left lapel  
bow tie


Dagens Dikt

Et daglig dikt til glede.


torsdag, mai 07, 2009
 
GOD FREDAG:

Fra tid til annen kommer ting i veien for meg slik
at det blir umulig å sende Dagens Dikt. Det skjer ikke ofte,
men gjorde det i går. Dere får unnskylde !

Enkelt dikt kommer jeg tilbake til ofte. Ett av dem er
DEN GAMLE MESTER, ett av de første diktene jeg sendte
da jeg begynt Dagensdikt.com for fire år siden.
Det er det dikt jeg godt kan sende om igjen for det
er ett av de fremste i Norsk literatur og et deilig dikt

DEN GAMLE MESTER
av Jørgen Moe.

Der stander en Eg paa Prestens Jord,
Hans Øie til dagligt Mærke;
Den løfter sig op over Dal og Fjord
Og strækker Grenene stærke.
Den bærer paa flere hundrede Aar,
Men frodig den løves Vaar for Vaar,
Hvert rindende Morgenlue
Kun mer ærværdig at skue.

Den isnende Vinter Gang efter Gang
Har skredet over dens Krone
Med sparsomt Dagslys, med Nat saa lang,
Uden en Sangfugls Tone.
Naar Krattet tyngedes ved dens Fod
At Sneens Vægt, saa det krumbøiet stod,
Da rakte den op sine Arme
Som midt i Sommerens Varme.

Om Vaar, naar Livet vil vaagne op,
Og Stormstød rase fra Fjeldet,
Da bøier sig ydmyg Ungtræets Top,
Selv maalfør Gran vorder fældet - -
Men da min gamle, min kjære Eg
Staar ret og rank i den vilde Leg
Med knudrede Arm mot Veiret,
Og hittil saa har den seiret.

Det volder to Ting: først har den sin Rod
Slaaet dybt i Klippernes Revne - -
Se deraf fanger den Magt og Mod
At staa i det barske Stevne.
Og dernæst op imod Lysets Glands
Den løfter stadig Kvisternes Krans
Og drikker fraoven Saften,
Lyset, Livet og Kraften.

Gud unde hver Prest, som kommer her,
At staa saa rolig og mæktig!
Mig unde han, gamle Mester kjær,
At se paa dig ret andæktig!
Ja, lær mig trods Sneens tyngende Lag
At løfte mod Himlen Dag for Dag
i Bønnen udbredte Hænder,
Saa Vinterdvalen dog ender!

Men glider og lider det frem mot Vaar
Langs Krøderens tause Strande,
Og Foraarsbudet i Vindstøt gaar
og Pisker de rørte Vande:
Saa lær mig at staa med sindigt Mod,
Som du i mangen en Vaarstorm stod,
Og splitte med Ordets Værge,
Hvad der vil fælde og hærge.

Bedagende Mester! o lær mig kun
At bore Rod i den Klippe,
Som giver den ene trofaste Grund.
Og aldrigen ham at slippe;
Og dernæst, som du med din Krones Top,
Daglig at hige og stunde op
Og drikke fraoven Saften,
Lyset, Livet og Kraften !
: : : : : : : : : : : : : :

Eika står fremdeles på prestegårdsjordet.
Den er lett å se. Hvis dere kjører E-7,
like før dere kommer til Noresund, der
ser dere kirken og prestegården og den
store eika ute på jordet. Den er litt av et syn !

HA EN GOD DAG OG EN GOOD WEEKEND.




Home | Archives

Powered By Blogger TM
  right lapel