Dagens Dikt
Et daglig dikt til glede.onsdag, november 30, 2011
GOD TORSDAGS MORGEN.
1. desember allerede og det lakker og lider mot jul. Mørketiden er her men levende lys og varmen fra en sprakende peisen gjør det litt lettere.
Og om noen få uker snur det og ikke langt ute i Januar har vi lyset på vei tilbake.
Har dere foresten lagt merke til at den værste måneden når det gjelder dødsfall eri Desember? Desember er måneden da de fleste nordmenn dør.
(Og få dør sommerstiden. - - - )
Vi trenger litt hygge i denne mørketiden. Derfor disse to små diktene av den danske poeten Halfdan Rasmussen.
Jeg anbefaler hans bok "Tosserier."
NOGET OM EN MÆRKELIG FAMILIE.
Konen lå i stekepanden.
Mannen sto i sausekanden.
Datteren, som var den værste,
sad i suppen med sin kærste.
Sønnen hang i lysekronen.
Tanten sov i grammofonen.
Og den gamle døve farmor
købte sig en hat af marmor.
Ja-ja. Og her kommer hans betraktninger
om Bergen.
NOGET OM MILJØPÅVIRKNING.
I Bergen er dagen
så regnfuld og grå,
at solen må vandre
med vandstøvler på.
Og månen må gå
med en bredskygget hat,
fordi det er regnvejr
hver eneste natt.
Hvert træ i den mørke
og regntunge by
har tagrende, regnslag
og sort paraply.
Og hunde og heste
og geder og får
bli'r født med galocher
og vandkæmmet hår.
: : : : : : : : : : : : : :
Håper ikke Bergenserne blir sure for dette - selv er
jeg føtt i Bergen og syn's diktet er fint.
HA EN GOD DAG MED ET SMIL.
tirsdag, november 29, 2011
GOD ONSDAGS MORGEN.
Tor Jonsson var en forunderlig livets og dødens dikter.
Her er ett av hans fine dikt.
TO KVINNER.
Det står to kvinner i hagen
og ventar di siste ferd.
Båe ber svarte klede.
Båe har havt deg kjær.
Di gjernings sorg står og bankar
og bed ved din port.
Men svartar er ho som vitnar
om det du aldri har gjort.
Di gjernings sorg har ei morshand,
useieleg mjuk og mild.
Men ho som venta di gjerning,
står svart og still.
Den du har grøtt skal gråte
over di grav.
Den andre står svart og ventar
bortanfor himmel og hav.
: : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG.
mandag, november 28, 2011
GOD TIRSDAGS MORGEN!
Merkelig nok var det en bestemt dame som kom meg i minnet da jeg leste dette diktet.
Einar Økland's dikt:
FRU PELSLYD.
Suraste kvinnfolk
Norge har sett.
Når ho gjekk forbi,
byrja folk å gråte
verre
enn kvar gong dei skrelte løk.
Malinga utanpå husa visna.
Inne i romma
der seig tapeten
til golvet, liksom eit skjørt.
Elgen rømde til Russland.
Ulven sømde til Færøyane.
Tregrensa gøymde seg
under isbreen.
Vegane krølla seg saman
som åmer,
trilla ned bakkane,
ut i sjøen,
og skremde
undervannsbåtane vekk.
Elvane skulda
på dårlege bremser,
dei våga ikkje
renne nedover.
Skyene tok ein omveg.
Barna slutta å vekse.
Egga rulla seg etter hønene,
ropa om hjelp og ville inn att.
Mannfolka låg som sylteagurk
i eddiklake
der ho hadde vore.
Alle vindar
bles bort frå henne.
Til slutt
var det berre ein ting å gjere:
Setje henne i banken.
: : : : : : : : : : : : : : : :
Ja det var kvinnfolk!!!
Ha en God Dag !
søndag, november 27, 2011
GOD MANDAGS MORGEN.
I denne mørketiden kan det passe med dette
diktet av Bjørnstjerne Bjørnson.
Diktet er et av de tidlige diktene hans-
noe du kan se på rettskrivningen.
Han "fornorsket" skrivemåten bort fra det "danske"
etter hver som han ble eldre.
Jeg sender dette diktet fordi jeg selv er
velsignet med et jevnt godt humør.
Så derfor, les det med glede.
DET GODE HUMØR
Jeg er så glad igrunnen
og visste det ei før;
det er som jeg har funnen
en venn, der var forsvunnen,
mitt prektige humør.
Det jublende forsoner
og stiger som en ild,
der opp i millioner
av stjernelys fortoner
ad evigheten til.
Og lette forbud skikker
det, dit min tanke vil.
Ti hvorsomhelst jeg blikker,
står vennehåp og nikker,
og minner iler til.
Men har jeg atter funnet
til Gud og venners håp,
så har jeg atter vunnet,
og kreftene, som stundet,
av gleden tager håp.
Jeg så den ei forinnen
den ut fra skog og fjell
kom hoppende som hinden,
kom luftende som vinden
en lummer sommerkveld.
O, hør, hvor allting svarer;
Velkomen hjem igjen!—
Kanskje det ikke varer;
men når så våren farer,
står spirene igjen.
: : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG og tend et lys for det gode humør!
torsdag, november 24, 2011
GOD FREDAGS MORGEN.
I dag, et dikt av den eminente svenske dikteren Gustaf Frøding - om TROLL!!!!!
Han hørte hjemme i Værmland, som grenser opp til de store skogene i Østerdalen. Dialekten i Værmland er ikke særlig forskjellig fra den på norskesiden - inkludert den "tykke" l'n som i "ælva" og "sola."
Kos dere med diktet og bruk den tykke l'n når du leser diktet.
BERGSLAGSTROLL
"Och antigen ni tror eller inte gør detsamma,
men annars er det sant och anagga mig, anamma,
om inte det var trollpack, jag togs med en natt.
Vi vaktade vid milan i Vesteråsmyra
och natten led mot slutet och klockan var fyra,
då hørde vi ett buller och Per han skvatt.
Det skallrade i fjella, det dånade i jola,
det råmade som oxar i berga,. sa'n Ola.
"Det stampade och trampade från alla fyra hållen,
och neggum det var roligt, før jaggu var det trollen,
som långsamt kommo skumpande med dunder och duns.
Det rungade och vren och sa knak genom skogen,
før somma var så stora som kyrkan i Bogen,
och tallar er som halm før en tocken en luns.
Och Per han krøp ner vid en rot av en gran
och sjelv så krøp jag ner bakom kolkuja", sa'n.
Det dunkade och klang som ner skrotjern slamrar,
och somma hade armar som stångjernshamrar
och somma hade nevar såsom jettekast
och somma hadde gap som ett hål til en gruva
och somma hade tak av ett kolhus til huva
och somma glyste eld som en gnisterkvast
och somma hade snyt som en jernlyftskran
och jaggu var det allt lite kusligt", sa'n.
"De satte sig kring milan och stekte sitt tackjern
och kokade sig soppa på spiker och klackjern
och mumsade på plog som på høns eller får.
De dansade kring milan, det var som en hoppdans
med kyrkor i polskdans och hus i galoppdans,
det var som ett døn som ner guffarn går.
Och nog har jag vandrat och varit i stan,
men aldrig såg jag maken till dansgille", sa'n.
"Och rett som jag ligger som ett hopviket knyte,
så kommer der ett troll med ett oteckt snyte
och tjåvar och tar på min fattiga kropp.
"Titt vint, titt på skack, det er ugglor i mossen,
her ligger litet gubbkøtt," sa tryntrollklossen,
men just i detsamma rann sola opp.
"Se sola", sa jag,"det er ljusande dan"
då nøso de och lade på långkutten", sa'n.
'"Det dånade i berga, det skjelvde i jola,
de skalade i veg bortått fjella der nola
och drumlade i kull sig der nolaskogs.
Det var som ett slagsmål av vettskremda hyttor,
som bruk gjorde hjulkast och jettekullbyttor
och malmhus och kolhus och smedjor slogs.
Før trollen ero lika førferade før sola,
som jag før att skarva och ljuga", sa'n Ola.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG OG EN GOD HELG!
'Ha en God Dag !
onsdag, november 23, 2011
GOD TORSDAGS MORGEN.
Den første snøen er kommet der jeg bor og i morgen må jeg kjøre
over et par fjelloverganger. Gruer meg til det.
For idag kommer dette passende diktet av Inger Hagerup.
ANDANTE.
Jeg sto engang og stirret
på årets første sne
som falt i våte dotter
på gjerde og på tre
og en jeg hadde elsket
stod stille like ved.
Vi stod mens sneen silte
fra himlens hvite sjakt.
Hans bleke munn var lukket
med ubønnhørlig makt,
for her var veiens ende
og nå var allting sagt.
Jeg stod og så på sneen
som fylte våre spor
- små graver som ble dekket
og jevnet uten ord.
Jeg tenkte: Slik er slutten
på alle ting på jord!
Men han jeg hadde elsket
han elsker ingen mer.
Nå ligger han så stille
blant kirkegårdens trær
og hun som sist ble ensom
har plantet blomster der.
: : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
tirsdag, november 22, 2011
GOD ONSDAGS MORGEN!
Jeg satt og leste en diktbok i dag og fandt denne lille perlen
skrevet av danske Tove Ditlevsen.
UNG
Ak, dengang man kunde skælve
af Fryd i en andens Favn,
og hver Aften lukke læberne
ømt om et elsket Navn.
Og dengang man kunde græde
og synes Livet var hårdt,
nu trækker man bare på skulderen
og vender sig glemsom bort.
O, søde og sorgfulde Tider,
da Hjertet slog vildt og ungt,
og Livet enten var solforgylt
eller helt indtil Døden tungt.
Hvor Skoven var smuk i September,
og tyve Aar var min Ven,
og Lykken var bare en purung Drøm
der aldrig blir drømt igjen.
: : : : : : : : : : : : : : : : :
HUSKER DU - HUSKER DU - JADA!
Dette diktet bringer inn et svakt minne om, kanskje det var en revyvise?-
hvor teksten var noe slikt:"Husker du dengang i ungdom's gry."
Jeg meneer å huske at det kanskje var Wenche Foss som sang den sammen med
en annen skuespiller??? Hvor de hver vekslet på et vers?
Hvis noen av dere som leser Dagensdikt som kanskje husker sangen,
vennligst gi meg et hint til gaapaa@yahoo.com
På forhånd takk.
Ha en GOD DAG!
mandag, november 21, 2011
GOD TIRSDAGS MORGEN!
Jeg leser i avisen at Sturla Nøstvik ble slått ned med pistol og holdt gissel på
Grønland i Oslo av to Afrikanske menn, 20 og 22 år gamle.
Det var et særlig brutalt overfall og det kunne godt ha gått værre hvis
Nøstvik ikke hadde gitt fra seg kontanter og koden for kredittkortet.
Nøstvik var ransoffer # 351 !!!!! på Grønland der immigrantbefolkningen er
særlig konsentrert. Politiet sier at "Vi har tapt byen."
MEN HVA GJØR REGJERINGEN?
De fleste utlendingene er skikkelige folk som holder seg innenfor lovene.
Men de få som ikke innordner seg det Norske samfundet - arrester dem, la
dem få sin straff - og send dem på hurtigste måte tilbake dit de kom fra og
nekt dem adgang til landet igjen enten de har familie her eller ikke.
De har selv valgt å bryte lovene!!!!
(En ide er å betale opphavslandet så og så mye per måned for å holde dem
fengslet i hjemlandet!!!!!)
Vi Nordmenn er nok litt blåøyde og synes "så synd på dem, stakkars."
Vi er domsnille. Kontakt media og stortingsrepresentantene dine og be dem
ta affære. Dette er i ferd med å utarte seg til tilstander vi ikke kan akseptere.
Og med det - over til Dagensdikt.com
Arnulf Øverland er en av de dikterne jeg setter mest pris på.
Han uttrykker seg alltid klart, konsist og poetisk.
Her er:
En Hustavle.
Det er en lykke i livet
som ikke vendes til lede:
Det at du gleder en annen,
det er den eneste glede.
Det er en sorg i verden
som ingen tårer kan lette:
Den at det var forsent
da du skjønte dette.
Ingen kan resten av tiden
stå ved en grav og klage.
Døgnet har mange timer.
Året har mange dage.
: : : : : : : : : : : : :
Ha en God Dag !
søndag, november 20, 2011
GOD MANDAGS MORGEN.
Hva er det som er gærn't med dagens ungdom.
Uten respekt for tradisjoner. De har vel aldri lært hva en tradisjon betyr?!
Uten historie kunnskap og uten kultur.Kultur som bl.a. betyr å akseptere andres synspunkter.
Jeg leser om Stabækk mobben med sine banner:
Saddam
Bin Laden
Gadaffi
scHnITLER
fulgt at allsang: " Vi hater-vi hater-vi hater" osv.
Det går rett og slett ikke ann. Samme om en er enig med det ene laget eller det
andre, dette er LANGT UTOVER god folkeskikk. Nå får vi se om myndighetene - hvem det nå er - tar aksjon. Slike folk bør få en KRAFTIG SMEKK.
Ellers har jeg merket meg at en 10-år gammel pike i Danmark igår ble brutalt voldtatt av en Afrikaner. De får nok tak i svinet og etter straff, sendt ham tilbake til jungelen.
Og til slutt ser jeg at kristne i Egypt igjen er utsatt for vold og kirkebranner.
Hvor er moslemene i Norge som fordømmer disse voldshandlingene på så mange steder???
Jeg er virkelig forbannet over alt dette drittet her.
Men for å komme i litt bedre humør, sender jeg Dagens Dikt med de hyggelige danskene
og deres matkultur i tankene. Det hjelper liksom litt.
Her er André Bjerke's
OVER DANSK MAT.
Jeg tror den danske munterhet beviser
hva mat betyr: den edle mat som metter,
men også mildner sjelen - disse retter
som løfter en mot stjerner mens man spiser.
Hvor møtte man vel bordets paradiser
som på de grødegrønne danske sletter?
O’ danske flesk! O’ danske omeletter
som gir den ”sindets fedme” Bjørnson priser!
Er ikke Danmarks deiligste danisme
-dets humor – sublimert av svinestek?
Et blidgjort hjerte gir dens tryllering meg…
I denne tid av fanatisme
forstår man Sheakspeares Caesar, da han skrek:
”Jeg vil se fete mennesker omkring meg."
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Caesar skulle bare ha sett ny norsk ungdom!
Coca og pølse og pizza disser over hoftene.
Fysjomn-fysjom, som Leif Juster sa!!!!
Men smil likevel og ha en god dag !
torsdag, november 17, 2011
GOD FREDAGS MORGEN !
Jeg sitter her og leser dikt og plutselig finner
jeg en gammel kjenning. Et dikt av Asmund Olavson Vinje.
Diktet i dag tilegner jeg Lillesøster. Nå er hun nok bestemor for
lenge siden - men jeg glemmer aldri de vakre blå øynene hennes fra
dengang vi begge var unge.
DEN DAG KJEM ALDRI
Den dag kjem aldri at eg deg gløymer,
for um eg søver, eg um deg drøymer.
Um natt og dag er du like nær,
Og best eg ser deg når myrkt det er,
og best eg ser deg når myrkt det er.
Du leikar kringum meg der eg vankar.
Eg høyrer deg når mitt hjarta bankar.
Du stødt meg fylgjer på ferdi mi,
som skuggen gjeng etter soli si.
Når nokon kjem og i klinka rykkjer,
d’er du som kjem inn til meg, eg tykkjer:
Eg sprett på stolen og vil meg té;
men snart eg sig atter ende ned.
Når vinden lint uti lauvet ruslar,
eg trur d’er du som gjeng der og tuslar;
når sumt der burte eg ser seg snu,
eg kvekk, og trur det må vera du.
I kvar som gjeng og som rid og køyrer:
de’r du eg ser, deg i alt eg høyrer:
i song og fløyte- og felelåt,
men endå best i min eigen gråt.
Sånn var det dengang for meg.For lenge, lenge siden.
Kanskje diktet bringer tilbake gode minner for noen og enhver ?
HA EN GOD DAG OG EN GOD WEEKEND.
onsdag, november 16, 2011
GOD ONSDAGS MORGEN !
Det slo meg nettopp at om en måneds tid er det 12 år siden jeg begynte dagensdikt.com.
Jeg tviler på om det er mange blogger som har fungert uavbrutt i så lang tid.
Og jeg fortsetter - - - - -
Det er enkelte dikt som får oss til å stoppe opp fordi dikteren har evnet
å si med få ord, sannheter som er viktige for oss alle.
Et av disse diktene er dette av Halldis Moren Vesaas.
TUNG TIDS TALE.
Det heiter ikkje:eg - no lenger.
Heretter heiter det: vi
Eig du lykka så er ho ikkje lenger
bare di.
Alt det som bror din kan ta imot
av lykka di, må du gi.
Alt du kan løfte av børa til bror din
må du ta på deg.
Det er mange ikring deg som frys,
ver du eit bål. strål varme ifrå deg!
Hender finn hender, herd stør herd,
barm slår varmt imot barm.
Det hjelper da litt, nokre få forfrosne,
at du er varm!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
AMEN - til ettertanke.
HA EN GOD DAG!
tirsdag, november 15, 2011
GOD ONSDAGS MORGEN !
Aslaug Vaa har skrevet en del fine dikt på dialekten sin.
Jeg finner det vanskelig å forstå noe av dialekten,
Østlending som jeg er, men ett dikt er et mesterverk med noe,
nesten stev-likt i seg. På en eller annen måte noe "urnorskt."
Her er:
SO RODDE DEI FJORDAN.
So rodde dei fjordan.
So køyrde dei strondi.
So rei dei lidan,
so vassa dei sundi.
Og heggeliljune
dubba i bakkan,
på kyrkjegolvtiljune
inn svinga stakkan.
Det var Liv og Tone
og Rannei og Gyri
og Gamla på Fjone
lett trippa fyri.
Det var Knut og Livår
og Sveinung og Tore
og Buggen sin Styrkår
frå Utigard Jorde.
Og inn dei seg sessa
på kvåre si side,
so lydde dei messa
med tankan rok vide.
So blædde dei salmur
og sett i å kveda
om krossar og palmur
til presten sill beda.
Og Knut såg på Tone
og Rannei på Levår
og Gamla på Fjone
laut tenkje på Styrkår-
So ned dei seg bøygde
i heilage vimur
med kringom dei smøygde
seg solrøyk i strimur.
Då klokka ho klemta
og kvendi sukka,
og karane kremta
og ut dei seg tukka.
Og sunnan og nordan
dei helsa i hendan.
-So rodde dei fjordan-
so køyrde dei strendan.
: : : : : : : : : : : : :
Jeg syn's liksom jeg kan se det hele for meg.
For et billedspråk!!!
Ha en GOD DAG !
mandag, november 14, 2011
GOD TIRSDAGS MORGEN!
Operasjonen gikk fint. Gudskjelov!!!
Alf Prøisen fortalte alltid at moren var stolt av at de stammet fra "gårdsfolk."
Da jeg besøkte Prøysen museet på Rudshøgda ved Brumunddal så var det
en slekttavle på biblioteket der. Jeg sperret øynene opp for jammen sto
det der at han stammet fra - - - een men MITT NAVN !!!
Nå er det jo så at i min slekt heter annenhver enten Erik eller Jens.
Og gården ligger ikke så langt unna der Prøysen-stua står.
Så det er vel slektskap der - og det er ikke det værste.
I dag en av visene hans:
NARREVISE.
Så syng vi visa om ungdoms glea,
den høve best for en gammal nar.
Med blanke bjellkræinser kringom knea
kæin ingen vekse tel vaksin kar.
Men har'n bjeller, så får dom låte,
og har'n viser, så får dom fram.
Og itter kæille je det å gråte
om aua vassflyg når'n tæk en dram.
I lange, lystige ungdomsnetter
je tralle viser ta mange slag,
så freske jinter med svarte fletter
fekk trampe takta tel lysan dag.
Je kom med viser om leik og leven,
og æiller stemte je tona ned
om snart'n Torvæill og snart'n Even
fekk kyss på kjakan og itte je.
Je spelte brurdæinsen mange gonger
så brura snåvå i stakken sin.
Je stødde hæin som sto full og slong der
med brudgomsnellik i frakken sin.
Je sang til doggen låg blank på reina
og skulle brurfolket legge seg,
så slo je stiften ved sengebeina
og sa:"Tel lykke!" og "Takk for meg!"
Og sku det kåmmå no smått i huset,
je kjørde jordmora nord og sø'
så slaen kvein over tælagruset
og hjula knaska i skarasnø.
Og fæins det enkjer, kom je med trøsta,
så langt som visa og målet bar.
Så minke sorgen, så fekk dom løsta
og gikk tel æilters me'n æi'n kar.
Det er ofte sagt meg: Når jeg ska fara,
så har je tulle bort æill mi ti.
"Å langtifrå," vil je heller svara,
"je vart den narn som jeg måtte bli."
Og den som kjinne seg mo i knea
når andre benker seg par om par,
og itte gir dom en sang om glea,
hæin vil je kæille en dåli nar.
: : : : : : : : : : : : : : : : :
Ha en GOD DAG!
søndag, november 13, 2011
GOD MANDAGS MORGEN !
I dag skal min kone inn for en operasjon. Håper og ber om at alt går bra !!!!
For idag har jeg funnet frem en godbit. Peter Dass's:DEN NORSKE DALE-VISE
Petter Dass, av Skotsk herkomst, levde fra 1646 til 1707.
Her er alle 29 versene i
DEN NORSKE DALEVISE.
Fjeld-Byggen agter paa Tiden,
Vinter, naar Dagen er liden,
Tar hand Øx paa Nacken,
I Bakken,
Gaar i dyben Snee,
Op til Lænderne,
Finder sig et Træe,
Kroget til at see,
Hugger deraf Meier,
Som pleier,
Brugis under Slæde paa Veier.
2.
Sexringer, Ottringer lange,
Aarer og Øse-Kar mange,
Veed han vel at lage,
Og mage,
Toffe, Tilje, Pligt
Mast oc andet sligt,
Som er brugeligt
I Søeleeners stict
Sælger dem til Smellen,
Varfellen,
Blir betalt med Fisken på Giellen.
3.
Anden Slags Skouhugst oc vankcer
Rigdom sig Græs der aff sancker.
Fanger sine Punge
vel tunge,
Er dog Niding ret,
Som sig sielffver mæt,
Gad ret aldrig ædt,
Holder sig kun slet,
Gaar udi en Koffte,
tit offte
Som ey skiuler Lænd eller Hoffte.
4.
Bønder som boer ind i Fiorde,
Part haffver hærlige Jorde,
Eng oc grønne Volde,
blant Knolde,
Frugtbar Korne-Land,
Som vel nære kand,
Rundelig sin Mand,
Ligger for et Spand,
Er dog god for Tvende,
Ja Trende,
Føder Qveg oc Faar uden Ende.
5.
Aamund og Gudmund hans Grande,
Boer paa en Gaard, heder Sande,
Disse Toe paa Leye,
Mon eye,
Hver af dem et Pund,
Trættes og hver Stund
Om sin Gaard og Grund,
Ret som Kat og Hund,
Skiendis, bandis, kivis,
Og rivis,
Hvoraf stor Forargelse givis.
6.
Aamund og Gudmund i Rette,
Stefnis for Leybols Trette;
Ingen af dem møtte,
Men bøtte
Stefnings Fald og Bod,
Bleve Venner god,
Sig forlige lod,
Sver om Liv og Blod,
At de blive skulde
Tilfulde
Evig gode Venner og hulde.
7.
Dagen nest efter sig hændte,
Gudmund hans Øxen de rendte
Ind paa Aamunds Enge
Lit lenge.
Strax var Koen solt,
Djevels Huus blef holt,
Det gick i hans Skolt,
Aamund, stor og stolt,
Slog sin gode Grande
For Pande,
Saa at Blod til Jorden mon stande.
8.
Sagen ageris til Tinge,
Gudmund fra Jorden maat’ springe,
Øretouger Otte
Hand maatte,
Give ud for Blod,
Tretten Marker god,
Det er Slagsmaals Bod,
Fogden siden lod
Hannem strengelige
Tilsige
Ager Eng og Jord til at vige.
9.
Lod ham og derhos befale
Bøderne strax at betale
Og sig dertil skicke,
Hvis icke
Da Vurdering ske
Inden Dage tre.
Saa maat’ Gudmund see
Hvor de tog hans Fæ.
Det var den betalning,
Den Galning
Fick for sin motvillig Forhalning.
10.
Sæl var han Halvar i Aasen!
Standendes har hand paa Baasen
Folen rask og Heste,
De bedstet,
Som i Landet er,
Samt en blakket Mær,
Vel en Daler værd,
Paa to Skilling nær,
Var med Alder plaget
Bedaget,
Blev derfore slagen paa Gnaget.
11.
Hesten, vel skod under Hoven,
Spændes om Vaaren for Ploven
Men om Vinters Dage
Maa drage
Tunge Tømmer-Stock,
Bord og Deeler nock,
Ager Møget og.
Qvinden ved sin Rock
Spinder Traad paa Snellen
Ved Ellen,
Til det lider langt ud paa Qvellen.
12.
Malfri - du hende skuld’ skue
Udi sin Helligdags Lue,
Naar hun hen til Kircke
Mon lircke
Med sin’ runde Skoe;
Da maa du mig troe,
Hun er ingen So,
Til en Dantz at sno
Har hun Fødder rappe,
Hel knappe,
Ligesom en Koe paa en Trappe.
13.
Halvar, en Mand velbeholden,
Standendes har han paa Stolden
Kvigen ung og Oxen
Fuldvoxen,
Kalven fed og stor,
Som kom til ifjor,
Sætter hand paa For,
Indtil Græsset groer,
Slagter derforuden
Gieldstuden,
Tager en Rixdaler for Huden.
13.
Halvar slaar Studen for Skallen,
Malfri, hun rører i Dallen
Giører Pølser feede,
Vel heede,
Af det Oxe-Blod,
Gryn hun deri lod,
Tarm med Talg begrod,
Til Kallun er god,
Bereede siden Bugen
For Pugen,
Aad vel Pølser ti gang om Ugen.
15.
Men end om Pølsen er blandet
Med noget udaf det andet,
At forstaa: de Krommer,
Som kommer
Udaf Vommen trind
Stængt for med en Pind,
Tag det frilig ind,
Hvad som ey dit Øye
Ser nøye,
Kandst du uden Harme fordøye.
Saa gick til med den;
Malfri stod igien;
Over saadan kræsen
Dreng-Væsen
Stod som hun var slagen paa Næsen.
17.
Siden, som det blef opdaget,
At hendis Tøs den har taget,
Blef den gode Qvinde
Ved Sinde,
Seer sig om i Vraae
Fant en Kjep der staa,
Dievels Hus der laa,
Bancket Ryg og blaa
Fick den Tøs at bære,
Maat' svære,
Aldrig meere utro at være.
18.
Malfri sin Ko skulde melcke,
Buncken hun sætter paa Bielcke,
Sielf gaar hun i Fiøsen
Med Tøsen,
Deeler Straaet ud
Til sit Qvæg og Stud,
Til sin Øg og Skiud,
Siiler giennem Klud,
Mens staaer hendis Bikker
Og slikker
Melck af Bøtten, saa de snart sprikker.
19.
Saa giennem Granskov og Furru
Kom jeg til en heeder Gurru,
Gav mig Møsse-Brømme
Og Rømme.
Udi Buncken laa
Fluer stor og smaa,
Ilde ud de saae,
Maatte gaa derpaa;
Blev det Maaltid ædet,
Jeg svedet,
Saa jeg nær nedstyrtet af Sædet.
20.
Som det nu lacker til Qvællen,
Ind kom Fru Gurru med Fellen,
Fellens Haar var lange
Og mange;
Fremmed Rytteri
For Fribytteri
Skiuler sig deri,
Ginge paa Parti,
De reed ey paa Sale,
De Kale,
Men min Ryg det fick at betale.
20.
Ryggen den blev skrammereret,
Ve dem, for mig de skamferet!
O hvor bide kunde
De Hunde!
Hver sin Skaal ei sveg,
Plucket surt min Steeg,
Grædendis og bleeg,
Gick jeg af den Leeg
Og blef viis forsilde,
Hvor ilde
Mig bekom Fru Gurru sit Gilde.
22.
Som jeg saae Dagen fremliuse,
Bød jeg Farvel udi Huuset;
Gurru bad mig tøve,
Mad prøve:
Faa den Skam det giør!
Icke jeg det tør.
Jeg har vært der før,
Kiender vel jers Skiør;
Gid det i jers Tarme
Med Harme
Stod indtryckt med Ild og med Varme!
23.
Kommer du engang til Fuse,
Finder du Hosbund i Huse,
Harald med et Øye,
Den høye,
Det er Ret en Kolv,
Haver Sønner rolv,
Gangende paa Golv,
Halvor, Roald, Rolv,
Ole, Tor, Knyd, Sæbjøn
og Træbjøn,
Simen, Gunner, Snæbjøn og Præbjøn.
24.
Disse paa Beyleri rente,
Gjenterne dennem vell kjendte;
Naar de fantis sammen,
Hvad Gammen,
Oc hvad Rye Spil
Da bleff laffvet til,
Jeg det tie vil,
Som en Muus saa stil,
Kund Høstall og Stakke
Kun snakke,
Da Gud bedre Tøszernis Nacke.
25.
Tøserne bleve besoven,
Dømte de bleff efter Lowen,
Sex Rixdalers Brøde
at bøde.
Men hver Dreng udgav
Tolv Rigsdalers Straf,
Dansed uden Stav
Sorgfuld aff det Lav,
Haralds Penger sprunge,
Hans Punge
Bleve siden icke saa tunge.
25.
Aaret sin’ Maaneder fylder
GUd slog vor’ Tøser med Bylder,
Skjørtet tog at kortes
Udvortes,
En i Vester for,
Anden hen i Noer
Med sin' Flasker stor,
Som var smaa ifjor,
Bleffve giort til Ammer,
De Dammer,
Ikke udi Tuckt, men i Kammer.
27.
Men hand Pe Pesa, Jo Josa
Samt og den Danmand Ol Olsa
Byder Fogd og Præster
Til Gjester
Ind i deris Hus,
Gjænter og romus
af sit Bonde-Snus;
Bruger og de Knolde
Saa bolde
Samme Skick vor' Qvinder oc holde.
27.
Kvindernes Næsebors Porte
Er derfor deilige sorte,
Ligesom Skorsteene
Saa reene,
Hiertens vacker Snud,
O, du lede Krud,
Er din Tobacks-Stud
Ei snart tømmet ud?
Bruger du det lenge,
For Penge
Kommer du vist engang at trenge.
29.
Slutningen denne skal bliffve:
HErre GUD Kornet os give!
Snuus og Toback-studen
Foruden
Vi vel være kan.
GUD velsigne Land,
Hav og Fjord og Strand!
Oplad milden Hand,
At den fattig Bunde
Hand kunde
Nyde din' Velsignelser runde!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : :
TJO - ja det gikk for seg i gamle dager - også.
HA EN GOD DAG.
torsdag, november 10, 2011
GOD FREDAGS MORGEN !
I dag er det en spesiell dag: Den 11ste dagen i den ellevste måneden
i det ellevste året i dette århundrede.
11.11.2011!
En slik dato kommer ikke tilbake før om hundrede år - og da er vi
alle engler!!!!!
-
I dag, et underfundig dikt av
Dorothy Parker, i gjendiktning av
Andre Bjerke.
VETERANEN.
Da jeg var ung, og blodet brant,
var løgnen løgn, det sanne sant!
Jeg red til kamp med stolte fjær:
En verden skulle reddes her!
"Kom an, krapyl!" Jeg gråt fordi
jeg bare fikk ett liv å gi.
Nu er jeg gammel: godt og slett
er vevet sammen i et nett.
"Se, slik er verden," må jeg si,
"og klok er den som lar den gli.
Min kjære sønn, et vunnet slag
er jevngodt med et nederlag."
Den slapphet jeg er havnet i,
har navnet Livsfilosofi.
: : : : : : : : : : : : : : : :
Og derfor er terrorist selvmorderne
i Midtøsten alltid unge mennesker.
Gamlingene sitter foran kafeene med sine
vannpiper og diskuterer.
Slik er jeg redd verden alltid vil være.
MEN VÆR OPTIMIST OG HA EN GOD DAG OG EN GOD HELG.
onsdag, november 09, 2011
GOD TORSDAGS MORGEN
I dag et morsomt, "moderne" dikt av Stig Holmås
KJØSSING I BIBLIOTEKET
Hva gjør en bibliotekar
når et ungt par står og kjøsser
i en av bibliotekets kroker
(like ved lyrikkhyllen)?
Lånerne går omkring og skuler.
De to gir blaffen.
De kjøsser og kjøsser.
Hva gjør jeg
når det er jeg som har ansvaret
på denne vakten
og en av lånerne klager
fordi to unge mennesker står i en krok
(like ved lyrikkhyllen)
og kjøsser?
Går jeg da bort
og ber de to la være å kjøsse,
eller gir jeg også blaffen
og sier til ham som klager
at verden for eksempel er fri for alle?
Jeg kan kanskje be ham se en annen vei,
eller si at slik er nå engang de unge idag
eller noe sånt.
Kjøssing i biblioteket,
hva gjør man med det?
Min jobb er å tjene folket.
Hvem er folket i dette tilfellet?
Han som klager,
eller de som kjøsser?
Begge parter,
skulle jeg tro.
: : : : : : : : : : : : : :
Ja, kjØss meg i - -- -
HA EN GOD DAG - MED ET SMIL!
tirsdag, november 08, 2011
God Onsdags morgen!
Tor Jonsson (1916-1951) var en særpreget og meget
spesiell dikter og så absolutt en ener blandt våre
poeter. Men demonene i hans sinn gjorde at han tok
livet av seg til slutt.
Her er diktet:
SA STIG DA I MEG, EINSEMD.
Så stig da i meg, einsemd,
storm mitt jordlivs siste skanse
og øyd min tæringsdraum om lykke her.
Du avgrunnssvimre jord,
ver du ei onnor verd,
gjev all din løyndom
i denne gjennomlyste morgenstund,
i denne timen føre dødsens store dag
når einsemd-røyster ropar meg attende
til atterføding or ein annan grunn.
No stormar all mi einsemd mot si grense.
Mitt liv var draum forutan dagklår visse
og difor eig eg ikkje jorda meir-
Men livet skal eg aldri, aldri misse-
: : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Ha en god dag !
mandag, november 07, 2011
GOD TIRSDAG MORGEN!
Det er enkelte dikt jeg gjerne sender om igjen.
Dette er ett av dem.
Jeg husker hvor rørt jeg var da mor leste diktet for meg
da jeg var smågutt. Rørt blir jeg fremdeles, nå fordi jeg
tenker på noen som er borte. - - -
Herman Wildenvey's:
EVENTYR TIL ELLEN.
Du kjære, lille pike, som ligger og skal dø,
la mig dikte dig et eventyr - det siste.
Du skal snart få seile, seile på en stor og ukjendt sjø.
Og din båt skal bli din blomsterhvite kiste.
Og så lander du langt henne under himlens palmekyst,
hvor den minste vekst er skjønn som hele verden.
Og en vogn av diamanter kommer rullende så tyst
og henter dig til gullgateferden.
Og himlens hester traver med dine dyre lille vogn,
og gull og stener gnistrer under perleportens bue.
Og du tror det er en kirke i St. Peters eget sogn,
når du skuer himlens fattigste og allerminste stue.
Og himlens himmel bølger som et silkehav omkring,
og nye stjerner leker snedriv gjennom kvelden.
Og blomsterskoger suser. Og små englers palmesving
vifter duft til dine sanser, kjære Ellen!
Og mot silkehavet seiler du i båt av blomstertre
Ballongene går rutefast på himmelhimlens leder….
Men jorden vil du aldri, nei aldri mere se,
når den blinker som en stjernelill så syndig lang fra eder.
Tenk deroppe, lille pike, skal du også møte Gud
og leke gjemsel i hans store kjoles folder.
Og en yndig liten palmegren, som nu idag sprang ut,
du så glad i dine englehender holder….
Og i himlen, hist i himlen skal din barndom aldri dø,
og eventyret der, det blir ingen gang det siste.
Men det ene, du kan huske fra ditt jordlivs lille sjø,
er vel angsten for den blomsterhvite kiste
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Ha en god dag i Novemberdagens mørke.
søndag, november 06, 2011
GOD MANDAGS MORGEN !
I dag et dikt sendt inn av en trofast leser i Trondheim.
Takk skal du ha ABB.
(Hvis du ønsker å sende inn dikt, skriv til gaapaa@yahoo.com. TAKK.)
FJELLFRED
Astrid Krog Halse
Sumaren døyde. Fjellet ligg øyde.
Lynget lyser mot rabb og rein.
Solstrålar bleike, vare og veikje
leikar linnt i ei furugrein.
Fuglen har floge. Raud som ei loge
står bjerka og sturar med fallande blad.
Storfjellet ruvar. Myrulla duvar
varleg i vind imot solarglad.
Minna kom framatt, då vegen eg fann att,
med haustdagen bleikna og sola seig ned.
Verda eg glømte. Det vonde seg gjømte.
Her har eg lengta, og her fann eg fred.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Fjellet og freden der. Jeg tenker ofte på Kongeveien over
Fillefjell. Fra det høyeste punktet har du en av de fineste
utsiktene i Norge - over vatn og lang inn i fjellheimen.
Om noen måneder kommer boken min "Ferden over Filefjell"
Den legges ut elektronisk og jeg skal holde dere informert.
HA EN GOD DAG !
torsdag, november 03, 2011
GOD FREDAGS MORGEN.
Tenk å være uten Internettforbindelse for en hel dag!!!!
Forfærdelig.
Men der ser en hvor avhengig en er blitt av å være "on line."
Nesten for jævlig. - - -
Jeg har alltid hevdet at Norge er ubeboelig i November.
Huffamei for en fæl måned. Mørketid og regn og kulde og den
første sneen.
Men da jeg satt og så igjennom en del dikt i dag og leste - og sang med -
Vidar Sandbek's vårvise, tenkte jeg at hvorfor ikke sende en slik fin vårvise
nettopp nå i November. Så bare endre i tankene dine fra det fakta at det er November
og se frem til neste vår og nynn med!!!!
Så her er Vidar Sandbek's vise - syng med hvis du kjenner melodien og kanskje
husker stemmen hans! - - -
MENUETT I MAI.
Vil du bli med i menuetten
i de grogrønne mai-netten
når det våres, når det våres
utmed gangsti og vegg.
Vil du leke og gle deg
tar du kjæresten med deg
uti skogen når det lever
mila bjørker og hegg.
Du kan høre e fløyte trille,
du kan ane ho Tirilille,
der ho danser, der ho danser,
sine sirlige trinn
over gråbleke stener,
under løvrike grener.
Og det kvisker og det nynner
og det risler og rinn.
Det er ongdom og det er drømmer,
det er lengsel i alle gjømmer,
sjå det gjynger, sjå det gjynger
i en fin menuett.
Det er sammar i vente,
det er lykke å hente.
Det er livet som forærer
deg en blomsterbukett.
Det er morro å vara frøken,
det er artig å hjøre gjøken
når det våres, når det våres,
over enger og drag.
Men gu'bære så ille
om du itte fær stille,
der du tripper over tunet
når det lysner tå dag.
Og du gynger i menuetten
i de grogrønne main-netten-
ingen spådom, ingen spådom
kan formørke ditt sinn.
Det er fast under sola,
det er gamalt på jorda:
Je vil leve, jeg vil finna
en å kalle for min.
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
HA EN RIKTIG GOD DAG OG EN GOD WEEKEND MED GODT HUMØR OG
LEVENDE LYS!
