Dagens Dikt
Et daglig dikt til glede.torsdag, september 29, 2011
GOD FREDAGS MORGEN!
For i dag et dikt av Rolf Jacobsen.
OM Å VOKSE NEDOVER.
Jo større byene blir
jo mindre blir menneskene.
Jo høyere husene stikker mot skyene
jo lavere blir de som må bo der.
I New York er du bare 10 cm.
I London og Singapore kanskje en engelsk fot.
Og byene vokser og vokser
og livet ditt blir mindre og mindre verd.
Snart er vi høye som gresstuster bare,
og kan tas med en plenklipper.
Eller hva tror du ?
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Hvor høye mener du folk er der DU bor?
Ha en GOD DAG
onsdag, september 28, 2011
GOD TORSDAGS MORGEN!
I dag sender jeg et Eventyr dikt av Inger Hagerup.
Med en ending som passer også idag.
EVENTYR.
Det var engang en ridder bold
en skjønn prinsesse og et troll.
Prinsessen var i trollets makt,
men ridderen var uforsakt.
Han sprengte frem i veldig trav
og hugget trollets hoder av.
Så knelte han for damen skjønn
og ventet på sin ridderlønn.
Men akk o ve! O ve og akk!
Prinsessen ga ham spott til takk.
"Mitt troll det hadde hoder ni
og haler seks, men hva har De?
Mitt troll var åttehundre år,
men De er sikkert født i går.
Selv gikk jeg inn i berget blå,
det har jeg aldri angret på.
Her led jeg aldri noen nød,
her vil jeg være til min død."
Prinsessen kledte seg i sort,
og ridderen red ensom bort.
Ti skjønte da den ridder bold:
Prinsesser trives best hos troll!
: : : : : : : : : : : : : : : : : :
Så sånn er nå det. Intet nytt under solen.
Ha en GOD DAG!
tirsdag, september 27, 2011
GOD ONSDAGS MORGEN !
Jeg har alltid likt Peter Dass og har besøkt hans lille kirke i Alstadhaug
i Nordland.
I dag en bønn av PAder Dass:
O store Gud, som hjælpe kan,
Hvis Sti er i de store Vand,
Kast ud dit Guddoms Øie
Til alle dem, paa Havet er,
Bevare dem fra Grund og Skjær,
Lad Veir og Vind dem føie!
Lad dine Engle følge dem
Beholden vel til Hus og Hjem!
Velsigne Landsens Næring,
Giv Fisk og Sild af Havsens Grund,
Giv daglig Brød for hver Mans Mund,
Giv fattig Folk sin Tæring!
Forlat vor Synd, O Fader god,
Tænk paa dit gamle Rykte!
La os i Landet bo med Fred
Og med en god Samvittighed
Dig, Herre Gud, at frygte!
: : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG!
mandag, september 26, 2011
GOD TIRSDAGS MORGEN !
Det er enkelte dikt jeg leser om og om igjen med glede.
Her et et vakkert dikt jeg har sendt før - og vel vil sende
om igjen om noen år. Arnulf Øverland's dikt:
JEG GÅR OMKRING.
Jeg går omkring
og tar på en og annen ting,
som mine hender er fortrolig med-
en gammel snadde og en lysestake,
Og jeg har gjemt et blåmalt øsekar:
det er de eldste tingene jeg har.
De bringer stunder av mitt liv tilbake.
Jeg tar i stolen, der jeg ofte satt
i drøm og grubleri til langt på natt.
Og plutselig fornemmer jeg, at tiden
er det som var, og som er lenge siden.
Nu er det kveld.
Jeg tar på tingene. Jeg tar farvel.
Jeg ser på henne, og på barna våre.
Det er vel mangt, jeg gjerne ville si.
Jeg får det ikke til. Jeg går forbi,
og sakte stryker jeg dem over håret.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN RIKTIG GOD DAG!
torsdag, september 22, 2011
GOD TORSDAGS MORGEN.
I dag et dikt sendt inn av en leser av
DagensDikt.com for snart 7 år.
Tusen takk ABB.
GI MEG EN BLOMST MENS JEG LEVER.
Ingeborg Næstvedt
Gi meg en blomst, mens jeg lever
og øyet kan frydes derved.
Mitt øye ser ikke de blomster,
du legger på kisten ned.
Gi meg et smil, mens jeg lever,
kom mot meg forstående mild.
Når først man har lagt meg i graven,
så trenger jeg ikke ditt smil.
Elsk meg, imens jeg lever,
og hjertet om kjærlighet ber.
Har døden først lukket mitt øye,
behøves det ikke mer.
Gråt ikke over min kiste,
de tårer ei bringer meg fred.
Du måtte langt hellere spart meg
de tårer jeg gråt når jeg led.
Så stakket er livet her nede,
å, hvorfor forstår vi dog ei
at sol og at smil skal vi sprede
et vell på hverandres vei.
: : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN RIKTIG GOD DAG!
onsdag, september 21, 2011
GOD ONSDAGS MORGEN!
Selv om det er September og mørket begynner å sige på,
så kan det kanskje være godt å minnes sommeren's sol
og varme.
Dagens dikt av Jens Gundersen er dediktert
til de av mine Brødre som har sansen for
tonen i diktet. Det ble sendt til meg av en
god venninde fra de blide Sørland.
En spesiell takk til henne.
PÅ TRAMMEN.
Når kvelden kommer sigandes
og allting blir så stilt
syns jeg det er berigandes
og koselig og gildt
å sitte litt på trammen
den lange sommernatt
og nippe til den drammen
jeg ikke skulle tatt.
Langt borti sundet dunker det
av båder som skal hjem.
Det dovne fyret blunker med
sitt øie halvt på klem.
Over havet stiger
de hvite stjerner frem,
mens månen, gul og diger,
siger op til dem.
Sønnavinden pusler sitt
ved sundets gamle bru.
Og jeg går rundt og rusler litt
på brygge og i bu,
synger kanskje lite
mens jeg beslår min båd.
For en kan aldri vite
om natta skal bli våd.
E' løkt som er blitt osende
må slukkes der den står.
Og jeg må se til rosene
jeg plantet her i vår.
Jeg si'r godnatt til Bjarne,
min nabo og min venn,
klarerer fiskegarnet
og setter meg igjen.
Jeg syns vel att jeg trengte så
livsalig til en dram.
Og det er mangt å tenke på
aleine på en tram.
For kanskje går en kule
fra skyttergrav et sted,
mens hav og skjær blir gule
og månen lyser fred.
Og tankene går springende.
Jeg tenker kanske at,
for pokker og for svingende,
det er da som besatt
med menneskenes dumhet
og hatefulle vei.
---Jeg ser min flaskes tomhet
og går og legger meg.
Håper dette diktet lokket frem smilet og
gjenkjennelsen.
HA EN GOD DAG!
mandag, september 19, 2011
GOD TIRSDAGS MORGEN.
Gamle William Shakespear's (1564-1616)
beskrivelse av "sin" dame er fornøyelig.
MIN DAME.
To soler i sitt blikk har ikke h u n.
Er sneen hvit, er hennes bryster grå.
Korall er langt mer rød enn hennes munn.
Hvis hår er "tråd", er hennes hår svart tråd.
Damaskussen har jeg ofte sett,
men ikke min dames ansiktsdrag.
Og hennes ånde - rett skal være rett:
det fins parfymer som gir mer behag.
Jeg elsker hennes stemme, skjønt dens klang
har ikke samme vellyd som musikk.
Og aldri så jeg en gudinnes gang;
min dame gikk på jorden når hun gikk.
Men hennes charme er kanskje vel så høy
som alt den falske sammenligning løy.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Det minner meg om en gang en venn og jeg tok fergen fra Gøteborg
til Travemunde i Tyskland. På fergen kom vi i prat med en svensk
dame. Hun var ikke noen skjønnhet. Det var klart. Men sjarme -
det hadde hun. Hva betydde det da om hun ikke så ut som en
filmstjerne, men heller som en grå bondekone. Jeg har et foto
av min venn med damen og husker faktisk fremdeles godt hennes
sjarme, nå mer enn 50 år senere.
HA EN GOD DAG !
søndag, september 18, 2011
GOD MANDAGS MORGEN!
(E-post: gaapaa@yahoo.com)
Igjen et dikt av Inger Hagerup.
JEG TROR -
Jeg tror på mange ting. På blod. På ild.
Jeg tror på stier hvor en kan gå vill.
Jeg tror på drømmer som en hører til.
I blinde går jeg. Led meg ikke hjem.
La natten føre meg bestandig frem.
Et sted i mørket står en dør på klem.
Et sted på grensen mellom ånd og kropp,
et sted hvor selve tiden sier stopp
-der skulle vel mitt hjerte flamme opp---?
Hør ikke på meg. Alle mine ord
er farlige profeter, falske spor.
Jeg er en ganske annen enn du tror.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Ha en god dag og en god uke!
torsdag, september 15, 2011
GOD FREDAGS MORGEN !
Om noen få måneder må jeg få nytt pass igjen.
Det minner meg om dette diktet av Andre Bjerke:
ANGSTEN FOR DET OFFENTLIGE.
Min redsel for stats- og kommunekontorer
er angsten for blikket som gjennemborer.
Et røntgenblikk bak byråkratiske briller
kan skremme meg mer enn den nifseste thriller.
Mitt ærend på stedet er helt likegyldig.
Jeg står ved en skranke og føler meg skyldig.
Det er som på ny å bli innkalt for rektor,
hvis blikk er en bomsikker løgndetektor.
Min sjel skrumper inn. Blir mindre og mindre.
Nu avdekkes alt i mitt lurvete indre!
”Fullt navn og addresse?” – Å, alle ting flyter…
Man er som en pågrepet voldtekstforbryter.
”Sivilstand og stilling? Og fødselsår?” – Ja da
Vær nådig! Jeg tilstår jo alt, Torquemada!
”Hvor skal De?” – Å Gud var det sjelesammenbruddet.
Min dødsdom er felt. Nu faller vel skuddet ?
Da blinker det vennlig bak hornbrilleglasset:
”Den fjortende mai kan De hente passet!”
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Byråkratiet er ikke så gærn't likevel.
Problemet er at det er for mange byråkrater i samfundet
istedenfor skapende mennesker.
HA EN GOD DAG OG EN GOD HELG.
tirsdag, september 13, 2011
God Onsdags morgen !
Jeg synes Kong Harald og Dronning Sonja har gjort en god jobb
gjennom årene. Jeg skjønner at de er et symbol for landet.
Men når det kommer til avkommet, så har jeg ikke brukt for dem.
Det har øyensynlig ikke Rasmus Lie heller i sitt dikt som har et
godt forslag til "skjeggemannen og serveringsdama."
No er det slutt på
konge og slott
for kongen vil gje frå seg
alt han har fått.
Han vil bli baker
og ferjematros
og prinsen vil bli hippi
og reise sin kos.
Slottet skal fyllast
av folk som treng hus.
Hundrevis av ungar
der det før var berre mus.
Krona vil han sende
til India som takk
for at han slapp å tigge
kvar gong han åt og drakk
Hesten framfor slottet
skal bli til gyngehest
og malast raud og brukast
av dei som treng han mest.
Ha en GOD DAG !
Og hvis du er VELDIG uenig med meg så send en
kommentar til: gaapaa@yahoo.com
mandag, september 12, 2011
GOD TIRSDAGS MORGEN!
Jeg fant et dikt av H. A. Bjerregaard
som jeg likte godt. Til dere der ute,
jeg mener dialekten er fra Gudbrandsdalen
men er ikke sikker: Valdres kanskje?
E-post: Gaapaa@yahoo.com]
ÅGOTS FJELDSANG.
Sola går bak Åse ne
Skuggan bli så langje.
Notta kjem snart atteve,
tæke meg ti Fangje.
Krytran uti Kvien står:
eg åt Sæter-stuli går.
Myrkt de æ ti kvar ej Bygd,
ti de djupe Dale;
her på Fjeld ha Sola drygd
me å gå tå Gare,
test eg kvile onde Tak;
Morgå æ ho tile vak.
Snart eg æ no klar i Kvæld,
så går eg te kvile,
søv så roleg onde Feld
test i Morgå tile;
nær eg da ha somna in,
drøjme eg om Guten min.
: : : : : : : : : : : : :
HA EN RIKTIG GOD DAG!
søndag, september 11, 2011
GOD MANDAGS MORGEN.
For ti år siden fløy Islamske terrorister to passasjerfly inn i World Trade
Centeret i New York! Verden har ikke vært den samme siden dengangen.
Igår, på den 11. September var det minnessammenkomster mange steder,
først og fremst i New York.
Ett billede jeg har for meg er et fotografi av en enslig mann og et par - hånd i hånd, som valgte å hoppe ut fra de brennende byggene istedenfor å bli brent ihjel.
200 mennsker hoppet ut til den visse død den dagen.
Og nå har vi vår "hjemmelagede" terrorist!!!!!
Idag gikk jeg tilbake i arkivet til 2003, da jeg begynte å sende Dagensdikt.com
Der fandt jeg dette diktet med referanse til en annen terroristhandling i Sverige.
Her er det jeg skrev og sendte dengangen for 8 år siden.
Torsdag, september 11, 2003
Jeg synes det var forferdelig at den svenske utenriksministeren Anna Lindh
ble myrdet "på åpen gate." Slik terror vil nok komme til Norge også.
Jeg håper våre viktigste folk blir godt beskyttet.
For Anna Lindh sender jeg i dag et dikt av Karin Boye.
JAG VIL MØTA……
Rustad, rak ogh pansarsluten
gick jag fram-
men av skreck var brynjan gjuten
och av skam.
Jag vill kasta mina vapen,
sverd och skøld.
All den hårda fiendskapen
var min køld.
Jag har sett de torra frøna
gro til slut.
Jag har sett det ljusa grøna
vecklas ut.
Mektigt er det speda livet
mer en jern,
fram ur jordens hjerta drivet
utan vern.
Våren gryr i vinterns trakter,
der jag frøs.
Jag vill møta livets makter
vapenløs.
: : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
torsdag, september 08, 2011
GOD FREDAGS MORGEN !
Jeg synes det kan passe bra å avslutte uken
med et "lettsindig" dikt av Herman Wildenvey.
TUNGETALER-IDYLL.
Det hender så mangt nuomstunder.
Selv Buskeruds amt er blitt hendelsesrikt
Det hender, at verden går under
i dette berømte distrikt.
Det er sant. Det er slett ikke dikt.
Ja lammene, brødrene, Buskeruds, Guds,
skulde hentes forleden fra Buskeruds smuss,
skulle op i det blå
og på gullgater gå,
for Immanuel stå
og på gullharper slå
i sin fineste himmelske puss.
Ti Herrens herold, det var feieren Horgen,
ja feieren Horgen var Herrens herold.
Han talte i tunger kveld til morgen
i moll:
O gid du var varm eller kold.
Men lunken du er, og fordi du er lunken
jeg lukker dig ut av min munn,
så taler den herre, og sitt ikke sunken
i synd og skarn,
men bli nu hans barn
og kom som du er denne stund
Ja mett dig med ånden og nåden og ordet,
ti da skal du også få sitte ved bordet
og istemme koret
som jubler mot himmelens bo:
Der skal jeg treffe Sarah, som lo,
Rahab, den skjøge fra Jeriko.
Abraham, Isak, Jacob og Loth
og alle de andre, som manna har fått.
Broder Horgen står stolt med et gudelig flir:
Jeg er Frelserens rør,
og Gud vet, hva jeg si’r,
og Gud vet hva jeg gjør,
men jeg gjør da ved Gud, hvad jeg bør,
mine brødre i Kristo.
O tristo å misto tilsisto,
tilsisto mefisto likkisto!
I salen det runger:
O Gud være lovet, han taler i tunger.
Og piken Malurtha, som ramler i kne,
bekjenner:
I natt lot jeg Ferdinand Smed
ete av kunnsapens tre.
O venner,
O ve,
be!
Og fluksens var feieren Horgen ren,
og frem han trén
og hans øine skjén
som på én,
der er født til å kaste den første sten.
Og piken Malurtha, hun har ham med ett
ved sin syndige side.
Og tårene rinner i anger og kvide,
men rinner allikevel lett.
Så lar han i lønn
begge de bedende hender glide
nådig ned der hun er syndig og skjønn,
blidt over lenden og litt over leggen.
Da hviner en stemme: Se skriften på veggen,
imorgen skal verden forgå!
Forsamlingen segner
og sukker og blegner,
Og Horgen blir henimot blå.
Ja venner, vær rede, han kommer i morgen,
så sant det er sant, at du så det, du så,
sa Horgen!
De bad hele natten og mumlet og mol,
Og Horgen og hundrede andre talte,
enkelte kaklet, og andre gol,
eftersom tungene over dem dalte.
Dommedagsfrasene fløt som en flom,
og kjerringer gjemte sin synd under sjalet
og ventet på morgenens dom.
Og morgenen kom.
og buntmaker Frisak, som eiet lokalet,
beorderet sin tumpleplass tom.
Og buntmaker Frisak blev streng og sa:
Kom ut herifra!
Jeg har svenner og brensel og alt å betale,
og natt og da’
kan de ikke få bo i lokalet.
Du dåre! sa Horgen. Du stamper mot brodden
og spotter mot sverdet,
din sjel er forherdet
og lunken og lodden
og oprykt med roten og to ganger død.
Ja, dåre, dessverre,
Det er ikke oss, men Vårherre,
du nekter å huse i nød.
Men våkn, du som sover,
og to dig ren,
ellers hugges du over
og settes på helvedessten.
Men buntmaker Frisak stod stille og sa:
Undres, hvor svennene mine blir a’.
Og derpå tok gamlen et skrå
og mumlet saktmodig omtrent som så:
Jeg gjør ingen mann fortred,
det, jeg vet.
Og hos Abraham, Loth og Isak
blir det nærmest en bisak,
om jeg ikke kommer med.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG og en god weekend!
onsdag, september 07, 2011
GOD ToRSDAGS MORGEN !
Jeg leste i dag en vitenskapelig artikkel om hvor lite
kontroll 16-åringene har over sine følelser.
Det viser seg at de veldig lett kan kontrolleres - eller bli
"brain-washed" som det også kalles, av eldre med sine egne programm.
Farlig, syn's jeg, å la så unge og ustabile får stemmerett.
Men jeg vet hvorfor!!!!!
Som det er sagt:
"Når du er ung lytter du til følelsene og går til venstresiden.
Når du er eldre, lytter du til hjernen og blir konservativ."
Slik skjer det "omatt og omatt" gjennom tidene.
Gudskjelov blir det flere og flere av oss eldre!!!!!
Min første kone døde for snart 15 år siden.
Brystkreft.
Jeg husker som om det var i går første gang jeg traff henne,
i et selskap på Blinderen i Oslo.
Til henne er diktet dedikert.
DEN DAG KJEM ALDRI
Den dag kjem aldri at eg deg gløymer,
for um eg søver, eg um deg drøymer.
Um natt og dag er du like nær,
Og best eg ser deg når myrkt det er,
og best eg ser deg når myrkt det er.
Du leikar kringum meg der eg vankar.
Eg høyrer deg når mitt hjarta bankar.
Du stødt meg fylgjer på ferdi mi,
som skuggen gjeng etter soli si.
Når nokon kjem og i klinka rykkjer,
d’er du som kjem inn til meg, eg tykkjer:
Eg sprett på stolen og vil meg té;
men snart eg sig atter ende ned.
Når vinden lint uti lauvet ruslar,
eg trur d’er du som gjeng der og tuslar;
når sumt der burte eg ser seg snu,
eg kvekk, og trur det må vera du.
I kvar som gjeng og som rid og køyrer:
de’r du eg ser, deg i alt eg høyrer:
i song og fløyte- og felelåt,
men endå best i min eigen gråt.
: : : : : : : : : : : : : : : : :
Som Henrik Ibsen sa: "Evig eies kun det tapte."
Minnet om de gode vi hadde sammen blir bare sterkere med årene, synes det meg. - - -
HA EN GOD DAG.
tirsdag, september 06, 2011
GOD ONSDAGS MORGEN !
Aslaug Låstad Lygre er ikke en av våre særlig
kjendte diktere men god likevel.
Her er et vakkert lite dikt av henne.
GOD NATT.
God natt alle blomar i hagen.
God natt alle fuglar i tre.
God natt alle svivande tanker
som følgde i dagen med.
God natt kvike speil ifrå bekken.
God natt linne sus av vind,
som stryk gjennom hagehekken
og uroar dagdraumen min.
Svevnen har mjukare tonar
og linnare sus og song,
og stundom vakrare blomar
enn dagen har nokon gong.
Svevnen gjer blidare tankar,
og draumane natta ber
på villare vegar vankar
og fagrare synar ser.
: : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG(og en god natt!)
Ha en GOD DAG,
mandag, september 05, 2011
GOD TIRSDAGS MORGEN !
Hva i all verden skjedde med helgen?
Plutselig var Søndag der - tidlig morgen - massevis å gjøre -
og så en travel aften med symfonien. Og så glemte jeg i farten
å sende Dagensdikt for mandagen. Jegt begynner ikke ¨bli senil,
men det hender jo at man glemmer "saker og ting i dette travle livet. - -
Til gjengjeld sender jeg et dikt av en av mine favoritt-diktere
ALF LARSEN.
En av grunnene til at jeg er så
begeistret for Alf Larsen (1885-1967)
er at han evnet å kombinere bilder
fra naturen med følelser og tanker.
Et godt eksempel er:
DØINGBUKTEN.
Her suser sjø, her bruser vind
og lange dragsug går ut og ind.
Og dage kommer og dage går
mens sprøitet høit over odden står.
Det bryter dypt og det bryter grundt
og indi bukten går vandet rundt
og maler stenene bittesmå.
Fra evighet holdt de sådan på!
Mot stranden kryper en lund av trær,
forslidt og klippet av alslags vær.
I den står vinden og rusker støtt
og stundom falder en fattig nøtt.
Omkring en stenrøs har lyngen lagt
sin brune krans og en brisk står vakt.
Det sies her fandt en ukjendt fred,
han drev i land just på dette sted.
Og her begravet de så hans ben
og dækket stedet med rullesten.
Jeg tror det snarere er en drøm,
en saga diktet av vind og strøm.
Her er så hellig, her er så skjønt
og brisken skinner så eviggrønt
at tanken undte fra evighet
en sjel at bo i slik herlighet!
Jeg sitter her på den glemte grav
og stirrer ut over kyst og hav
og tænker: Er jeg den døde mon
og disse klipper, er de av ånd?
Så klare synes mig brottets sprøit,
så overjordiske trostens fløit
som nu fra dværgtræets krumme top
i sommerstillheten stiger op!
Det er umulig at disse ting
til større klarhet kan stige ind;
det er utænkelig denne bris
mer let kan lufte i paradis.
Ja, jeg kan kjende jeg vågner nu,
jeg vågner helt og jeg ser at du,
min morgendrøm, er den klare dag
med evigt liv i hvert bølgeslag.
Jeg ser mit rike, jeg ser igjen
det samme hav under himlens spænd
jeg sisste gang i et lysglimt så
da jeg med hodet i tangen lå.
Og måken skriker i øret ind
den samme hilsen fra sjø og vind
jeg hørte sisste gang som i drøm
før jeg ble broder til vind og strøm.
O brødre, søstre i luft og hav,
kom følg mig nu til min gråstensgrav
og slå om stedet en kjærlig vakt
mens jeg går bort og får order sagt,
det ord jeg kom med til denne jord,
at ingen salighet er så stor
som den: beruset av søndevind
til evig havsus at sovne ind.
Og så, når sjelen igjen står op,
at høre trosten i rognens top
og se det glitre på skjær og flu
i evigheten - som nu, som nu!
: : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG!!!
torsdag, september 01, 2011
GOD FREDAGS MORGEN!
De siste dagene har jeg ikke kunnet sende noe DagensDikt
på grunn av spesielle omstendigheter som har med helse å gjøre.
(Ikke min, men min kones.)
For fredagen og weekenden sender jeg et dikt av
den danske dikteren Tove Ditlevsen:
DE EVIGE TRE.
Det er to mænd i verden,
der krydser min ungdoms vej,
den ene er ham der elsker mig,
den anden elsker jeg.
Den ene er i en nattlig drøm,
der bor i mit mørke sind,
den anden står ved mit hjertets dør,
jeg lukker ham aldrig ind.
Hver kvinde står mellem disse to,
forelsket og elsket og ren,
een gang hvert hundrede år kan det ske
at to smelter sammen til een.
Den ene gav mig et vårligt pust
af lykke der snart for hen,
den anden gav mig sit hele liv
og fik aldri en time igen.
Den ene bruser i blodets sang,
hvor elskov er ren og fri,
den anden er ett med den triste dag,
som drømmene drukner i.
Hver kvinde står mellom disse to,
forelsket og elsket og ren-
een gang hvert hundrede år kan det skje
de to smelter sammen til een.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Og så - ha en GOD DAG,
det skal i hvert fall jeg ha!!!!
