans.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Så når jeg kommer til himmelen, skal jeg
ta en svingom til felelåt med kona min når jeg treffer
henne deroppe. Gleder meg til det.
I mellomtiden, la oss allel ha EN GOD DAG!
tirsdag, april 09, 2013
GOD ONSDAGS MORGEN.
Olav Bull ( 1883-1933) var en Oslo og Firenze dikter med en
spesielt følsomhet i diktene sine.
I dag, hans dikt:
OM VAAREN.
Eia, ja det var vaaren!
Den gurgler i hver en bæk -;
min frakke i solen baaren
praler i flæk ved flæk!
Og flækkenes milde vrimmel
yngler, blir altid fler -
som stjerner i vaarens himmel
jo mere en ser og ser.
Men venner, hvor havene vasker
derude ved kaiens kav - !
Træernes kroner pladsker
i luften's lyse hav -!
Min ansigt gløder i feber
og fødderne er som is,
der op mod veiret jeg stræber
og lukter paradis!
Bækkene bobler gustne
langs strøgets sol-alle;
lindene luder rustne
ud af en blaa-vaad sne.
Smaapiger på høie hæle
redder si frem overalt
paa øer af mager tæle
til solbelyst asfalt.
Og under de mørke kjoler
sprat skjørtets vaarblaa bræm -
ja, det var de første violer
som fløi af vinteren frem!
Føddernes vevre tunger
spiller mod grusets graa -
min gud, hvor deilige unger
egentlig smukt kan gaa!
Hver pigelig røst på gaden
slår gjennem luften ud
så nære og klart, som kom den
til meg med særskilt bud!
Hvor inderlig nøie luften
tar merke af alt, som skjer -
den speiler jo lyden og duften
af stemmer og vaarsød ler!
- - - - - - - - -
Mit blik er i sol begravet,
og blæst i haaret slaar;
det er som en marsch mot havet,
skjønt jeg mod landet gaar.
Der skinner de sterke skoger
og knaker i nyhørt lyd,
og bækkenes blaae ploger
skjærer sin muld med fryd.
For nu maa de bleke sevjer
stige bak trærnes bark
fra herlige brønder og evjer
dybt i den sværmende mark!
Jeg ser den i træet på tonen,
den sagte, fyldende flom --
naar saften er naadd til kronen
blusser den ud, som blom!
Men se, om jeg endnu kan finde,
hvor helst i skog jeg gaar,
paa alle de stumme kviste
et eneste bladgrønt saar?
Det er, som de anende venter
af luft befrugtende slør
i deilige, tomme hænder
af vrimlende eventyrklør!
O, du min veninde i smerte,
min svaiende, myge vaar
med livet under dit hjerte:
alt hva du vil, du faar!
Du bærer jo livet i deg -
som sommeren aldri gjør - -
Aa kunde min stemning gi deg
et dikt, som aldrig dør!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Undrer meg på om alt gikk bra og han fikk et
velskapt og sterkt barn.
Hvor ble dt av han/henne, mon tro?
HA EN GOD DAG.
mandag, april 08, 2013
GOD TIRSDAGS MORGEN!
Ett enestående dikt i Norsk literatur er
dette "Darvinistiske"diktet av Bjørnstjerne BJørnson.
SALME II.
Ære det evige forår i livet,
som alting har skabt!
Opstandelses morgen det mindste er givet,
kun former går tabt.
Slægt følger slægt,
stigende ævne den når;
art føder art
i millioner av år.
Verd'ner forgår og oppstår.
Intet så småt, at ej finnes et mindre
ingen kan se.
Intet så stort, at ej finnes et større
bortenfor det.
Krybet i jord,
bærge jo bygge det kan.
Støvet, som fo'r,
eller det skyllende sand
riger har grunnlagt en gang.
Uendelig alt, hvor det mindste og største
løber i et.
Ingen skal skue det siste, - det første
ingen har set.
Ordenes lov
bærer det alt i sin favn,
frugt og behov
føder hverandre; vort savn
møder det samledes gavn.
Evigheds avkom og frø er vi alle.
Tankerne har
rødder i slægternes morgen; de falle,
spørsmål og svar,
fulle af sæd
over den evige grun;
derfor dig glæd,
at du en svimlende stund
øgede evigheds arv.
Bland deg i livs-fryden, du, som fik være
blomst i dens vår,
nyde et døgn til evigheds ære
i menneske-kår;
yde din skjerv
in til det evigets hværv,
liden og svag
ånde et eneste drag
in af den evige dag.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
"Ære det evige forår i livet, som alting har skabt!"
Hvilken fantasifull måte å beskrive selve "skapelsen."
"Intet så småt, at ej finnes et mindre
ingen kan se.
Intet så stort, at ej finnes et større
bortenfor det."
Litt av hvert å tenke på i dette diktet.
"Evigheds avkom og frø er vi alle." - - -
HA EN GOD DAG.
søndag, april 07, 2013
GOD MANDAGS MORGEN!
Jeg har en diktsamling her: Utanlandske Dikt, umsette av Olav H. Hauge.
Mesteparten er av diktene er av kjendte utenlandske engelske og tyske
diktere. inniblandt diktere fra andre land. En av dem er Carl Sandburg,
en av de "store" Amerikanske dikterne - val av svensk bakgrunn.
Her er hans dikt:
REIST.
Alle lika Chick Lorimer i byen
der heime.
Alle lika henne.
Slik me alle likar ei gjente som er tru
mot det ho drøymer um.
Ingen vet kvar Check Lorimer reiste.
Ingen veit kvifor ho pakka kufferten . . . nokre gamle ting
og er reist.
- reise med den vesle haka
skoti fram
og det mjuke håret viftande likesælt
under den vide hatten,
ho kunde syngja og dansa, læ og elska.
Var det ti eller hundra mann som sprang etter Chick?
Var det fem eller femti som gjekk med bringeverk?
Alle lika Chick Lorimer.
Ingen veit kvar ho er reist.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Ja, hvor ble det av henne? Jeg og et par fra Gjøvik var engang på tur
i California og kom til en forlatt gull-graver by i ørkenen.
Den lille kirkegården hadde en seksjon for de kristne og en annen del
for kinesere som jobbet i gruvene. Men utenfor kirkegårdsgjerdet sto
et lite kors med innskriften: "Rose, the girl. Født på Jylland i Danmark"
og død her oppe i ørkenen 26 år gammel. Hvordan og hvorfor kom
hun fra Danmark opp dit? Kanskje hun også bare reiste - men med hvem?
Jeg bare undrer!!!
HA EN GOD DAG OG EN GOD UKE.
torsdag, april 04, 2013
GOD FREDAGS MORGEN!
Vidar Sandbekk husker jeg skrev en vise om våren, men jeg
har ikke teksten. Hvis noen har teksten, vennligst send den til
gaapaa@yahoo.com - og takk for det.
I dag, en vise av Yukon Gjelseth
SPEILET.
Den første som så seg i speilet,
den første som speilet fikk se,
var Brita, så liten, knapt fylt fire år,
med himmelblå øyne og akergult hår.
Ja livet er langt, sa speilet.
Den andre som så seg i speilet,
den andre som speilet fikk se,
var Brita, en frøken som nynnet og lo
og speilet sin kropp mens hun tenkte på to -,
-Ja livet er skjønt, sa speilet.
Den tredje som så seg i speilet,
den tredje som speilet fikk se,
var Brita, en kvinne som undret seg på
at Veslegutt alt kunne stabbe og gå.
- Ja livet er rart, sa speilet.
De siste som så seg i speilet,
den siste som speilet fikk se,
var Brita, så lita, med rynker på kinn.
Hun syntes at årene for som en vind.
-Ja livet er kort, sa speilet.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Så sant så sant! Jeg fylte 81 i går - -
HA EN GOD DAG OG EN GOD HELG.
onsdag, april 03, 2013
GOD TORSDAGS MORGEN!
I blandt liker jeg å sende en vise istedenfor et dikt.
Skjønt grensen mellom dikt-prosa og viser ofte kan
være mer en smakssak enn noe annet.
Men for idag sender jeg en underfundig vise av Arne Svendsen:
DEN LILLE ULLTRÅD.
Unge Olsen på en kino slår seg ned;
to små vakre damer sitter like ved.
Unge Olsens varme hjerte med musikken slår i takt,
mens han later som han ser på første akt.
Så oppdager han en tråd av ullent garn
ved den skjønnes fot - han bøyer seg og tar'n.
Han får fatt i trådens ende, og han nøster den kompakt
rundt sin finger, mens han ser på annen akt.
Olsen titter litt i lønndom på de små,
merket ikke at han nøster på sin tråd.
Den er blitt et veldig nøste, men han snurrer uforsagt.
Olsen nøster gjennom hele tredje akt.
Men i pausen hører Olsen til sin skrekk
at den unge damen klager over trekk:
"Tenk det kjennes nesten som jeg mister noe av min drakt.
Det blir mer og mere kjølig for hver akt.!"
Denne frysning kan jeg slettikke forstå:
jeg har jo på den brune ulne av trikot."
Olens store brune nøste blir diskret på benken lagt.
Olsen vil ikke se på siste akt.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Jeg vet ikke riktig hva moralen vil være av denne visen.
Det måtte i tilfelle være:" Hvis du går på kino, ha på deg
noe av plastikk?!!!!
Men i alle tilfelle, kanskje Olsen's situasjon kaller på smilet?
HA EN GOD DAG.
tirsdag, april 02, 2013
GOD ONSDAGS MORGEN!
Jeg har nevnt før at Tor Jonsson fra Lom i Gudbrandsdalen
er en av min favoritt poeter. Han og Arnuld Øverland er av samme
type diktere som evner i få, men fokuserte ord, å bring frem
det vesentlige i en situasjon.
I dag, Tor Jonsson's dikt:
TIL EIN NAMNLAUS.
Kven skal eg takke
for det eg fekk sjå
sola gå under
og berga bli blå?
Kven skal eg takke
for all denne æra
i dette å gå her
og vera og vera - -
Kven skal eg takke
for det eg fekk li
så gleda fekk grunn
å røte seg i ?
Skogen har gøymt meg
og jord har eg femnt,
men kven eg skal takke
har ingen nemt.
Det bleka mot blånar
i nattsvarte brunn,
men takken låg blodlaus
som bøn i min munn.
Kven er du, gjevar?
Kvi teier du still?
Di ordløyse fører
ein vantru vill.
Du namnlause gjevar,
eg får ikkje fred
før eg kan takke
for alt som laut skje - -
Men kjem du kje nær meg
så takkar eg henne
du gav meg for det eg
skal brenne og brenne - - - -
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG!
mandag, april 01, 2013
GOD TIRSDAGS MORGEN!
Vel overstått påske. Håper det ble noen fine skiturer selv om været nordpå var skurvigt.
Min påske var fin og de første krokussene har faktisk begynt å stikke hodene
opp i gule og blå og røde farger. Endelig er våren der.
Som alltid, begynner jeg April med Bjønstjerne Bjørnson's deilige dikt:
JEG VELGER MEG APRIL.
Jeg velger meg april!
I den det gamle faller,
i den det ny får feste;
det volder litt rabalder, -
dog fred er ei det beste,
men at man noe vil.
Jeg velger meg april,
fordi den stormer, feier,
fordi den smiler, smelter,
fordi den evner eier,
fordi den krefter velter, -
i den blir somren til !!!
:::::::::::::::::::::::::::::::::::
I den blir somren til.
Jo, men det som mest taler til meg i diktet er "Dog fred er ei det best,
men at man noe vil."
Vi er for god-tagende her i landet og har vansker med å bryte ut av det gamle
selv om vi vet at det som trenges er ny tenkning og nye folk..
Hvor mange bygder og byer er det ikke hvor de samme politikerne
og de som jobber i kommunene kjører alt "oppatt og oppatt."
Ikke det at det ikke er godfolk - inniblandt- men altfor mange og
for mye er blandet sammen med folk som har kjendt hverandre siden
barndommen, hvis familier er inngiftet og langstidskjendte -
og/eller er grodd sammen i politiske og andre grupper.
Nei - skift ut og få nye krefter inn!!!!!
Jeg er enig med Bjørnson: April: I den det gamle faller - det volder litt rabalder -
fordi den storme feier - fordi den evner eier - fordi den krefter velter -
fordi man noe vil.
Jeg husker gamle AP ordfører Niels Ødegaard på Gjøvik. I 50 år var han
ordfører sammen med en gjeng av gjengangere. Ikke rart at på Gjøvik var
dette ordtaket vanlig: "Slutt å arbe', begyn i kommunen."
Kanskje vi trenger en liten revolusjon etter norsk mønster?!
HA EN GOD DAG.
