Dagens Dikt
Et daglig dikt til glede.onsdag, juni 30, 2010
GOD TORSDAGS MORGEN.
I dag et fornøyelig dikt av Herman Wildenvey.
Jeg håper det kaller på smilet!
DOBBELTPORTRETT.
Kari er konen til Anders på Landgaren,
hver gang hun gliser så viser hun tanngaren.
Stø som et stabbur,
går hun og labber,
knytter sitt skaut,
steller sitt naut,
stamper graut.
Aders er æveleg langt op i årene,
høitørr og tustet og bustet i hårene.
Sitter ved peisen
med pipa i fleisen,
gammel og lat,
venter på mat:
Graut fra fat.
: : : : : : : : : : : :
Kanskje du kjenner noen som ligner
dette paret?
HA EN RIKTIG GOD DAG.
tirsdag, juni 29, 2010
GOD ONSDAGS MORGEN !
Jeg fortsetter med Herman Wildenvey.
Han skrev dikt om blomster og sommerdager og
ditten og datten. Ett dikt som passer godt i
sommervarmen er dette.
(Diktet tilegnes A.G. i Bergen med forslag om å
ta en øl på uterestauranten ved Ole Bull statuen
ved Torgalemnningen. :)
INTELLIGENS.
Det var i de dager, da øllet var godt
og folk hadde lov til å tørste. - -
Vi satt på kafeen og håpet så smått,
at øllet ble bragt med det første.
Men tjeneren tok sig visst andre ting til;
det varte og rakk: vi ble svimle.
Min venn tok og så på et stykke med sild:
jeg satt og var nær ved å himle.
Da så vi en vogn i urimelig fart,
en ølhest sprang løpsk med sin doning.
Min venn bare tygget nervøst på sin bart
og sa med fortvilet betoning:
Man tror at vår kelner er dum som en hest,
men så du det lynrappe føllet?
Her fattet da dyret unektelig best
at det stundom kan haste med øllet!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Ny halvliteren og ha en GOD DAG!
mandag, juni 28, 2010
GOD TIRSDAGS MORGEN !
Beklager at det ikke kom et dikt for i dag-mandag.
Jeg var bortreist i helgen og hadde ikke datamaskinen
med meg der jeg var.
I dag sender jeg et dikt av Herman Wildenvey,
sommeren og blomstenes dikter fremfor noen.
NATUR.
Jeg stanset en kveld ved en havegrind
og så på et bed krysantemer.
Jeg sto ikke nettopp og kikket inn
efter stoff til nye poemer.
Men blomster er blomster og jeg en skald
som havene gjør tummelumsk. . .
Jeg drømte i sommerskumringens fall
- krysantemumsk !
Da var det vel bare som ved et treff
jeg så en hvit liten skapning
og høre et lykkelig lite bjeff
fra en blomstenes efterapning.
En hvit liten pudels tilsynekomst
der i kryantemumbedet
minte i mangt om en firbent blomst,
som bjeffet av blomsterglede.
Til gjengjeld minte botanisk ull
på blomstenes som ved et under,
om stengler som skyter opp av muld
med hvite små pudelhunder.
Forfengelig tale, - jeg nekter det ei!
Den har ikke samme sprudel
som gamle Goethe - ! O,Wildenvey
og blomstenes pudel!
Ja blomster er blomster og skald er skald
og haver er alltid velsignet . . .
Men noenting var det i alle fall
de ullvite blomstene lignet.
Likheten synes vel mange fjern,
og lignelsen lyder fortulla.
Men diktets og dertil - des Pudels Kern -
er den: Det var samme ulla!
Mit lille naturfilosofiske kvad
om pudler og krysantemer,
har derfor en kjerne i høiere grad
enn mange andre poemer.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
torsdag, juni 24, 2010
GOD FREDAGS MORGEN.
Hver morgen når jeg er ute med hunden, pleier jeg å sitte
på benken borte ved gjerdet mot naboen.
Det er stille og rolig så tidlig på morgenen og etter at
den sølvgrå miniatyrpuddelen vår har gjort fra seg og
blitt vasket - roer hun seg til på fanget mitt et kvarters tid.
I dag tidlig kom en liten harepus hoppende helt opp til oss.
Vi satt stille - og 2 meter borte satte den seg på bakbena og
begynte å spise noen grønne strå mens den så på oss.
Der satt vi og koste oss i stillheten inntil bikkja snudde på
hodet og harepusen spratt avgårde nedover hagen.
En hyggelig liten opplevelse.
Derfor sender jeg i dag et lite dikt om harepusen,
skrevet av Arne Garbord.
Å stakkars vesle hare,
så fin og silkekledd,
Gud veit kor du hev fare,
med di du er så redd?
Du spretter og du skvetter
så hovudlaus i kring.
Kva er du renne etter
og snøgg i hol deg sting, arme ting!
Her er så go ein sumar
med hus i kvar ein busk,
og lauv i friske kumar
åt slik ein liten trusk.
Nå skal me vera kvate
i slik ein solskinnsstund,
no skal me vera late
og taka oss i lund - lette blund.
Du er så brung og lekker
i sumarkjolen din;
de'r berre du for klekk er
te vera guten min.
Men vil du glad meg gjera,
så hoppa her i li,
og vener skal me vera
og vener skal me bli
all vår tid.
: : : : : : : : : : : : : : : :
Ha en god dag og en god weekend.
onsdag, juni 23, 2010
GOD TORSDAGS MORGEN.
I dag et dikt av André Bjerke.
Jeg synes det passer godt for
den grønne Amerikapresident Obama.
Fluen
På verdenskartet, opphengt i min stue,
spaserer en hofferdig liten flue.
Men mine som den store Bonaparte
går den og inspiserer verdenskartet,
og det er ganske klart den ikke enser
de røde streker som er landegrenser!
Den eier disse land som den bedekker
med riktig delikat flueflekker.
Som visse andre synes den å drømme
at den ble født til verdensherredømmet.
Den plages neppe av en tragisk viten:
at verden er for stor – og den for liten!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
tirsdag, juni 22, 2010
GOD ONSDAGS MORGEN OG ST. HANS AFTEN.
Her kommer en gammel dansk St. Hanssang.
sendt inn av OJS. Tusen takk skal du ha!
Overleveringen fortæller at en ung kvinde, Kirsten Pil, i 1583
opdaget en kilde i Klampenborg nord for København.
Man mente at kildens vand hadde helbredende virkning,
og man begyndte derfor å valfarte til Kirsten Pils Kilde.
Helst skulle man overnatte ved kilden midsommernatten.
Efterhånden opstod et livligt kildemarked, og i 1770 blev
det gitt tilladelse til gøgleroptræden.
På den måde opstod forlystelses-etblissementet Dyrehavsbakken.
(Kanskje noen av dere har vært der? Jeg er en av dem.)
Sankt Hansdag er glædens og midsommers fest
Tekst: N. T. Bruun, ca. 1800
Sankt Hansdag er glædens og midsommers fest,
og derfor til kilden vi drage.
Jeg priser den klogest, som morer sig bedst
i sommerens blideste dage.
Snart pigen, snart glasset, snart harpen i favn
i lundenes tempel vi tage,
snart pigen, snart glasset, snart harpen i favn
i lundenes tempel vi tage.
Oplivende glæde, at skue den fryd,
som muntrer den brogede vrimmel.
Til glassenes klang toner strengenes lyd
og stiger mod solklare himmel.
Snart gyngens, snart glædens, snart kærligheds fryd
gør panden på vandreren svimmel,
snart gyngens, snart glædens, snart kærligheds fryd
gør panden på vandreren svimmel.
Her danses på linje, hist spiser man blår,
man råber hurra og man støjer.
Komedie spilles med potter og skår,
hist man sig i gynger fornøjer.
Således fra morgen til aften det går:
Hurra! Det er tusinde løjer,
således fra morgen til aften det går:
Hurra! Det er tusinde løjer.
Her trippe to hunde en pæn menuet,
hist ser man en bjørn slå på tromme,
en liremand synger og spiller sig træt
og får dog kun lidt i sin lomme.
Hist halte, her blinde, ung, gammel og rig, -
Enhver må en kildetur gøre,
hist halte, her blinde, ung, gammel og rig, -
Enhver må en kildetur gøre.
Hver time bortrinder med flyvende il,
helt kvæger det venlige grønne.
De yndige glutters henrivende smil
de frejdige ynglinge lønne.
Den fryd skyldes skovkildens mø, Kirsten Pil,
og derfor det navn vi lovprise,
den fryd skyldes skovkildens mø, Kirsten Pil,
og derfor det navn vi lovprise.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Håper været blir bra i morgen og at dere kanskje
kan steke pølser i bålet med jordbær til desert!
HA EN RIKTIG GOD DAG!
mandag, juni 21, 2010
GOD ST. HANS.
Da jeg begynte Dagensdkit.com i 2003 - tenk 7 år siden allerede -
tenkte jeg aldri på at det kanskje - med tiden - ville bli vanskelig
å finne virkelig gode dikt.
Nå har jeg sendt bortimot 1900 dikt og det uten særlig mange
gjenntagelser. Takk til dere som sender inn forslag til dikt
fra tid til annen til gaapaa@yahoo.com
Enkelte dikt sender jeg om igjen på samme tid i året.
Ett av dem er Bjørnstjerne Bjørnson's St. Hans dikt
VENEVIL.
Hun Venevil hopper på letten fot
sin kjæreste imot.
Han sang så der hørtes over kirketag:
God dag ! god dag!
Og alle de små fugler sang lystelig med i lag:
"Til Santehans
er der latter og dans;
men siden vet jeg lite om hun fletter sin krans!"
Hun flettet ham een av de blomster blå:
--mine øyne små!
han tok den, han kastet og tok den igjen:
"Farvel min venn!"
Og jublet mens han sprengte over akerrenen hen:
"Til Santehans
er der latter og dans;
men siden vet jeg lite om hun fletter sin krans.!"
Hun flettet ham een:"hvis du ei forsmår,
av mitt gule hår?"
hun flettet, hun bød ham i ypperlig stund
sin røde mund!
Han tok den, og han fikk den, og han rødmede som hun.
Hun flettet en hvit i et liljebånd:
"min høyre hånd!"
hun flettet en blodrød i kjærlighed:
"min venstre med."
Han tok imot dem begge to, men vendte seg derved.
Hun flettet av blomster fra hver en kant:
"alle dem jeg fandt!"
hun sanket, hun flettet og gråt dertil:
"tag dem du vil!"
Han tiede og tok dem kun, men flyktede så vill.
Hun flettet en stor uten farvesans:
"min brudekrans.!"
Hun flettet, så fingrene bleve blå:
"sett du den på."
Men da hun skulle vende seg, hun ingensteds ham så.
Hun flettede modig, foruten stans,
på sin brudekrans.
Men nå var det langt over Santehans,
ingen blomster fans:
Hun flettet av de blomster som slett ikke fans!
"Til Santehans
er der latter og dans;
men siden vet jeg lite om hun fletter sin krans!"
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Litt trist - men skitt au - det er St. Hans, så
TENN BÅLET !
søndag, juni 20, 2010
GOD MANDAGS MORGEN OG GOD ST. HANS.
Akkurat i disse dager da det skifter mot mørkere tider
men fremdeles er lyst uker fremover,er dette diktet
en god ledetråd om noe man kanskje bør gjøre men som
man så skjelden gjør:
Aslaug L Lygre
VI SKAL IKKJE SOVA BORT SUMARNATTA.
Vi skal ikkje sova bort sumarnatta,
ho er for ljos til det.
Då skal vi vandra i saman ute, under dei lauvtunge tre,
under dei lauvtunge tre.
Då skal vi vandra i saman ute,
der blomar i graset står.
Vi skal ikkje sova bort sumarnatta,
som kruser med dogg vårt hår,
som kruser med dogg vårt hår.
Vi skal ikkje sova frå høysåteangen
og grashoppespelet i eng,
men vandra i lag under bleikblå himlen
til fuglane lyfter veng,
til fuglane lyfter veng.
Og kjenna at vi er slekt med jorda,
med vinden og kvite sky,
og vita at vi skal vera i saman
like til morgengry,
like til morgengry.
: : : : : : : : : : : : : : : :
God tur og bli ikke altfor våt av duggen !
onsdag, juni 16, 2010
GOD TORSDAGS MORGEN !
I dag noen betraktninger av Arne Garborg.
Arne Garborg:
Pengar hev ikkje noko verd i seg sjølv.
Du kann ikkje eta dei, ikkje drikka dei,
ikkje klæda deg med dei.
Du kunde hava lumma full av pengar,
og svelta, tyrsta, frjosa i hel
- om der ikkje var mat og drikka og klæde å få.
Pengar er langt ifrå det største gode,
ikkje det næst største heller.
Men dei er eit stort gode for den som brukar dei vitugt.
For pengar kann ein få alt, heiter det.
- Nei, ein kann ikkje det.
Ein kann kjøpa seg mat,
men ikkje mathug,
dropar, men ikkje helsa,
mjuke senger, men ikkje svevn,
lærdom, men ikkje vit,
stas, men ikkje venleik,
glans, men ikkje hygge,
moro, men ikkje gleda,
kameratar, men ikkje venskap,
tenarar, men ikkje truskap,
gråe hår, men ikkje æra,
rolege dagar, men ikkje fred.
Skalet av alle ting
kann ein få for pengar.
Men ikkje kjernen;
den er ikkje for pengar fal.
: : : : : : : : : : : : : : :
Men godt å ha likevel !
HA EN GOD DAG.
tirsdag, juni 15, 2010
GOD ONSDAGS MORGEN !
Tor Jonsson ble født i Lom i Gudbrandsdalen i 1916 og døde i 1951
ved selvmord. Han var alvorlig syk med tuberkulose.
Diktene hans minner meg mye om Arnulf Øverland.
Tett komponerte - ofte korte - men med med sterke følelser.
I dag kanskje det siste diktet han skrev:
SÅ STIG DA I MEG, EINSEMD.
Så stig da i meg, einsemd,
storm mitt jordlivs siste skanse
og øyd min tæringsdraum om lykke her.
Du avgrunnssvimre jord,
ver du ei onnor verd,
gjev all din løyndom
i denne gjennomlyste morgonstund,
i denne timen føre dødsens store dag
når einsemdrøyster ropar meg attende
til atterføding or ein annan grunn.
No stormar all mi einsemd mot si grense.
Mitt liv var draum forutan dagklar visse
og difor eig eg ikkje jorda meir. -
Men livet skal eg aldri, aldri misse - - -
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG.
mandag, juni 14, 2010
GOD FREDAGS MORGEN !
I dag sender jeg et nydelig dikt på engelsk,og
ett av de mest kjendte. Jeg håper de fleste av dere
lesere kan Engelsk godt nok til å forstå det.
Diktet er skrevet av Wales-mannen Dylan Thomas.
Do not go gentle into that good night,
Old age should burn and rave at close of day,
Rage, rage against the dying of the light.
Though wise men at their end know dark is right,
Because their words had forked no lightning they
Do not go gentle into that good night.
Good men, the last wave by, crying how bright
Their frail deeds might have danced in a green bay,
Rage, rage against the dying of the light.
Wild men, who caught and sang the sun in flight,
And learn, too late, they grieved it on its way,
Do not go gentle into that good night.
Grave men, near death, who see with blinding sight
Blind eyes could blaze like meteors and be gay,
Rage, rage against the dying of the light.
And you, my father, there on the sad height,
Curse, bless, me now with your fierce tears, I pray.
Do not go gentle into that good night
Rage, rage against the dying of the light.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
lørdag, juni 12, 2010
GOD MANDAGS MORGEN !
Som deres som leser Dagensdikt vel vet, liker jeg
Inger Hagerup veldig godt og leser ofte hennes dikt
til ettertanke og fornøyelse.
.
Her er:
Vær utålmodig menneske.
Langsomt blir allting til.
Skapelsen varer evig.
Mørket ble lys og lyset ild,
og mennesket våknet en dag og sa:
Jeg vil.
Langsomt blir allting til.
Langsomt seiler vår jord mot en ukjent havn.
Ingen kan måle vår fremtid,
og ingen kan gi den navn.
Men dette vet vi,
at vi er med på å skape det evige livet,
skape det ondt eller godt.
Vi vil ikke tape.
Vi vil ikke miste den ilden vi engang har fått.
Mange var veiene. Det bar galt avsted.
Styrken ble makt, og makten vold.
Og mennesker trampet hverandre ned.
Men alltid var drømmen den aller ytterste
virkelighet.
Langsomt blir allting til.
Det haster, det haster. Det kan gå galt igjen.
Hva er det vi vil?
Drømmer og utopier, sier de kloke menn,
de som er kalde av hjertet.
Hør ikke på dem lenger!
Livet er ikke bare hus og mat og penger.
Vi er bestandig på vei,
bestandig et stykke lenger,
alltid på vei mot menneskehetens seir eller
nederlag.
Det haster, det haster idag!
Vær utålmodig, menneske!
Sett sine egne spor!
Det gjelder vårt evige, korte liv.
Det gjelder vår jord.
: : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN RIKTIG GOD DAG OG EN GOD UKE !
torsdag, juni 10, 2010
GOD FREDAG.
Snart er det tid for en fjelltur igjen.
For mange år siden gikk jeg en sommer sammen
med venner en uke i Rondane. Gode minner!
Kanskje det er derfor jeg alltid har likt dette
diktet av Aasmund Olavsson Vinje?
VED RONDANE.
No seer eg atter slike Fjøll og Dalar,
som deim eg i min fyrste Ungdom saag,
og sama Vind den heite Panna ‘svalar;
og Gullet ligg paa Snjo, som fyrr det laag.
Det er eit Barnemaal, som til meg talar,
og gjer’ meg tankefull, men endaa fjaag [8]
Med Ungdomsminni er den Tala blandad:
Det strøymer paa meg, so eg knapt kan anda.
Ja, Livet strøymer paa meg, som det strøymde,
naar under Snjo eg saag det grøne Straa.
Eg drøymer no, som fyrr eg altid drøymde,
naar slike Fjøll eg saag i Lufti blaa.
Eg gløymer Dagsens Strid, som fyrr eg gløymde,
naar eg mot Kveld af Sol eit Glimt fekk sjaa.
Eg finner vel eit Hus, som vil meg hysa,
naar Soli heim mot Notti vil meg lysa.
Alt er som fyrr, men det er meir forklaarat,
so Dagsens Ljos meg synest meire bjart.
Og det, som beit og skar meg, so det saarat,
det gjerer sjølve Skuggen mindre svart;
sjølv det, som til at synda tidt meg daarat,
sjølv det gjer’ harde Fjøllet mindre hardt.
Forsonad’ koma atter gamle Tankar:
det sama Hjarta er, som eldre bankar.
Og kver ein Stein eg som ein Kjenning finner,
for slik var den, eg flaug ikring som Gut.
Som det var Kjæmpur spyr eg, kven som vinner
af den og denne andre haage Nut.
Alt minner meg; det minner, og det minner,
til Soli ned i Snjoen sloknar ut.
Og inn i siste Svevn meg eigong huggar
dei gamle Minni og dei gamle Skuggar
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG OG EN GOD WEEKEND !
onsdag, juni 09, 2010
GOD TORSDAGS MORGEN.
Jeg har nok sendt dette nydelige diktet av
Hans Børli før, men sender det igjen fordi
det bringer gode tanker inn på et visst
menneske som betyr mye for meg.
Og selv om du er mann - O-J - sender jeg diktet
spesielt til deg som skal begynne med celle-gift
i dag. GOD BEDRING !
JUNIKVELD.
Vi sitter i slørblå junikveld
og svaler oss ute på trammen.
Og alt vi ser har dobbelt liv,
fordi vi sanser det sammen.
Se - skogsjøen ligger og skinner rødt
av sunkne solefalls-riker.
Og blankt som en ting av gammelt sølv
er skriket som lommen skriker.
Og heggen ved grinda brenner så stilt
av nykveikte blomsterkvaster.
Nå skjelver de kvitt i et pust av vind,
- det er som om noe haster...
Å, flytt deg nærmere inn til meg
her på kjøkkentrammen!
Den er så svimlende kort den stund
vi mennesker er sammen.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : :
TIL DERE ALLE - NY DAGEN !
tirsdag, juni 08, 2010
GOD ONSDAGS MORGEN !
I forbindelse med Israel som skjærer alle over en kamm
når det gjelder Palestinerne, kom jeg til å tenke på
Arnulf Øverland's ord om at: "Du må ikke tåle så inderlig vel,
den urett som ikke gjelder deg selv."
Her er hans store dikt:
DU MÅ IKKE SOVE!
Jeg våknet en natt av en underlig drøm,
det var som en stemme talte til mig,
fjern som en underjordisk strøm -
og jeg reiste mig op: Hvad er det du vil mig?
- Du må ikke sove! Du må ikke sove!
Du må ikke tro, at du bare har drømt!
Igår blev jeg dømt.
I natt har de reist skafottet i gården.
De henter mig klokken fem imorgen!
Hele kjelleren her er full,
og alle kaserner har kjeller ved kjeller.
Vi ligger og venter i stenkolde celler,
vi ligger og råtner i mørke hull!
Vi vet ikke selv, hvad vi ligger og venter,
og hvem der kan bli den neste, de henter.
Vi stønner, vi skriker - men kan dere høre?
Kan dere absolutt ingenting gjøre?
Ingen får se oss.
Ingen får vite, hvad der skal skje oss.
Ennu mer:
Ingen kan tro, hvad her daglig skjer!
Du mener, det kan ikke være sant,
så onde kan ikke mennesker være.
Der fins da vel skikkelig folk iblandt?
Bror, du har ennu meget å lære!
Man sa: Du skal gi ditt liv, om det kreves.
Og nu har vi gitt det - forgjeves, forgjeves!
Verden har glemt oss! Vi er bedratt!
Du må ikke sove mer i natt!
Du må ikke gå til ditt kjøpmannskap
og tenke på hvad der gir vinning og tap!
Du må ikke skylde på aker og fe
og at du har mer enn nok med det!
Du må ikke sitte trygt i ditt hjem
og si: Det er sørgelig, stakkars dem!
Du må ikke tåle så inderlig vel
den urett som ikke rammer dig selv!
Jeg roper med siste pust av min stemme:
Du har ikke lov til å gå der og glemme!
Tilgi dem ikke; de vet hvad de gjør!
De puster på hatets og ondskapens glør!
De liker å drepe, de frydes ved jammer,
de ønsker å se vår verden i flammer!
De ønsker å drukne oss alle i blod!
Tror du det ikke? Du vet det jo!
Du vet jo, at skolebarn er soldater,
som stimer med sang over torv og gater,
og opglødd av mødrenes fromme svig,
vil verge sitt land og vil gå i krig!
Du kjenner det nedrige folkebedrag
med heltemot og med tro og ære -
du vet, at en helt, det vil barnet være,
du vet, han vil vifte med sabel og flag!
Og så skal han ut i en skur av stål
og henge igjen i en piggtrådsvase
og råtne for Hitlers ariske rase!
Du vet, det er menneskets mening og mål!
Jeg skjønte det ikke. Nu er det for sent.
Min dom er rettferdig. Min straff er fortjent.
jeg trodde på fremgang, jeg trodde på fred,
på arbeid, på samhold, på kjærlighet!
Men den som ikke vil dø i en flokk
får prøve alene, på bøddelens blokk!
Jeg roper i mørket - å, kunde du høre!
Der er en eneste ting å gjøre:
Verg dig, mens du har frie hender!
Frels dine barn! Europa brenner!
Jeg skaket av frost. Jeg fikk på mig klær.
Ute var glitrende stjernevær.
Bare en ulmende stripe i øst
varslet det samme som drømmens røst:
Dagen bakenom jordens rand
steg med et skjær av blod og brand,
steg med en angst så åndeløs,
at det var som om selve stjernene frøs!
Jeg tenkte: Nu er det noget som hender. -
Vår tid er forbi - Europa brenner!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Dette diktet skrev Øverland i 1937.
Det kan passe på mange steder, også i dag.
mandag, juni 07, 2010
GOD TIRSDAGS MORGEN !
Gud signe vårt dyre fedreland
Elias Blix
Gud signe vårt dyre fedreland,
og lat det som hagen bløma.
Lat lysa din fred frå fjell til strand
og vetter for vårsol røma.
Lat folket som brøder saman bu,
som kristne det kan seg søma.
Vårt heimland lenge i myrker låg,
og vankunna ljoset gøymde.
Men, Gud du i nåde til oss såg,
Din kjærleik oss ikkje gløymde;
Du sende ditt ord til Noregs fjell,
Og ljos over landet strøymde.
Og Noreg det ligg vel langt i nord,
Og vetteren varer lenge;
Men ljoset og livet i ditt ord
Det ingen kan setja stenge.
Um fjellet er høgt og dalen trong,
Ditt ord heve då sitt gjenge.
So blømde vårt land i ljos og fred,
Det grodde so grønt i lider,
Men atter seig natt på landet ned
Med trældom og tunge tider.
Og folket det sukka etter ljos,
Og du lyste opp omsider.
Og morgonen rann, og mørkret kvarv,
Som lenge vår lukka skygde.
Du atter oss gav vår fridomsarv
Og honom i trengsla trygde.
Du varna vårt folk og gav oss fred
Og landet med lov me bygde.
Vil Gud ikkje vera byggningsmann,
Me fåfengt på huset byggja.
Vil Gud ikkje verja by og land,
Kan vaktmann oss ikkje tryggja.
So vakta oss Gud så me kan bu
I heimen med fred og hyggja.
No er det i Noreg atter dag
med vårsol og song i skogen.
Om sædet enn gror på ymist lag,
det brydder då etter plogen.
Så signe då Gud det gode såd
til groren ein gong er mogen.
: : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
lørdag, juni 05, 2010
GOD MANDAGS MORGEN!
I dag et dikt, sendt inn av ABB i
Trondheim. Tusen takk skal du ha.
*(Hvis du vil sende meg dikt, vennligst send
e-post til gaapaa@yahoo.com - og takk!)
DU.
Av Leif Hasle.
Eg møtte så mange dagar
på livsens lange veg.
Den fagraste av dei alle,
var dagen eg møtte deg.
Du kom over lyngblå moar
ein skinande solhøg dag,
med venleik i kvar ei rørsle
og smil i kvart anletsdrag.
Vi møttes på lyngblå mo’om.
Der helsa du du meg så blidt.
Så gjekk du din veg. Eg stod att,
og løyndkviskra namnet ditt.
Ja, namnet ditt syng i mot meg,
og djupt det i hugen brinn.
Du lever i kvar den tanke
som skjelv i mitt såre sinn.
: : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
torsdag, juni 03, 2010
GOD FREDAGS MORGEN !
Jeg tenkte på Haldis Moren Vesaas' diktning i dag.
Hun skrev så mye jordnært og fint.
Ett av vakreste kjærlighetsdiktene hennes er dette:
JORDANGE.
Du kjem frå åkren inn kvar
kveld ved solefall
mot tunet gjennom dagsens
siste eld.
Du set dei slitne hestar snøgt
på stall
og møter meg og helsar meg:
godkveld.
Du kjem og fangar meg med
brune hender
og seier meg så sæle, øre ord.
Eg legg meg trylt inntil deg.
Å, eg kjenner
midt i mi lykke kor du angar
jord!
: : : : : : : : : : : : : : :
Kan du se dem for deg ?
Hun og Tarjei Vesaas så jeg engang ved en middag
på Henie-Onstad museet. Hun vakker og han med sin
høye panne og fine profil.
For et flott par det var!
HA EN GOD DAG OG EN GOD WEEKEND.
onsdag, juni 02, 2010
GOD TORSDAGS MORGEN !
I dag et dikt av Sigbjørn Obstfelder.
Ingen Norsk poet har evnet som ham å beskrive
stemninger. Og han er en av favorittene til unge jenter,
etter det jeg skjønner !
Her er diktet:
EVA
av Sigbjørn Obstfelder
Blygråt er havet, blygrå himlen,
blygrå er dine øine, Eva.
Længe har du siddet taus,
knuget mine hænder.
- Dine øine -
blå, da solen lo og havet sang!
Du er som selve naturen, Eva.
Dine læber, som hviler på min pande,
er så kolde.
Dine hænder, som hviler i mine,
er så kolde.
Dit bryst ånder så tungt,
- jordens ånde mod min sjæl!
Ja, du er som jorden.
Når soldis på soldis svømmer,
er der over dit øie soldis, -
når tåge favner tåge,
er dit øie mørkt og vådt.
Nei. Jeg skal ikke tale mere.
Tause vil vi sidde og lytte
til havets lange, sugende suk,
stirre mod tågernes angstfulde nat.
Eva! . . .
: : : : : : : : : : : : : : : : :
Huff a meg. Jeg kan nesten føle stemningen
der de sitter ved et kaldt hav.
Men - det er sol ute så ha en
GOD DAG !
tirsdag, juni 01, 2010
GOD ONSDAGS MORGEN !
OJS - min gamle venn og trofaste DagensDikt.com leser sendte meg
en e-post i dag. Den var så fin at jeg sender hele eposten og
håper at han ikke har noe mot det? EN 1000 TAKK TIL HAM!
HAN SKRIVER: "Var en deilig tur i - - - marka i går - kjørte til - - - - -
og gikk nesten opp til - - -haugen - deretter ned til
Bikkjebakkmyra hvor vi spiste medbrakt niste. Det var så
stille og fredelig - masse fuglekvitter og ikke minst var det
"helt rødt" av blåbærblomster på lyngen. Dersom vi ikke får
frostnetter og bestøvningen går som normalt, blir det masse
blåbær i år.
Dette gjorde at jeg kom på dette herlige diktet av Alf Prøysen
som kanskje passer til denne tiden."
“Det var en deilig sommerdag at Pelle sa til Kari
Nå går vi ut i skauen for det er så mye bær
Så får vi med oss Lillebror og Kjellemann og Mari
For det er nok å ta av, det er mange tuer der
Men vi må ha en plukkekopp og den må være stor
Så stormet alle sammen inn i kjøkkenet til mor
Og Pelle fikk et melkespann og Kari fikk et krus
og Mari fikk en melkekopp og Kjell et kremmerhus
Så fløy de opp i skauen i en glad og vilter flokk
Og Lillebror fløy sist og skulle plukke i et lokk.
Så kom de opp i skauen og så kom de til ei slette
Der var det bare blått i blått så langt du kunne se
Så satte de seg ende ned så spiste de seg mette
Så fant de seg en tue hver og ropte; fritt for det
Nå ser vi hvem som først får fullt, nå setter vi gang
Og over hele sletta sa det; kling og pling og plang
Først sang det i et melkespann så klang det i et krus
Det danset i en kopp og raslet i et kremmerhus
Men fra den minste tua sa det, plingeling i flokk
For oppi den satt Lillebror og plukket i et lokk
Men plutselig så hørte de det raslet bakom trærne
Jeg tror det er en bjørn, sa Kari, jeg vil hjem, uhu
Det er nok kanskje bjørn, sa Kjell, ja okse er det gjerne
I hvert fall er det sikkert at det kanskje er ei ku
Det beste er, sa Pelle og så seg listig om
At vi går pent og stille ned den vegen hvor vi kom
Først gikk Pelle med et melkespann og Kari med et krus
Og Mari med en kaffekopp og Kjell et kremmerhus
Men Lillebror som sistemann gikk ikke stille nok
Der ringlet det av tjuefire blåbær i et lokk
Så kom det no’bak Lillebror det braket så i kvisten
Så spratt det fram et loddent dyr fra blåbærlyng og bar
Og tenk, så var det Passop du som ville leke sisten
Han hadde luktet sporet, så han visste hvor de var
Så lekte de en stund og spiste hele koppen tom
Og siden gikk de hjem og trommet; trommelommelom
Ja’ Pelle på et melkespann og Kari på et krus
Og Mari på en kaffekopp og Kjell et kremmerhus
Slik gikk de hele vegen hjem i rekke og i flokk
Og aller sist gikk Lillebror og trommet på et lokk”
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Jeg blir i godt humør av å lese Alf Preussen.
For en fin liten skisse av "unger på bærtur!
HA EN GOD DAG.
