Dagens Dikt
Et daglig dikt til glede.lørdag, desember 31, 2011
GODT NYTT ÅR.
2012 ser, i utgangspunktet, ikke særlig lovende ut!!!
Opptøyer i mange land. Vanskelige økonomiske forhold i flere land.
Arbeidsløshet, særlig for de unge. Verdens ledere ser ikke ut til å vite
hva de skal gjøre for å bedre forholdene. Unntaket er kanskje Tyskland's sterke kvinne, Urusula Merkel? USA's president Obama vingler og vet ikke hvordan han skal lede; Frankrike's Sarkocy's statlige politikk står for forfall.
Spania, Irland og Grekenland's politikere evner ikke å redusere statens utgifter ned
til inntektene. Statlige inngrep over alt hindrer de skapende kreftene i samfundet.
De som "tar" vinner og de "som skaper" taper.
Kina får nye ledere i år. De også må se en vaklende økonomi i øynene.
De Arabiske landene - Gud vet hva som kommer til ¨skje der. Nye diktatorer?!!!
Og for oss hjemme, avhengig som vi er av verdenssamfunnet, vil også ha en usikker fremtid for 2012. Usikre tider, det eer sikkert.
Til trøst sender jeg et dikt av Andre Bjerke.
PÅ JORDEN ET STED.
Tro ikke frosten som senker en fred
i ditt hår.
Alltid er det på jorden et sted
tidlig vår.
Tro ikke mørket når lyset går ned
i skumringens fang.
Altid er det på jorden et sted
soloppgang.
: : : : : : : : : : : : : : : :
Tross alt er det håp! og med det ønsker jeg nettopp deg som leser dette:
ET GODT NYTT ÅR.
fredag, desember 30, 2011
GOD LØRDAGS MORGEN.
I ettermiddag hadde vi noen gjester til cocktails og vin samt snadder.
De kom ved 4 tiden i ettermiddag og vandret - svært - glade ved 6 tiden.
Theater folk og billedkunstnere. Interessant selskap.
Nå er klokken vel 7 om aftenen og vi er alene i huset. Det er stille.
Bikkja ligger og sover på teppeplassen sin. Kona setter brukte glass inn
i oppvasks maskinen. Stemningen passer godt med dette diktet av Henrik Ibsen.
BORTE!
De sidste gæster
vi fulgte til grinden;
farvellets rester
tog nattevinden.
I tifold øde
lå haven og huset,
hvor toner søde
mig nys berused.
Det var en fest kun,
før natten den sorte;
hun var en gæst kun,-
og nu er hun borte.
: : : : : : : : : : : :
I morgen kommer nye gjester som skal ligge over.
Hyggelige mennesker men både kona og jeg håper å unngå å
sitte oppe til midnatt. Vanligvis går vi til sengs til vanlig tid
ved 10-tiden, og når vi så våkner opp er det morgen i et nytt år.
MEN, hvis jeg må¨være oppe til midnatt, da skal jeg følge den gamle skikken
med å stå på en stol og HOPPE inn i det nye året!!!!
(Da blir det vistnokk bedre?!)
Vi får se. Men nå vil jeg ønske alle dere som leser DAGENSDIKT.COM
ET GODT NYTT åR.
Gode hilsener fra meg.
(gaapaa@yahoo.com)
torsdag, desember 29, 2011
GOD FREDAGS MORGEN.
Året er snart slutt og vi har en ny begynnelse på et slags vis.
Eldre er vi også blitt.Med alderen blir det stadig ensommere når ens venner -
etter hvert - blir borte. Blir det meg- neste gang?
Nei, hvorfor bry seg om det. Først kommer NYTTÅR 2012.
La oss hygge oss sammen med slekt og venner og så se fremtiden lyst i møte.
Et dikt av Emil Boyson fra 1957.
ALDERDOMMEN.
Da vi var unge, sat vi ofte som nu
alene i mørket, som ennu er det samme;
huset var stilt, og store fremmede tanker
gjestet vort vemod, og vore famlende ord
(dine og mine; vi vilde dele Alt)
søkte med sky undring at tyde vor skjebne-
kjærligheten og døden.
Også ikveld kommer hellige tanker hjem
til vore stille sind: at dine blomster
har friske skudd, at stuen er ren og ryddig,
at kanarifuglen kan blunde trygt
bak gardinet hvor måneskinnet drømmer:
at vi er nær hinnanen, og at din trette hånd
kan finne min i mørket.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Det minner meg om Idar Sandbek's vise om "De nære ting."
Jeg har ikke teksten, dessverre.
Hvis noen av dere der ute vet teksten, vennligst send den til
meg: e-post: gaapaa@yahoo.com
Og takk for det !
HA EN GOD DAG.
onsdag, desember 28, 2011
GOD TORSDAGS MORGEN, og GLEDELIG JUL!
Nå begynner det å roe seg etter alt julestrevet. Og bra er det.
Beltespennen har måttet spennes ut; tablettene mot for mye magesyre er fordøyet;
jeg har begynt å tenke på mindre måltid og at jeg kanskje bør gå mere og lengere
turer sammen hvor kaldt det er. - - - Vi får se. Jeg må jo gjemme på noen gode
forsetter til Nyttår også!!!!
Hver dag ser jeg på statistikken over hvor mange det er som ser på Dagensdikt.com
De siste dagene var kurven heller flat. Folk har hatt annet å gjøre enn
å gå på datamaskinene. I går var det plutselig en høy kurve oppad med 500 seere.
Det gledet meg fordi det viste at mange av dere ønsket dere tilbake til det daglige
diktet. Riktignok var det ikke noe daglig dikt i går, men her er jeg igjen
så nå blir det et daglig dikt igjen - som vanlig.
Jeg begynte Dagensdikt.com den 28 desember 2002. På denne tiden er det blitt
64.891 som har sett på Dagensdikt.com Tusen takk - det viser at folk setter
pris på bloggen.
I dag sender jeg et morsomt "dikt"
av en norsk-amerikaner O. C. Stangeland.
Med litt norsk uttale i rettskrivningen. Enjoy !
"O LUTEFISK."
O Lutefisk.....O Lutefisk.....how fragrant your aroma
O Lutefisk..... O Lutefisk .....You put me in a coma.
You smell so strong ..... you look like glue
You taste youst like an overshoe
But Lutefisk .....come Saturday
I think I'll eat you anyway.
O Lutefisk....O Lutefisk ..... I put you by the door way
I wanted you to ripen up.....yust like they do in Norway
A dog came by and sprinkled you.....I hit him wid an army shoe
O Lutefisk.....now I suppose
I'll eat you as I hold my nose.
O Lutefisk.....O Lutefisk.....how well I do remember
On Christmas eve how we'd receive ....your big treat of December
It wasn't turkey or fried ham.....it wasn't even pickled spam
My mudder knew dere was no risk-
In serving buttered lutefisk.
O Lutefisk....O Lutefisk.....now everyone discovers
Dat Lutefisk and lefse makes .....Norwegian better lovers
Now all da world can have a ball.....your'e better dan dat Yeritol
O Lutefisk....with brennevin
You make me feel like Errol Flynn.
Lutefisk gir bedre elskere!!!
HURRA. Mye lutefisk i 2012 !!!!
HA EN GOD DAG OG NYD LITT LUTEFISK HVIS DET ER NOE IGJEN HJEMME HOS DERE.
torsdag, desember 22, 2011
GOD FREDAGS MORGEN!
GOD JUL ønsker jeg alle dere som jeg håper har glede av å lese Dagensdikt.
I dag sender jeg et dikt jeg har skrevet ned etter hukommelsen.
Vi lærte jo en masse sanger utenatt da jeg var ung. Det meste sitter igjen.
Så også med denne sangen selv om annet vers er litt uklart.
Jeg håper dere tilgir det.
Så ønsker jeg dere en fredelig jul med familie og gode venner og husk å gi til Frelsesarmeen når dere går forbi kurvene.
Å JUL MED DIN GLEDE !
Å jul med din glede og barnlige lyst,
vi ønsker deg alle velkommen!
Vi hilser deg alle med jublende røst
ti tusene ganger velkommen.
Vi klapper i hendene, vi synger, og vi ler
så glad er vi, så glad er vi,
vi svinger oss i kretsen og neier og bukker.
De Østerlands vise en stjerne de så
vi vet jo hvorhen de skal fare
For vi ville også til Betlehem gå
og eder på reisen ledsage.
Vi klapper i hendene, vi synger, og vi ler
så glad er vi, så glad er vi,
vi svinger oss i kretsen og neierog bukker.
Så rekker jeg deg nu med glede min hånd
kom skynd deg og gi meg den annen
så knytter vi kjærlighets hellige bånd
og lover å elske hverandre.
Vi klapper i hendene, vi synger, og vi ler
så glad er vi, så glad er vi,
vi svinger oss i kretsen og neier OG bukker.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
GOD JUL.
Jeg er tilbake på Mandag, 2nnen Juledag!
onsdag, desember 21, 2011
GOD ONSDAGS MORGEN!
Ja nå går det for full fart mot jul. I dag har jeg kjøpt alle ingrediensene
til medisterkakene som jeg skal steke i morgen. (og spise noen av på veien!!!!)
Gleder meg.
I går snudde det og nå går det mot lysere tider allerede. Det skal ikke gå langt
inn i Januar før vi ser forskjellen. Det også er noe å se frem tid.
I dag sender jeg en "skjennepreken" av Arnulf Øverland. Han er bestemt en av mine
favoritt diktere!
LOVEN
Din gjerning skal vidne for dig. Din høyre hånd
skal ikke visne i hansker og gylne bånd!
Hold ordet hellig, ti vit at ordet er ånd!
Vi reiser tomhendt en dag! Du skal også avsted.
Berike ditt hjerte, så du kan ha noget med!
Vær tro mot din ungdom, så du kan gå bort i fred.
Noget er større enn dig. Der er bjerge med sne.
Der er dyrere ting enn dit liv. Du skal kjempe for det!
Men du skal ikke trampe på dem som er sunket i kne!
Du eier ikke din bror.
Du skal ikke eie din nabos hjem og jord!
Du skal dele med nogen, når du har dekket ditt bord!
Du skal ikke elske alle, det volder besvær,
Men tenke så langt du rekker på dem du står nær.
Og for din egen skyld skal du holde en annen kjær!
Hedre din mor og ditt barn, at det hedrer sig selv,
Så ikke ditt barn blir en feig og forsiktig trell,
Og han ikke må leve altfor lenge og vel!
Du skal ikke stille dig opp ved den rikes grind!
Han åpner sin kjøkkendør. Du skal ikke gå inn!
Du skal ikke selge sannhet. Den er ikke din!
Du skal ikke dømme den som er sunket i slam!
Du skal si til ditt hjerte: Denne gang var det ham.
Og så kan du bøie ditt hode i sorg og skam.
Du skal ikke bære sverd under hvite klær!
Du skal ikke si: Jeg er skyldfri! Si hvem du er!
Klædt eller naken røber du ditt begjær.
Du skal ikke selge for penger din nestes brød!
Du skal ikke forrråde ditt hjerte og ikke din elskedes skjød!
Du skal dø, når du volder død!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Egentlig et godt julebudskap og noe av en ledetråd!!!
HA EN GOD DAG !
mandag, desember 19, 2011
GOD TIRSDAGS MORGEN !
Det er vanskelig å finne dikt om/for julen.
Kanskje dikterne hadde det for travelt i julemaset
til å tenke på diktning om julen?
Så for idag, sender jeg to dikt.
Først et GRUK av Kumbel Kumbell.
Hvad er saa lifligt og sødt et behag
som at vågne og se en gryende dag
grene mod ruden nikkende,
og høre sit hidsige vækkerur
endnu fordybet i nattens lur
tikkende, tikkende, tikkende-
og kækt kommandere sin mødige kropp:
Så er det morgen ! Så står vi opp !
Og så blive liggende.
og et dikt av Claes Gill:
ET BARN SER JULETREET.
Gran og glitter ---- hjærter, kunstferdig flettet
av blankt papir --- de selsomme kloder i rødt
og sølv, uvirkelig skjøre! -- I sind, rettet
mot harde facts, stiger et fjernt rop: Forødt
er et liv i flukt fra mirakler og spill
med illusjonistisk stoff!--Ja, livets gang,
lik drypp fra et nedbrændt lys, stivnende til,
har hærdet oss vel, venner.--Men i din sang
du lille, har ordet og tonen en glans
av tro, og treets flitter og billige pryd
speiler sig edelt og dyrt i ditt øie;byd
op!du små - til restens mysteriøse dans.
HA EN GOD DAG !
søndag, desember 18, 2011
GOD MANDAGS MORGEN.
Julen nærmer seg og i dag sender jeg en julesang som var ukjendt for meg.
Jeg fandt diktet uvanlig rørende.
Diktet er sendt inn av en trofast leser av Dagensdikt.com i Trondheim.
Takk skal du ha ABB.
(Hvis noen vil sende inn dikt, vennligst send det til e-post: gaapaa@yahoo.com. TAKK!)
NORDNORSK JULESALME
Trygve Hoff
Velsigna du dal over fjordan
velsigna du lys over land
velsigna de evige ordan
om håp og ei utstrakt hand
verg dette lille du ga oss
den dagen du fløtta oss hit
så vi kjenne du aldri vil la oss
førkomme i armod og slit
Vi levde med hua i handa
mæn hadde så stærk ei tru
og ett har vi visseleg sanna
vi e hardhause vi som du
no har vi den hardaste ria
vi slit med å kare oss fram
mot lyset og advensti'a
d'e langt sør te Betlehem
Guds fred over fjellet og åsen
la det gro der vi bygge og bor
Guds fred over dyran på båsen
og ei frossen og karri jord
du ser oss i mørketidslande
du signe med evige ord
husan og fjellet og vannet
og folke som leve her nor
: : : : : : : : : : : : : : :
For et rørende og dypfølt juledikt.
Ja - signe folket som lever der nord under harde livsvilkår.
HA EN GOD DAG !
torsdag, desember 15, 2011
GOD FREDAGS MORGE !
Jeg har sett etter "juledikt" - Litt av hvert å finne.
Her er ett av dem som jeg synes har et viktig poeng:
Så er det desember,
en jul er i vente,
men vi glemmer så lett
hva som egentlig hendte.
Vi vasker og baker,
drar pakker med hjem,
men glemmer så ofte
et barn i Betlehem.
Det lyser en stjerne
på en himmel så klar,
la oss sende en takk
for alt som vi har.
Og her er et dikt til, etter språk bruken vel skrevet av en ung tenåring.
Men koselig like vel. Det minner meg om mor og mitt eget hjem med alt som
måtte stå ferdig innen klokken 17 Julekvelden!
Julesang.
mel: Julepresangen.
Vi går mot jul med raske skritt, og mor hun vasker ned.
Det er visst det som her må til for å få julefred.
For tak og vegger skal ha vask, før mor hun er fornøyd,
så hele dagen står hun over vaskebøtta bøyd.
Ja det blir sikkert pent,
når alt er vasket rent,
men kveldene blir lange og hun legger seg så sent.
Når vaskingen er ferdig, så står bakingen for tur,
vi barna hjelper det vi kan og lillebror er lur.
Han spiser mer enn han lager ut av deigen sin,
og mor hun sier: at du vil få vondt i magen din.
Og det går sikkert bra,
av deigen blir han gla’,
men vil jo gjerne også litt av kakebaksten ha.
Vi julekorger fletter, mens ho mor litt sølvpuss tar,
og plutselig i døra inn med gaver kommer far.
Han lurer på om det er noe han kan bidra med,
mor gir ham nal og bøtte før han skynder seg av sted.
Så tar han vindusvask,
men den blir meget rask,
for bøtta går i gulvet med et veldig stort pladask.
I adventstiden pynter vi og pakker gaver små,
og lager merkelapper som vi også setter på.
Men mor får sene kvelder når hun skriver julebrev,
hun er nok ganske sliten blitt av alt sitt julestrev.
Men julen kommer snart,
og alt er nesten klart,
ja bruker hun to kvelder til, er julepost besvart.
De siste ukene før jul da kommer nisser frem,
og finner så sin faste krok som blir til nisse hjem.
Vårt hus er pyntet og en julestemning siger inn,
den blir jo ganske voldsom i et lite barnesinn.
Det lukter appelsin,
og gløgg med litt rosin.
Se mor har røde rosekinn og er så julefin.
Og endelig er dagen kommet da han far tar inn
det vakreste av alle trær får plass i foten sin.
Med kuler, hjerter, engler og litt spray av kunstig sne’,
så pynter vi i sammen dette vakre juletre.
Det er snart julekveld,
og den blir spesiell,
når mor og far får gaven som jeg har fått laget selv.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Dette er alt jeg fandt frem til i kveld, etter en strid dag med
juleforberedelser. Litt av et mas å bli ferdig til jul - slik
det siste diktet beskriver.
HA EN GOD DAG OG EN GOD WEEKEND.
onsdag, desember 14, 2011
GOD TORSDAGS MORGEN.
Det diktet jeg sender i dag har jeg sendt tidligere, og det er O.K.
Jeg husker så godt når min egen datter i sin tid "ble henta" og
hvor deilig det var - som far- å få barnearmene rundt halsen.
Dette diktet gjengir følelsen synes jeg.
Diktet er fra diktsamlingen "ENKLE DIKT" av Johann Grip:
Barn
har en egen måte
å bruke språket på.
I barnehagen der
sønnen min går,
blir de for eksempel "henta".
Sunniva, du er henta! roper
de, når for eksempel Sunniva
blir hentet, og Sunniva
slipper det hun har i hendene
løper hvinende
nedover skråningen
rett
i armene på den
som står ved porten
og er kommet for å hente.
Når også jeg engang
for øye på
at noen står i porten
og skal hente meg
da håper jeg
at det vil skje
nøyaktig slik.
: : : : : : : : : : : : :
JAAAAAA!
HA EN GOD DAG !
tirsdag, desember 13, 2011
GOD ONSDAGS MORGEN.
Det nærmer seg - det nærmer seg.
I dag har jeg kjøpt de siste julegavene. I morgen går de siste julekortene.
Postkassen her er full om morgenen. Nå gjelder det bare å bli ferdig til
kl. 17 på Julekvelden da klokkene begynner å ringe julen inn!!!
Jeg har bare igjen å lage medisterkakene som blir hjemmelaget og GODE.
I dag et dikt av Claes Gill:
ET BARN SER JULETREET.
Gran og glitter ---- hjærter, kunstferdig flettet
av blankt papir --- de selsomme kloder i rødt
og sølv, uvirkelig skjøre! -- I sind, rettet
mot harde facts, stiger et fjernt rop: Forødt
er et liv i flukt fra mirakler og spill
med illusjonistisk stoff!--Ja, livets gang,
lik drypp fra et nedbrændt lys, stivnende til,
har hærdet oss vel, venner.--Men i din sang
du lille, har ordet og tonen en glans
av tro, og treets flitter og billige pryd
speiler sig edelt og dyrt i ditt øie;byd
op!du små - til restens mysteriøse dans.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
mandag, desember 12, 2011
GOD TIRSDAGS MORGEN.
JULEBORD - fråtsende julebord som går på helsa løs.
Kan noen si meg hvorfor vi skal ha slike "eta-fester" i tiden før jul
da vi likevel har i oss nok kalorier for neste halvår?
Ikke for det at jeg klager - men egentlig syn's jeg "nok er nok."
Så det var noen tanker om det.
I dag sender jeg et dikt av Gustav Frøding som liksom passer litt
til det ovenforstående.
VÅRAN PROST.
Våran prost
er rund som en ost
och lerd som sjelva den onde,
men gemen likevel
och en venlig sjel
och skems ej, at far hans var bonde.
Han lever som vi
och drikker sitt kaffe med halva i
som vi
och ratar icke buteljen,
elskar mat
som vi
och er lat
som vi
-men annat er det vid helgen.
Så fort han fått prestrocken på,
vi andre kenna oss ynkligt små,
men prosten likasom vexer,
før då er han prost från topp till tå
och det en hejdundrande prost endå
i stort pastorat med annexer.
Jag glømmer vel aldrig i all min dar,
hur vørdig han var
her om sistens i kappan och kragen,
hur verldens barn
han malde i kvarn
och leste før køttet lagen!
Och prosen gret
-tacka før det,
han talte om yttersta dagen!
Och alla greto vi ymnigt med,
ty køttet sved
och sjelen var allt satt i klemma.
Och kyrkrådet smøg sig med ryggen i kut
vid tjenstens slut
efter prosten ut,
ty rådet var kallat till stemma.
Men det førståss,
vi repade oss,
ner prosten klarade strupen
till sist och sade:"Velkomna
till smørgåsbordet och supen"!
: : : : : : : : : : : : : : : : :
Ja det var prest etter min smak - i hvert fall siste delen!!!!
HA EN GOD DAG OG SMIL!
Etiketter: j
lørdag, desember 10, 2011
GOD MANDAGS MORGEN !
Jeg lesere at Jens Stoltenberg og Erik Solheim igjen har gitt 3.5 milliard kr. til Brasil for bevaring av regnskogene i Amasonområdet- delbetaling av 5.8 millioner kroner som gutta har forpliktet Norge til å gi.
La oss se litt på det. Først, 5.800.000.000 kroner er jo ikke småpenger.
Det blir ca. 1160 kroner på hver nordmann eller nær kr. 5.000 for en to-barns familie!
Men kan ikke Brasil selv sørge for å bevare regnskogen?
Det er en nasjon på 190 millioner mennesker med et brutto nasjonalprodukt
på ca. $ 2.1 trillioner. Det blir omregnet til ca. 12 trillioner kroner som er
12 tusen millioner!!!!(12.000.000.000)Det er nærmere 5 ganger større en Norge's
brutto nasjonal product på kr. 2.500.000.000. (Summen av varer og tjenester som Norge produserer på ett år.)
Og hva blir så de milliardene vi gir bort brukt til? Ja se det vet ingen i detalj.
Hva vi vet er at Brasil's nye president Dilma Rousseff har lagt frem en ny lov
som vil åpne mer av regnskogsområdet for utnyttelse, for tømmerhogging og mere områder for kveg hvis kjøtt kan eksporteres og tjene utenlandske midler.
Konklusjonen: Vi kaster bort store midler for et tiltak som vel er viktig men som Brasil's politikere unngår å forhindre, d.v.s. årlig hugging av regnskogen tilsvarende et område, stort som Grekenland. Og pengene forsvinner i politikernes lommer.
Men vi har jo så god råd i Norge så la oss - hvert barn, gamle, syke, uføre og alle oss andre sende en julegave på 1200 kroner hver til Brasil. De trenger det så sårt!!!
Over til Dagensdikt.
Jeg tror jeg får finne et dikt av Sigbjørn Obstfelder:
JEG SER.
Jeg ser på den hvite himmel,
jeg ser på de gråblå skyer,
jeg ser på den blodige sol.
Dette er altså verden.
Dette er altså klodenes hjem.
En regndråpe!
Jeg ser på de høie huse,
jeg ser på de tusende vinduer,
jeg ser det fjerne kirketårn.
Dette er altså jorden.
Dette er altså menneskenes hjem.
De gråblå skyer samle sig.
Solen ble borte.
Jeg ser på de velklædte herrer,
jeg ser på de smilende damer,
jeg ser på de lutrende heste.
Hvor de gråblå skyer ble tunge.
Jeg ser, jeg ser . . . .
Jeg er vist kommet på en feil klode!
Her er så underligt. . .
: : : : : : : : : : : : : : : : : :
Jeg er enig. "Her er så underligt" Hvor Nordmann en julegave på 1200 kroner
til Brasil for å "bevare" regnskogen de hugger ned. Er fvi DOMSNILLE?
JA!!!!!
torsdag, desember 08, 2011
GOD FREDAGS MORGEN !
Jeg følger opp til min kommentar av i går angående
milliardene som UD MÅ gi bort før nyttår og mitt forslag
om "hvorfor ikke bruke midlene her hjemme"?
En sak som burde vært høyere på prioriteringslisten er bredbånd.
(Husk at den hurtigste voksende gruppen som bruker bredbånd og Internettet
er eldre over 55 år.)
Jeg leste nettopp statistikken for bredbånd utbredning i forskjellige land.
1. Syd-Korea
2. Island
3. Sverige
4. Danmark
5. Finland
6. Japan
7. Luxemburg
8. NORGE
9. England - UK
Burde ikke også vi være på linje med Sverige og Danmark?????
For idag sender jeg et dikt av Bjørnstjerne Bjørnson, som jeg er
spesielt glad i:
DER LIGGER ET LAND MOD DEN EVIGE SNE.
Der ligger et land mod den evige sne,
i revnerne kun er der vaarliv at se.
Men havet gaar til med historiedøn,
og elsket er landet som mor af søn.
Hun tog os i fanget, den gang vi var smaa,
og gav os sin saga med billeder paa.
Vi læste, saa øiet blev stort og vaadt:
da smilte den gamle og nikket blot.
Vi sprang ned til fjorden, vi stirrede mod
den askegraa bauta, hvor gammel den stod;
hun stod der end ældre, sa'e ingen ting;
men stensatte hauger laa rundt i ring.
Hun tog os ved haanden, og følge hun gav
bort derfra til kirken saa stille og lav,
hvor fædrene ydmygt har bøiet knæ,
og mild'ig hun sagde: "Gjør I som de!"
Hun strødde sin sne over fjellbratte li,
bød så sine gutter at staa den paa ski.
Hun knuste med stormhaand det norhavs speil,
bød så sine gutter at heise seil.
Hun satte de vakreste jenter i rad
at følge vaar idræt med smil og med kvad,
og selv sad hun høit i sin sagastol
med maaneskinskaaben oppunder pol.
Da lød der et fremad! et fremad! endnu
paa fædrenemaal og med fædrenehu
for frihet, for norskhed, for Norge hurra,
og fjeldene selv roper langt hurra.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG OG EN GOD HELG!
onsdag, desember 07, 2011
GOD TORSDAGS MORGEN!
Ser i avisen at UD-Utenriks departementet-MÅ gi 8 milliarder kroner
til utenlandshjelpen innen 5 dager - ELLERS GÅR MIDLENE TILBAKE TIL
STATSKASSA!!!!! Samtidig leser jeg at Biskop Zac Nyiringiye i Uganda sier at
U-hjelp gjør folket i Uganda til tiggere som venter å få - gratis - støtte fra
land som Norge.
Er det ikke en ide å bruke disse 5 millardene til å gjøre julen litt hyggeligere
for de mange ensomme og familier i vårt eget land som kan trenge det?
Det ville være en Julegave å sette pris på - men ikke hold pusten for det.
De ideologiske politikerne vi har setter prinsipp foran hjelp til eget folk.
TRIST.
Ser også at en ung dame i Sandnes ble voldtatt av en utenlandsk "statsborger"
da hun og vennen hennes gikk for å klage på bråk fra en naboleilighet. Vennen
ble slått helseløs og ligger alvorlig skadet på sykehus.
Hva blir resultatet av dette? Joda- den stakkars utlendingen vil få noen fine år i
Norske fengsler og så må vi hjelpe ham til å komme på fote igjen, stakkars.
Den voldtatte damen - hun får klare seg selv etter en dag eller to på sykehus. Inntil hun havner på psykriatisk klinikk!!!
Jeg sier som dikteren Sigbkørn Obsfelder: "Jeg er visst kommet til en feil klode -
eller land!!!!!!
I dag et dikt av Frederick Lawrence,
gjendiktet av Per Olav Kaldestad.
(Kanskje enkelte kjenner seg igjen?)
PARFORHOLD.
Bryr du deg ikkje om meg? sa ho bittert.
Eg gav henne speilet, og sa:
Ver så snill og vend deg til rette vedkommande!
Ver så snill og henvend deg til hovudkvarteret!
I alle viktige kjenslespørsmål
er du så god at du går direkte til overkommandoen!
Så gav eg henne speilet.
Ho ville ha knust det mot skallen min,
men ho fekk auga på sitt eige speilbilde
og sat henført i to sekundar
mens eg flykta.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Ha en god dag og tenk litt på det jeg skrev ovenfor.
På tide med virkelige endringer!!!
mandag, desember 05, 2011
GOD TIRSDAGS MORGEN.
I dag snakket jeg med "gamle-kjøresten" min.
Vi har vært venner fra dengang vi var "kjærester"
og 5 år gamle. Nå er hun enke etter en god venn
og bor alene. Hun har lenge lidd av depresjon.
"Jeg sitter her alene og tørr ikke gå ut."
En bekjendt som også led av depresjon gikk ut i
snøen sist vinter og satte seg ned og frøs ihjel.
Legen sa:"Depresjon er en forfærdelig sykdom"
For en sykdom er det.
Nå har Eva, min gamle venninde fått behandling og
jeg håper medisinene hjelper. Det er skremmende når
det er så lite en kan gjøre, langt borte fra, annet
enn å ringe en gang i uken.
Her er et dikt som godt beskriver depresjon.
Depresjon av Unni 92.
Vet at jeg ikke er aleine
vet jeg har alt
familie og venner
men en skygge dukker likevell opp
som bringer med seg tårer
sårende tanker
mer tårer
først en tåre
så en til
plutselig er hele puten våt
faen
ingen søvn denne natten heller
skyggen ødlegger alt
den mørke skyggen
savner lyset
men ser det ikke
finner det ikke
vil bort
glemme alt
langt bort fra alt
gjemme meg
men skyggen kommer etter
føler meg verdiløs
føler meg aleine
føler meg svak
oppbrukt
faen.
: : : : : : : : : : : : :
Til Eva: GOD BEDRING!
søndag, desember 04, 2011
GOD MANDAGS MORGEN.
Ja nå synes jeg det går fort mot jul.
En masse saker som må gjøres og så liten tid å gjøre det på.
"Skynd deg, gammel'n" sier min kone.
Og jeg gjør så godt jeg kan.
En daglig sak som jeg må passe på er i hvert fall "Dagens Dikt."
Så i dag sender jeg Halfdan Rasmussen's fornøyelige tosserier.
NOGET OM AT FINNE FORSTÅELSE.
Jeg danser med en pige
gennem salens tomme støj.
Jeg er en ganske lille mand,
men hun er svær og høj.
Hun kløver luft og røk og larm
med ord, som aldrig når mig.
Jeg konverserer hendes barm,
der nikker og forstår mig.
NOGET OM LIGE OG SKÆVE.
Vor jord består af jord i småpartier,
som kaldes stater eller kolonier.
De første har kultur og kultiverer
de sidste til de ikke eksisterer.
Hver stat består af folk delt op i klasser:
De rige folk og folkets brede masser,
civilfolk, kvindfolk, fodfolk og soldater
samt mandfolk, fattigfolk og demokrater.
I Danmark lever flere millioner
af verdens bedste mænd og børn og koner,
så resten av den store runde jord, som
de andre folk bebor, er knap så morsom.
I Tyskland f.eks. bor de tyske
som slår på tromme og er meget bryske.
De drikker øl og spiller Kejservalsen,
så alle for en bismarksklump i halsen.
I Frankrig bor de ekvivokke kvinder
samt deres mænd og mændenes veninder,
som frekventerer franske småhoteller,
hvor de benævnes mademoiseller.
I England har man tåge, kul og porter,
kaminer, miner, gentlemen og lorder.
Man spiser Bacon (han var lord b.la.)
så folk er kannibalske der i landet.
I Rusland lever russiske kosakker,
som ofte taler russisk når de snakker
og sejler rundt på floderne i pramme,
som russerne har bygget til de samme.
I U.S.A. er alle lige gæve
og lige lige, bortsett fra de skæve,
der siger uh til alt det supermanske
og derfor kaldes uhamerikanske.
Her slutter digtet. Er det så mærkværdigt
at diktet slutter nu hvor der er færdigt ?
Var andre lande osse værd at gæste ?
Hvorfor ? Vi ved jo dog vi er de bedste !
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
I Norge der kan alle gå på ski
om vinteren på snø som gir fin gli
og geitost, rømmegrøt og lutefisk
gjør at hver nordmann smiler og er frisk
Mens alle Oslostadens vakre fruer
til jul går rundt med røde nisseluer
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Jeg kan da "dikte" litt jeg og.
HA EN RIKTIG GOD DAG.
torsdag, desember 01, 2011
GOD FREDAGS MORGEN.
Tannlegedag i dag. Jeg gruer!!!!
Tilbake i hverdagen sender jeg i dag et dikt av
Andreas Munch. (1811-1884)
En vinterkveld med kulde og barske nordavind,
en fugl kom på vårt vindu,
den så så bønnlig inn.
Min far et vindu åpnet.
grep fuglen i sin hand,
og tok den inn i stuen
og gav den frø og vann.
Men lille søster Ingrid,
alene hun fikk lov
å stelle om den nye,
den lille gjest fra skov.
Hun sprang til den hver morgen,
den kjendte hennes gang
og takket sin venninde
med kvitter og med sang.
Til sist så satt den stille
og sturen i sitt bur,
den hørte våren kalle
fra friske skognatur.
Da slo den ut med vingen,
den ville fly sin vei;
men Ingrid buret stengte,
hun skjøndte den nok ei.
Den neste morgen tidlig
hun gikk den vante gang.
Men akk - i buret utstrakt
lå fuglen stiv og lang.
Den sang nok ikke lenger,
ei trengte mere frø
for fuglen vil kun frihet,
hvis ikke må den dø.
Dette rørende diktet kommer fra Mads Bergs:
" Skolens Sangbok," Oslo 1945
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG OG EN GOD WEEKEND.
onsdag, november 30, 2011
GOD TORSDAGS MORGEN.
1. desember allerede og det lakker og lider mot jul. Mørketiden er her men levende lys og varmen fra en sprakende peisen gjør det litt lettere.
Og om noen få uker snur det og ikke langt ute i Januar har vi lyset på vei tilbake.
Har dere foresten lagt merke til at den værste måneden når det gjelder dødsfall eri Desember? Desember er måneden da de fleste nordmenn dør.
(Og få dør sommerstiden. - - - )
Vi trenger litt hygge i denne mørketiden. Derfor disse to små diktene av den danske poeten Halfdan Rasmussen.
Jeg anbefaler hans bok "Tosserier."
NOGET OM EN MÆRKELIG FAMILIE.
Konen lå i stekepanden.
Mannen sto i sausekanden.
Datteren, som var den værste,
sad i suppen med sin kærste.
Sønnen hang i lysekronen.
Tanten sov i grammofonen.
Og den gamle døve farmor
købte sig en hat af marmor.
Ja-ja. Og her kommer hans betraktninger
om Bergen.
NOGET OM MILJØPÅVIRKNING.
I Bergen er dagen
så regnfuld og grå,
at solen må vandre
med vandstøvler på.
Og månen må gå
med en bredskygget hat,
fordi det er regnvejr
hver eneste natt.
Hvert træ i den mørke
og regntunge by
har tagrende, regnslag
og sort paraply.
Og hunde og heste
og geder og får
bli'r født med galocher
og vandkæmmet hår.
: : : : : : : : : : : : : :
Håper ikke Bergenserne blir sure for dette - selv er
jeg føtt i Bergen og syn's diktet er fint.
HA EN GOD DAG MED ET SMIL.
tirsdag, november 29, 2011
GOD ONSDAGS MORGEN.
Tor Jonsson var en forunderlig livets og dødens dikter.
Her er ett av hans fine dikt.
TO KVINNER.
Det står to kvinner i hagen
og ventar di siste ferd.
Båe ber svarte klede.
Båe har havt deg kjær.
Di gjernings sorg står og bankar
og bed ved din port.
Men svartar er ho som vitnar
om det du aldri har gjort.
Di gjernings sorg har ei morshand,
useieleg mjuk og mild.
Men ho som venta di gjerning,
står svart og still.
Den du har grøtt skal gråte
over di grav.
Den andre står svart og ventar
bortanfor himmel og hav.
: : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG.
mandag, november 28, 2011
GOD TIRSDAGS MORGEN!
Merkelig nok var det en bestemt dame som kom meg i minnet da jeg leste dette diktet.
Einar Økland's dikt:
FRU PELSLYD.
Suraste kvinnfolk
Norge har sett.
Når ho gjekk forbi,
byrja folk å gråte
verre
enn kvar gong dei skrelte løk.
Malinga utanpå husa visna.
Inne i romma
der seig tapeten
til golvet, liksom eit skjørt.
Elgen rømde til Russland.
Ulven sømde til Færøyane.
Tregrensa gøymde seg
under isbreen.
Vegane krølla seg saman
som åmer,
trilla ned bakkane,
ut i sjøen,
og skremde
undervannsbåtane vekk.
Elvane skulda
på dårlege bremser,
dei våga ikkje
renne nedover.
Skyene tok ein omveg.
Barna slutta å vekse.
Egga rulla seg etter hønene,
ropa om hjelp og ville inn att.
Mannfolka låg som sylteagurk
i eddiklake
der ho hadde vore.
Alle vindar
bles bort frå henne.
Til slutt
var det berre ein ting å gjere:
Setje henne i banken.
: : : : : : : : : : : : : : : :
Ja det var kvinnfolk!!!
Ha en God Dag !
søndag, november 27, 2011
GOD MANDAGS MORGEN.
I denne mørketiden kan det passe med dette
diktet av Bjørnstjerne Bjørnson.
Diktet er et av de tidlige diktene hans-
noe du kan se på rettskrivningen.
Han "fornorsket" skrivemåten bort fra det "danske"
etter hver som han ble eldre.
Jeg sender dette diktet fordi jeg selv er
velsignet med et jevnt godt humør.
Så derfor, les det med glede.
DET GODE HUMØR
Jeg er så glad igrunnen
og visste det ei før;
det er som jeg har funnen
en venn, der var forsvunnen,
mitt prektige humør.
Det jublende forsoner
og stiger som en ild,
der opp i millioner
av stjernelys fortoner
ad evigheten til.
Og lette forbud skikker
det, dit min tanke vil.
Ti hvorsomhelst jeg blikker,
står vennehåp og nikker,
og minner iler til.
Men har jeg atter funnet
til Gud og venners håp,
så har jeg atter vunnet,
og kreftene, som stundet,
av gleden tager håp.
Jeg så den ei forinnen
den ut fra skog og fjell
kom hoppende som hinden,
kom luftende som vinden
en lummer sommerkveld.
O, hør, hvor allting svarer;
Velkomen hjem igjen!—
Kanskje det ikke varer;
men når så våren farer,
står spirene igjen.
: : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG og tend et lys for det gode humør!
torsdag, november 24, 2011
GOD FREDAGS MORGEN.
I dag, et dikt av den eminente svenske dikteren Gustaf Frøding - om TROLL!!!!!
Han hørte hjemme i Værmland, som grenser opp til de store skogene i Østerdalen. Dialekten i Værmland er ikke særlig forskjellig fra den på norskesiden - inkludert den "tykke" l'n som i "ælva" og "sola."
Kos dere med diktet og bruk den tykke l'n når du leser diktet.
BERGSLAGSTROLL
"Och antigen ni tror eller inte gør detsamma,
men annars er det sant och anagga mig, anamma,
om inte det var trollpack, jag togs med en natt.
Vi vaktade vid milan i Vesteråsmyra
och natten led mot slutet och klockan var fyra,
då hørde vi ett buller och Per han skvatt.
Det skallrade i fjella, det dånade i jola,
det råmade som oxar i berga,. sa'n Ola.
"Det stampade och trampade från alla fyra hållen,
och neggum det var roligt, før jaggu var det trollen,
som långsamt kommo skumpande med dunder och duns.
Det rungade och vren och sa knak genom skogen,
før somma var så stora som kyrkan i Bogen,
och tallar er som halm før en tocken en luns.
Och Per han krøp ner vid en rot av en gran
och sjelv så krøp jag ner bakom kolkuja", sa'n.
Det dunkade och klang som ner skrotjern slamrar,
och somma hade armar som stångjernshamrar
och somma hade nevar såsom jettekast
och somma hadde gap som ett hål til en gruva
och somma hade tak av ett kolhus til huva
och somma glyste eld som en gnisterkvast
och somma hade snyt som en jernlyftskran
och jaggu var det allt lite kusligt", sa'n.
"De satte sig kring milan och stekte sitt tackjern
och kokade sig soppa på spiker och klackjern
och mumsade på plog som på høns eller får.
De dansade kring milan, det var som en hoppdans
med kyrkor i polskdans och hus i galoppdans,
det var som ett døn som ner guffarn går.
Och nog har jag vandrat och varit i stan,
men aldrig såg jag maken till dansgille", sa'n.
"Och rett som jag ligger som ett hopviket knyte,
så kommer der ett troll med ett oteckt snyte
och tjåvar och tar på min fattiga kropp.
"Titt vint, titt på skack, det er ugglor i mossen,
her ligger litet gubbkøtt," sa tryntrollklossen,
men just i detsamma rann sola opp.
"Se sola", sa jag,"det er ljusande dan"
då nøso de och lade på långkutten", sa'n.
'"Det dånade i berga, det skjelvde i jola,
de skalade i veg bortått fjella der nola
och drumlade i kull sig der nolaskogs.
Det var som ett slagsmål av vettskremda hyttor,
som bruk gjorde hjulkast och jettekullbyttor
och malmhus och kolhus och smedjor slogs.
Før trollen ero lika førferade før sola,
som jag før att skarva och ljuga", sa'n Ola.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG OG EN GOD HELG!
'Ha en God Dag !
onsdag, november 23, 2011
GOD TORSDAGS MORGEN.
Den første snøen er kommet der jeg bor og i morgen må jeg kjøre
over et par fjelloverganger. Gruer meg til det.
For idag kommer dette passende diktet av Inger Hagerup.
ANDANTE.
Jeg sto engang og stirret
på årets første sne
som falt i våte dotter
på gjerde og på tre
og en jeg hadde elsket
stod stille like ved.
Vi stod mens sneen silte
fra himlens hvite sjakt.
Hans bleke munn var lukket
med ubønnhørlig makt,
for her var veiens ende
og nå var allting sagt.
Jeg stod og så på sneen
som fylte våre spor
- små graver som ble dekket
og jevnet uten ord.
Jeg tenkte: Slik er slutten
på alle ting på jord!
Men han jeg hadde elsket
han elsker ingen mer.
Nå ligger han så stille
blant kirkegårdens trær
og hun som sist ble ensom
har plantet blomster der.
: : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
tirsdag, november 22, 2011
GOD ONSDAGS MORGEN!
Jeg satt og leste en diktbok i dag og fandt denne lille perlen
skrevet av danske Tove Ditlevsen.
UNG
Ak, dengang man kunde skælve
af Fryd i en andens Favn,
og hver Aften lukke læberne
ømt om et elsket Navn.
Og dengang man kunde græde
og synes Livet var hårdt,
nu trækker man bare på skulderen
og vender sig glemsom bort.
O, søde og sorgfulde Tider,
da Hjertet slog vildt og ungt,
og Livet enten var solforgylt
eller helt indtil Døden tungt.
Hvor Skoven var smuk i September,
og tyve Aar var min Ven,
og Lykken var bare en purung Drøm
der aldrig blir drømt igjen.
: : : : : : : : : : : : : : : : :
HUSKER DU - HUSKER DU - JADA!
Dette diktet bringer inn et svakt minne om, kanskje det var en revyvise?-
hvor teksten var noe slikt:"Husker du dengang i ungdom's gry."
Jeg meneer å huske at det kanskje var Wenche Foss som sang den sammen med
en annen skuespiller??? Hvor de hver vekslet på et vers?
Hvis noen av dere som leser Dagensdikt som kanskje husker sangen,
vennligst gi meg et hint til gaapaa@yahoo.com
På forhånd takk.
Ha en GOD DAG!
mandag, november 21, 2011
GOD TIRSDAGS MORGEN!
Jeg leser i avisen at Sturla Nøstvik ble slått ned med pistol og holdt gissel på
Grønland i Oslo av to Afrikanske menn, 20 og 22 år gamle.
Det var et særlig brutalt overfall og det kunne godt ha gått værre hvis
Nøstvik ikke hadde gitt fra seg kontanter og koden for kredittkortet.
Nøstvik var ransoffer # 351 !!!!! på Grønland der immigrantbefolkningen er
særlig konsentrert. Politiet sier at "Vi har tapt byen."
MEN HVA GJØR REGJERINGEN?
De fleste utlendingene er skikkelige folk som holder seg innenfor lovene.
Men de få som ikke innordner seg det Norske samfundet - arrester dem, la
dem få sin straff - og send dem på hurtigste måte tilbake dit de kom fra og
nekt dem adgang til landet igjen enten de har familie her eller ikke.
De har selv valgt å bryte lovene!!!!
(En ide er å betale opphavslandet så og så mye per måned for å holde dem
fengslet i hjemlandet!!!!!)
Vi Nordmenn er nok litt blåøyde og synes "så synd på dem, stakkars."
Vi er domsnille. Kontakt media og stortingsrepresentantene dine og be dem
ta affære. Dette er i ferd med å utarte seg til tilstander vi ikke kan akseptere.
Og med det - over til Dagensdikt.com
Arnulf Øverland er en av de dikterne jeg setter mest pris på.
Han uttrykker seg alltid klart, konsist og poetisk.
Her er:
En Hustavle.
Det er en lykke i livet
som ikke vendes til lede:
Det at du gleder en annen,
det er den eneste glede.
Det er en sorg i verden
som ingen tårer kan lette:
Den at det var forsent
da du skjønte dette.
Ingen kan resten av tiden
stå ved en grav og klage.
Døgnet har mange timer.
Året har mange dage.
: : : : : : : : : : : : :
Ha en God Dag !
søndag, november 20, 2011
GOD MANDAGS MORGEN.
Hva er det som er gærn't med dagens ungdom.
Uten respekt for tradisjoner. De har vel aldri lært hva en tradisjon betyr?!
Uten historie kunnskap og uten kultur.Kultur som bl.a. betyr å akseptere andres synspunkter.
Jeg leser om Stabækk mobben med sine banner:
Saddam
Bin Laden
Gadaffi
scHnITLER
fulgt at allsang: " Vi hater-vi hater-vi hater" osv.
Det går rett og slett ikke ann. Samme om en er enig med det ene laget eller det
andre, dette er LANGT UTOVER god folkeskikk. Nå får vi se om myndighetene - hvem det nå er - tar aksjon. Slike folk bør få en KRAFTIG SMEKK.
Ellers har jeg merket meg at en 10-år gammel pike i Danmark igår ble brutalt voldtatt av en Afrikaner. De får nok tak i svinet og etter straff, sendt ham tilbake til jungelen.
Og til slutt ser jeg at kristne i Egypt igjen er utsatt for vold og kirkebranner.
Hvor er moslemene i Norge som fordømmer disse voldshandlingene på så mange steder???
Jeg er virkelig forbannet over alt dette drittet her.
Men for å komme i litt bedre humør, sender jeg Dagens Dikt med de hyggelige danskene
og deres matkultur i tankene. Det hjelper liksom litt.
Her er André Bjerke's
OVER DANSK MAT.
Jeg tror den danske munterhet beviser
hva mat betyr: den edle mat som metter,
men også mildner sjelen - disse retter
som løfter en mot stjerner mens man spiser.
Hvor møtte man vel bordets paradiser
som på de grødegrønne danske sletter?
O’ danske flesk! O’ danske omeletter
som gir den ”sindets fedme” Bjørnson priser!
Er ikke Danmarks deiligste danisme
-dets humor – sublimert av svinestek?
Et blidgjort hjerte gir dens tryllering meg…
I denne tid av fanatisme
forstår man Sheakspeares Caesar, da han skrek:
”Jeg vil se fete mennesker omkring meg."
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Caesar skulle bare ha sett ny norsk ungdom!
Coca og pølse og pizza disser over hoftene.
Fysjomn-fysjom, som Leif Juster sa!!!!
Men smil likevel og ha en god dag !
torsdag, november 17, 2011
GOD FREDAGS MORGEN !
Jeg sitter her og leser dikt og plutselig finner
jeg en gammel kjenning. Et dikt av Asmund Olavson Vinje.
Diktet i dag tilegner jeg Lillesøster. Nå er hun nok bestemor for
lenge siden - men jeg glemmer aldri de vakre blå øynene hennes fra
dengang vi begge var unge.
DEN DAG KJEM ALDRI
Den dag kjem aldri at eg deg gløymer,
for um eg søver, eg um deg drøymer.
Um natt og dag er du like nær,
Og best eg ser deg når myrkt det er,
og best eg ser deg når myrkt det er.
Du leikar kringum meg der eg vankar.
Eg høyrer deg når mitt hjarta bankar.
Du stødt meg fylgjer på ferdi mi,
som skuggen gjeng etter soli si.
Når nokon kjem og i klinka rykkjer,
d’er du som kjem inn til meg, eg tykkjer:
Eg sprett på stolen og vil meg té;
men snart eg sig atter ende ned.
Når vinden lint uti lauvet ruslar,
eg trur d’er du som gjeng der og tuslar;
når sumt der burte eg ser seg snu,
eg kvekk, og trur det må vera du.
I kvar som gjeng og som rid og køyrer:
de’r du eg ser, deg i alt eg høyrer:
i song og fløyte- og felelåt,
men endå best i min eigen gråt.
Sånn var det dengang for meg.For lenge, lenge siden.
Kanskje diktet bringer tilbake gode minner for noen og enhver ?
HA EN GOD DAG OG EN GOD WEEKEND.
onsdag, november 16, 2011
GOD ONSDAGS MORGEN !
Det slo meg nettopp at om en måneds tid er det 12 år siden jeg begynte dagensdikt.com.
Jeg tviler på om det er mange blogger som har fungert uavbrutt i så lang tid.
Og jeg fortsetter - - - - -
Det er enkelte dikt som får oss til å stoppe opp fordi dikteren har evnet
å si med få ord, sannheter som er viktige for oss alle.
Et av disse diktene er dette av Halldis Moren Vesaas.
TUNG TIDS TALE.
Det heiter ikkje:eg - no lenger.
Heretter heiter det: vi
Eig du lykka så er ho ikkje lenger
bare di.
Alt det som bror din kan ta imot
av lykka di, må du gi.
Alt du kan løfte av børa til bror din
må du ta på deg.
Det er mange ikring deg som frys,
ver du eit bål. strål varme ifrå deg!
Hender finn hender, herd stør herd,
barm slår varmt imot barm.
Det hjelper da litt, nokre få forfrosne,
at du er varm!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
AMEN - til ettertanke.
HA EN GOD DAG!
tirsdag, november 15, 2011
GOD ONSDAGS MORGEN !
Aslaug Vaa har skrevet en del fine dikt på dialekten sin.
Jeg finner det vanskelig å forstå noe av dialekten,
Østlending som jeg er, men ett dikt er et mesterverk med noe,
nesten stev-likt i seg. På en eller annen måte noe "urnorskt."
Her er:
SO RODDE DEI FJORDAN.
So rodde dei fjordan.
So køyrde dei strondi.
So rei dei lidan,
so vassa dei sundi.
Og heggeliljune
dubba i bakkan,
på kyrkjegolvtiljune
inn svinga stakkan.
Det var Liv og Tone
og Rannei og Gyri
og Gamla på Fjone
lett trippa fyri.
Det var Knut og Livår
og Sveinung og Tore
og Buggen sin Styrkår
frå Utigard Jorde.
Og inn dei seg sessa
på kvåre si side,
so lydde dei messa
med tankan rok vide.
So blædde dei salmur
og sett i å kveda
om krossar og palmur
til presten sill beda.
Og Knut såg på Tone
og Rannei på Levår
og Gamla på Fjone
laut tenkje på Styrkår-
So ned dei seg bøygde
i heilage vimur
med kringom dei smøygde
seg solrøyk i strimur.
Då klokka ho klemta
og kvendi sukka,
og karane kremta
og ut dei seg tukka.
Og sunnan og nordan
dei helsa i hendan.
-So rodde dei fjordan-
so køyrde dei strendan.
: : : : : : : : : : : : :
Jeg syn's liksom jeg kan se det hele for meg.
For et billedspråk!!!
Ha en GOD DAG !
mandag, november 14, 2011
GOD TIRSDAGS MORGEN!
Operasjonen gikk fint. Gudskjelov!!!
Alf Prøisen fortalte alltid at moren var stolt av at de stammet fra "gårdsfolk."
Da jeg besøkte Prøysen museet på Rudshøgda ved Brumunddal så var det
en slekttavle på biblioteket der. Jeg sperret øynene opp for jammen sto
det der at han stammet fra - - - een men MITT NAVN !!!
Nå er det jo så at i min slekt heter annenhver enten Erik eller Jens.
Og gården ligger ikke så langt unna der Prøysen-stua står.
Så det er vel slektskap der - og det er ikke det værste.
I dag en av visene hans:
NARREVISE.
Så syng vi visa om ungdoms glea,
den høve best for en gammal nar.
Med blanke bjellkræinser kringom knea
kæin ingen vekse tel vaksin kar.
Men har'n bjeller, så får dom låte,
og har'n viser, så får dom fram.
Og itter kæille je det å gråte
om aua vassflyg når'n tæk en dram.
I lange, lystige ungdomsnetter
je tralle viser ta mange slag,
så freske jinter med svarte fletter
fekk trampe takta tel lysan dag.
Je kom med viser om leik og leven,
og æiller stemte je tona ned
om snart'n Torvæill og snart'n Even
fekk kyss på kjakan og itte je.
Je spelte brurdæinsen mange gonger
så brura snåvå i stakken sin.
Je stødde hæin som sto full og slong der
med brudgomsnellik i frakken sin.
Je sang til doggen låg blank på reina
og skulle brurfolket legge seg,
så slo je stiften ved sengebeina
og sa:"Tel lykke!" og "Takk for meg!"
Og sku det kåmmå no smått i huset,
je kjørde jordmora nord og sø'
så slaen kvein over tælagruset
og hjula knaska i skarasnø.
Og fæins det enkjer, kom je med trøsta,
så langt som visa og målet bar.
Så minke sorgen, så fekk dom løsta
og gikk tel æilters me'n æi'n kar.
Det er ofte sagt meg: Når jeg ska fara,
så har je tulle bort æill mi ti.
"Å langtifrå," vil je heller svara,
"je vart den narn som jeg måtte bli."
Og den som kjinne seg mo i knea
når andre benker seg par om par,
og itte gir dom en sang om glea,
hæin vil je kæille en dåli nar.
: : : : : : : : : : : : : : : : :
Ha en GOD DAG!
søndag, november 13, 2011
GOD MANDAGS MORGEN !
I dag skal min kone inn for en operasjon. Håper og ber om at alt går bra !!!!
For idag har jeg funnet frem en godbit. Peter Dass's:DEN NORSKE DALE-VISE
Petter Dass, av Skotsk herkomst, levde fra 1646 til 1707.
Her er alle 29 versene i
DEN NORSKE DALEVISE.
Fjeld-Byggen agter paa Tiden,
Vinter, naar Dagen er liden,
Tar hand Øx paa Nacken,
I Bakken,
Gaar i dyben Snee,
Op til Lænderne,
Finder sig et Træe,
Kroget til at see,
Hugger deraf Meier,
Som pleier,
Brugis under Slæde paa Veier.
2.
Sexringer, Ottringer lange,
Aarer og Øse-Kar mange,
Veed han vel at lage,
Og mage,
Toffe, Tilje, Pligt
Mast oc andet sligt,
Som er brugeligt
I Søeleeners stict
Sælger dem til Smellen,
Varfellen,
Blir betalt med Fisken på Giellen.
3.
Anden Slags Skouhugst oc vankcer
Rigdom sig Græs der aff sancker.
Fanger sine Punge
vel tunge,
Er dog Niding ret,
Som sig sielffver mæt,
Gad ret aldrig ædt,
Holder sig kun slet,
Gaar udi en Koffte,
tit offte
Som ey skiuler Lænd eller Hoffte.
4.
Bønder som boer ind i Fiorde,
Part haffver hærlige Jorde,
Eng oc grønne Volde,
blant Knolde,
Frugtbar Korne-Land,
Som vel nære kand,
Rundelig sin Mand,
Ligger for et Spand,
Er dog god for Tvende,
Ja Trende,
Føder Qveg oc Faar uden Ende.
5.
Aamund og Gudmund hans Grande,
Boer paa en Gaard, heder Sande,
Disse Toe paa Leye,
Mon eye,
Hver af dem et Pund,
Trættes og hver Stund
Om sin Gaard og Grund,
Ret som Kat og Hund,
Skiendis, bandis, kivis,
Og rivis,
Hvoraf stor Forargelse givis.
6.
Aamund og Gudmund i Rette,
Stefnis for Leybols Trette;
Ingen af dem møtte,
Men bøtte
Stefnings Fald og Bod,
Bleve Venner god,
Sig forlige lod,
Sver om Liv og Blod,
At de blive skulde
Tilfulde
Evig gode Venner og hulde.
7.
Dagen nest efter sig hændte,
Gudmund hans Øxen de rendte
Ind paa Aamunds Enge
Lit lenge.
Strax var Koen solt,
Djevels Huus blef holt,
Det gick i hans Skolt,
Aamund, stor og stolt,
Slog sin gode Grande
For Pande,
Saa at Blod til Jorden mon stande.
8.
Sagen ageris til Tinge,
Gudmund fra Jorden maat’ springe,
Øretouger Otte
Hand maatte,
Give ud for Blod,
Tretten Marker god,
Det er Slagsmaals Bod,
Fogden siden lod
Hannem strengelige
Tilsige
Ager Eng og Jord til at vige.
9.
Lod ham og derhos befale
Bøderne strax at betale
Og sig dertil skicke,
Hvis icke
Da Vurdering ske
Inden Dage tre.
Saa maat’ Gudmund see
Hvor de tog hans Fæ.
Det var den betalning,
Den Galning
Fick for sin motvillig Forhalning.
10.
Sæl var han Halvar i Aasen!
Standendes har hand paa Baasen
Folen rask og Heste,
De bedstet,
Som i Landet er,
Samt en blakket Mær,
Vel en Daler værd,
Paa to Skilling nær,
Var med Alder plaget
Bedaget,
Blev derfore slagen paa Gnaget.
11.
Hesten, vel skod under Hoven,
Spændes om Vaaren for Ploven
Men om Vinters Dage
Maa drage
Tunge Tømmer-Stock,
Bord og Deeler nock,
Ager Møget og.
Qvinden ved sin Rock
Spinder Traad paa Snellen
Ved Ellen,
Til det lider langt ud paa Qvellen.
12.
Malfri - du hende skuld’ skue
Udi sin Helligdags Lue,
Naar hun hen til Kircke
Mon lircke
Med sin’ runde Skoe;
Da maa du mig troe,
Hun er ingen So,
Til en Dantz at sno
Har hun Fødder rappe,
Hel knappe,
Ligesom en Koe paa en Trappe.
13.
Halvar, en Mand velbeholden,
Standendes har han paa Stolden
Kvigen ung og Oxen
Fuldvoxen,
Kalven fed og stor,
Som kom til ifjor,
Sætter hand paa For,
Indtil Græsset groer,
Slagter derforuden
Gieldstuden,
Tager en Rixdaler for Huden.
13.
Halvar slaar Studen for Skallen,
Malfri, hun rører i Dallen
Giører Pølser feede,
Vel heede,
Af det Oxe-Blod,
Gryn hun deri lod,
Tarm med Talg begrod,
Til Kallun er god,
Bereede siden Bugen
For Pugen,
Aad vel Pølser ti gang om Ugen.
15.
Men end om Pølsen er blandet
Med noget udaf det andet,
At forstaa: de Krommer,
Som kommer
Udaf Vommen trind
Stængt for med en Pind,
Tag det frilig ind,
Hvad som ey dit Øye
Ser nøye,
Kandst du uden Harme fordøye.
Saa gick til med den;
Malfri stod igien;
Over saadan kræsen
Dreng-Væsen
Stod som hun var slagen paa Næsen.
17.
Siden, som det blef opdaget,
At hendis Tøs den har taget,
Blef den gode Qvinde
Ved Sinde,
Seer sig om i Vraae
Fant en Kjep der staa,
Dievels Hus der laa,
Bancket Ryg og blaa
Fick den Tøs at bære,
Maat' svære,
Aldrig meere utro at være.
18.
Malfri sin Ko skulde melcke,
Buncken hun sætter paa Bielcke,
Sielf gaar hun i Fiøsen
Med Tøsen,
Deeler Straaet ud
Til sit Qvæg og Stud,
Til sin Øg og Skiud,
Siiler giennem Klud,
Mens staaer hendis Bikker
Og slikker
Melck af Bøtten, saa de snart sprikker.
19.
Saa giennem Granskov og Furru
Kom jeg til en heeder Gurru,
Gav mig Møsse-Brømme
Og Rømme.
Udi Buncken laa
Fluer stor og smaa,
Ilde ud de saae,
Maatte gaa derpaa;
Blev det Maaltid ædet,
Jeg svedet,
Saa jeg nær nedstyrtet af Sædet.
20.
Som det nu lacker til Qvællen,
Ind kom Fru Gurru med Fellen,
Fellens Haar var lange
Og mange;
Fremmed Rytteri
For Fribytteri
Skiuler sig deri,
Ginge paa Parti,
De reed ey paa Sale,
De Kale,
Men min Ryg det fick at betale.
20.
Ryggen den blev skrammereret,
Ve dem, for mig de skamferet!
O hvor bide kunde
De Hunde!
Hver sin Skaal ei sveg,
Plucket surt min Steeg,
Grædendis og bleeg,
Gick jeg af den Leeg
Og blef viis forsilde,
Hvor ilde
Mig bekom Fru Gurru sit Gilde.
22.
Som jeg saae Dagen fremliuse,
Bød jeg Farvel udi Huuset;
Gurru bad mig tøve,
Mad prøve:
Faa den Skam det giør!
Icke jeg det tør.
Jeg har vært der før,
Kiender vel jers Skiør;
Gid det i jers Tarme
Med Harme
Stod indtryckt med Ild og med Varme!
23.
Kommer du engang til Fuse,
Finder du Hosbund i Huse,
Harald med et Øye,
Den høye,
Det er Ret en Kolv,
Haver Sønner rolv,
Gangende paa Golv,
Halvor, Roald, Rolv,
Ole, Tor, Knyd, Sæbjøn
og Træbjøn,
Simen, Gunner, Snæbjøn og Præbjøn.
24.
Disse paa Beyleri rente,
Gjenterne dennem vell kjendte;
Naar de fantis sammen,
Hvad Gammen,
Oc hvad Rye Spil
Da bleff laffvet til,
Jeg det tie vil,
Som en Muus saa stil,
Kund Høstall og Stakke
Kun snakke,
Da Gud bedre Tøszernis Nacke.
25.
Tøserne bleve besoven,
Dømte de bleff efter Lowen,
Sex Rixdalers Brøde
at bøde.
Men hver Dreng udgav
Tolv Rigsdalers Straf,
Dansed uden Stav
Sorgfuld aff det Lav,
Haralds Penger sprunge,
Hans Punge
Bleve siden icke saa tunge.
25.
Aaret sin’ Maaneder fylder
GUd slog vor’ Tøser med Bylder,
Skjørtet tog at kortes
Udvortes,
En i Vester for,
Anden hen i Noer
Med sin' Flasker stor,
Som var smaa ifjor,
Bleffve giort til Ammer,
De Dammer,
Ikke udi Tuckt, men i Kammer.
27.
Men hand Pe Pesa, Jo Josa
Samt og den Danmand Ol Olsa
Byder Fogd og Præster
Til Gjester
Ind i deris Hus,
Gjænter og romus
af sit Bonde-Snus;
Bruger og de Knolde
Saa bolde
Samme Skick vor' Qvinder oc holde.
27.
Kvindernes Næsebors Porte
Er derfor deilige sorte,
Ligesom Skorsteene
Saa reene,
Hiertens vacker Snud,
O, du lede Krud,
Er din Tobacks-Stud
Ei snart tømmet ud?
Bruger du det lenge,
For Penge
Kommer du vist engang at trenge.
29.
Slutningen denne skal bliffve:
HErre GUD Kornet os give!
Snuus og Toback-studen
Foruden
Vi vel være kan.
GUD velsigne Land,
Hav og Fjord og Strand!
Oplad milden Hand,
At den fattig Bunde
Hand kunde
Nyde din' Velsignelser runde!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : :
TJO - ja det gikk for seg i gamle dager - også.
HA EN GOD DAG.
torsdag, november 10, 2011
GOD FREDAGS MORGEN !
I dag er det en spesiell dag: Den 11ste dagen i den ellevste måneden
i det ellevste året i dette århundrede.
11.11.2011!
En slik dato kommer ikke tilbake før om hundrede år - og da er vi
alle engler!!!!!
-
I dag, et underfundig dikt av
Dorothy Parker, i gjendiktning av
Andre Bjerke.
VETERANEN.
Da jeg var ung, og blodet brant,
var løgnen løgn, det sanne sant!
Jeg red til kamp med stolte fjær:
En verden skulle reddes her!
"Kom an, krapyl!" Jeg gråt fordi
jeg bare fikk ett liv å gi.
Nu er jeg gammel: godt og slett
er vevet sammen i et nett.
"Se, slik er verden," må jeg si,
"og klok er den som lar den gli.
Min kjære sønn, et vunnet slag
er jevngodt med et nederlag."
Den slapphet jeg er havnet i,
har navnet Livsfilosofi.
: : : : : : : : : : : : : : : :
Og derfor er terrorist selvmorderne
i Midtøsten alltid unge mennesker.
Gamlingene sitter foran kafeene med sine
vannpiper og diskuterer.
Slik er jeg redd verden alltid vil være.
MEN VÆR OPTIMIST OG HA EN GOD DAG OG EN GOD HELG.
onsdag, november 09, 2011
GOD TORSDAGS MORGEN
I dag et morsomt, "moderne" dikt av Stig Holmås
KJØSSING I BIBLIOTEKET
Hva gjør en bibliotekar
når et ungt par står og kjøsser
i en av bibliotekets kroker
(like ved lyrikkhyllen)?
Lånerne går omkring og skuler.
De to gir blaffen.
De kjøsser og kjøsser.
Hva gjør jeg
når det er jeg som har ansvaret
på denne vakten
og en av lånerne klager
fordi to unge mennesker står i en krok
(like ved lyrikkhyllen)
og kjøsser?
Går jeg da bort
og ber de to la være å kjøsse,
eller gir jeg også blaffen
og sier til ham som klager
at verden for eksempel er fri for alle?
Jeg kan kanskje be ham se en annen vei,
eller si at slik er nå engang de unge idag
eller noe sånt.
Kjøssing i biblioteket,
hva gjør man med det?
Min jobb er å tjene folket.
Hvem er folket i dette tilfellet?
Han som klager,
eller de som kjøsser?
Begge parter,
skulle jeg tro.
: : : : : : : : : : : : : :
Ja, kjØss meg i - -- -
HA EN GOD DAG - MED ET SMIL!
tirsdag, november 08, 2011
God Onsdags morgen!
Tor Jonsson (1916-1951) var en særpreget og meget
spesiell dikter og så absolutt en ener blandt våre
poeter. Men demonene i hans sinn gjorde at han tok
livet av seg til slutt.
Her er diktet:
SA STIG DA I MEG, EINSEMD.
Så stig da i meg, einsemd,
storm mitt jordlivs siste skanse
og øyd min tæringsdraum om lykke her.
Du avgrunnssvimre jord,
ver du ei onnor verd,
gjev all din løyndom
i denne gjennomlyste morgenstund,
i denne timen føre dødsens store dag
når einsemd-røyster ropar meg attende
til atterføding or ein annan grunn.
No stormar all mi einsemd mot si grense.
Mitt liv var draum forutan dagklår visse
og difor eig eg ikkje jorda meir-
Men livet skal eg aldri, aldri misse-
: : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Ha en god dag !
mandag, november 07, 2011
GOD TIRSDAG MORGEN!
Det er enkelte dikt jeg gjerne sender om igjen.
Dette er ett av dem.
Jeg husker hvor rørt jeg var da mor leste diktet for meg
da jeg var smågutt. Rørt blir jeg fremdeles, nå fordi jeg
tenker på noen som er borte. - - -
Herman Wildenvey's:
EVENTYR TIL ELLEN.
Du kjære, lille pike, som ligger og skal dø,
la mig dikte dig et eventyr - det siste.
Du skal snart få seile, seile på en stor og ukjendt sjø.
Og din båt skal bli din blomsterhvite kiste.
Og så lander du langt henne under himlens palmekyst,
hvor den minste vekst er skjønn som hele verden.
Og en vogn av diamanter kommer rullende så tyst
og henter dig til gullgateferden.
Og himlens hester traver med dine dyre lille vogn,
og gull og stener gnistrer under perleportens bue.
Og du tror det er en kirke i St. Peters eget sogn,
når du skuer himlens fattigste og allerminste stue.
Og himlens himmel bølger som et silkehav omkring,
og nye stjerner leker snedriv gjennom kvelden.
Og blomsterskoger suser. Og små englers palmesving
vifter duft til dine sanser, kjære Ellen!
Og mot silkehavet seiler du i båt av blomstertre
Ballongene går rutefast på himmelhimlens leder….
Men jorden vil du aldri, nei aldri mere se,
når den blinker som en stjernelill så syndig lang fra eder.
Tenk deroppe, lille pike, skal du også møte Gud
og leke gjemsel i hans store kjoles folder.
Og en yndig liten palmegren, som nu idag sprang ut,
du så glad i dine englehender holder….
Og i himlen, hist i himlen skal din barndom aldri dø,
og eventyret der, det blir ingen gang det siste.
Men det ene, du kan huske fra ditt jordlivs lille sjø,
er vel angsten for den blomsterhvite kiste
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Ha en god dag i Novemberdagens mørke.
søndag, november 06, 2011
GOD MANDAGS MORGEN !
I dag et dikt sendt inn av en trofast leser i Trondheim.
Takk skal du ha ABB.
(Hvis du ønsker å sende inn dikt, skriv til gaapaa@yahoo.com. TAKK.)
FJELLFRED
Astrid Krog Halse
Sumaren døyde. Fjellet ligg øyde.
Lynget lyser mot rabb og rein.
Solstrålar bleike, vare og veikje
leikar linnt i ei furugrein.
Fuglen har floge. Raud som ei loge
står bjerka og sturar med fallande blad.
Storfjellet ruvar. Myrulla duvar
varleg i vind imot solarglad.
Minna kom framatt, då vegen eg fann att,
med haustdagen bleikna og sola seig ned.
Verda eg glømte. Det vonde seg gjømte.
Her har eg lengta, og her fann eg fred.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Fjellet og freden der. Jeg tenker ofte på Kongeveien over
Fillefjell. Fra det høyeste punktet har du en av de fineste
utsiktene i Norge - over vatn og lang inn i fjellheimen.
Om noen måneder kommer boken min "Ferden over Filefjell"
Den legges ut elektronisk og jeg skal holde dere informert.
HA EN GOD DAG !
torsdag, november 03, 2011
GOD FREDAGS MORGEN.
Tenk å være uten Internettforbindelse for en hel dag!!!!
Forfærdelig.
Men der ser en hvor avhengig en er blitt av å være "on line."
Nesten for jævlig. - - -
Jeg har alltid hevdet at Norge er ubeboelig i November.
Huffamei for en fæl måned. Mørketid og regn og kulde og den
første sneen.
Men da jeg satt og så igjennom en del dikt i dag og leste - og sang med -
Vidar Sandbek's vårvise, tenkte jeg at hvorfor ikke sende en slik fin vårvise
nettopp nå i November. Så bare endre i tankene dine fra det fakta at det er November
og se frem til neste vår og nynn med!!!!
Så her er Vidar Sandbek's vise - syng med hvis du kjenner melodien og kanskje
husker stemmen hans! - - -
MENUETT I MAI.
Vil du bli med i menuetten
i de grogrønne mai-netten
når det våres, når det våres
utmed gangsti og vegg.
Vil du leke og gle deg
tar du kjæresten med deg
uti skogen når det lever
mila bjørker og hegg.
Du kan høre e fløyte trille,
du kan ane ho Tirilille,
der ho danser, der ho danser,
sine sirlige trinn
over gråbleke stener,
under løvrike grener.
Og det kvisker og det nynner
og det risler og rinn.
Det er ongdom og det er drømmer,
det er lengsel i alle gjømmer,
sjå det gjynger, sjå det gjynger
i en fin menuett.
Det er sammar i vente,
det er lykke å hente.
Det er livet som forærer
deg en blomsterbukett.
Det er morro å vara frøken,
det er artig å hjøre gjøken
når det våres, når det våres,
over enger og drag.
Men gu'bære så ille
om du itte fær stille,
der du tripper over tunet
når det lysner tå dag.
Og du gynger i menuetten
i de grogrønne main-netten-
ingen spådom, ingen spådom
kan formørke ditt sinn.
Det er fast under sola,
det er gamalt på jorda:
Je vil leve, jeg vil finna
en å kalle for min.
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
HA EN RIKTIG GOD DAG OG EN GOD WEEKEND MED GODT HUMØR OG
LEVENDE LYS!
torsdag, oktober 27, 2011
GOD FREDAGS MORGEN.
I dag, et lite bedårende dikt av den danske
dikteren Eva Bøgh.
DA JEG VAR PIGE.
Ja, nu tør man jo sige
og gjøre nærmest hvad man vil;
men dengang jeg var pige,
gik det ei sådan til.
Da var man stræng og ærbar,
å, så ærbar!
Og pigerne især bar
sig ikke ad som nu!
Så snart de skulde svare
en herre, slog de øjet ned,
og rødmede når bare
man nævnte kærlighed.
Og "bryllup" og deslige
'ja.....deslige!
var ord som ingen pige
på tyve år forstod.
Den gang var aldrig talen
om eget valg, for mor og far
bestemte hr. gemalen,
og så var sagen klar.
Så snart de foreslog ham,
--foreslog ham --
så nejed' man og tog ham
og takkede dertil.
Men nu er børn rebelske,
besatte af den slemme ånd,
de vover at forelske
sig rent på egen hånd.
Nei fy -- da må jeg sige,
rent ud sige.....
dengang da jeg var pige,
da var der piger til.
: : : : : : : : : : : : : :
Joda, det er ikke sikkert ekteskapene dengangen
ble så mye dårligere enn de er i dag. Jeg kjenner
flere Indiske par hvor foreldrene arrangerte det hele
og hvor de unge aksepterte det og tilpasset seg
situasjonen. Og det har gått bra. Kanskje
"fritt valg" ikke er det beste i denne sammenhengen?
HVA SYNES DU? Min e-post: GAAPAA@yahoo.com
HA EN GOD DAG OG EN GOD WEEKEND!
onsdag, oktober 26, 2011
GOD TORSDAGS MORGEN!
Her er et dikt av Rolf Jacobsen som kanskje
kan gi deg noe å tenke på.
NORD.
Se oftere mot nord.
Gå mot vinden, du får rødere kinn.
Finn den ulendte stien. Hold den.
Den er kortere.
Nord er best.
Vinterens flammehimmel,
sommer-nattens solmirakel.
Gå mot vinden.
Klyv berg.
Se mot nord.
Oftere.
Det er langt dette landet.
Det meste er nord.
> > > > > > > > > > > > > >
HA EN GOD DAG!
tirsdag, oktober 25, 2011
GOD ONSDAGS MORGEN!
Hei - jeg er i godt humør i dag - av en eller annen grunn.
Kanskje fordi solen skinner - eller fordi jeg nettopp
har spist en nydelig sjokoladekake med god ettersmak.
Hva det nå er, her kommer i hvert fall en lystige visen av Inger hagerup.
LIVETS DANS.
Heia, livet er en lystig dans!
La oss svinge våre unge lemmer!
La oss binde gledens røde krans!
La oss bruke våre glade stemmer!
Dans, o venner, hør musikkens klang.
Lytt til livets glade, unge sang!
Heia, dansen går med fryd og gammen
Over livets røde rosenbed.
Blør din fot? O, dåre ta deg sammen
Plukk en rose for hvert sår som sved.
Le mot livets evigfriske smerte.
Le, med gledens torner i ditt hjerte.
Heia venner, dans til livets slutt.
Dans mot nye sår og nye kvaler.
Når i dansen du blir vingeskutt,
husk at du for livets lek betaler.
Gi ditt hjerteblod som livet krever
For den smertenslykke at du lever.
: : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG.
mandag, oktober 24, 2011
God Tirsdags morgen!
Ett av de vakreste kjærlighetsdikt jeg vet av er dette
av Arnulf Øverland.
JEG GÅR OMKRING.
Jeg går omkring
og tar på en og annen ting,
som mine hender er fortrolig med-
en gammel snadde og en lysestake,
Og jeg har gjemt et blåmalt øsekar:
det er de eldste tingene jeg har.
De bringer stunder av mitt liv tilbake.
Jeg tar i stolen, der jeg ofte satt
i drøm og grubleri til langt på natt.
Og plutselig fornemmer jeg, at tiden
er det som var, og som er lenge siden.
Nu er det kveld.
Jeg tar på tingene. Jeg tar farvel.
Jeg ser på henne, og på barna våre.
Det er vel mangt, jeg gjerne ville si.
Jeg får det ikke til. Jeg går forbi,
og sakte stryker jeg dem over håret.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG!
søndag, oktober 23, 2011
GOD MANDAGS MORGEN !
I Mads Berg's"Skolens Sangbok" fra 1945
fandt jeg et dikt av Ole Vig.
Jeg syntes det gir uttrykk for noe viktig,
og sender der her.
Blandt alle lande i øst og vest
er fedrelandet mitt hjerte nest,
det gamle Norge
med klippeborge
meg huer best.
Fra Vesterhavet til Kjølens rand,
fra Nordishavet til Kristiansand
der har jeg hjemme
og kan istemme
Mitt fedreland !
Jeg elsker eder, I gamle fjell
med høye tinder og dype vell,
med skog om barmen
og jern i armen
til tidens kveld !
Jeg elsker eder, I bekker små,
I stolte fosser, I fjorder blå,
I sjøer blanke,
hvis stille tanke
kan stjerner nå!
Jeg elsker furu- og bjerkelund
med toneklang fra fuglemund;
og meget aner
de dunkle graner
i våren stund.
Jeg elsker bølgen, hvor frihet gror,
de dype daler, hvor freden bor,
de lier fagre
og gylne agre
på odelsjord.
Jeg elsker alt som er ekte norsk,
fra folkelivet til sild og torsk,
som fremad skrider,
om enn det glider
en smule dorsk.
Jeg elsker høylig mitt modersmål,
det klinger kraftig som herdet stål
fra hjertets grunne
i folkemunne
hos Per og Pål.
Dog mest jeg elsker det folkeferd
som har sitt hjem mellom fjell og skjær,
hvor unge hedre
de gamle fedre
som bygde der.
Hvor mange "utenfra" skal vi la komme inn
i landet før det endrer vår folkesjel ?
I dag er 11.4 % innvandrere.
I Oslo er nesten 30 % innvandrere.
Innvandrere kan bringe mye godt med seg -
men det må være en grense for hvor mange vi
kan la flytte inn i landet før de overvelder oss.
Jeg liker ikke utviklingen. - -
HA EN GOD DAG!
torsdag, oktober 20, 2011
GOD FREDAGS MORGEN.
En trofast leser i Trondheim sendte meg dette diktet
for lenge siden. Jeg kjendte ikke til Dagny Tande Lid
dengangen, men har nå lest dikt av henne og synes hun
er en virkelig fin poet. Her er hennes dikt:
Lykken
Min lykke ligner på et lys som brenner,
midt i en skog, en flamme som kan dø.
Jeg verner lyset med to svake hender,
men hvem kan hindre storm og regn og snø.
Jeg eier lykken. Som en skog om våren
er hjertet mitt. Det så en soldag gry.
I nattemørke skoger ble det morgen
og lyse blomster åpnet seg på ny.
I vårens lyse skoger ble det sommer.
En sommerdrøm er jordisk kjærlighet.
Men hva vet jeg om dagene som kommer.
Jeg eier nuet. Det er alt jeg vet.
Og lykken likner på et lys som brenner,
den er en jordisk flamme som kan dø,
den ligger Gud, i dine sterke hender,
du herre over storm og regn og snø.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG OG EN GOD WEEKEND UTEN SNØ!!!
Dagny Tande Lid
onsdag, oktober 19, 2011
GOD TORSDAGS MORGEN!
Herman Wildenvey (1886-1959)
var en enestående dikter og så ulik
de fleste av våre diktere som holder seg
til motivene kjærlighet og død!
Wildenvey var en sommerens dikter
med et utrolig fargerikt språk.
Her er ett av favorittdiktene mine.
O, ENNU Å VÆRE…..
O, ennu å synge om midtsommernetter,
og ennu å ånde i kryddersval luft,
ennu å vite, hva blomstene hetter
og nevne dem ved deres farve og duft.
ennu å være en sjel som i drømme
dristig lar evige anelser strømme
utover eter og all fornuft…..
O, ennu å være den samme, den samme
flakkende sanger og seer som før,
et billed av Gud uten glass og ramme,
en blomst mellom sommerens fagre
millefleurs!
ennu å hvile blant kløver og vikker
og høre at himmelens stueur tikker
inne bak skyenes regnbueslør.
O, ennu å være for intet å regne,
uten i menneskeøyne en skam,
være en drømmer som verden vil steine,
være en bror på hvem brødre har ram!
Ennu å tro, tross filistrenes kverner,
at solen og månen og elleve stjerner
hilser en drømmer og bukker for ham.
O, ennu å dvele til dagen er omme
ute i ensom og edel natur.
Ennu å vente den elskedes komme
lokkende søtt på skalmeie og lur.
Ennu å sette en plett på sitt rykte
uten å være en Josef of flykte
fra frue i borg eller jomfru i bur!
O, ennu å være enfoldig som duen
og listig som slangen engang iblant!
Ennu å hilse på himlen med luen
og takke for tider og timer som rant!
Ennu å sitte med øynene våte
og spørre seg selv: skal man le eller gråte
eftersom livet er løgn eller sant?
O, ennu å spørre: er sjelen og sansen
en gnist fra en ildgud, hvis flamme er hel?
Og derpå å svare: at Gud er substansen,
hvorav dette levende liv er en del!
Ennu å føle seg ett med det hele
og øyne en guddom i alle dets dele
og spørre: har dyret og blomstene sjel?
O, ennu å tumle med skapermotivet
Og senke seg ned i mysteriers dyp.
Ennu å grunne seg grå over livet
og levet det ut som et lykkelig kryp!
Ennu å sitte betraktende rolig
og gjette seg til hvordan livet gok bolig
i mammut og mygg, mastodont og polyp!
O, ennu å se alle arter og former
av livet som skisser og utkast til oss.
Ennu å tro, at i sjelsdypet dormer
evner og allmakt med kraft i en foss.,
Ennu å mene, vi ligner en skaper
Mere enn nokså fornuftige aper,--
og det så vel dumhet som visdom til tross!
O, ennu å føle og leve og ånde
utenfor dagens og dumhetens kiv.
Ennu å høre og se allehånde
og være det evige infinitiv.
Ennu å synge om midtsommernetter,
til døden en stopper for sangene setter,
det takker jeg gudene for med mitt liv…
HA EN GOD DAG!
(Vil du foreslå dikt eller sende meg en email er
adressen: gaapaa@yahoo.com)
tirsdag, oktober 18, 2011
GOD TORSDAGS MORGEN.
Jeg fortsetter med et nytt dikt av Ivar Aasen.
LIVET
Heimen er baade vond og god
det skifter med sut og gaman.
Hæv er den, som med same mod
kan taka mot alt tilsaman.
Vegen ligger so ymist til
med staup og store krokar.
Ein kjemer der, som ein ikkje vil,
og fram i mange flokar.
Sveinen stemner i vegen radt
med store voner i barmen;
men vegen vert honom titt for bratt,
og voni møtest ned harmen.
Um ei stund han fær ein stur,
det heve sitt gamle gjenge:
Gleda gløymest, fyrr du trur,
men sorgerne sitja lenge.
Kjem han sturen i verdi ut,
so fær han liten fagnad;
ho snur seg burt ifraa all sut;
so klagar han paa sin lagnad.
Ho vil, at mannen skal stræva hardt
og ikkje fraa verket vika
og aldri missa sitt mod for snart,
um endaa vonerne svika.
Strenge dagar maa koma paa,
men etter koma dei milde.
Den største hugnad me stundom faa,
der minst me vona vilde.
Lauvet fell um hausten av
um vaaren atter det spretter.
Dauden herjar um land og hav,
men livet kjem alltid etter.
Stormen sopar i skogen hardt,
so tre og kvister brotna;
men grøne kvister vil renna snart
av rotom til deim, som rotna.
Kjært er livet med all sin harm;
det klaarnar, alt som det gjenger.
Men endaa treng eg ei von i barm
um eit, som varer lenger.
: : : : : : : : : : : : : : : : : :
Mye god livsvisdom i Ivar Aasen's dikt av igår
og Dagensdikt.
En attpå kommentar. Når jeg leser moderne lyrikk så
synes det meg som om det alt overveiende er selv-fokusert.
Navlebeskuelse kan være interessant - men oftest er det det ikke.
HA EN GOD DAG.
mandag, oktober 17, 2011
GOD TIRSDAGS MORGEN.
Ivar Aasen - "Gamle Noreg, nørst i dalom, er vårt eiga ættarland."
Ja han mente nok det da han var med å skape nynorsken.
Han skrev noen fine dikt. jeg har alltid husket dette diktet hans:
ETTERSTEV.
Til lags aat alle kan ingen gjera,
det no gamalt og vil so vera.
Eg tykkjer stødt, at det høver best
aa hjelpa den, som det trenger mest.
Og kor du bryggjar, og kor du bakar,
d'er alltid ein, som det ikkje smakar,
og naar den eine daa gjerer rop,
so ropar sidan den heile hop.
D'er mange nok,som vil domar vera
og læ aat alt, som dei andre gjera.
Og lyte finna dei rundt i kring,
og sjølve gjera dei ingen ting.
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _
D'er brotne kvister i alle skogar,
det henger mold under alle plogar,
paa alle leider det lyte fints,
og mykjet der, som ein ventar minst.
Men naar me høyra um gamle tider,
so hadde folket vel verre rider.
Med all den trældom, som no me sjaa,
so er det mildare naa enn daa.
Og dermed vilja med endaa vona,
at lange tider maa mykjet sona,
at eingong sanning skal vinna lett,
at eingong folket skal faa sin rett.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Ja, "til lags aat alle kan ingen gjera,
det no gamalt og vil so vera."
Det er helt sikkert.
Så gjør det du har lyst til og gi blaffen
i kritikerne.
HA EN GOD DAG.
søndag, oktober 16, 2011
GOD MANDAGS MORGEN.
Jeg traff en gammel venn i dag og vi snakket om
en pike vi begge var forelsket i - dengang vi var VELDIG unge.
Vi lurte på hvor hun nå var i verden og hvor spennende - kanskje -
det ville være å treffe henne igjen. Men så fandt jeg diktet av
Andre Bjerke og nå er jeg ikke så sikker lenger.
GJENSYNETS PROSA.
En pike du elsket som 18-års gutt
i skjønne, avmektige stunder,
kan sides besørge fortryllelsen brutt
på mindre enn tredve sekunder.
Du tenkte jo dengang at grensen var nådd
for hva man kan tåle og lide,
fordi du var dypt ned i støvet forsmådd,
som bare en ygnling kan bli det !
For den som er yngling av år og av sinn,
er avstand en diktningens kilde:
All jordlivets deilighet diktet du inn
i hennes utopiske bilde.
Så møter du drømmen på vei til kontor
en morgen i Pilestredet.
"Nei morn' du!" "Nei, morn!" Og gjensidig og stor
er partenes gjensyns-lede.
Å GUD - var det h e n n e , hvis hender du strøk
og sønderrev dine klær for ?
Hvis fortrinn du så som en skarpøyet høk,
og hvis feil du var blind some en stær for ?
Dessverre: "Erindringen er en poet,"
med gjensynet er prosaisten!
Som drøm var hun elsket. Som virkelighet
legges hun hermed i kisten....
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Ja - den slanke ungpiken var blitt en bomsete eldre kvinne.
Slik er livets gang!!!
HA EN GOD DAG !
torsdag, oktober 13, 2011
GOD FREDAGS MORGEN !
Snøen er kommet oppe i liene og i fjellet. Det er senhøstes men ennu
håper jeg vi har fine høstdager igjen før vinteren og kulda endelig setter inn.
Gunnar Reiss-Andersen's dikt kan passe på det som snart kommer:
UNDER SNE.
Lett som en drøm om en drøm
ligger et dundyp av nysne
tett over jorder og trær.
Alt er forvandlet av måne og sne
Underlig er det å stå her og se
det nære blir slukt av det fjerne
og intet få bli hva det er.
Alt står i andres drømmer,
vinterens, - kloders lysdrøm.
Polkuldens hjemløse luner
har formet all verden om,
har drysset den ned og pustet den glatt
for å få dikte den hvite natt,-
diktet i lysets og skyggenes
selsomme runer.
Bare mitt svarte syrintre
borte ved havegjerdet
som bad så lenge og fåfengt
til barfrostens hårde himmel
blir bønnhørt av denne natt
og står som et tre i blomster
klart over sneens synflod
på vårsdrømmens Ararat.
Der under snesyrinen
må også mit håp få knele.
Lengslene fanger seg også
blomster av sne og måne.
Hjertets fortidlige blomster,
du hvite, ventende tre,
drysser jeg inn blandt dine.
Bedre å få dem å se
som del av ditt fjerne under
enn la dem forgå som mine,
enn la dem smelte av heten
i hjertet og atter bli snefnugg
ute i frostevigheten.
Lengsler som ville til een
ung og ren
som dine hvite klaser
kysset av måneden i mai,
hvite, innvigde tre, du frostforklarte,
henger jeg på dine grener i natt
urørt for alltid, uendelig utvilsvarte.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Jo-jo, det er vel slik skjønt jeg følger ikke helt med
i tankene hans. - - - Men sånn er nå det.
I alle tilfelle, ha en god weekend og ta deg en snartur på ski hvis
løypene er klare der du bor.
onsdag, oktober 12, 2011
GOD TORSDAGS MORGEN.
VENNSKAP.
Vennskap er som et lite frø.
Hvis det ikke pleies vil det isne og dø.
Vennskap trenger varme, hvis det skal gro.
Det vokser i fred, gjensidig tillit og tro.
Først kommer små spirer, vær varsom, gi akt.
Det har så lett for å knekkes ved misbruk og makt.
Harde ord kan knuse så lett.
Vennskap må pleies med omhu og vett.
Så kommer blader, de vokser litt etter litt.
Vann godt, med kjærlighet fra hjertet ditt.
Gjødsle med forståelsee og milde ord.
Da vil vennskapet vokse seg sterkt og stort.
Samhold og omsorg, en veldig sterk makt.
En kamp der du ensom ville ha tapt.
Men med venner du vinner en seier så stor.
Smerten den lindres med venners ord.
Men skal du få venner, må du selv være venn.
du må elske for å bli elsket igjen.
Du må forstå at venner vinnes med varme ord.
For ingen vennskap kan vokse der kuldens ego bor.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Gode ord.
Jeg vet ikke hvem dikteren er. Hvis du vet, vennligst
send navnet til meg: gaapaa@yahoo.com
HA EN GOD DAG.
tirsdag, oktober 11, 2011
GOD ONSDAGS MORGEN!
Igjen, sender jeg et dikt av Herman Wildenvey.
Synd i grunnen at han ikke leses så mye mere.
DEN ELSKEDE.
Den elskede døde. Og elskeren stod
ved graven blandt sørgende venner.
Han gråt ikkun tårer. Det var ikke blod.
Men kanskje han vred sine hender?
Den elskedes moder var også med.
Hun gråt sine modige tårer.
Og presten han talte om evig fred
her som ved andre bårer.
Og elsker og moder og følge og prest
sang i det sørgende kor.
Så begrov de den elskedes jordiske rest
i langt mere blomster enn jord.
De snehvite roser og floret så sort
gjorde vel sorgen blott større…..
Men elsker og moder og følge drog bort
i gråt --- og med sitt på det tørre.
Men jeg som kun kjendte den døde litt,
jeg dvelte ved graven og tenkte:
ihvoran det er,---det var noe av mitt
man nyss ned til ormene senkte.
Jeg hadde den glede å se henne gro
Som en løfterik vekst i en vår.
Det var mig en fryd, når hun levde og lo,
og en sorg, når hun gråt i sitt hår.
Jeg så henne bleknende, blomstrende rød
møte en venn med sitt blikk.
Det var mig en glede….Men da hun var død,
det var som en vår forgikk.
Jeg sørget vel ikke på urett grav
fordi jeg idag gikk med.
Jeg sørget da sol som den elskede gav,
så nådeløst bratt gikk ned.
En sorg over levende skjønnhet som dør
vil blivende bo i min barm,
mens andre vil sørge ved hjelp av et slør,
og en strimmel av sort om sin arm….
O, kunde jeg tegne, nei kjærtegne frem
det gode jeg mener med dette,
så gav jeg det billed til ham og til dem
som sørger av plikt og med rette.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN RIKTIG GOD DAG!
HA EN GOD DAG !
søndag, oktober 09, 2011
GOD MANDAGS MORGEN!
Hyggelige nyheter:
- - -Voldtekter i Oslo,
- - -Mens jeg skriver dette, Moslemer i fullt angrep på kristne i Kairo,
Kristne kirker blir brent.
- - - Mange av demonstrantene i Wall Street "okkupasjonen" viser seg å være
betalt av dollarmiliardæren Soros.
- - - Jeg noterte meg at en som la inn en kommentar på en Aftenposten artikkel
i forrige uke, skrev: "Dere må gå over til Islam.Islam vil ta over verden.
Derfor er det best for dere å omfavne Islam nå!!!
Han skrev på norsk, men nordmann var han nok ikke selv om han kanskje bor her. - - -
Med all denne uroen, så deilig å få ro i sjelen med dette diktet av
Alf Larsen (1885-1967.)
DØINGBUKTEN.
Her suser sjø, her bruser vind
og lange dragsug går ut og ind.
Og dage kommer og dage går
mens sprøitet høit over odden står.
Det bryter dypt og det bryter grundt
og indi bukten går vandet rundt
og maler stenene bittesmå.
Fra evighet holdt de sådan på!
Mot stranden kryper en lund av trær,
forslidt og klippet av alslags vær.
I den står vinden og rusker støtt
og stundom falder en fattig nøtt.
Omkring en stenrøs har lyngen lagt
sin brune krans og en brisk står vakt.
De sies her fandt en ukjendt fred,
han drev i land just på dette sted.
Og her begravet de så hans ben
og dækket stedet med rullesten.
Jeg tror det snarere er en drøm,
en saga diktet av vind og strøm.
Her er så hellig, her er så skjønt
og brisken skinner så eviggrønt
at tanken undte fra evighet
en sjel at bo i slik herlighet!
Jeg sitter her på den glemte grav
og stirrer ut over kyst og hav
og tænker: Er jeg den døde mon
og disse klipper, er de av ånd?
Så klare synes mig brottets sprøit,
så overjordiske trostens fløit
som nu fra dværgtræets krumme top
i sommerstillheten stiger op!
Det er umulig at disse ting
til større klarhet kan stige ind;
det er utænkelig denne bris
mer let kan lufte i paradis.
Ja, jeg kan kjende jeg vågner nu,
jeg vågner helt og jeg ser at du,
min morgendrøm, er den klare dag
med evigt liv i hvert bølgeslag.
Jeg ser mit rike, jeg ser igjen
det samme hav under himlens spænd
jeg sisste gang i et lysglimt så
da jeg med hodet i tangen lå.
Og måken skriker i øret ind
den samme hilsen fra sjø og vind
jeg hørte sisste gang som i drøm
før jeg ble broder til vind og strøm.
O brødre, søstre i luft og hav,
kom følg mig nu til min gråstensgrav
og slå om stedet en kjærlig vakt
mens jeg går bort og får order sagt,
det ord jeg kom med til denne jord,
at ingen salighet er så stor
som den: beruset av søndevind
til evig havsus at sovne ind.
Og så, når sjelen igjen står op,
at høre trosten i rognens top
og se det glitre på skjær og flu
i evigheten - som nu, som nu!
: : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG OG EN GOD UKE - og vær på vakt!!
torsdag, oktober 06, 2011
GOD FREDAGS MORGEN!
I DAG SENDER JEG ETT AV MINE FAVORITTDIKT.
Vår enestående, men relativt ukjendte
dikter, Olaf Bull (1883-1933) skrev en
rekke skjønne dikt. Et av mine favoritt dikt
er dette.
PÅ KIRKEGÅRDEN
Kapellet blir luftet, og vilvin-røden
skjælver på muren i kveldens vift;
med søndrede vinger mod aftengløden
står duer av marmor på rusten stift.
Der drømmer i græsset en ældgammel plade
båret av visnende strå fra ivår-
der skumrer et navn: Emerenze Christence,-
og tallene klamrer om seksten år.
Jeg stanser og gjætter, mens aftenskjæret
sænker forgjængelsens guld over alt;
“blek har hun været, og blond har hun været,
og Lillen har hun tilvisse vært kaldt.”
Men se – under efterårsgyldne rakler
vidner fra jernet i gammeldags ånd
en av opstandelsens trodsige fakler
holdt av en ukjendt, himmelsk hånd!
Ja vel kan det være, når levende hjerter
ikke kan glemme, men bygger en blå
bævende, blændende himmel for Lillen--;
men eftersom hjertene dør – hva så --?
O Lillen, din evighets elskere døde,
og selv ble de støv bak det strenge jern;
kun mindebogstaverne, rustne og røde
står om din håbede evighet vern !
Og ingen kan huske den blonde unge
Emerenze Christence i dødens favn,
og klokkernes malm skal forgjæves runge
gjennom et bly, edelmodigt navn !
Men kunde det strømme fra navnestrimlen
bare en drøm om dit ansigtsdrag,
skulde du stige påny til himlen
op av mit heftige hjertes slag !
Skulde jeg bli dig den gode hyrde
og bære dig op gjennom blåningen ungt;
mit hjerte er tomt; ja det savner en byrde,
skjønt underlig nok – det fornemmes så tungt.
Men Lillen – du gir mig jo bare det dunkle
under et brusende, gyldent hår,
og gravens bogstaver skal altid funkle
om noget, et menneske aldri formår !
Emerenze Christence – dit navn være lovet--!
jeg lægger en blomst mellem hvert bogstav !
jeg kan ikke nå dig; i fred har du sovet
hundrer år i din daglige grav.
Jeg selv er et himmelløst navn, som svæver
hyllet i duft over gravenes jord;
mit minde er død i en kvinde, som lever;
mit navn, som var elsket, blev bare et ord !
Jeg sturer i skoge, hvor fuglene flokkes
og søker at synge sit håb i mit bryst—
mit barn Emerenze, vi begge to lokkes
av levende stemmer til livets lyst !
For også til dig er jeg viss på der kommer
en irisk, som kvidrere i gravens rogn
i hundrede somre, fra sommer til sommer:
Emerenze Christence – vågn, vågn-----
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG OG EN GOD HELG!!
onsdag, oktober 05, 2011
GOD TORSDAGS MORGEN.
Jeg må si jeg ble passe forbannet da jeg leste at en
dansk jeger hadde skutt den eneste hvite -albino - elgen
i Norge, som til og med var spesielt fredet!!!!
Han "visste ikke" om fredningen. Hvorfor ikke?
Burde ikke skogeieren som leiet ut jaktmarken sin
ha sagt fra? Jeg håper skogeieren og jegeren begge
får klekkelige multer. Det fortjenester drittsekkene.
I boken min:"Kongeveien over Fillefjell,"
gjengir jeg et dikt av Theodor Caspari:
"Gamleveien."
Caspari var nært knyttet til Fillefjell og vandret
nok de gamle veiene.
Han levde fra 1853 til 1948 og var virkelig
forutseende med hensyn til naturværn.
Idag som tungtrafikken dundrer over Fillefjell
og ned Lærdal eller mot Østlandet, kan det passe bra å
gjengi hans dikt:
STÅ VAKT OM NATUREN.
Stå vakt om naturen! Slå angrepet ned!
Dem opp mot de hissige hjerner!--
La fjellvidda hvile i soldagens fred--
i dryss av de evige stjerner!--
Slå døgnets urolige røster med bann!
Lys fred på de tagale lier!
Gi Norge et lysende "Ingemannsland,"
hvor skapningens herre tier!--
Et rike, hvor rypa kan duke sin disk
i fred for den lurende snare,
hvor rugda kan tiske med vier og brisk
og orre fortro seg til hare.--
Hvor sneppa kan rede sin lønnlige seng
når avskjedens time er nære,
og heilo kan stemme sin sorgfulle streng
og te ham den siste ære.--
Hvor fjellsjøen drømmer i glitter og glans,
og gjøken kan lyse sin messe,
hvor tranen kan trede sin selsomme dans,
og elgen kan fredelig gresse--
Og slipp så den ærlige bamse til fjells
og ens ikke bondens besværing!
Og liver han opp med sin gråbrune pels,
så gi ham en sau til fortæring.
Det kommer en dag da den syke kultur
vil fylle all verden med vånde,
en dag da maskinenes dunster og dur
vil døyve og kvele din ånde.--
Den dag vil du hilse det lukkede land
og signe de fredede flyer
med rykende storm over ensomme vann
og sol gjennom drivende skyer.--
Stå vakt om naturen! Slå angrepet ned!
Dem opp mot de hissige hjerner!
La fjellvidda hvile i soldagens fred-
i dryss av de evige stjerner!--
Da fanger du stillhetens lydhøre sinn
og drømmer med alt som lever
da hører du Guds, den allmektiges trinn
så tyst over vidden han svever.--
Tenk - dette skrev han kanskje for snart hundre år siden.
Han kunne vel ikke i sin villeste fantasi ha tenkt seg
hvordan naturen der han vandret, nå er blitt invadert av
biltog og busser.
Ellers er jeg i ferd med å opprette en ny websideØ Firstroads.com
Tittelen forteller om emnet.
Vi vil begynne om et patr-tre uker og Vindhella vil bli det første
fotografiet.
HA EN GOD DAG.
