Dagens Dikt
Et daglig dikt til glede.lørdag, oktober 30, 2010
GOD MANDAGS MORGEN.
I dag sender jeg to dikt for hunde-eiere og "elskere".
Først, et Engelsk dikt, sendt inn av O.J.S. Takk skal du ha.
I tillegg et "hunde-dikt" skrevet av Henrik Wergeland.
The Power Of The Dog
by Rudyard Kipling (1865-1936)
There is sorrow enough in the natural way
From men and women to fill our day;
And when we are certain of sorrow in store,
Why do we always arrange for more?
Brothers and Sisters, I bid you beware
Of giving your heart to a dog to tear.
Buy a pup and your money will buy
Love unflinching that cannot lie--
Perfect passion and worship fed
By a kick in the ribs or a pat on the head.
Nevertheless it is hardly fair
To risk your heart for a dog to tear.
When the fourteen years which Nature permits
Are closing in asthma, or tumour, or fits,
And the vet's unspoken prescription runs
To lethal chambers or loaded guns,
Then you will find--it's your own affair--
But...you've given your heart for a dog to tear.
When the body that lived at your single will,
With its whimper of welcome, is stilled (how still!);
When the spirit that answered your every mood
Is gone--wherever it goes--for good,
You will discover how much you care,
And will give your heart for the dog to tear.
We've sorrow enough in the natural way,
When it comes to burying Christian clay.
Our loves are not given, but only lent,
At compound interest of cent per cent.
Though it is not always the case, I believe,
That the longer we've kept 'em, the more do we grieve:
For, when debts are payable, right or wrong,
A short-time loan is as bad as a long--
So why in Heaven (before we are there)
Should we give our hearts to a dog to tear?
Henrik Wergeland:
HUNDEN.
Jeg aldri mer vil hunden slå
men vennlig klappe den,
dens hale til å logre få,
så vil den bli min venn.
Det vennskap ei foraktes bør
for den så trofast er.
Den glemmer ei hva godt jeg gjør,
dens blikk mitt hjerte ser.
Kom da, min kjære kamerat,
jeg dele vil mitt brød:
min hånd skal tjene deg til fat,
min venn i liv og død.
: : : : : : : : : : : : : : : :
Vi har vår egen lille "VIVI ' (egentlig Vivian)
som er vår lille "baby." Den er en toy-poodle,
sølvgrå og veier ca. 7 kg og gjør ikke
annet enn å logre og ligge på fanget mitt.
Få ting er bedre enn det!!!!
HA EN GOD DAG OG KLAPP BIKKJA FRA MEG.
torsdag, oktober 28, 2010
GOD FREDAGS MORGEN - ALLEREDE.
Dagny Tande Lid er en forfatterinne jeg
liker særlig godt. I dag sender jeg
diktet hennes:
LYKKEN.
Min lykke ligner på et lys som brenner,
midt i en skog, en flamme som kan dø.
Jeg verner lyset med to svake hender,
men hvem kan hindre storm og regn og snø?
Jeg eier lykken. Som en skog om våren
er hjertet mitt. Det så en soldag gry.
I nattemørke skoger ble det morgen
og lyse blomster åpnet seg på ny.
I vårens lyse skoger ble det sommer.
En sommerdrøm er jordisk kjærlighet.
Men hva vet jeg om dagene som kommer.
Jeg eier nuet. Det er alt jeg vet.
Og lykken likner på et lys som brenner,
den er en jordisk flamme som kan dø,
den ligger Gud, i dine sterke hender,
du herre over storm og regn og snø.
: : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN RIKTIG GOD DAG.
onsdag, oktober 27, 2010
GOD TORSDAGS MORGEN !
Herman Wildenvey skrev også et dikt
TIL DIKTET.
Hvor diktets makt kan være selsomt stor!
Det griper, fanger, holder fast ideer,
det løfter billeder og adler ord
og ordets tjener blir en edel seer.
Det vekker gjenklang fra den sinnets egn,
der steder møtes, tider sammenrinner,
og det blir trolldomsfulle adgangstegn
til alle hemmelige dyp og tinder.
Jeg følger diktet, når det flyver fritt,
som fikk det vinger og fløi bort fra tiden
med store drømmberuste vingeslag . . . .
Jeg hører menneskers og guders skritt
i livets lund for alle tider siden - - -
fra sangens skapelse til denne dag!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Så nå vet vi kanskje hva en dikter føler
når han dikter!!!!????
MEN HA EN GOD DAG.
tirsdag, oktober 26, 2010
GOD ONSDAGS MORGEN !
I dag sender jeg en aldeles fornøyelig
beskrivelse av tilstandene i Norge på
slutten av 1600-tallet.
Diktet er skrevet av presten Petter Dass
(ca. 1647 – September 18, 1707)Han var
prest i Alstadhaug i Nordland. Jeg har
besøkt den lille kirken hans hvor det er
en guide hver dag om sommeren. Vel verdt
et besøk i det vakre Nordland.
DEN NORSKE DALE-VISE.
Fjellbyggen agter paa tiden,
vinter, naar dagen er liden,
tar han øx paa nakken
i bakken,
gaar i dyben sne
op til lænderne,
finder sig et træ,
kroget til at se,
hugger deraf meier
som pleier
bruges under slæde paa veier.
Seksringer, ottringer lange,
aarer og øse-kar mange
ved han vel at lage
og mage
tofte, tilje, pligt
mast og andet slikt
som er brukeligt
i sømænds distrikt
sælger dem til smellen,
for felden
blir betalt med fisken paa hjelden.
Anden slags skog-hugst og vanker,
rigdom som græs man her sanker,
fanger sine punge
helt tunge
er dog nidig ret,
som ei selver let
gider ædt sig mæt,
klæder sig kun slet,
gaar udi en kofte
tidt ofte
som ej skjuler lænd og hofte.
Bønder som bor ind i fjorde,
part haver deilige jorde,
eng og grønne volde
blandt knolde,
frugtbar koren-land,
som vel nære kan
rundelig sin mand,
ligger for et spand,
er dog god for tvende,
ja trende,
føder kvæg og faar uden ende.
Aamund og Gudmund hans grande
bor paa en gaar heder Sande;
disse to på leie
mon eie
hver af dem et pund
trættes og hver stund
om sin gaard og grund
ret som kat og hund,
skjændes, bandes, rives og kives
hvoraf stor forargelse gives.
Aamund og Gudmund i rette
stævnes for slagsmaal og trætte,
ingen af dem mødte,
men bødte
stevnings fald og bod;
fik straks andet mod
sig forlige lod
svor om liv og blod
at de blive skulde
evig gode venner og hulde.
Dagen næst efter sig hændte
Gudmund hans øxen de rendte
ind paa Aamunds enge
lidt længe.
Straks var koen solt,
det gik i hans skolt,
Aamund, stor og stolt,
slog sin gode grande
for pande
saa at blod til jorden monde stande.
Sagen ageres til tinge;
Aamund fra jorden maatt' springe,
øretuger otte
han maatte
give ud for blod,
trætten merker god,
det er slagsmaals bod;
fogeden og lod
hannem strengelige
tilsige
ager, eng og jord til at vige.
Lad ham og derhos befale
bønderne straks at betale
og sig dertil skikke,
hvis ikke,
da vurdering ske
inden dage tre.
Saa maatt' Aamund se
hvor de tog hans fæ.
Det var den betaling
den galning
fik for sin modvillige forhalning.
Malfrid - du hende skuld' skue
udi sin helligdags lue,
naar hun hen til kirke
mon lirke
med sin' runde sko;
da maa du mig tro
hun er ingen so;
til en dans at sno
har hun fødder rappe
hel knappe
ligesom en ko paa en trappe.
Malfrid sit smør skulde kjerne,
rømmen bortstal hendes terne;
den bar hun i engen
til drengen
som var hendes ven.
Der for rømmen hen,
saa gik til med den:
Malfrid sto igjen:
over saadan kræsen
dreng-væsen
stod som hun var slagen på næsen.
Siden, som det blev opdaget
at tøsen rømmen har taget,
ble den gode kvinde
ved sinde
saa sig om i vraa,
saa en kjep der staa,
lystigt hus der laa;
banket ryg og blaa
fik den tøs at bære
maatt' svære
aldri mere utro at være.
Saa gjennem granskov og furu
kom jeg til en hedte Guru,
ga mig møsse-brømme
og rømme.
Nedi bunken laa
fluer stor' og smaa,
ilde ud det saa,
maatte gaa derpaa;
blev det maaltid ædet,
jeg svedet
saa jeg nær nedstyrtet af sædet.
Som det nu lakked til kvelden
ind kom fru Guru med felden.
Feldens haar var mange
og lange;
fremmed rytteri
paa fribytteri
skjulte sig deri
ginge paa parti.
De red ei paa sale
de kale
men min rygg fik det at betale.
Ryggen den ble skamereret
ved dem, hvor de mig skamfered!
Ak, hvor bide kunde
de hunde!
Hver sin skaal ei sveg,
plukked surt min seng
Grædende og bleg
gik jeg af den leg.
Jeg blev viis forsilde,
hvor ilde
mig bekom fru Guru sit gilde.
Slutningen denne skal blive;
Herre Gud kornet oss give!
Snus og tobaks-studen
foruden
vel vi være kan.
Gud velsigne land
hav og fjord og strand!
Oplad milden hand,
at den fattige bunde
han kunde
nyde din' velsignelser runde.
: : : : : : : : : : : : : : : :
Og jeg er enig med presten Petter Dass!!!
HA EN GOD DAG!
mandag, oktober 25, 2010
GOD TIRSDAGS MORGEN !
Idag et fint dikt av Sven Moren.(1871-1938)
Han var fra Trysil og far til Halldis Moren Vesaas.
ALT I HUS.
No har eg køyrt mitt siste lass i løa
og berga alt i hus for denne gang.
No tarv eg ikkje syte meir for føda
at folk og fe om vinteren blir lang.
Lat stormen bruse over blakke vidder
og regne suste over snøydde voll.
Eg veit at frøe som i molda blundar,
mot liv og vokster atter ein gong stundar.
Det angar søtt av høy frå trev og låve.
Og garden søv i solargladen still.
Og onnefolka - lat dei no få sova
til klokka ni - ja, lenger om dei vil.
Dei mødde kroppane, no treng dei kvile;
for vinna vår var både lang og streng.
Som voksterkraftene i molda drøymer,
frå svevnen nye krafter stig og strøymer.
Sjå skogen tanar sig kring gard og grender
med brune konglar i sitt grøne bar.
Og fjelle lyser alt med raude render,
og hausten puslar alt i rust og snar.
Sjå lauve drys som gullregn over mosen,
og blanke dropar skin i sol som stig.
Og ljosen hjalar alt i blåe åsar,
Og kyrne stundar heim til sine båsar.
Eg takkar storemannen stilt for grøda
og bed om signing over gard og grend.
Han vigsle voksteren og signe føda
og mette alle munnar vel som treng.
So sloknar dagen bort i bleike blåne.
Og månen lyser over haustgul skog.
So går eg inn og trygt og godt meg hyggjer
i millom sterke folk som lande byggjer.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
søndag, oktober 24, 2010
GOD MANDAGS MORGEN!
Gunnar Reiss Andersen skrev dette tankevekkende
diktet i 1934.
LIVETS LYS
Det kan tenkes at de døde
møter dype ensomheter,
enda større ensomheter
enn de finnes på vår jord.
Driften imot evigheten
dør kan hende i de døde,
og små øyeblikk i livet
står som stjernelys for dem.
Ikke livets store stunder
tror jeg da en sjel vil savne,
ikke det som slekter minnes
av de dødes døde liv.
Men små øyeblikk som lyser
som en lys natts ene stjerne,
- halvt usynlig er den døgnets
dyre kjerne.
Kanskje klare sommerkvelder
som så lykkelig var like
at de salig faller sammen
blir det ene i ditt liv.
Sommerkvelden. Veien flyter
som en flod av fred i kornet.
Du går hjem og du er ventet.
Være ventet og gå hjem ...
Fantes det da noe bedre?
Nei, i døden vil du minnes,
hvis du minnes, - dette ene:
Være ventet, - komme hjem.
Kanskje noe godt på bordet
viste at hun ventet på deg?
Kanskje noen flere tanker
ble til blomster ved din plass.
Tenne lampen? Ja, vi ser jo ...
Jo, - i grunnen, - tenn den minste.
Se, din hustru, - sier lampen.
Alt er hennes, hun er din.
Skal forglemmegeien glemmes
for den går i ett med himlen?
Lykken er en hverdagsaften.
Gjør det livet mindre rikt?
Hvis de døde savner noe,
er det dette de må savne.
Ja, jeg vet at det er dette,
- og er ennu ikke død.
: : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG OG EN RIKTIG GOD UKE !!!!
torsdag, oktober 21, 2010
GOD TORSDAGS MORGEN.
I dag et dikt av Ragnvald Skrede.
VELJAR.
Du er ein veljar
med valrett fra Adams tid.
Kor ofte valde du rett?
Kor ofte gjekk du forbi?
Strøydd bak deg ligg hamane
av feilvalde ja eller nei;
dei rette blir liv av ditt liv
og syner deg lei.
Vel Gud, vel kvinne, dine barns mor!
Vel vener og livsmål, vel gjerning og ord!
Vel høgt eller lågt,
varmt eller kaldt!
Men la ingen lure innpå deg
Noko du ikkje har valt!
Og gløym aldri når du vrakar
at no gjer du eit val,
no stengjer du kan hende ei dør
til ein skinande sal!
Ver vaken og vaksen
ver ufødd, ver barn!
La ikkje Vrengja fange deg
i sitt lumske garn!
Gløym aldri aldri:
Når du lever, så vel du!
I di siste stund
tel du og vel du.
: : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG.
Ragnvald Skrede
tirsdag, oktober 19, 2010
GOD ONSDAGS MORGEN !
I dag et dikt av Jens Bjørneboe,
hvis tragiske liv i fyll og selvmord
ikke kan ta noe vekk fra hans diktning
som lenge vil overleve. Her er hans:
KJÆRLIGHETSSANG.
Som grener i et kratt av rosebusker
er våre sjeler slynget om hverandre
Og våre hjerter vokset helt isammen
så ingen evighet kan skille dem.
Ja, bøy deg stille over meg, venninde
og se meg inn i sjelen
Se og se
Mitt blikk er inni deg og ditt i meg
De møter ingen motstand i hverandre
Din sjel er i mitt indre - helt
Min sjel i din
Mitt hjerte er et barn ved ditt hjerte
Ligg stille, nu venninde
Slik som himmelen er hvelvet over jorden denne natt
og stille speiler seg i vann og elver
Slik speiles du mot bunnen av mitt blikk
For under dine øynes stjernebilde
er jeg en jord av skoger og av sjøer.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG.
mandag, oktober 18, 2010
GOD TIRSDAGS MORGEN.
I dag et dikt av Arnulf Øverland:
MIN OVERMANN.
Jeg knyttet min barneneve,
var sint og vilde slå.
Men nei, de måtte få leve;
de var for små.
Jeg vilde ikke vinne.
Jeg søkte mitt nederlag.
Det skulde jeg også finne.
Det kom en dag.
Jeg bar det i meg i blodet,
fra jeg var født:
Jeg vilde se min overmann.
Og ham har jeg møtt.
I brynje stod jeg, med hjelm og sverd,
turde vel møte ham sån.
Da kom han mot mig våpenløs
med ustrakt hånd.
: : : : : : : : : : : : : : :
HA EN RIKTIG GOD DAG !
lørdag, oktober 16, 2010
GOD MANDAGS MORGEN!
Henrik Wergeland skrev en rekke nydelige dikt
da han lå på dødsleiet. "Til min Gyldenlak" er
ett av dem. Så også "Nu siste reise meg forestår"
- som jeg sender i dag.
Nu siste reise meg forestår,
Sing, sailor, oh!
Avsted til himlen farten går.
Sing, sailor, oh!
Snart rinner ut det siste glass,
Sing, Sailor, oh!
Se nøye etter ditt kompass!
Sing, sailor, oh!
Med strande av demant og gull,
Sing, sailor, oh!
er himlens hav av øer full.
Sing, sailor, oh!
Det er de stjerner klare, små
Sing, sailor, oh!
som du på nattevakten så.
Sing, sailor, oh!
Frisk an da, modig til la stå
Sing, sailor, oh!
igjennom sky opp i det blå.
Sing, sailor, oh!
Frykt ei for djevelens korsar!
Sing, sailor, oh!
Du går ham ganske sikkert klar.
Sing, sailor, oh!
Du møter viv, du møter venn,
Sing, sailor, oh!
Du møter dine barn igjen.
Sing, sailor, oh!
Da bryter større glede løs
Sing, sailor, oh!
enn når du her kom hjem fra sjøs.
Sing, sailor, oh!
: : : : : : : : : : : : : : : : :
Jeg kjenner melodien. Syng med hvis du og
kan den. - - - OG HA EN RIKTIG GOD DAG!
torsdag, oktober 14, 2010
GOD FREDAG.
I dag sender jeg et av de underfundige "grukkene" til
danske Piet Hein. I tillegg sender jeg et dikt av
Inger Hagerup, som illustrasjon av det poenget som
Piet Hein gjør.
OM DE Få SOM FINDER HINANDEN.
av Piet Hein.
Af de utvalgte få
er de færreste frelst
og de fleste forskrevet
til Fanden.
For hvemsomhelst passer
til hvemsomhelst,
men få passer kun
til hinanden.
Og så Inger Hagerup's
EPISODE.
Det var på ingen måte noen trette.
Aldeles ikke, sa han. – Takk for mat.
Og ordene falt høflige og lette
og blinkende av gammelt, islagt hat.
Og; Velbekomme! Svarte bare hun.
Så skjøv hun stolen inn til spisebordet,
mens hennes smale, sammenknepne munn
bygget en uforsonlig mur bak ordet.
De stod et lydløst øyeblikk på vakt
og lette begge efter nye våpen
den spisse setningen de skulle sakt,
den aller siste beske, lille dråpen.
Hun følte ordene bli giftig til.
Den gule fryden ved å kunne såre
slo ut i henne, hensynsløs og vill.
Da strøk hans fingrer rådløst gjennom håret.
Og plutselig ble hennes øyne fulle
i en avmektig, uforklarlig smerte.
Hun merket dypt bak hat og nag og kulde
den spente streng fra hans til hennes hjerte.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Nei, ikke mange passer sammen - men noen av oss
har vært heldige - som jeg!! Og takk for det!!!!
HA EN GOD DAG OG EN GOD WEEKEND.
onsdag, oktober 13, 2010
GOD TORSDAGS MORGEN.
For en som kommer fra innlandet,og hvis slekt
er fra Lillehammer området, kan det passe å
gå på "hjemlige trakter" som i denne sangen
av Nordahl Rolfsen.
I fall du følger meg over heien,
så skal jeg vise deg sæterveien,
så skal vi fare i fjellet inn,
hvor solen gylner den hvite tind.
Vi har så lite av åkerflekker,
og mere er det som skogen dekker;
men fjellet dekker nok alle mest,
i nord og sør og især i vest.
I Gudbrandsdalen først vi frister;
der vokser furu på høye rister:
der får vi krabbe oss fot for fot - -
så har vi Rondane midt imot.
Og nord på Dovre, på vide vidder,
der er det Snøhetta mektig sitter;
hun sitter romt på sin dronningstol,
og hun har svøpt seg i snø og sol.
Men vil du vite hvor best du finner
de fagre flyer, de fine tinder,
så følg med inn under Jotunfjell
en riktig skinnende sommerkveld.
Da skal vi sitte ved Glittertinden,
hvor skoddden viker så smått for vinden:
da skal det hviske i hjertet ditt:
Å nei, å nei! Å dette er mitt?
: : : : : : : : : : : : : : : : : :
Jeg kan godt tenke meg en skitur på
Dovre neste april eller deromkring.
Kanskje jeg skal gjøre det !!!!
HA EN GOD DAG.
tirsdag, oktober 12, 2010
GOD ONSDAGS MORGEN !
Dengang jeg var smågutt hadde jeg en nydelig
gutte sopran stemme. Jeg sang i bedehus og
kirker og i konsert i Danmark. Så ble jeg
"voksen" og det ble slutt med stemmen og sangen.
Så fikk jeg en liten kreft på stemmebåndet og
dermed blir det som siste linje i dette diktet.
Et dikt av Rafael Hertzberg i gjenndiktning
av Nordahl Rolfsen.
Å, OM JEG KUNNE SYNGE!
Å, om jeg kunne synge,
som trost og nattergal,
og som en lerke gynge
i luftens høye sal,
mitt land, jeg sang din ære,
jeg sang din ære ut!
Og dine bønner bære
jeg ville opp til Gud.
Kanskje at da han vendte
mot oss sitt åsyns trøst
og sommer til oss sendte
med en velsignet høst.
Men akk, jeg kan ei synge
som trost og nattergal,
og ei som lerken gynge
i luftens høye sal.
Å nei, jeg kvitrer bare
om vinteren så smått,
når skogens sangerskare
mot syd og sol er gått.
Og når igjen de kommer
og himmelen blir blå,
og det er sang og sommer,
jeg bare hører på.
: : : : : : : : : : : : :
Så slik er livets gang.
HA EN GOD DAG OG SMIL!!!
mandag, oktober 11, 2010
GOD TIRSDAGS MORGEN.
Anders Hovden, (født 13. april 1860 i Ørsta, død 26. november 1943)
var prest, salmedikter og forfatter.Han tilhørte nynorsk-rørsla.
Her et ett av diktene hans.
Eg levde mellom berg og knaus
som barn i tronge kår.
Eg vaksen vart og reiv meg laus,
for vide mange år.
Men alltid når mitt harde land
steig opp med fjellom blå,
eg kjende det i bringa brann,
glad laut eg gråta då!
Så mangt eit framandt land eg såg.
Det drustelig og rikt,
og fint og fagert for meg låg
som eventyr og dikt.
Men aldri nokon gong så glad
eg var, så sæl og fjåg,
som når dei gråsteins-berg i rad
på Norges strand eg såg.
Her inne mellom berg og urd
vår vesle stove stod.
Vel var det ringt, det lille bur,
men lell er heimen god.
Her mor og far sin hugnad fann
og sleit og levde vel.
I trufast strev for dette land
eg og vil vera sæl.
: : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG.
søndag, oktober 10, 2010
GOD MANDAGS MORGEN!
Det er mange dikt som glemmes etter hvert som tiden går.
Når jeg finner slike dikt- kanskje fra min barndom - synes
jeg det er morsomt å sende dem. Jeg tror at mange av dere som
trofast leser Dagensdikt.com også vil husket disse diktene som
vi sang dengang vi var unge.
I dag kommer Henrik Wergelands's
NISSER OG DVERGE.
Nisser og dverge bygger i berge,
men vi skal mine dem aller herut.
Ti mens vi synge muntre i klynge
sprenger vi berget i luften med krutt.
Ja, la oss bore dype og store
huller i gråstein og blåstein og flint!
Da, mens vi synge muntre i klynge
sprenger vi berget i stykker og splint.
Hurra, det knaller! Hvilket rabalder!
Hurra, minerer, du vinner til sist!
Ti mens vi synge, muntre i klynge,
sprenger vi berget ved makt og ved list.
Fjellet skal beve under vår neve;
hurra, minerer,nu knaller ditt skudd.
Nisser og dverge bygger i berge,
hurra, nå miner vi nissene ut!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : :
En uskyldig barnesang, kanskje, men likevel - - -
HA EN GOD DAG; BANG !!!!
torsdag, oktober 07, 2010
GOD FREDAGS MORGEN.
Det er ikke alltid greit å sende Dagensdikt når man
flytter inn i et nytt hus - som nå - og datamaskinen
er satt opp på en trang vinduskarm i avvente skrivebordet.
Men skitt au - det går.
I dag sender jeg André Bjerkes
Du skal være tro.
Du skal være tro
Men ikke mot noe menneske
som i gold grådighet
henger ved dine hender.
Ikke mot noe ideal
som svulmer i store bokstaver
uten å røre ved ditt hjerte.
Ikke mot noe bud
som gjør deg til en utlending
i ditt eget legeme.
Ikke mot noen drøm
du ikke selv har drømt…
Når var du tro?
Var du tro
når du knelte i skyggen
av andres avgudsbilder?
Var du tro
når din handling overdøvet
lyden av ditt hjerteslag?
Var du tro
når du ikke bedrog
den du ikke elsket?
Var du tro
når din feighet forkledde seg
og kalte seg samvittighet?
Nei.
Men når det som rørte ved deg
gav tone.
Når din egen puls
gav rytme til handling.
Når du var ett med det
som sitret i deg
da var du tro!
: : : : : : : : : : : : :
Noe a tenke pa her.
HA EN GOD DAG OG EN GOD WEEKEND.
tirsdag, oktober 05, 2010
GOD ONSDAGS MORGEN !
I dag et lite, men vakkert dikt skrevet av
C. V. Bøttiger, i gjendiktning av Halldis Moren Vesaas.
KVELDSONG.
Skuggen fell, og tung på jord det kveldar,
sola sloknar i nattsvalt hav.
Men på himlen kveikjast nye eldar,
stjerner skin over dagsens grav.
Blåe kvelv som ber så bjarte
faklar høgt gjennom netter svarte,
når det skymest,
fyll då du mitt hjarte
med din vonfulle sæle fred!
Med din vonfulle, sæle fred!
: : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG.
mandag, oktober 04, 2010
GOD TIRSDAGS MORGEN.
Egentlig burde jeg ha sent dagens dikt for i dag for
et par måneder siden. Jeg sendte det samme diktet i
fjor og kom til å tenke på det i dag fordi det er
så fint et dikt. Så jeg sender det likevel selv om
det burde ha vært Dagensdikt for tidlig September.
Diktet er skrevet av Edvard Storm.
Oss har gjort kva gjerast skulle,
yste ost og kinne smør.
Korkje finst dæ meire føe
her for heie hell for krist,
gla æ oss,
oss slepp åt bygden,
meire glad æ kue visst.
Far vel, mark, som fen'a gnaga,
der eg gjætte mang ein gong!
Far vel, skog, som ofte ljoma
tå min lur og stut og song;
far vel, hulder, som der budde,
flytt no du i sele inn;
vintgers tid æ ilt å liggje
ute bå' for ver og vind.
Kom no alt her finst i sæter'n,
kom og fylg åt bygden ned!
hejle jorde er no ryugt,
kvart eit strå høyr fena'n te;
skund døkk, folke venta heime,
buforlefsa vil døm hå;
her æ inkje meire gjera,
folk og fena' lat oss gå!
: : : : : : : : : : : : : :
Jeg leste et eller annet sted et intervju
med gamle kvinner som hadde vært seterjenter
i sin ungdom. De sa uten unntagelse at det å
være budeie på sæter'n om sommer'n var
det fineste de noensinne hadde gjort.
Kan nok tenke meg det.
HA EN GOD DAG og nå som det begynner riktig å
mørkne, tenk på våren og sommeren i fjellet
igjen. Det gjør jeg.
HA EN GOD DAG.
fredag, oktober 01, 2010
GOD MANDAGS MORGEN!
I dag et dansk dikt sent inn av OJS.
En takk til ham.
(Hvis du vil sende inn et dikt, vennligst
e-post til: gaapaa@yahoo.com.)
MARKEN ER MEJET.
Tekst: Mads Hansen, 1868
Marken er mejet, og høet er høstet,
kornet er i laderne, og høet står i hæs.
Frugten er plukket, og træet er rystet,
og nu går det hjemad med det allersidste læs.
Rev vi marken let,
det er gammel ret,
fuglen og den fattige skal også være mæt.
Rev vi marken let,
det er gammel ret,
fuglen og den fattige skal også være mæt.
Loen vi pynter med blomster og blade,
vi har georginer og bonderoser nok.
Børnene danser allerede så glade,
alle vore piger står ventende i flok.
Bind så korn i krans,
hurra, her til lands
sluttes altid høsten med et gilde og en dans.
Bind så korn i krans,
hurra, her til lands
sluttes altid høsten med et gilde og en dans.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Høsttakkefest ! En god idee.
Ellers leser jeg at en Afrikaner fra Togo har voldtatt
4 norske kvinner de siste tre månedene.
Hvordan kan det ha seg at slike folk slippes inn i landet?
Jeg bare spør!!!!
HA EN GOD DAG OG EN GOD UKE!
