Dagens Dikt
Et daglig dikt til glede.torsdag, november 01, 2012
GOD FREDAGS MORGEN.
For i dag - og helgen - sender jeg dette diktet av
Johan Herman Wessel, slik at du kan hygge deg litt
med menneskenes underfundighet!
Haaper ikke det gammel-danske målet fører til vanskeligheter.
VEDDEMAALET.
Der var tre Færgemænd, som havde hver sin Mave,
der skrek, som den var reent af Lave,
fordi de kunde ei, hvor gierne de end vilde,
den give noget at bestille.
Hvorfor sultede de tre,
du gierne vilde vite. Det skal skee.
Det respektive Sund af Is var proppet,
og Overfart og Næring stoppet.
De sørged' for den Dag i Dag.
Sorg for i Morgen var ei deres Sag.
(At leve saa er flere Venners Viis;
Men, Ven! betænk, ditt Sund kan lægges til med Iis!
Da vid, at det er godt i Baghaand lidt at have,
hvormed man kan unngaae Knur av sin Mave.)
Den Regel havde vores Færgemænd ei fulgt;
for silde, slappe og heel slet til Mode,de trende Dødelige stode,
da Broder Peer brød ut: "Gid ingen døe af Sult!
Man i det mindste maae først alt probere.
Den Bondemand, som slagter Faar,
og selv er et, han torde os vel assistere."
"Ja, sandt nok, han er dum," saa svarede en anden
"Men jeg hos ham os ingen Redning spaaer;
thi han er nidsk som Fanden,
og sælger intet uden for den bare Skilling."
"Just for han gjerrig er, han os traktere maae,
det koster overalt ei meer end at forsøge paa;
Jeg vil først ind i Boden gaae.
I andre tager denne Stilling:
først Jens taer Post tæt uden for,
du Niels kom i hans Sted, saasnart han gaaer,
I af min Tale selv kan høre,
hvad I for Resten har at gjøre."
De gik, og udenfor Jens lydeligen hørte,
at Peer slig en Tale førte:
"Der har I hængende to skiønne Skinker,
de ind i jeres Bod meg vinker,
siig, hvad begierer I for Stykket vel af dem""
"Hør", svarte Bonden," har I jeres Fem?
Kan I ei Forskel see paa Svinelaar
og Laar af Faar?"
"Hør," svarte Per, "min gode Mand,
I er, min Tre, fra jeg Forstand."
"Nei, I er,Gon! fra jeres!"
Her længe disputeres.
Tilsidst Peer sagde:"Hvis jeg Sandhed ei har sagt,
jeg giver jer min halve Sommerfragt:
hvis jeg har Ret, mig Skinkerne tilhøre."
"Top! men hvem dømme skal heri?"
"Tag, for Exempel den, som først gaaer her forbi!"
!Ja Nok!" Jens mærkede strax, hvad her var at giøre,
og snart sig vise lod
for Bonden, som paa Luur med heftig Længsel stod.
"Hør, Landsmand!" raabte han,
"Jeg har Disput med denne gode Mand,
om dette Skinke er,
og ikke Lammefjerdinger,
som han seer hænge der.
Vi veddet har om store Penge."
"Min gode Bondemand! I vundet har,
den Sag er soleklar,
det Skinker er, der hænge."
"Men jeg af modsat Mening var,"-
"Saa har I tabt, min kieree Far!
Jeg i sin Profession saae aldrig saadan Sinke,
som Lammefjerding ei kan skille fra en Skinke."
Den Bonde heel forbaust der staaer.
Med Bøn og Graad Tilladelse han faaer
at appellere til den førstes Dom,
som herpaa foran Boden kom.
Nils frem for Boden gaaer,
Indkaldes, spørges, svær,
det Skinke er.
Den Bonde rasende gav Peder Kiødet hen.
De trende gik,
og fuld Forflegning fik,
til Iis blev Vand igjen.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Vel ikke så pent gjort, men i hvert fall kaller episoden på smilet!
HA EN GOD DAG OG EN GOD HELG.
