Dagens Dikt
Et daglig dikt til glede.søndag, august 31, 2008
GOD MANDAGS MORGEN !
I dag - til en avveksling - et eventyr:
Smørbuk.
Asbjørnsen & Moe
Der var engang en Kjærring, som sad og bagede. Hun havde en liden Gut, der var saa tyk og fed og gjerne vilde have god Mad, og derfor kaldte hun ham Smørbuk; og saa havde hun en Hund, de kaldte Guldtand. Ret som det var, begyndte hunden at gjøe.
"Spring ud, du Smørbukken min," sagde Kjærringen, "og se efter, hvem det er Guldtand gjøer paa." Saa sprang Gutten ud og kom ind igjen og sagde:
"Aa, Gud hjælpe mig, der kommer en stor, lang Haug- kjærring, med Hovedet under Armen og en Sæk paa Ryggen."
"Spring under Bagstefjælen og gjem dig!" sagde Moder hans.
Saa kom det store Troldet ind. "God Dag," sag- de det.
"Gud signe dig," sagde Moder til Smørbuk.
"Er ikke Smørbuk hjemme i Dag?" spurgte Troldet.
"Nei, han er i Skoven med Faer sin og veider Ryper," svarede Kjærringen.
"Det var Trold, det da," sagde Haugkjærringen, "jeg har saadan en fiin liden Sølvkniv, som jeg vilde give ham."
"Pip, pip, her er jeg!" sagde Smørbuk under Bagstefjælen og kom frem.
"Jeg er saa gammel og stiv i Ryggen," sagde Troldet; "du faaer smætte ned i Sækken og tage den op selv."
Da Smørbuk vel var kommen ned i Sækken, kastede Troldet den paa Ryggen og strøg ud. Men da de vare komne et Stykke paa Veien, blev Troldet træt, og spurgte: "hvor langt er det bort at sove?"
"En halv Fjerding," svarede Smørbuk.
Saa satte Troldet Sækken ned ved Veien og reiste bort igjennem Smaaskoven for sig selv og lagde sig til at sove. Imens passede Smørbuk sig, tog Kniven sin, sprættede Hul paa Sækken og smat ud, lagde saa en stor Tyrirod i Stedet og strøg hjem til Moder sin. Da Troldet kom hjem og fik see hvad det havde i Sækken, blev det fælt sindt.
Dagen efter sad Kjærringen og bagede igjen. Ret som det var, begyndte Hunden at gjøe. "Spring ud, du Smørbukken min," sagde hun, "og se efter hvad det er Guldtand gjøer paa." "Aa nei, aa nei, det stygge Bæstet da!" sagde Smørbuk, "nu kommer det igjen med Hovedet under Armen og en stor Sæk paa Ryggen."
"Spring under Bagstefjælen og gjem dig," sagde Moder hans.
"God Dag," sagde Troldet; "er Smørbuk hjemme idag?"
"Neimen er han ikke," sagde Moderen, "han er ude i Skoven med Fa'er sin og veider Ryper."
"Det var Trold det," sagde Haugkjærringen, "for jeg har en vakker liden Sølvgaffel, jeg vilde give ham."
"Pip, pip, her er jeg!" sagde Smørbuk og kom frem.
"Jeg er saa stiv i Ryggen," sagde Troldet, "du faaer smætte ned i Sækken selv og tage den." Da Smørbuk vel var kommen i Sækken, slængte Troldet den paa Ryggen og lagde af Gaarde. Da de vare komne et godt Stykke paa Veien, blev Troldet træt og spurgte: "Hvor langt er det bort at sove?"
"En halv Miil," svarede Smørbuk.
Saa satte Troldet Sækken ned ved Veien og gik op gjennem Skoven og lagde sig til at sove. Medens Troldet gjorde det, fik Smørbuk Hul paa Sækken, og da han var kommen ud, lagde han en stor Steen istedet. Da saa Troldet kom hjem, gjorde det op en stor Ild paa Peisen, satte over en diger Kjedel og skulde til at koge Smørbuk. Men da det saa tog Sækken og troede, det skulde slippe Smørbuk i Kjedelen, faldt Stenen ud, og slog Hul i Bunden paa den, saa at Vandet randt ud og slukkede Varmen. Da blev Troldet sindt og sagde: "Om han nu gjør sig aldrig saa tung, skal jeg lure ham ligevel."
Den tredie Gang gik det akkurat ligesom de to andre, Guldtand begyndte at gjøe, og saa sagde Moderen til Smørbuk: "Spring ud du Smørbukken min, og se efter, hvem det er, Guldtand gjøer paa."
Saa sprang Smørbuk ud og kom ind igjen og sagde: "Aa Gud hjælpe og trøste mig. Det er Troldet, som kom- mer igjen, med Hovedet under Armen og en Sæk paa Ryggen."
"Spring under Bagstefjælen og gjem dig!" sagde Moder hans.
"God Dag," sagde Troldet, og steg ind igjennem Døren; "er Smørbuk hjemme i Dag?"
"Neimen er han ikke," sagde Moderen, "han er ude i Skoven med Faer sin og veider Ryper."
"Det var Trold det, da," sagde Haugkjærringen, "for jeg har en vakker liden Sølvske, jeg vilde give ham."
"Pip, pip, her er jeg!" sagde Smørbuk og kom frem under Bagstefjælen.
"Jeg er saa stiv i Ryggen," sagde Haugkjærringen, "du faaer smætte ned i Sækken selv og tage den." Da Smør- buk vel var kommen ned i Sækken, slængte Troldet den paa Ryggen og lagde af Gaarde. Den Gang reiste Troldet ikke bort for sig selv og lagde sig til at sove, men det strøg lige hjem med Smørbuk i Sækken, og da de kom hjem, var det en Søndag. Saa sagde Troldet til Datter sin:
"Nu skal du tage Smørbuk og slagte ham og koge Sød paa ham, til jeg kommer igjen, for nu reiser jeg til Kirken og beder Fremmede."
Da selve Folkene vare reiste, skulde Datteren tage Smørbuk og slagte ham, men saa vidste hun ikke rigtig, hvorledes hun skulde gjøre det.
"Bi, saa skal jeg vise dig, hvorledes du skal bære dig ad, jeg," sagde Smørbuk, "læg Hovedet dit ned paa Krakken, skal du see."Asbjørnsen & Moe Hun gjorde saa, hun Stakkel, og Smørbuk tog Øxen og hakkede Hovedet af hende, som om det havde været en Kylling. Saa lagde han Hovedet i Sengen, og Skrotten i Gryden og kogte Sød paa Datteren, og da han havde gjort det, krabbede han op over Døren og drog med sig Tyriroden og Stenen og lagde den ene over Døren og den anden op paa Peispiben til Troldet.
Da Folkene kom hjem fra Kirken og saae Hovedet i Sengen, tænkte de at Datteren laa og sov; men saa skulde de bort at smage paa Suppen.
"Smager godt, Smørbuksod!" sagde Troldkjærringen.
"Smager godt, Dattersod!" sagde Smørbuk. Men det lyede de ikke efter.
Saa tog Troldmanden Skeen og skulde til at smaage.
"Smager godt Smørbuksod!" sagde han.
"Smager godt Dattersod!" sagde Smørbuk paa Peispiben.
Da begyndte de at forundre sig over, hvem det var som snakkede, og vilde ud at see efter. Men da de kom ud i Døren, kastede Smørbuk Tyriroden og Stenen i Hovedet paa dem og slog dem ihjel. Saa tog han alt det Guld og Sølv, som var i Huset, og da blev han vel rig, og saa reiste han hjem til Moder sin.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
torsdag, august 28, 2008
GOD FREDAGS MORGEN !
Hvis noen av dere som leser Dagens Dikt får litt for mye
innabords på lørdagskvelden så kanskje denne visen av
Jakob Sande kan hjelpe litt på hodepinen?
ETTER EIN RANGEL.
I morgon vil eg byrje på eit nytt og betre liv,
- trur eg.
Eg skal aldri gå på fylla meir og skjære folk med kniv,
- trur eg.
Eg skal aldri skråle viser meir i ladevinsrus,
men syngje åndelege songar på Zions bedehus,
- trur eg.
Alle kvinnfolk som eg møter skal eg sky som berre fan,
- trur eg.
Og gå vyrdeleg forbi dei som ein nybakt kapellan,
- trur eg.
Eg skal sitje som ein munk i ein misjonskonering
og drikke kaffi medan drøsen går om åndelege ting,
- trur eg.
Det skal ingen meir få sjå meg når det lir på høgste natt,
- trur eg.
komme ruslande på heimveg utan stivety og hatt,
- trur eg.
Eg skal leggje meg når grisen går til kvile i sitt bol,
og stå opp når hanen flaksar og gjel i morgonsol,
- trur eg.
Ja, i morgon skal eg byrje på den gode veg som sagt,
- trur eg.
Take striden opp med kjøte og den heile develsmakt,
- trur eg.
Men i dag lyt det få vere, for eg er så spøkje tyrst
at eg mest må ha eit ølkrus til å leske meg på fyrst,
- trur eg.
: : : : : : : : : : : : :
Jeg kan så godt se for meg denne karen.
Det er "kopier" av ham i alle byer. Den som kommer
først til minne hos meg er en gammel glassmester som
er død for mange år siden. For en type han var!!!
Ofte full, men sette inn vinduer - det kunne han!!!
HA EN GOD DAG.
Etiketter: ette
GOD TORSDAGS MORGEN!
Beklager at Dagens Dikt ble forsinket i dag!
I steden for et dikt sender jeg i dag et sagn og det på det vakre målføret i
Hallingdal. Kanskje litt vanskelig å lese for enkelte, men ta det med ro.
Sagnet er morsomt og interessant.
FOSSEGRIMEN:
Søgnir fraa Hallingdal
av Johan Eberhard Colbjørnsen Nielsen (1827-1916)
Alle som i gamle døgo vilde bi Ovkara te å laate paa Fela, maatte faa Fossegrimen te lære se, for minder vart de 'ki stort taa di me Laatingenn, aa berre noko harka Spelemenna vorto dai.
Fossegrimen va ait Vatstrøll, som helt se unde ain Foss, helst ve ait Kvednahus, aa der gjorde han stundo ænkort te Prainu ve Mylnaradn, aa stundo let han so vænt, at Folk soto raint forkvivsa, naar dai føngo hoyra Laatten hass. Stundo let han friske Springlaatta aa Lauslaatt, men stundo sette han slikt grøtele Ljø i Fela si, at dai maatte graata, som hoyrde paa. Han hadde den Gjerde i se me, at han kunna laga se i mange Liknils, ettersom han va i Løte te. Vart han ørt so kom han upp or Vatne i slik stygg Skapna, at Folk vorto raint forfælde.
De va ain Mann som va ve Kvedne ain Kveld, aa i det Kvednahuse maatte ingin vera ell la Kvedni gaa ette de va myrkt, for daa vart Grimen sinna, naar han inki fekk Nattero. Dette vart Mannen aatvara um, men han vaatte de inki, aa tenkte berre paa aa faa Mælden sin rai'ug. Daa de lai lite paa Notte, hoyrde han slike svære Slarka i Vatne, aa so ga det noko drjuge Svarpa inn i Veggidn ender aa daa. Um ait Bil sprang Hurde upp, aa Mannen fekk sjaa ain Skalle, som fyllte ut haile Dydne. Huku naadde ne paa Durstokken, Enne uppunde Durgaupa, aa Kjakadn follo tett ette Durski'o. Augodn voro stor som Borddiska, aa i Kjafte va han svart som Bik. Der sto daa Trølle ait Bil, glainte aa gapte, aa le'a paa Skallin. So sa'e de: "Men de va ain Skalle de, Mann!" Mannen vart so forfæld, at han inki viste te se, aa han hadde daa vore huga te sloppe utatt, men Hurde vart atterhelden, aa der laut han staa haile Notti. Stundo ristest Kvernhuse fram aa attende som ait Saald, aa stundo vorto Kvednadn sta'helden, aa assimyljo vorto haile Gaupa taa Mjøl blesen baint i Augudn paa hono. Daa de tok te lime fyr Dagi, slapp han endele utatt aa skulde daa ta Sprange upp igjøno ain Bakki, men i di sama fekk han ai taa Mjølhito sine baint over Nakkin, so han stupte aat Vegi. Han kravsa se attpaa Føtadn, aa atte Sprangs. Daa hoyrde han at Grimen ropte: "Hailskinna slepp du no; men kjem du att oftar so, so kanski du fær ait brote Bain, som kan minne de um, at du va me te Main!"
Sovoren va Fossegrimen naar han va uppøst, men han tede se arelaine, naar han vart mefaren som han totte godt um. Han likte so godt Spikikjøt, aa naar dai kasta noko taa di te hono, so kom han snart upp paa ain Stain uti Aa'nn me Felunn sina, aa let daa lite aa lengi, ette som Kjøtmolen va stor aa go te. Va de ain som vilde lære aa laate taa hono, so maatte han ha me se ain Fena'kjøtlem, som han kasta burtunde Fossen. Um ait Bil kom daa den vesle Mannen skjøtand som ai Pil uppaa ain stain me Felunn i Høndenn. Haare hass va langt aa tjukt aa so gult, at de va som gylt. Nasin aa Munnen voro høvele aa væl laga, aa Augudn lyste aa voro blank som Tvergastaina. Hendadn voro smaa og kvit, aa Fingadn gingo, so ain inki kunna oygje dai, daa han prilla. Fyst tok han daa te stille aa se'a te laate, stundo høgt so de ljuma, aa stundo laagt aa fint, aa so helt han paa, te den, som hadde kasta Kjøtlemen, hadde lært. Se'a stoypte han se paa Vatne aa vart burte. Va de no ain klen Kjøtlem, han fekk, so vart de 'ki mæt Spilemann taa dai, som givi hadde, men va Lemen fait aa stor, so vart han bere, aa va nokon so gøvug, at dai kasta te hono ait gildt Bukkelær, so vorto dai Ovspelemenna.
De va aigong ain Kniar, som vilde lære laate; men han timde 'ki lata te nokon Kjøtlem aat Fossegrime. Han vilde daa gaa burt aat Fosse fyruta, men are avraadde han, taa di dai viste, at Grimen inki vilde lære nokon hailt upp uta Bitaling. Han gikk daa sta aa skødde over alt Kjøte sitt, men alle Lemi syntest han voro for stor, aa ingin totte han, han maadde i Von. Endele tok han daa ait Bain, som Kjøte va væl spikka taa; dette maatte daa vera godt nok, mainte han. Han kasta Baine i Vatne aa vænta ai lang Ævu, fyrr han saag nokon Vatsmann. Teslutte kom han, men inki bli aa kvek, men grinen og imsen saag han ut. Likevæl tok han te stille Fela si, men ingin Laating vart de taa. Guten vart daa sturen aa sa'e: "De va aa laate e vilde lære." Men grimen svara:
"E ska lære de stille men inki slaa;
du ga me ait Bain som inki va på."
Ain Mann fekk lære aa inki turte giva noko fyr. Han kom gaa'and ette ai Buslo i Skogi aa vilde paa Stølen. Imot Kvelde kom han te ai Tjødn, som kallast Rakketjødne, aa der fekk han hoyre noko, som let so oversle vænt burti ain Skogholt. Han vart se daa forgrunig, kaa detta kunna vera, aa gikk nemmar aa vilde sjaa Spelemannen. Ne me ai Furu sat ait Menneskjeliknils i Kvendfolkpløgg aa let paa ai Fele, som saag ut som ai Skibrette me Strengi paa. Mannen kom nemmar aa nemmar aa teslutte tett inn ve denna Fenta, aa ho let like godt. Han totte de va ai laakle'n Fele ho hadde aa sa'e: "Men de e undele du kan laate paa slikt." "Aa nai undele e de 'ki vi'ar, sa'e Fenta; gjer de ait Liknils taa desse Felunn aa ber de likains aat, so ska du me koma te kunne laate, ska du sjaa." Mannen sto aa stirde paa ho ait Bil, men kom daa te snu paa Skallin lite so myki han avoygde ho, aa daa kvarv ho burt. Han hoyrde ain Kless i Vatne, aa Tjødne baara se lengi ette. Daa Mannen kom haimatt, gjorde han se ai slik Fele, som den han saag, aa daa han sette den inn paa ait Holte ell paa Klukkekassa, let han bere paa den en nokon a'n Spelemann paa si Hardangfele.
: : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
Etiketter: bEKLAGER
tirsdag, august 26, 2008
GOD ONSDAGS MORGEN !
I dag et dikt sendt inn av en trofast leser
i Trondheim som maler leiligheten sin mens
hun tenker på dikt - kanskje_
En takk til henne !
HAR DU RODD EIN BÅT ....
Av Svein Otto Aarland
Har du rodd ein båt ein stille sommarkveld?
Høyrt knirk frå høvetbånd og drypp frå våte åreblad
fjerne hundebjeff og lått frå glade menneske?
Har du sett sommarskyminga omfamne land og sjø
og kjent angen frå sjøvått treverk?
Har du kjent varm natteluft kjæle deg
og kjent tyngsla frå komande torevér?
Har du drege ei teine over ripa
og lukkeleg spent høyrt hummarhalen slå?
Har du hatt ein bestefar i gyngestol
med roa frå eit godt liv kvilande i kvar rynke,
og ei lita kvit bestemor med trestjerners konjakk i kråskapet?
Har du vore hjå mor og far ein kveld med storm og regn og varme i omnen?
Har du kjent lun tryggleik strøyme ut frå foreldra dine si nøgde ro?
Har du gått på knasande singel og sett lauvet falle
ein haustdag med høg himmel og kjølig roande luft?
Har du teke på deg ein jakke av tweed og kjent angen av ull?
Har du sett eit barn løpe ikring og plukka dei siste blomane?
Har du sete i ei huske og gynga saman med barnet ditt?
Har du vore trollet under brua i «Dei tre bukkane Bruse»?
Då har du ikkje rett til å krevje meir av livet!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Det er de små ting i livet som vi kanskje ikke tenker så
mye over som gjør livet HERLIG !
Til dere alle - smil - og HA EN GOD DAG !
mandag, august 25, 2008
GOD TIRSDAGS MORGEN!
Olympiaden er over for denne gang.
Likevel kan vi hylde Olympens guder slik en ukjendt
student skrev i 1821.
Saa tidt paa Olympen der var Assemblée
Saa tidt paa Olympen der var Assemblée,
Høitidelig derhen man skanked,
Hvor yndige Hebe hun skjenkede Thé,
Se, dette var alt hvad der vanked.
Men Odin beværted med Øl og Mjød
Og grøsalted Flesk af Serimer,
For Spas de Einherjer sloge sig død,
Mens Brage sit Hàvamaal rimer,
Valkyrjer, Valhals velsignede Møer
iskjænkte for Heltene, som det sig bør.
Naar Auka-Thor kom med sin Hammer i Haand,
Han Jorden fik tidt til at bæve,
Var der paa Olympen en Gud eller Aand
med saadan en senefuld Næve?
Al mulig Respect for Olympens Plaséer,
Valhalls var bedre, enhver jo indseer!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Og med tre ganger så mange medaljer for Norge som
for Kina - relavt regnet - 1.300.000.000 innbyggere
relatert til våre 4.500.000 - så har vi all grunn til
å være enige med det ovenforstående.
HA EN GOD DAG !
søndag, august 24, 2008
GOD MANDAGS MORGEN !
Er veldig begeistret for danske Jeppe Aakjær.
her er et dikt fra rundt 1910.
Hvem sidder der bag skærmen med klude om sin hånd,
med læderlap for øjet og om sin sko et bånd,
det er såmænd Jens Vejmand, der af sin sure nød
med hamren må forvandle de hårde sten til brød.
Og vågner du en morgen i allerførste gry
og hører hamren klinge påny, påny, påny,
det er såmænd Jens Vejmand på sine gamle ben,
som hugger vilde gnister af morgenvåde sten.
Og ager du til staden bag bondens fede spand,
og møder du en olding, hvis øje står i vand, -
det er såmænd Jens Vejmand med halm om ben og knæ,
der næppe ved at finde mod frosten mer et læ.
Og vender du tilbage i byger og i blæst,
mens aftenstjernen skælver af kulde i sydvest,
og klinger hammerslaget bag vognen ganske nær, -
det er såmænd Jens Vejmand, som endnu sidder der.
Så jævned han for andre den vanskelige vej,
men da det led mod julen, da sagde armen nej;
det var såmænd Jens Vejmand, han tabte ham'ren brat,
de bar ham over heden en kold decembernat.
Der står på kirkegården et gammelt frønnet bræt;
det hælder slemt til siden, og malingen er slet.
Det er såmænd Jens Vejmands. Hans liv var fuldt af sten,
men på hans grav - i døden, man gav ham aldrig én.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
torsdag, august 21, 2008
I dag et "sommer"dikt av
Nils-Gustaf Holmqvist
DANSEN DEN GÅR PÅ BLOMMANDE ÄNG.
Dansen den går på blommande äng
I månljusa sommar natten.
Strömkarlen knäpper sakta sin sträng
i skogstjärnens blanka vatten.
Himlen är ljus och natten är lång,
jag plockar utav blommar ett fång
Och åt dig jag binder kransar
Medan alla andra dansar.
Himlen är ljus och natten är lång,
Jag plockar utav blommor ett fång
Och åt dig jag binder kransar
Medan alla andra dansar.
Doft av konvalj ger sövande ro.
Johannisört stillar plågor.
Ärenpris blåa öga ger tro,
prästkraven svar på frågor.
Smörblomman gul som värmande sol
binder jag samman med en viol.
Nyponros ger vackra drömmar,
Penninggräs ger guld i strömmar.
Smörblomman gul som värmande sol
binder jag sammen med en viol.
Nyponros ger vackra drömmar.
Penninggräs ger guld i strömmar.
Av blommor och blad jag reder din säng
med ängsull inunder kinden.
Älvor i lek på doftande äng
nu sjunger en sång for vinden.
Blygaste blåa forgätmigej,
lysa bland klöver och timotej.
Vallmo strör jag på din panna,
och jag viskar sakta: Stanna!
Blygaste blåa forgätmigej,
lysa bland klöver och timotej.
Vallmo strör jag på din panna,
och jag viskar sakta: Stanna!
Rundt om oss ligger natten så tyst,
daggkåpan huvud böjer.
Och på din munn som sakta jag kysst
leendet ännu dröjer.
Blåklockor ringa kärlekens pris
När du till mig på älskandas vis,
Mitt emellan dröm och vaka
viskar: Kommer du tillbaka?
Blåklockor ringa kärlekens pris
När du till mig på älskandas vis,
mitt emellan dröm och vaka
viskar: Kommer du tillbaka?
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG OG EN GOD WEEKEND.
onsdag, august 20, 2008
GOD TORSDAGS MORGEN !
EIN TONE Hans Hydbakk
Det syng ein tone i mi sjel, det skjelv ein vakker streng.
Så mjukt det kling, og tonen spring
i leik mot høgste tind og fjell på himmelveng.
Det syng ved kveld, det syng ved gry og kvar ei stille stund,
men helst ved vår når flaumen går
og livet føder liv på ny i li og lund.
Men og ved haust når lauvet fell, han skjelv og bivrar med
og kviskrar stilt og vedkjømsmildt
om livsens soleglad mot kveld og ævefred.
Ja syng du tone i mi sjel med stadig fagrar ljod,
så eg ein gong med englesong
kan løyse ut mitt toneveld ved livsens flod.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
tirsdag, august 19, 2008
GOD ONSDAGS MORGEN !
Einar Skjæraasen er en dikter det alltid er koselig å vende
tilbake til. I dag sender jeg hans
MAZURKA.
Festen er over,
rommet står grått.
Jenten er borte
og spellmann har gått.
Inni meg smyg
en gjengangerslått:
MAZURKA.
Gla har je vuri
fresk er je født.
Jenter i armen
hadde jeg støtt,
danse med surt
og danse med søtt.
MAZURKA.
E var så varm som
e midtsommar-sol
E var så kald som
vintern i fjor.
Rundt med dem! Rundt
te hanan han gol.
MAZURKA.
Guten blir gubbe.
Gubben blir grå.
Nord går det da,
og ned går det så.
Dansen je danse
gjømer jeg på:
MAZURKA.
: : : : : : : : : :
Jeg er gammel nok til å huske dengang man danset
Mazurka og det henger igjen i bena når jeg
hopper litt bortover gulvet her. Det var en morsom
dans og det gjaldt å holde rundt jenta når vi
svingte oss i full fart rundt og rundt i takt med dansen.
Som Skjæraasen skriver: "Dansen je danse gjømer je på."
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
I gårsdagens danske dikt var det et par ord jeg ikke kjente.
Her er de: Kæruld er "myrull" og Åkande er "vannlilje."
HA EN RIKTIG GOD DAG !
mandag, august 18, 2008
GOD TIRSDAGS MORGEN !
For i dag har jeg funnet et deilig lite dikt av
danske Jeppe Aakjær.
VED ENGSØEN.
Må jeg tage din hånd, nu det dufter af hø,
og den sølvblanke helt skjærer strimler i sø,
må jeg føre dig did til den nærmeste stak
og se kjærulden kysse på skjørt og på frak'
Må jeg græshoppe stryger sin mosviolin,
og du trykker min hånd i et langt: "Jeg er din!"
Må jeg legge min arm om dit vigende liv,
mens det knitrer af sol i de sænkende siv,
må jeg løfte dit slør over stråhattens rand,
her hvor åkandens blad breder bro over vand
Se, dit hår er så gult som en bygakers sti,
og den høstmilde sol fletter guldtråd deri;
når jeg hvisker ved øret, hvor kinden er brun,
o, hvor bølger det kjært i smågrubbernes dun!
Og dit blik går i drøm over åkandebro,
mens du vipper en blomst på din vristhøje sko,
og en græshoppe stryger sin mos-violing,
og du trykker min hånd i et langt: !Jeg er Din!"
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Virkelig et "yndigt" dikt som Danskene kanskje
ville kalle det. Men vet noen hva "kjæruld", og "åkand"
er for noe ?
HA EN GOD DAG !
søndag, august 17, 2008
GOD MANDAGS MORGEN !
I dag tenkte jeg på en fjelltur jeg engang hadde med gode
venner, oppe i Valdres. Det var opp til en av disse mindre
fjell toppene men hvor du ser vidt om til alle kanter.
Været var nydelig og vi så helt til Gaustadtoppen i
syd og oppover mot Jotunheimn i Nord.
For en dag !
Her er Bjørnstjerne Bjørnson's salme-dikt.
Når du vil på fjellesti
og skal nisten snøre,
legg så ikke mere i
enn du lett kan føre!
Dra ei med deg dalens tvang
i de grønne lier,
skyll den i en freidig sang
nedad fjellets sider!
Fugler hilser deg fra gren,
bygdesnakket viker,
luften bliver mere ren,
høyere du stiger.
Fyll ditt glade bryst og syng,
og små barneminner
nikke vil blandt busk og lyng
frem med røde kinner.
Stanser, lytter du en gang,
vil du få å høre
ensomhetens store sang
bruse til ditt øre.
Straks en fjellbekk risler kvikt,
straks en småsten ruller
føres hit din glemte plikt
med en verdens bulder.
Bev, men be, du bange sjel,
mellom dine minner!
Gakk så frem: den bedre del
du på toppen finner.
Der, som før, går Jesus Krist
med Elias, Moses;
ser du dem, skal ganske visst
farten evig roses.
: : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG OG EN GOD UKE !
fredag, august 15, 2008
GOD FREDAGS MORGEN.
Vandrerstaven
Ei rusten kaffekanne
gammel aske i ei grop
steiner omkranser gropa
man kan enda kjenne
kaffen som blei kokt
av en ensom vandrer
ute på gamle, gjengrodde
stier som tiden har glemt
Stier som var nyere
åpnere og tydeligere
den gangen han tråkka dem
den gangen han gikk sine turer
med en vandrerstav
spikka av ei ungbjerk
Den bar han med seg
som en evig følgesvenn
en usvikelig kamerat
selv om han vandra aleine
Men nå er vandreren borte
stiene har forlengst forsvunnet
skjebnen har tatt dem og bare
vandrerstaven står igjen
på ukjent sted over ukjent grav
hvem som gravla vandreren
er det kun tida som veit
imens så sørger vinden
blåser over gress og mose
regnet drypper sakte
et ensomt gråværs-rekviem
der solen aldri vil skinne igjen.
: : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG OG EN GOD WEEKEND.
onsdag, august 13, 2008
GOD TORSDAGS MORGEN !
I dag et fint dikt av Aslaud Vaa.
Å EIGA.
Stundom spør ein:
Kan ein eiga eit anna menneskje?
Når to møtes
i hug og hold
og kjenner seg eitt
so ikkje anna er te –
kjenner seg eitt
i eit augnekast,
i eit lite ord,
i ein tanke,
i hugskot
som fer som kornmod
ivi blømande engjir –
kjenner seg eitt
i det ein aller nevner
men som er som svalande regn
for solbrend mold.
Når to hev møtt einannan
slik at ikkje anna var te,
slik at dei kjende seg sterkar enn alt
og veikar enn alt,
skjønna berget, so hardt det er,
skjønna blomen, so mjuk han er –
Og stend eismalle att.
Er ein då eismall?
Er ikkje då det alndre men’skje med
i kvar røsle ein gjer?
Ja, kan ein då noko sinn bli eismall att?
Når to gjev seg til kvarandre,
og dei stend eismalle att
kjem det ein stri
i hugen,
i holdet,
om det å eiga
og det å vera fri.
For enno er men’skje bundne
og veil ikkje kva dei sei
når dei kviskrar til kvarandre:
og elskar deg.
Fyrst dei hev sagt ordet
rymer dei
som for ein brand dei hev sett på.
Fyrst når to men’skje kan sei til kvarandre:
gå der du vil,
du er du!
Gjer det du vil,
eg er eg –
Men eg ser vegen din
og eg lyder etter fotefari dine
og eg kjenner din vilje
strøyme gjennom blodet
i javne, rolege pulsslag –
Fyrst då kan to men’skje eiga kvarandre
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN RIKTIG GOD DAG !
tirsdag, august 12, 2008
GOD ONSDAGS MORGEN !
Som lovet i går etter min lange polemikk om
pampene i Moskva, sender jeg i dag
Arnulf Øverland's kraftfulle dikt
DU MÅ IKKE SOVE
Jeg våknet en natt av en underlig drøm,
det var som en stemme talte til meg,
Fjern som en underjordisk strøm-
Og jeg reiste meg op: Hva er det du vil meg?
-Du må ikke sove! Du må ikke sove!
Du må ikke tro, at du bare har drømt!
Igår ble jeg dømt.
Inatt har de reist skafottet i gården.
De henter mig klokken fem i morgen!
Hele kjelleren her er full,
og alle kaserner har kjeller ved kjeller.
Vi ligger og venter i stenkoldee celler,
vi ligger og råtner i mørke hull!
Vi vet ikke selv, hva vi ligger og venter,
og hvem der kan bli den neste, de henter.
Vi stønner, vi skriker – men kan dere høre?
Kan dere absolutt ingenting gjøre?
Ingen få se oss.
Ingen får vite, hva der skal skje oss.
Ennu mer:
Ingen kan tro, hvad her daglig skjer!
Du mener, det kan ikke være sant,
så onde kan ikke mennesker være.
Der fins da vel skikkelig folk iblandt?
Bror, du har ennu meget å lære!
Man sa: Du skal gi ditt liv, om det kreves.
Og nu har vi gitt det – forgjeves, forgjeves!
Verden har glemt oss! Vi er bedratt!
Du må ikke sove mer i natt!
Du må ikke gå til ditt kjøbmannskap
Og tenke på hvad der gir vinning og tap!
Du må ikke skylde på aker og fe
og at du har mer enn nok med det!
Du må ikke sitte trygt i ditt hjem
og si: Det er sørgelig, stakkars dem!
Du må ikke tåle så inderlig vel
den urett som ikke rammer dig selv!
Jeg roper med siste pust av min stemme:
Du har ikke lov til å gå der og glemme!
Tilgi dem ikke; de vet hva de gjør!
De puster på hatets og onnskapens glør!
De liker å drepe, de frydes ved jammer,
de ønsker å se vår verden i flammer!
De ønsker å drukne oss alle i blod!
Tror du det ikke? Du vet det jo!
Du vet jo, at skolebarn er soldater,
som stimer med sang over torv og gater,
og oppglødd av mødrenes fromme svig,
vil verge sitt land og vil gå i krig!
Du kjenner det nedrige folkebedrag
med heltemot og med tro og ære-
du vet, at en helt, det vil barnet være,
du vet, han vil vifte med sabel og flagg!
Og så skal han ut i en skur av stål
og henge igjen i en piggtrådsvase
og råtne for Hitlers ariske rase!
Du vet, det er menneskets mening og mål!
Jeg skjønte det ikke. Nu er det for sent.
Min dom er rettferdig. Min straff fortjent.
Jeg trodde på fremgang, jeg trodde på fred,
på arbeid, på samhold, på kjærlighet!
Men den som ikke vil dø i en flokk,
får prøve alene, på bøddelens blokk!
Jeg roper i mørket -, å kunne du høre!
Det er en eneste tkng å gjøre:
Verg dig, mens du har frie hender!
Frels dine barn! Europa brenner!
* *
Jeg skaket av frost. Jeg fikk på mine klær.
Ute var glitrende stjernevær.
Bare en ulmende stripe i øst
varslet det samme som drømmens røst:
Dagen bakenom jordens rand
steg med et skjær av blod og brand,
steg med en angst så åndeløs,a
at det var som om selve stjernene frøs!
Jeg tenkte:Nu er det noget som hender. –
Vår tid er forbi – Europa brenner!
: : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG - TIL ETTERTANKE !
mandag, august 11, 2008
"GOD" - men ikke en så god Tirsdags morgen hvor VODKA kommunistene i Moskva
ikke har skifte ham eller farge, men nå okkuperer mer og mer av et lite
land, Georgia.
Jeg har en Kinesisk kontakt - en ung dame som skrev en e-post til meg fordi hun
hadde lest en web side jeg har om et helt annet emne enn Dagensdikt.com.-
Vi har holdt kontakten litt over et par år. En e-post hver 6 måned
eller noe sånt. Hun skriver alltid tilbake, bl.a. om sine 6 måneders gamle datter
og hennes egne studier i engelsk. (Vi skriver på engelsk.) Hun er VELDIG
nasjonalistisk og ALT som Kina gjør er bra. Hun har ingen ide om verden
utenfor Kina's grenser. Hun er full av Kommunistpartiets floskler og propaganda og
skriver til meg at Kina's folk nå ligger LAAANGT foran Europa og USA når det gjelder levestandard og kultur og vitenskap og ALT i det hele tatt!
(Minner meg forresten om, for noen år siden på Memurubu i Jotunheimen, hvor jeg
satt samme med NRK's Halvdan Heggtun som jeg kjendte godt fra tidligere av, og hvor en
"hel-frelst"venstre radikal student postulerte at Albania - "det burde være mønsteret for den fremtidige utviklingen i Norge - " Det skremmende er at vedkommende "kommunistfrelste"
person nå sitter i en sentral stilling innen byråkratiet i Oslo.
Men idag angriper Kommunist-fasistene i Moskva den lille republikken Georgia med
over 1500 tanks og soldater. De blokkerer havnene og dreper uskyldlge sivile med sine bombeangrep innen Georgia.
Hva dreier det seg om? Renspikket makt for kontroll av oljen !
Ikke områdene i Georgia og innbyggerne der (som Russerne har gitt Russiske
pass) hvorpå maktpolitikerne i Moskva med Putin sier at: "Åååå, vi må beskytte
de Russiske innbyggerne, og så sender de inn tanks og bomber byene i
Georgia og forsetter blodbadet. (HUSK - det var den samme "forklaringen" som
Hitler brukte da han angrep "Sudeten Tyskland" i Tzechoslovakia da han gikk inn der
i 1940 for "å beskytte" innbyggerne fordi han sa det var en del av "StorTyskland."
De samme argumentene som Serbierne brukte da de forsøkte å anneksere Bosnia.
Nå bruker Vodka-russerne de samme vann-tynne argumentene for å angripe et land som er mindre enn Norge !!!
Husk på det ! Vi nordmenn må alltid være på vakt overfor det Russiske vodka Mafia-pøbelstyret. Selv om altfor mange på venstresiden, som støttet kommunist Russland hva det
enn gjorde av terror og drap, nå sitter i styre og stell. PASS PÅ! Vi må huske på at vi har felles grense med Russland og at olje/gass forekomstene finnes lenger og lenger mot nord der vi har potensiell konflikt med fasistene i Moskva. Moskva-kommunistene trakk seg tilbake fra Nord-Norge in 1945-46 fordi de var for svake til å holde på Nord Norge. Ellers ville Russerne ha tatt store deler av Nord Norge. Idag har kommunistene bare "skiftet skjorte fra de røde til de brune" som folk sa i Øst Europa da Russerne måtte gi opp makten der.
I Georgia situasjonen, det det dreier seg om er olje og MAKT. Husk at mens Russerne har store forekomster av olje og gass nord i Siberia og havet utenfor, så er de avhendige av oss får å få disse ressursene, bl.a. nord om Norge, til sine viktigste markeder i Central-Europa. I dag går en oljeledning fra den Kaspiske innsjøen over Georgia via hovestaden Tiblisi. Derfra gjennom Tyrkia ned til Middelhavskysten hvor oljen lastes inn i tankbåter. Rørledningen bringer over 1 millon "barrels" per dag til havnen i Middelhavet hvor tankskipene frakter råoljen-oljen videre til Rotterdam eller andre steder hvor det trengs i Vest- Europa. Oljeledningen fra den Kaspiske innsjøen til en Tyrkiske havn er kontrollert, og for en stor del innenGeorgia. Den er derfor veldig viktig. Hvis Russerne kontrollerer den betyr det at de har en enda strammere og direkte kontroll over økonomiene i Vest-Europa. Dette kan ikke de demokratiske landene tillate.
Derfor, pass på. - Russland, som er et tilbakeliggende land på mange måter, også millitært,
har alltid hatt en anti-demokratisk innstilling hvor de ALLTID har betraktet alt
utenom grensene sine med mistenksomhet og paranodia.
Det skremmende er at "navlebeskuende" nasjonalisme er sprell levende både i Russland og i Kina. Faren er at de er urealistiske om hvor i verden den økonomiske makten ligger. Det er ikke et spørsmål om hvem som produseres mere eller mindre av støpejern eller tekstiler eller barneleker eller hva det enn måtte være. Det som betyr noe er hvor mye "hjernevirksomhet " eller "Brainpower"som er lagt inn i et produkt. Der er det at produksjonsverdien og pproduksjonsverdien liiger.
Dette er "Dagens dikt" for i dag. Egentlig hadde jeg tenkt å sende
Arnulf Øverland's enestående dikt"Du må ikke sove."
Det kommer i morgen.
HA EN ETTERTENKSOM DAG !
lørdag, august 09, 2008
GOD MANDAGS MORGEN !
I dag et dikt sendt inn av min trofaste
Trondheims leser av Dagens Dikt.
Tusen takk til ABB !
EIN TONE
av Hans Hydbakk
Det syng ein tone i mi sjel, det skjelv ein vakker streng.
Så mjukt det kling, og tonen spring
i leik mot høgste tind og fjell på himmelveng.
Det syng ved kveld, det syng ved gry og kvar ei stille stund,
men helst ved vår når flaumen går
og livet føder liv på ny i li og lund.
Men og ved haust når lauvet fell, han skjelv og bivrar med
og kviskrar stilt og vedkjømsmild
tom livsens soleglad mot kveld og ævefred.
Ja syng du tone i mi sjel med stadig fagrar ljod,
så eg ein gong med englesong
kan løyse ut mitt toneveld ved livsens flod.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
torsdag, august 07, 2008
GOD FREDAGS MORGEN !
Dagens dikt tilegnes en dame i Trondheim jeg aldrig
har truffet men som er en trofast leser og bidragsyder
til Dagens dikt. Kanskje hun husker noe av dette fra sin
ungdoms vår?
VAR DET DIN DRØM?
av M. B. Landstad.
Husker du dengang i måneskinn
at bladene skjelvende drysset?
Rødmende strøk de dine lubne kinn!
Var det av angst kun for skogens vind,
eller fordi at jeg tok deg inn
varmt og ditt øyepar kysset?
Tåreblankt smilte du mot meg øm.
Var det da bare en drøm?
Jeg vet det ikke mere,
du dåret mitt sinn!
Men hjertet bever ennu
hver kveld i måneskinn.
Husker du alt hva du den gang sa
med leben så ømt til mitt øre?
Måneskinnshvisk, ja, hvor kom du fra?
Var det ei hjertet som talte da,
fikk jeg ei heller ditt eget ja, -
kunne så feil jeg da høre?
Rødmende sto du i løvets dryss,
møttes vi ikke i kyss?
Jeg vet det ikke mere,
du dåret mitt sinn!
Men hjertet bever ennu
hver kveld i måneskinn.
Husker du ikke ditt hjertes slag,
er dine minner da fløyne?
Hvirvlet de bort alt den neste dag,
likesom bladhengets viltre jag,
bare der blæste et høstlig drag?
Var det kun måneskinnsløgne?
Lo dine leber av fryd så skrømt,
har jeg så grusomt da drømt?
Jeg vet det ikke mere,
du dåret mitt sinn!
Men hjertet bever ennu
hver kveld i måneskinn.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
hA EN RIKTIG GOD DAG !
onsdag, august 06, 2008
GOD TORSDAGS MORGEN !
I dag fandt jeg et litt uvanlig dikt.
Kyrkja paa præria
Du stend der og manar med spiren mot sky,
i storm og i stilla, ved kveld og ved gry,
me skynar din strid, du er fana for deim,
som rudde der vester, men minnest sin heim.
Naar klokka di ringjer um jolekveld,
det er som ein lengt imot Norigs fjell,
aa, gjev ho 'kje misser si norske saal,
men talar til folket paa heimlegt maal.
Ja, gjev ho 'kje misser sin norske ljo'
men tonar, so klaangen driv heim yver sjo . . .
for enno so brenn det i bringa ein brand,
han logar for Norig paa Vesterheims strand!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Tone av Kristian Wendelborg.
Det er faktisk like mange Amerikanere av norsk slekt
som det er Nordmenn i Norge. 4.5 millioner !
HA EN GOD DAG !
tirsdag, august 05, 2008
GOD ONSDAGS MORGEN !
I dag leste jeg på Internettet Oslo en blog som heter E24,
skrevet av Tor Øyvind Andersen at:" Oljeprisene raser fordi
Obama går inn for offshore drillling."
Make til gal reportasje. Jeg sitter nå i Boston og har fulgt godt
med i debattten om drilling osv. Faktum er at Obama helt til
for et par dager siden var MOT offshore drilling sammen med
resten av det Demokratiske partiet. Det er faktisk nesten
opprør innen partiet nå på grunn av at ledelsen for Demokratene
i Kongressen har nektet å debattere om man skal drille offshore
eller ikke. Ikke minst på grunn av at naturvernfolk på venstresiden
er mot og mener at vind og vær skal utnyttes istedet for å drille.
Faktisk har Obama nå uttalt at han vil gjøre det mulig å unnvære olje
innen 10 år. Slike helsprø uttalelser kan bare skade ham.
Faktum er at det var President Bush tidlig i Juni gikk inn for
at man måtte sette igang offshore drilling og ved en proklamering gjorde
det mulig. (En slik proklamering kan Presidenten gjøre uten at
Kongressen kan gripe inn.) Derved begynte oljeprisen å falle.
I tillegg kjører Amerikanerne mye mindre. Resultatet er mindre
etterspørsel etter bensin og olje og derved fallende priser.
Markedet fungerer uten statlige inngrep - slik det alltid vil være.
Men det er irriterende å lese tullprat som det Andersen proklamerer.
Ellers går støtten for Obama hurtig nedover blandt velgerne her.
Siste Gallup viser at han og McCain er like.
Man mener nå at Obama faktisk kan tape fordi folk etter hver blir klar
over at han ingen erfaring har. Det skal bli spennende.
Vel - dette var uvanlig for dere som leser dagens dikt.
I dag sender jeg en gammel sang, skrevet av Jos. Paulsen.
NÅR FJORDENE BLÅNER.
Når fjordene blåner som markens fiol
Og breene glitrer i spillende sol,
Når liljekonvallen ved foten av hegg
Står duftende skjønn langsmed klippenes vegg,
mens elven bak or'krattet danser seg vill,
Og trosten fra granlien synger dertil, -
Da røres mitt bryst,
da blott hviske jeg kan:
Gud signe deg Norge, mitt deilige land.
Men når jeg ser folket som rydder den jord,
Som virker på fjell og ved fiskerik fjord,
De tusene menn som til sjøs og til lands
I arbeidets sved vinner Norge en krans,
De tusene kvinner som yndig og tro
Med kjærlighet sysler i hjemlivets bo,
da svinger jeg hatten,
da hjertet får tolk;
"Hurra for mitt brave, mit krafige folk! HURRA!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
mandag, august 04, 2008
HALLO IGJEN - GOD TIRSDAGS MORGEN.
I dag et "dailigt" dansk dikt av Jeppe Aakjær (1906),
også sendt inn av min venn O.J.S. på Gjøvik.
Igjen en takk til ham. (
Skalmeien, som dikteren refererer til i diktet,
er et blåseinstrument.)
Jeg bærer med smil min byrde,
jeg drager med sang mit læs,
jeg er som den vilde hyrde,
der genner sit kvæg på græs.
Se, duggen driver fra norden
hen over det bøjede korn,
mens solen stiger af jorden
imellem oksernes horn!
Jeg ser over tindrende marker
og langt mod den blånende fjord,
jeg stirrer på sejlende arker,
men finder ej tolkende ord.
Jeg slænger skalmejen for munden,
jeg trækker så lang dens lyd,
at kilderne klukker i lunden,
og bukkene bræger af fryd!
Hvor kan I dog gruble og græde,
så længe Guds himmel er blå!
Mit hjerte skælver af glæde,
blot duggen dynker et strå.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Jeg kan så godt se dikteren for meg
der han står på en høyde i det vakre danske
landskapet og kanskje ser utover Limfjorden. - -
Jeg gleder meg alltid til en tur til Danmark.
Kanskje neste år ?
HA EN GOD DAG !
søndag, august 03, 2008
GOD MANDAGS MORGEN !
Takk, O.J.S. for denne innsendte visen!
"Hørte denne gamle revyvise på radioen i morges, med sang av
Kari Diesen. Husker den ble en storslager.
Ikke fritt for at man ble litt nostalgisk og mintes dengang den ble
en farsott."
Innover fjorden en snekke gled,
akk hvor timene flyr.
Bakenom åsen gikk solen ned,
da vi kom til Dyna fyr.
Været er så vakkert sa Johan,skal vi gå i land ?
Så gikk vi en deilig sommernatt i land på Hovedøen.
Vi fant oss en vakker knatt og satt og så utover sjøen
småfugler sang i busk og kratt så jeg ble nesten matt.
Det hender så mangt på Hovedøen en midtsommernatt.
Timevis satt vi der hånd i hånd
og han sa så mye pent,om at vi knyttet et elskovsbånd
slik var det i all fall ment.
Og jeg var så ung og dum enda
trodde alt han sa.
Det var slik en deilig sommernatt på gamle Hovedøen,
og Gud vet hvor lenge vi satt å så utover sjøen.
Småfugler sang i busk og kratt så jeg ble rent betatt.
Det hender så mangt på Hovedøen en midtsommernatt.
Kjærlighets lykke kan gå i knas
elskovsild blir til is.
Tenk at vår herlige lystseila
sendte med totalt forlis.
Derfor ber og råder jeg enhver
pike fra fjern og nær.
Gå aldri en deilig sommernatt i land på Hovedøen.
Sitt aldri forelsket og betatt og se utover sjøen.
Sky alt som heter busk og kratt og hus for allting at,
det hender så mangt på Hovedøen en midtsommernatt.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Mange av dere eldre husker kanskje melodien?
NYNN MED OG HA EN GOD DAG ~
