Dagens Dikt
Et daglig dikt til glede.torsdag, juli 30, 2009
GOD FREDAGS MORGEN !
Jeg tenker på fjellet i dag og skulle så gjerne tatt meg en tur
hvis jeg bare kunne. Men det får nøye seg med et dikt idag av
Kr. Janson (hvis du vil synge er melodien av Halfdan Kjerulf.)
Oppå fjellet!
Hu hei! kor er det vel friskt og lett
Oppå fjellet!
Her leikar vinden i kåte sprett
Oppå fjellet!
Og foten dansar, og auga ler,
Og hjarta kveikjande hugnad fær
Oppå fjellet!
I dalen starvar du tung og heit,
Kom på fjellet!
Kor fint her er, ikkje nokon veit,
Her på fjellet!
Dittt auge flyg over nut og tind,
Det er som flyg det i himlen inn
Opp frå fjellet!
Og når no soli til kvile gjeng
Attom fjellet.
Då reier skuggane opp si seng
Attmed fjellet.
Då gidrar alt i ein stråle-straum,
Og hjarta sveiper seg inn i draum.
Oppå fjellet.
Ha en God Dag og en God Helg !!
og send en e-post til dine venner om dagensdikt.com
onsdag, juli 29, 2009
GOD TORSDAGS MORGEN !
Olaf Bull (1883-1933)var en av våre merkeligste og
absolutt fineste diktere. Konflikten mellom
liv og død var ofte hans fokus.
Her er ett stemningsfyllt dikt om dette.
CLARA AUGENIE
Og præsten hævede sin hvite haand,
Og lod en bølge, reen af viet vand
med vemod strømme over barnets haar:
"Jeg døper dig til Clara Eugenie!"
Men i dets moders blik stod taarer slørt,
som døbte dette løfte om et liv
med større helg, end præsten i sin dont
faar kræfter til ved kirkens marmorfont!
****
Den anden gang, da præsten hævet haand,
stod lille Clara Eugenie i hvidt---
og hendes klare, pikelige ord
fløi sky og rene gjennem kirkens kor.
Og moren drømte, med sin tinding vendt
mot buen av den kolde kirkemur,
om noget fjærnt og lyst, som før var hændt
ved blide aaer, i en grøn natur---
Som om hun ung og hvidklædt kom forbi
sin egen datter, Clara Eugenie,
og saa gik videre ved engens aa,
alene, ud mod havet i det blaa---
Da strømmet solen gjennom kirken, skjært,
og Moren hvisket, skjælvende og tung:
"Tilgi mig barn, om det var egenkjært,
at du blev ung, fordi jeg selv var ung!
****
Og præsten hævede for sidste gang
sin hvite haand med faste, rene ord---
men det som strømmet mot den mørke grund
var ikke viet vand, men viet jord!
Og moren rystet som et dyr, der led
og hørte mulden falde, klump for klump--
som fra det fjerne, seks-fod sjunkne bed
stod jordens stemme, skjælvende og dump:
"Min egen datter, Clara Eugenie!--
kom du tilbage til det store alt!
Forblom dig i den hemmelige vaar,
i grønne sletter, lykkelige trær
og skyer på det rene himmelblaa,
i mere evig form for dine kjære-----!"
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG!
tirsdag, juli 28, 2009
GOD ONSDAGS MORGEN,
Jeg er tilbake fra min lille ferietur.
Altfor mye god mat og drikke.
Gikk på vekten i dag tidlig og likte ikke det
jeg så. Så nå blir det å gå på mindre porsjoner
og bar en drink per dag. Kjedelig.
Men slik overflod var det ikke i gamle dager,
og det er ikke lenger tilbake enn kanskje
hundre år. Her i denne folkevisen kan du lese om hvordan
det var den gangen.
TRAKTEMENTET.
Om sønda's morran er det kaffikoppen svart.
Sjung falleri! Hei fallerallera!
Og den er no kokt på ein sikoriknart!
Sjung falleri fallera!
Hei sjung falleri! Hei sjung fallera!
Å, seitu reitu fallerallera!
Å den er no kokt på ein sikoriknart!
Sjung falleri fallera!
Om månda'n so er det no grauten grå
Sjung falleri! Hei fallerallera!
Og mjølka den er no so temmelig blå.
Sjung falleri fallera! osv.
Om tirsda'n so er det no myssmør og brød.
Sjung falleri! Hei falleraellera!
Og den er so tynn som den tynne frikasø.
Sjungfalleri fallera! osv.,
Om onsda'n so er det no erter og gryn.
Sjung falleri! Hei fallerallera!
Og atten erter og nitten gryn,
Sjung falleri fallera! osv.
Om torsda'n so er det no kjøtt og flesk.
Sjung falleri! Hei fallerallera!
Og litevøli kjøtt og inteno flesk
Sjung falleri fallera! osv.
Om freda'n so er det no mjølkegryn.
Sjung falleri! Hei fallerallera!
Og den er no blå som det klare måneskin.
Sjung fallera! fallera! osv.
Om lørda'n so er det no potet og sild.
Sjung falleri! Hei fallerallera!
Og tar eg no to, so blir kjerringa vill.
Sjung falleri fallera!
: : : : : : : : : : :
Ny dagens Måltid og ha
EN GOD DAG.
lørdag, juli 18, 2009
GOD MANDSGS MORGEN !
For 6 år siden da jeg begynte denne Bloggen,
sendte jeg dette diktet for den 22. Juli.
Så jeg sender det omigjen - det kaller nok
på smilet igjen !
Jakob Sande.
HESTEHANDLARAR.
Ein sognemann og ein forherda halling
kom eingong opp i handel om ein hest.
Fyrst gjekk det dram i dram med song og tralling,
for båe tenkte: eg skal tole mest.
Men før dei vardest vart det skjell og skalling,
og tollekniven vart mot hælen kvest,
til brått dei sturta med ei kaldsleg ralling
før dei fekk bod på sakrament og prest.-
Omsider kom då lensmannen og presten---
men sjølve opphavet til synda, hesten,
kom ingen av dei høge herrar på.
Han sto der from i skuggen utfor stova
og veifta fly og fluger vekk med rova,
og leska seg med frisk og saftig hå.
Og med det:
HA EN GOD DAG !
(Les boken min: Kongeveien over Fillefjell,
og du vil finne mer om konfliktene mellom
Sogninger og Hallinger og Valdriser.)
torsdag, juli 16, 2009
GOD FREDAGS MORGEN !
I dag har jeg funnet en godbit i en gammel sangbok som jeg har.
Dette er et dikt, skrevet av Waldemar Thrane som levde fra
1790 til 1828 da han døde bare 38 år gammel.
Diktet heter:
SETERJENTEN.
Sole går bak åsen ned
skuggan bli so lange,
notte kjem snart atteved,
teker meg i fanget.
Krytre uti kvie står,
eg åt sæterstulet går.
Myrkt det er ti kvar ei bygd,
’ti dei djupe dala;
her på fjell har sole drygt
med å gå tå garda,
test eg kviler under tak,
morgon er eg tidleg vak.
Snøgt eg er no klar i kveld,
so går eg til kvile,
søv so roleg under feld
test i morgon tidleg;
når eg då ha somna inn,
drøymer eg um guten min.
: : : : : : : : : : : : : :
Det er litt synd at det ikke er mange
"seterjenter" og seterbruk igjen.
Jeg er gammel nok til å huske at
"seterjenta" - godt opp i årene - ystet
melk i en bryggerpanne med varme av brisk under.
Og så godt som det luktet !!!!
Nå forfaller mange av de gamle seterbuene i
fjellstrøkene våre. Synd.
HA EN GOD DAG OG EN GOD HELG.
onsdag, juli 15, 2009
GOD TORSDAGS MORGEN !
Vinje fikk meg til å tenke på fjellet og sommerturer
og gange langs Kongeveien over Fillefjell og Galdane
og Vindhella! Det bragte tanken videre til Ivar Aasens
fine dikt
DEI GAMLE FJELLI
Dei gamle Fjell i Syningom
er alltid eins aa sjaa,
med same gamle Bryningom
og same Toppom paa.
I Bygdom byggja Sveinarne,
og Huset stender laust;
men dei gamle Merkesteinarne
dei standa lika traust.
Paa Fjellom er det leikande
aa ganga til og fraa
og kring um Toppen reikande
sa vidt um Land aa sjaa:
til Havet kring um Strenderna
med Skip som Fuglar smaa,
og til Fjelli kring um Grenderna
med tusund Bakkar blaa.
Der er so mange Hendingar
i Bygdom komne til;
me sjaa so mange Vendingar
alt paa eit litet Bil.
Dei hava snutt um Vollarne
og flutt og rudt og bygt;
men dei gode gamle Kollarne
dei standa lika trygt.
So stod dei gjenom Tiderna,
vel mange tusund Aar;
og Graset voks um Liderna,
og Lauvet kom kvar Vaar;
og Vinden tok um Topparne
og Vatnet tok um Fot;
men dei gilde gamle Kropparne
dei toko traust imot.
Av Hav kom Sjømann sigande
og lengtad etter Land,
daa saag han Fjelli stigande
og kjendest ved si Strand.
Daa kom det Mod i Gutarne,
som saag sin Fødestrand.
Ja dei gamle gode Nutarne
dei gjera Hugen glad.
: : : : : : : : : : : : :
TIL FJELLS - TIL FJELLS !
HA EN GOD DAG !
tirsdag, juli 14, 2009
GOD ONSDAGS MORGEN !
I dag, ett av Herman Wildenvey's fineste dikt.
Hver gang jeg leser ham, eller sender ett av
diktene hans, må jeg tenke på dikternavnet
hans: Wildenvey.
For et fint navn, nettopp på ham!
Han kunne jo ikke godt bruke familienavnet som var Portås!
Bra nok - men ikke for en dikter !
Her er:
O, ENNU Å VÆRE.
O’ ennu å synge om midtsommernetter,
o ennu å ånde i kryddersval luft,
enu å vite, hvad blomstene hetter
og nevne dem ved deres farve og duft,
Ennu å være en sjel som i drømme
dristig lar evige anelser strømme
utover eter og all fornuft...
O’ ennu å være den samme, den samme
flakkende sanger og seer som før,
et billed av Gud uten glass or ramme,
en blomst mellem sommerens fagre millefleurs!
Ennu å hvile blandt kløver og vikker
og høre at himmelens stueur tikker
inne bak skyenes regnbueslør.
O’ ennu å være for intet å regne,
uten i menneskeøine en skam,
være en drømmner som verden vil steine,
være en bror på hvem brødre har ram !
Ennu å tro, tross filistrenes kverner,
at solen og månen og elleve stjerner
hilser en drømmmer og bukker for ham.
O’ ennu å dvele til dagen er omme
ute i ensom og edel natur.
ennu å vente den elskedes komme
lokkende søtt på skalmeie og lur.
Ennu å sette en plett på sitt rykte
uten å være en Josef og flykte
for frue i borg eller jomfru i bur!
O’ ennu å være enfoldig som duen
og listing som slangen engang i blandt!
Ennu å hilse på himlen med luen
og takke for tider og timer som rant!
Ennu å sitte med øinene våte
og spørre sig selv: skal man le eller gråte,
eftersom livet er løgn eller sant?
O’ ennu å spørre: er sjelen og sansen
en gnist fra en ildgud, hvis flamme er hel ?
Og derpå å svare: at Gud er substansen,
hvorav dette levende liv er en del!
Ennu å føle sig ett med det hele
og øine en guddom i alle dets dele
og spørre: har dyret og blomstene sjel?
O’ ennu å tumle med skapermotivet
og senke sig ned i mysteriers dyp.
Ennu å grunne sig grå over livet
og leve det ut sem et lykkelig kryp!
Enu å sitte betraktende rolig
og gjette sig til hvordan livet tok bolig
i mammut og mygg, mastodont og polyp!
O’ ennu å se alle arter og former
av livet som skisser og utkast til oss!
Ennu å tro, at i sjelsdypet dormer
evner og allmakt som kraft i en foss.
Ennu å mene, vi ligner en skaper
mere enn nokså fornuftige aper, -
og det så vel dumhet som visdom til tross!
O’ ennu å føle og leve og ånde
utenfor dagens og dumhetens kiv,
Ennu å høre og se allehånde
og være det evige infiniti.
Ennu å synge om midtsommernetter,
til døden en stopper for sangene setter,
det takker jeg gudene for med mitt liv . . .
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN RIKTIG GOD DAG !
mandag, juli 13, 2009
GOD TIRDAGS MORG3EN!
Sommertid og ferie og ingen datamaskin med
adgang til Internettet.
Derfor ikke noe dikt for i går.
(Men vi hadde en fin-fin weekend.!)
Jeg tenkte på en gammel venninde, eller to,
i dag og av en eller annen grunn kom Einar
Skjæraasens dikt om "Hokken ska'n blonke tel"
meg i hu. Så her er diktet:
HOKKEN SKA'N BLONKE TEL?
A Kirsti er lys som e selje.
A Kari er mørk som e gran.
A Kari vil helst vera heme.
A Kirsti er alle stan.
A Kirsti er livat i leken
og le'ugst og lettest på tå.
A Kari sit inne ved rokken
og tvinner den mjuke tråd.
A Kirsti er kvek som en mårrå.
A Kirsti er blyg som en kveld.
Og je, je er gla i dem båe.
-Men hokken ska'n godblonke tel?
: : : : : : : : : : : : : : : : :
Det var særlig en av de jeg tenkte på som
jeg godblonket til, mer enn en gang.
Lurer på hvor det er blitt av henne?
Slik er livet's gang.
HA EN GOD DAG !
torsdag, juli 09, 2009
GOD FREDAGS MORGEN.
Hvor blir ukene av?
Idag et dikt av Hans Hyldbak, sendt inn av min trofaste
leser i Trondheim. Takk skal du ha A -B.
Hvis andre vil sende inn dikt, kan dere sende det til
gaapaa@yahoo.com. På forhand takk !
EIN TONE
Det syng ein tone i mi sjel, det skjelv ein vakker streng.
Så mjukt det kling, og tonen spring
i leik mot høgste tind og fjell på himmelveng.
Det syng ved kveld, det syng ved gry og kvar ei stille stund,
men helst ved vår når flaumen går
og livet føder liv på ny i li og lund.
Men og ved haust når lauvet fell, han skjelv og bivrar med
og kviskrar stilt og vedkjømsmildt
om livsens soleglad mot kveld og ævefred.
Ja syng du tone i mi sjel med stadig fagrar ljod,
så eg ein gong med englesong
kan løyse ut mitt toneveld ved livsens flod.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG OG EN GOD WEEKEND !
onsdag, juli 08, 2009
GOD TORSDAGS MORGEN !
Arne Garborg var en fin og var dikter.
I dag har jeg lyst til å sende et av de
diktene jeg selv synes mest om. Hvis du
har vært på Jæren og i heiene så skjønner
du dette diktet. Landskapet kan være
tung og hardt og innbyr nesten til
tungsinn på høst og vinterstider.
TIL DEG, DU HEI OG BLEIKE MYR.
Til deg, du Hei og bleike Myr
med Bukkeblad,
der Hegre stig og Heilo flyr,
eg gjev mitt Kvad.
Til deg, du visne Lyng um Haug,
der Draumar sviv,
eg gjev min Song um Dimd og Draug
og dulde Liv.
Eg kjenner deg, du Trollheim graa,
du Skugge Natt!
Eg rømde rædd; men stundom maa
eg sjaa deg att.
Eg kjenner deg, du Havsens marm
med Galdre-Song;
du gauv meg Gru i rædde Barm
so mang ein Gong.
Eg kjenner Striden tung og sein
mot Trolldoms Vald.
Gud hjelpe oss for brotne Bein
og Mannefall!
* * *
Eg kjenner deg - eg kjenner deg,
som ikkje vann!--
Eg saag din Strid, eg veit din Veg
i Skugge-Land.
Eg røynde sjølv den Striden stygg
i mange Aar,
med ville Mod,med bøygde Rygg,
med svære Saar.
Du um meg sviv, du hjaa meg sit,
du arme Aand!
I meg du enno riv og slit
i dine Baand.
Eg vei det vel:dei sterke Troll,
den Vilje rik;
ein Baat i Foss, eit Kvad i Moll,
sløkkt i eit Skrik.--
***
Men Lerka stig fraa gløymde Grav
med Sigers Ljod;
og Vinden stryker inn av Hav
so frisk og god.
Og um me kjenner Graat og Gru
og Saknad saar,
so maa me Lerkesongen tru,
som lovar Vaar.
Og på denne optimistiske tonen
ønsker jeg
EN GOD DAG !
tirsdag, juli 07, 2009
GOD ONSDAGS MORGEN !
Som dere vet som leser Dagens Dikt så
liker jeg Inger Hagerup og hennes diktning.
I dag sender jeg en "strofe" som passer til
sommeren.
STROFE.
Atter er sommeren sommer.
Store, drømmende trær
suser mot noe som aldri kommer
men alltid er nesten nær.
Jeg vet ikke hvem eller hvor du er.
Kløveren står i tette
bølger av duft og gror.
Nyperosenes lette
hjerter blør mot den væte jord.
Jeg kan ikke nå deg med blikk og ord.
Prestekravene neier
datterlig blidt i den milde kveld.
Bleke er alle veier.
Svarte er alle fjell.
Kommer du til meg likevel ?
: : : : : : : : : : : : : :
HA EN RIKTIG GOD DAG!
mandag, juli 06, 2009
GOD TIRSDAGS MORGEN !
I dag et kjærlighetsdikt av
danske Jeppe Aakjær.
VED ENGSØEN.
Måjeg tage din hånd,nu det dufter av hø,
og den sølvblanke helt skjærer strimer i sø,
må jeg føre dig did til den nærmeste stak
og se kjærulden kysse på skjørt og på frak?
Må jeg græshoppe stryger sin mosviolin,
og du trykker min hånd i et langt: "Jeg er din!"
Må jeg legge min arm om dit vigede liv,
mens det knitrer af sol i de sænkende siv,
må jeg løfte dit slør over stråhattens rand,
her hvor åkandens blad breder bro over vand?
Se, dit hår er så gult som en byggager sti,
og den høstmilde sol fletter guldtråd deri;
når jeg hvisker ved øret, hvor kinden er brun,
o. hvor bølger det kjært i småbruggernes dun!
Og dit blik går i drøm over åkandebro,
mens du vipper en blomst på din vristhøje sko,
og den græshoppe stryger sin mos-violin,
og du trykker min hånd i et langt: "Jeg er din!"
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Til slutt - en god liten fortelling jeg fikk over
E-posten i dgØ
En man ba til Gud og spurte om han kunne stille Gud et spørsmål.
"Jo-da" sa Gud.
"Er det sant at for deg er en million år bare som et sekund`" spurte mannen.
"Jo-da", sa Gud.
Mannen spurte:"Kjære Gud. Hva er en million dollar værdt for deg!
Gud svarte: " En million dollar for meg er som en penny."
Mannen: "Kjære Gud, kan jeg få en slik penny?"
Gus svarte: "Jo da - bare vent et sekund."
HA EN GOD DAG !
søndag, juli 05, 2009
God MANDAGS Morgen !
Etter en weekend med god mat og drikke i venners krets
sender jeg et egnet dikt for mandag's morgen, av den danske
poet Benny Andersen.
DIÆT.
Rejer gir tørre hornhinder
fedt gir filipenser
pandekaker ligger for fladt i maven
flæsk er ikke godt for hjertet
fisk er ikke godt for slagteren
kylling er ikke godt for kyllingen
frikadeller er ikke godt for noget
undgå sagosuppe under svangerskabet
ungå løk under ægteskabet
sødt er syndigt
surt er farligt
salt forkorter livet
bitter trækker det i langdrag
marmelade gir slatne ører
labskovs trækker svømmeblæren sammen
æg får armene til at sidde skævt
ost påvirker lugtesansen
pebberrod påvirker smagen
småkaker påvirker hørselen
radiser indskrænker horistonten
ærter standser utviklingen
blomkål tar udsikten
morgenmad tar appetitten
natmad skærper den
mad er ikke godt for maven
livet er usundt
haps
haps
haps.
: : : : : : : : : : : : : :
Ha en God Dag
og fortell dine venner om dagensdikt.blogspot.com
torsdag, juli 02, 2009
GOD FREDAGS MORGEN !
I dag en vise jeg aldri har hørt før, sendt inn av
min trofaste Trondheims leser av Dagens Dikt.
Takk skal du ha A-B. (Men hvem har skrevet visa?)
Spæll åt mæ
Tekst/mel.: Hans Rotmo
Kommå nedåt senga mi, og sett dæ ned, du Petter
Så te du med dæ fela di og spælle mens du sett her
Spæll ein liten trall åt mæ, spæll ein liten slått
Æ synes at det e så fint, du spælle nu så godt - spælle godt
Æ har vørti gammel nu, æ ligg her mest og kvile
Og æ minnes gammel tid - livet slute tidle
Snart så ska æ fårrå, snart så får æ ro
Vårherre sett og vente, Vårherre han e god - han e god
Dem har syngi salma, og dem har bedt te Gud
Men så tenkt æ kanskje du kunn spæll ein slått te slut
Spæll ein trall, du Petter, æ ligg her så ålein
Da bli alt så mytji letter - ta ein gammel ein.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG OG EN GOD WEEKEND !
onsdag, juli 01, 2009
GOD TORSDAGS MORGEN.
Det er enkelte dikt som kommer tilbake og tilbake.
Ett av dem er A. O. Vinje's dikt med melodi av Grieg:
VED RUNDARNE
No seer eg atter slike Fjøll og Dalar
som deim eg i min fyrste ungdom såg,
og sama vind den heite panna svalar,
og gullet ligg på snjo som fyrr det låg.
Det er eit barnemål, som til meg talar,
og gjer' meg tankefull,men endå fjåg.
Med ungdomsminni er den tala blandad;
det strøymer på meg så eg knapt kann anda.
Ja, livet strøymer på meg, som det strøymde,
når under snjo eg såg det grønne strå.
Eg drøymer no, som fyrr eg altid drøymde,
når slike fjøll eg såg i lufti blå.
Eg gløymer dagsens strid, som fyrr eg gløymde,
når eg mot kveld af sol eit glimt fekk sjå,
eg finner vel eit hus, som vil meg hysa,
når soli heim til notti vil meg lysa.
Alt er som fyrr, men det er meir forklårat
so dagsens ljos meg synest meire bjart,
og det, som beit og skar meg, so det sårast,
det gjerer sjølve skyggen mindre svart;
sjølv det, som til at synda tidt meg dårat,
sjælv det gjer' harde fjøllet mindre hardt.
Forsonad' koma atter gamle tankar:
det sama hjarta er, som eldre bankar.
Og kver ein stein eg som ein kjenning finner,
for slik var den, eg flaug ikring som gut.
Som det var kjempur spyr eg, kven som vinner
af den og denne andre håge nut.
Alt minner meg; det minner, og det minner,
til soli burt i snjoen sloknar ut.
Og inn i siste svevn meg eigong huggar
dei gamle minni og dei gamle skuggar.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
ha en god dag !
