Dagens Dikt
Et daglig dikt til glede.søndag, oktober 07, 2012
GOD MANDAGS MORGEN!
Marcus Jacob Monrad (1816-1897)
BIRKEN.
Birken stod i den sildige Høst med de skaldede Kviste,
Stormen længst havde bort hvirvlet det visnede Løv.
Safterne dybt havde draget sig ned i dens Rod, i dens Indre;
Stille, trængt i sig selv, vented den Vinterens Blund.
Hver en Sangfugl, der før fra dens Green udsendte sin Tone,
Fjernt var flygtet; omkring Alt nu var øde og tyst.
Da - saa hænder det stundom langt ud i høstlige Dage -
Kom der en mildere Stund; Sol atter skinnede varmt.
Og som paa Birken faldt den saa længe savnede Straale,
Under det smeltende Kys vaagned den atter til Liv.
Saften begyndte bag skrumpne Bark at gjære og strømme
Og at skyde paany frem i en spirende Knop.
Ja, en Fugl, til Toppen hidlokket af smilende Solskin,
Prøvede atter sin Røst; sødt den jo drømte om Vaar.
Ak! det var ingen Vaar! den Skuffelse brat fik en Ende:
Efter det flygtige Blink Solen
Stormen, den Høstens Drabant, der blot en Stund havde slumret,
Vaagned med dobbelt Kraft, hævded sin grusomme Ret.
Og snart bragte den Vinteren med paa snefulde Vinger;
I dens isnende Favn stivned hver Levning af Liv.
Birken - den havde sin sidste Kraft letsindigen ødet,
Lokket af skuffende Skin - Knoppen var sveden af Frost -
Nu stod den dækket af Rim, til inderste Marv gjennemisnet,
Og ved dens Fod laa længst Sangfuglen stivfrossen, død.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Kanskje et litt deprimerende dikt nå som mørketiden setter inn?
Håper dere liker deet likevel!
HA EN GOD DAG OG EN GOD UKE!
