Dagens DiktEt daglig dikt til glede.mandag, mai 31, 2010 GOD TIRSDAGS MORGEN. Sommeren er kommet. Derfor: En Sommersang av Johan Sebastian Welhaven Fagre Dal, lyse Sommer! Her er Marken fuld af Blommer, Fjorden bringer Kjøling her; Duft og Løv til Lunden vinke, I hvis grønne Hvælving blinke Straaleglimt som Stjerners Hær. Fandt jeg Dig skjult herinde, Du mit Hjertes Tryllerinde, Da blev Dagen dobbelt smuk; Og da vilde Birkens Grene Ei som nu, mens jeg er ene, Hviske i mit Ly et Suk. Blomsterduft, liflig Sommer, Vift, som mildt fra Bølgen kommer, Gyder Vemod i min Hu. Ak, thi af et dunkelt Fjerne Er Du skjult, min Sol og Stjerne; I min Drøm kun skinner Du. : : : : : : : : : : : : : : : : : : HA EN GOD DAG ! lørdag, mai 29, 2010 GOD MANDAGS MORGEN - 1. JUNI - og sommer !!! Jeg begynner "sommersesongen" med et dikt av André Bjerke. Å VæRE BARN EN SOMMERDAG. Å være barn en sommerdag det var å sette "Norna 2", var nye racerbåt, på vann. Å se den seile over stag, og vasse ut i gummisko og redde den i land. Det var å leke "øde ø", og ligge som en Robinson med hele havet mot sin hud. Det var å ta en liten rød Maria Fly-fly i sin hånd og be den fly til Gud. Det var med apens klatrekropp å entre Jensens epletre, og vise Lilly at man tør. Det var å ta en smørblomst opp mot Lillys hake for å se om hun var glad i smør. Det var å stikke bær på strå, for efterpå å rope "Slipp!" til strået slapp dem, ett for ett. Det var å være blåbærblå fra øreflipp til øreflipp, og stønne: "Jeg er mett!" Det var å se en svales jag, og være meget, meget rik som eier av en sukkerert. Å være barn en sommerdag var simpelthen å være slik vi alltid skulle vært! : : : : : : : : : : : : : : HA EN GOD DAG ! torsdag, mai 27, 2010 GOD FREDAGS MORGEn. I dag ett av de fineste diktene av Einar Skjæraasen. Jeg har brukt det i dagens dikt før, men det kan leses om og om igjen. En takk til O.J.S. som sendte det inn. Du ska itte trø i graset. Spede spira lyt få stå. Mållaust liv har og e mening du lyt sjå og tenkje på. På Guds jord og i hass hage er du sjøl et lite strå. Du skal ikke røre reiret, reiret er e lita seng. Over tynne bån brer erla ut sin vâre varme veng. Pipet i den minste strupe skal bli kvitring over eng. Du skal itte sette snuru når du sir et hara-spor. Du skal sjå deg for og akte alt som flyg og spring og gror. Du er sjøl en liten vek en, du treng sjøl en storebror. ::::::::::::::::::::::::::: HA EN GOD DAG OG EN GOD WEEKEND ! onsdag, mai 26, 2010 GOD TORSDAGS MORGEN ! For de av oss som har gressplen kan det være hyggelig å lese hva Rolf Jacobsen skrev om GRESSET - er uovervinnelig som håpet. Om du ikke passer deg er det langt oppe mellom fingrene dine, langs fortaugskantene eller mellom bena på riksmonumentet. Bare efter et år ser du grønnskjæret over slagmarkene og kjenner en anelse av duft over asken efter en nedbombet by. Uutslukkelig som livet selv eller som glemselen. De fattigest trøst. (De rike har plenklippere.) Men gresset bryr seg om ingen eller alle. Jordens gave, sterkere enn Eros. Tåler alt. Prøv å gå barføtt ut en junimorgen. Kjenn hvor det bøyer seg under foten din og retter seg opp igjen. Vasker føttene dine som Kristus gjorde med disiplene. Fullt av godhet, men tyst. Selv mannen med ljåen blir bare et åndedrag, en latter. For gresset er overalt. Kommer igjen og kommer igjen som livet selv og dagene. Og dette skal jeg bort fra men ikke helt. : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : Ha en god dag og husk å ha frisk olje på gressklipperen !!! tirsdag, mai 25, 2010 GOD ONSDAGS MORGEN ! I dag et lite dikt av dikterpresten Peter Dass. FISKERVISE. Det hender vel ofte, du kaster fra tofte ditt snøre fra bord, men har ikke lykke til flyndren å rykke med angel og snor, med angel og snor. Når snøret er runnen og senket til bunnen, står lykken hos Gud. Han giver ei skarnet, kast derfor ut garnet i Jesu navn ut I Jesu navn ut. : : : : : : : : : : : Som "gammel" fisker vet jeg av en som kommer til å flire av meg når han leser dette diktet. Vi fisket sammen i Alaska og han, som fra før ikke var særlig fiskekyndig, fikk FULL KVOTE av laks hver dag. Jeg - som var "fiske-spesialisten" fikk ikke en enEste laks på en hel uke. Det vil si, bortsett fra en døende laks jeg huket i ryggfinnen. Så slik kan det gå. HA EN GOD DAG ! mandag, mai 24, 2010 GOD TIRSDAGS MORGEN. Håper pinsen ble fin !!! Jeg husker ofte dikt - eller i hvert fall deler av dikt - når jeg rusler rundt her. De siste par dagene husket jeg på diktet til Tore Ørjasæter: "Spør eg og undrast, kvifor er eg so stygg og storbeint, ulik og ymse voern - - -" Det er fra det fine diktet hans: ELGEN. Spør eg og undrast, kvifor er eg so stygg og storbeint, ulik og ymse voren; knokute being med bøygd og langkrugg, sterk som eit skogdyr skoren, flerror på kinn og sterren skjeggstubb, grov i hamlet og grå? Du er så fin og liljefager, litor og lett og mjå. Langt hår og lufse, herdbreid og sterk i kvardagshåmen er eg or skogom komen; du er så fin og liljefager, ven og veik liksom blomen. Ljosdæmd og rein med smil i åsyn kjem du i hugen min: Hugen vert rein, og håmen ljosleitt; d'er som eg skifter sinn. Langt hår og ljosgult fell deg um herd so fin og herleg; - mitt er så stridt og floke, - Kvifor er du so skjerr og skotvår: eg er so god å råke, liksom ein elg i skog med store skotvidd um breide bring. Du, er ei hind som fljot og lettfløygd smøyger seg fram og spring. Breidlagt og langbeint liksom ein elg i aude villmark follom og før i stegom, skogkongen stolt i store einsemd, einsam på alle vegom, luntar og spring so smått og loar gjenom den djupe skog burtetter myr og aude moar, langhærd um hals og bog. Gravlagd og gonglett er du ei hind som skjott og sjåleg munde i morkom springe, Elgen andar i dine fotspor, breidlagt um bog og bringe. -- Går seg i skog ein elgeskyttar, svinter på foten snøgt: øygnar han skimpt av elg, og glyttar, siktar og skyt so gløgt. Blodsprøyt og blodspor! Skogkongen sterk med bråe byks spring up, men sig å gruve, kviler so tungt sitt stolte hovud over den lyng-grå tuve. Andar så tung i morgonstilla, bringa hans er so bred. Andar inn dåmen din i dauden, hind, du som spring på heid. Godt gjort, du skyttar! Hoggande meint, igjennom hjarta bivrar det stilt og bløder: livet er seight: ein tunglynd ljoske enno i augom gløder mot deg, du hind, som sprang så lettfløygd. Fagert det lyser fram no i ein blenk frå nåtungt auga sjeli av dyrehåm. Breid skimt av dagsrand ljosnar so smått um heid og åsdrag, skimrar som sylvbleik strime burtetter tjørn med bragd av blod-let: tungt denne morgontime andar ein dåm av dødsens tungsinn: solroden skin som blod. Ljosken av liv frå elge-augom døyr ut mot dagsens glod. : : : : : : : : : : : : : : : : : HA EN GOD DAG ! torsdag, mai 20, 2010 GOD FREDAGS MORGEN ! Jeg fortsetter med et "blomster-dikt" av Henrik Wergeland. Vel ett av de vakreste han skrev, da han lå på dødsleiet. TIL MIN GYLLENLAKK. Gyllenlakk, før du din glans har tapt, da er jeg det hvorav alt er skapt; ja, før du mister din krones gull, da er jeg muld. Idet jeg roper; med vinduet opp! mitt siste blikk får din gyllentopp. Min sjel deg kysser idet forbi den flyver fri. To ganger jeg kysser din søte munn. Ditt er det første med rettens grunn. Det annet give du - kjære, husk! - min rosenbusk! Utsprungen får jeg den ei å se; ti bring min hilsen når det vil skje; og si jeg ønsker at på min grav den blomstrer av. Ja, si jeg ønsker at på mitt bryst den rose lå du fra meg har kyst; og, gyllenlakk, vær i dødens hus dens brudebluss! : : : : : : : : : : : : : : : : : : : HA EN GOD DAG OG EN GOD WEEKEND ! onsdag, mai 19, 2010 GOD TORSDAGS MORGEN. Som nevnt i går sender jeg idag Henrik Wergelands vakre dikt, også om anemonene - blåveisen !: TIL FORAARET. O Foraar ! Foraar ! red mig ! Ingen har elsket dig ømmere end jeg. Dit første Græs er mig meer værd end en Smaragd. Jeg kalder dine Anemoner Aarets Pryd, skjøndt jeg nok veed, at Roserne ville komme. Ofte slyngede de Fyrige sig efter mig. Det var som at være elsket af Princesser. Men jeg flygtede: Anemonen, Foraarets Datter, havde min Tro. O vidn da, Anemone, som jeg fyrigen har knælet for ! Vidner, foragtede Løvetand og Leerfivel, at jeg har agtet eder meer end Guld, fordi I ere Foraarets Børn! Vidn, Svale, at jeg gjorde Gjæstebud for dig som for et hjemkommet fortabt Barn, fordi du var Foraarets Sendebud. Søg disse Skyers Herre og bed, at de ikke længer maae ryste Naale ned i mit Bryst fra deres kolde blaae Aabninger. Vidn, gamle Træ, hvem jeg har dyrket som en Guddom og hvis Knopper jeg hvert Foraar har talt ivrigere end Perler ! Vidn Du, som jeg saa ofte har omfavnet med en Sønnesønssøns Ærbødighed for sin Oldefader. Ah ja, hvor tidt har jeg ikke ønsket at være en ung Løn af din udødelige Rod og at blande min Krone med din ! Ja, Gamle, vidn for mig! Du vil blive troet. Du er jo ærværdig som en Patriark ! Bed for mig, skal jeg øse Viin paa dine Rødder og læge dine Ar med Kys. Din Krone maa alt være i sit fagreste Lysgrønt, dine Blade alt suse derude. O Foraar ! den Gamle raaber for mig, skjøndt han er hæs. Han rækker sine Arme mod Himlen, og Anemonerne, dine blaaøjede Børn, knæle og bede at du skal redde mig - mig, der elsker dig saa ømt. : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : HA EN RIKTIG GOD DAG ! tirsdag, mai 18, 2010 GOD ONSDAGS MORGEN. Dagens Dikt er sendt inn av O.J.S. Takk skal du ha. Han fortalte også at han hadde tatt seg en tur innover mot Knapphaugen og at det var blått i blått av blåveis bortover skogbunnen. Et vakrere vårbud finnes vel ikke? Kaj Munk: DEN BLÅ ANEMONE. (Anemone er Dansk for blåveis.) Hvad var det dog, der skete? Mit vinterfrosne hjertes kvarts må smeltes ved at se det, den første dag i marts. Hvad gennembrød den sorte jord og gav den med sit sølvblå flor et stænk af himlens tone? Den lille anemone, jeg planted der i fjor. På Lolland jeg den hented, et kærtegn fra min fødeø. Så gik jeg der og vented og tænkte, den må dø, den savner jo sit skovkvarter, sin lune luft, sit fede ler, i denne lumske zone forgår min anemone, jeg ser den aldrig mer. Nu står den der og nikker så sejersæl i Jyllands grus, ukuelig og sikker trods ensomhed og gus, som om alverdens modgang her har givet den et større værd, en lille amazone og dog min anemone, som søens bølge skær. For denne rene farve den er mig som en vårens dåb, den la'r mig nyfødt arve en evighed af håb. Så bøjer jeg mig da mod jord og stryger ømt dit silkeflor, en flig af nådens trone. Du lille anemone, hvor er din skaber stor. : : : : : : : : : : : : : : HA EN GOD DAG ! mandag, mai 17, 2010 En litt forsinket "Gratulere med dagen den 17.-mai!" I dag et veldig fint dikt av Bjørnstjerne Bjørnson. Et dikt som bør man til ettertanke. EN UNGDOM SOM ER STERK OG SUND. En ungdom som er sterk og sunn, den stiger frem med overskudd i lek og sang og blomsterskrud av fedrelandets odelsgrunn. Den drømmer av det store svunne, den lengter mot det enn ei vunne. En ungdom som er sterk og sunn, er hele folkets æressag, er hele livets blomsteringsdag, oppstandelse på fedres grunn av alle slekter. Atter blommer de gamle i de unges sommer. En ungdom som er sterk og sunn, er alt vi evner, én gang til, og dermed håp for alt vi vil, er vekst i karakterens grunn, med dragning mot et alltid bedre av slektens ånd fra våre fedre : : : : : : : : : : : : : : : : : : HA EN RIKTIG GOD DAG ! torsdag, mai 13, 2010 GOD FREDAGS MORGEN! Selv om både Jan magnus Bruheim, Tor Jonsson og Henrik Wergeland led under det å skrive til et lite folk, var det dog diktere som følte anderledes. Her er herman Wildenvey i DISSE VERS (utsnitt.) Disse vers er ville vekster i en sommer drysset hen, hver gang gleden over livet var mig sterk og nær og ny. De er skrevet av en hedning, som vil leve av sin penn. Og som kun er den og den. Og som om og om igjen spiddet pennen hen i veggen. Men tok veldig fatt på ny. Jeg har laget manskriptet for min merkelige ovn, jeg har skrevet litt til brensel i hver sorgløs liten stund. Men, se ovnen var jo hverken pedagog eller klovn, og konseptene blev røk, det der sto, og det jeg strøk, mens en bifallsflamme slikket om dens skånselløse munn. Da jeg slynget mine skrifter inn i ildens flammeman, kom en stor og farlig tanke: Om hvert ord dog kunde lue! Om de også kunde tende, stifte brand som bare fan' så det tørre trosset veg der, hvor flammebruset steg, mens nasjonen stod og så det som et stort og festlig skue! Og nu tender jeg i farten disse flammelette bluss, ti en sommer svires op i disse tider. Jeg vil vinke litt med luer om så mangen morken stuss. Solen jog mig til å kvede, mens jeg irret om her nede, og kun merker mig hva dagene og levetiden lider ! : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : Så dikterne lever i håpet om "hvert ord dog kunde lue! Om de også kunde tende, stifte brand som bare fan'" Og enkelte gang er skjer det !!!! HA EN GOD DAG. onsdag, mai 12, 2010 GOD TORSDAGS MORGEN ! Som jeg nevnte i går med referanse til diktet MINE ORD av Han Magnus Bruheim, så har våre diktere lenge følt savnet av å dikte for et lite folk. Tor Jonsson skrev i DIKTARLIV.(Første vers.) Det er vondt å vera blome blant tunge våronnhestar, men verre vera dikter blant fattigfolk og prestar. og Hanrik Wergeland skrev i diktet: FØLG KALDET! (Første del av et lant dikt) Kongeørn, med Lænke spændt om sitt Been og Vingen brudt, som i over tyve Aar, siden den blev halvdød skudt, har for simpel Gaardhun tjent paa en ensom Bondegaard, lider dog ei den arme Digters Vaande som i lidet Folk er født, hen i Verdens Hjørne stødt, med et Sprog, som ei rækker fra sin Krog længer end dets Læbers Aande. Han er liig en Klokke dækket til med tykt og fugtig Teppe, lig et Rosentræ, der stækket er induner mørke Skjeppe. Geniussens Vinger sprede, løs at lade da sin Aand, som de lykkelige Andre, der til Millioner kvæde, var at ville Verden vandre rundt i snevre Tøndebaand. Ja-ja, ikke greit når dikterne vil bringe budskapet sitt ut til verden men blir begrenset at et lite folk i verdenssammenheng. MEN - vi kan nye diktene! HA EN GOD DAG. tirsdag, mai 11, 2010 GOD TIRSDAGS MORGEN ! I dag et dikt av Jan-Magnus Bruheim MINE ORD. Mine ord skulle vera som dogg um morgonen glitrande over skjelvande blome-venger. Som varme solstråler over dei rimkvite enger skulle dei vera. Som greiner på treet voggande fyrste vårfugl. Og liksom drivande skyer du ser mot ein bakgrunn av vårblå himmel. Eg ville dei skulle stå som ei øy i havet brenningen bryt imot. Som ljos gjennom myrkret visande fárleid og veg til hamn. Som ein ljodbøye kling for farlege skjer, skulle dei vera. Stille skulle mine ord vera. Så stille at du kjende eit sinn røre seg og høyrde eit hjarta slå. : : : : : : : : : : : :: I morGen skal jeg sende dikt om ord av en annen forfatter. Så kan dere sammenligne. HA EN GOD DAG ! mandag, mai 10, 2010 GOD TIRSDAGS MORGEN ! Inger Hagerup's VÅR! Visst er jeg gal og full av fan! Men våren er så ung og ny, og det er farlig i en by å kjenne duft fra bjerk og gran. Og over grå og triste tak er himlen underskjønn og blå med lette lyse skyer på som glir avsted i gylne flak. Og drypp i drypp fra gammel sne så gaten skinner våt og ren og glinser speilblank i hver sten Å herregud for fryd å se! Og trikkesang og søleskvett, og sol som rår og trær som gror, og luft som skinner høi og stor, og galmannsvær og himmelsprett! Visst er det farlig i en by å være ung og full av fan. Men himlen tindrer lys og ny, og våren ler - og alt går an! ::::::::::::::::::::::::::::: : HA EN GOD DAG ! lørdag, mai 08, 2010 GOD MANDAGS MORGEN. Herman Wildenvey - våren og blomstenes dikter fremfor noen annen i Norsk literatur. Han skrev mange underfundige dikt. Her er ett av de mest kjendte - som vel kaller på smilet ? SELMA. Og det er liten Selma, hun er ærlig verdt en sang. Det er henne, som jeg elsker, det er Selma denne gang! Hun er vårens unge, Selma, som himmelen fikk sitt blikk, drysser nye, gyldne stjerner over hver en vei jeg gikk. Hun svermet gjennom hager og i sommermarken grønn. Hun har lært i livets skole å bli svikefull og skjønn. Og hun synger glade sanger om en kjærest hist og her, og det er mange, mange som har Selma mektig kjær. Og jeg elsker også Selma, skjønt hun bryr seg niks om meg; men det er samme pokker, for jeg elsker henne, jeg! Og gud bevare Selma! Det blir all min salmesang. Navnet skjemmer ingen, Det er Selma - denne gang. : : : : : : : : : : : : : : HA EN GOD DAG OG EN GOD UKE! torsdag, mai 06, 2010 GOD FREDAGS MORGEN ! Da jeg gikk i folkeskolen hadde vi en eller to timers sang i uken. Vi lærte populære sanger og salmer og sang av fullt bryst. Det var morsomt - og sangene har jeg bragt med meg senere i livet. (Jeg lurer på om ungene har sangundervisning idag?) En av de sangene vi sang - og hvor jeg fremdeles husker første værs av teksten, og melodien - er denne sendt inn av OJS. Takk skal du ha! Syng med hvis du kan melodien !!! KOM MAI DU SØTE MILDE! Tekst: C. A. Overbeck Melodi: W. A. Mozart, 1791 Kom, maj, du søde, milde! Gør skoven atter grøn, og lad ved bæk og kilde violen blomstre skøn. Hvor ville jeg dog gerne, at jeg igen den så! Ak, kære maj, hvor gerne igen i marken gå. Om vintren kan man have vel mangt et tidsfordriv. Man kan i sneen trave, å ja, et lystigt liv. Har leg af mange arter, især ved juletid, vel også kanefarter på landet hid og did. Men når sig lærker svinge mod sky med lifligt slag, på engen om at springe det er en anden sag! Men nu min kæphest rolig i krogen hist må stå, thi uden for vor bolig man kan for søl ej gå. Du derfor smukt dig skynde, kom, kære maj, o kom, at snart vi kan begynde på marken vor springom. Men frem for alt du mange violer tage med, og nattergalesange og kukkeren tag med! : : :: : : : : : : : : : HA EN RIKTIG GOD DAG OG EN GOD WEEKEND ! onsdag, mai 05, 2010 GOD TORSDAGS MORGEN. Jeg ser at Stoltenberg har så flust med våre skattepenger at han har gitt pengestøtte til en homo-parade i Lithauen. Men det er blitt problemer med pengegaven fra Stoltenberg. Regjeringen i Lithauen har forbydd paraden! Betyr det at vi får skattepengene våre tilbake? Kanskje vi kan få en skattelette i steden for å støtte en homsemarsj? Husk-ved neste valg- sørg for at Stoltenberg og hans kumpaner ikke lenger får klåfingre med folks skattepenger. I dag et dikt sendt inn av en god gammel venn og daglig leser av Dagensdikt.com. En takk til OJS. Blomster i vår Tekst: C. J. Brandt, 1868 Blomster i vår, milde violer i grønsværets skød smilende spår: Sejre vil livet, hvor solen frembrød! Løfterne mange lyder i kvidrende sange. Blomster i høst, varmere farver og rigere glans, øjet til lyst, stråler så kækt mellem frugter i krans, som om de vidste, kraften er størst på det sidste. Verden med ret ser sig i spejl på det falmende løv, føler så træt, årenes tal gør afmægtig og sløv, men i Guds rige høst er en vår uden lige! Nyvakte tro! glad som et barn, men for verden lidt sky, hilser du jo livet, som læsker med kilderne ny. O, men tilvisse større ting ser du end disse! Fremad, ja, frem, opad, ja, op ad forklarelsens bjerg, hjemad, ja, hjem: rejser du stærk dig til kæmpe fra drærg, til du skal smile, tryg ved den evige hvile! : : : : : : : : : : : : : : HA EN GOD DAG ! tirsdag, mai 04, 2010 GOD ONSDAGS MORGEN. Først og fremst tusen takk til alle dem som sendte meg e-post i forbindelse med gårdsdagens "Dagens dikt." IKKE EN ENESTE KOMMENTAR VAR NEGATIV. Helt klart at folk er forbannet !!!! I dag et dikt sendt inn av en trofast leser av Dagens Dikt.En takk til ABB. ELVEN Solvor Leistad Jeg er elven som glitrer i solskinn, millioner små stjerner av lys funkler og gnistrer mot alle. Jeg er elven som skinner i mørket, lokkende, nattsvart av fuktig fløyel. Favntak av farlige farvann. Jeg er elven som bruser i glede, virvlende, hastig og ukontrollert. Hvem tar jeg med meg i ferden. Jeg er elven som flyter så stille, dunkel og grønn med uante dyp. Våger du søke mot bunnen da? Jeg er elven så dryppende våt, tårene blandes med vann, driver med strømmen før noen ser. Jeg er elven som skifter så raskt, glitrende, lokkende, virvlende dyp. Kan du se hvem jeg egentlig er? : : : : : : : : : : : : : : : : : : : HA EN GOD DAG ! mandag, mai 03, 2010 godtirsdags morgen ! Er vi blitt spenna gærne ? Her skriver Aftenposten: "Time kaller Halden fengsel "verdens mest humane fengsel", og trekker frem standarden på fellesrommene (”som showrommene til Ikea”), egne stier for jogging, og det faktum at trær er satt opp for å skjule deler av muren som stenger de innsatte inne. I tillegg skriver bladets utsendte at det er flatskjermer og små kjøleskap på rommene. - I det norske fengselsvesenet er det fokus på menneskerettigheter og respekt- vi ser ikke på noe av dette som uvanlig, sier direktør Are Høidal ved fengselet. Direktøren trekker frem at formålet med oppholdet i fengselet er at de innsatte skal kunne fungere i samfunnet når de slipper ut igjen. Også huset som brukes til familiære besøk trekkes frem som ekstraordinært. Vaktene bærer ifølge bladet ikke våpen, og det er like mange kvinnelige som mannlige vakter." Over 70 % av de innsatte i norske fengsler er immigranter. Så tenk: - "standarden på fellesrommene er som showrommene til Ikea." "Trær er satt opp for å skjule deler av muren som stenger de innsatte inne." STAKKARS - tenk - de kunne komme til å se muren og få "varig svekkede sjelsevner" eller hva nå slags tull psykologene kommer opp med. Are Høidal: Vi har fokus på menneskerettigheter og respeckt - - - JODA - menneskerettigheter og respekt for folk som IKKE har respekt for vårt samfund og VÅRE rettigheter. Vi bøyer oss dobbelt bakover for å være "snille." Jeg er så forbannet over dette våset at jeg kan skrike. Hvem er disse liberale som syn's så synd på disse "stakkars" forbryterne som har drept og mishandlet og stjålet og ødelagt norsk ungdom ved narkotika salg? Spark Are Høidal og spark Stoltenberg og bli kvitt de liberale som synes "det er så synd på disse forbryterne fordi de ikke skjønner noe om det norske samfunnet." Spark dem ut - ALLE. Og det er dagens dikt for den 4.mai ! HA EN GOD DAG OG VÆR FORBANNET OVER MYNDIGHETENE'S "STAKKER DEM" INNSTILLING. Og er du uenig i det jeg har skrevet ovenfor - eller støtter meg - send en e-post til gaapaa@yahoo.com søndag, mai 02, 2010 GOD MANDAGS MORGEN. Snart har vi 17. mai. Det kan være godt å huske på hvordan det var dengang Norge ikke var fritt men okkupert av Tyskerne med Nazistene som sine håndlangere. Diktet er skrevet at Nordahl Grieg. Han var blant de som ga sitt liv for Norge. Han ble skutt ned på et bombetokt over Berlin i desember 1943. 17.mai 1940 I dag står flaggstangen naken blant Eidsvolls grønnende trær. Men nettopp i denne timen vet vi hva frihet er. Der stiger en sang over landet, seirende i sitt språk, skjønt hvisket med lukkede leber under de fremmedes åk. Der fødtes i oss en visshet, frihet og liv er ett, så enkelt, så uundværlig som menneskets åndedrett. Vi følte da treldommen truet at lungene gispet i nød som i en sunken u-båt; vi vil ikke dø slik død. Værre enn brennende byer er den krig som ingen kan se som legger et giftig slimslør på bjørker og jord og sne. Med angiverangst og terror besmittet de våre hjem, Vi hadde andre drømmer og vi kan ikke glemme dem. Langsomt ble landet vårt eget, med grøde av hav og jord, og slitet skapte en ømhet en svakhet for liv som gror. Vi fulgte ikke med tiden, vi bygde på fred, som i tross, og de hvis dåd er ruiner har grunn til å håne oss. Nå slåss vi for rett til å puste vi vet det må demre en dag da nordmenn forenes i samme befriede åndedrag. Vi skiltes fra våre sydpå, fra bleke utslitte menn. Til dere er gitt et løfte; at vi skal komme igjen. Her skal vi minnes de døde som ga sitt liv for vår fred, soldaten i blod på sneen, sjømannen som gikk ned. Vi er så få her i landet; hver falden er bror og ven. Vi har de døde med oss den dag vi kommer igjen. : : : : : : : : : : : : : : : : Diktet ble lest over radioen fra Nord-Norge 17. mai 1940. Friheten er ikke noe vi kan ta for gitt. Det vil alltid være krefter som ønsker å kontrollere alt og alle. Pass på !!!! |