Dagens Dikt
Et daglig dikt til glede.mandag, juni 30, 2008
GOD TIRSDAGS MORGEN !
En trofast leser har sent inn dette diktet fra Danmark.
Tusen takk O.J.S.
Han sier: " Fant denne sangen i høyskolesangboken som du kanskje kan bruke.
Denne folkevise, som kaldes "Kærlighedsrosen", findes i flere variationer.
Nærværende udgave stammer fra egnen mellem Randers og Mariage i
Danmark.Den beskriver en ung piges længsel efter sin kæreste.
EN YNDIG OG FRYDEFULD SOMMERTID!
Danmark.Den beskriver en ung piges længsel efter sin kæreste.
EN YNDIG OG FRYDEFULD SOMMERTID!
tekst: Folkevise
Melodi: Folkemelodi
En yndig og frydefuld sommertid
i al sin herlighed,
den glæder og trøster så mangen en,
alt ved Guds kærlighed.
Den fører blomsterskaren frem,
og rosen rød, så dejlig og sød,
den ser du da igen.
Blandt alle disse blommer véd jeg én,
en rose for dem alle,
udsprungen af en dejlig gren,
ud af en yndig stamme.
Vel er der mange smukke til,
men jeg for sandhed sige vil:
han overgår dem alle.
Ja, var jeg nu så lykkelig,
jeg kunne rosen få!
Mit hjerte brænder ret inderlig
med længsels stor attrå.
Mit hjerte ler, hver gang jeg ham ser,
og det ud af stor kærlighed
la'r ikke ro mig få.
Går jeg om dagen ud eller ind,
ihvor det være må,
da er du stedse i mit sind,
om natten ligeså.
Og når jeg sover sødelig,
om dig jeg drømmer lykkelig,
ret som du hos mig var.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN RIKTIG GOD DAG !
lørdag, juni 28, 2008
GOD MANDAGS MORGEN !
Intet dikt passer så godt for denne tiden som
Einar Skjæraasen's
JUNINATT.
Og det er juninatta
høgt over skog og fjell.
Og det er grøne lunder
der mørket itte fell.
Og itte får je sova,
og itte vil je hell!
Og det er midnatt-stønna
som har så luftig lin
og stryk i lyse enger
og dynker dem med vin.
Og alle blømer anger,
og alle auger skin.
Og itte kan jeg lover,
og itte vet je bud
for alt som gror og yrer,
syg saft og fanger s krud.
Jeg bare lever i det
og kjem på namnet Gud.
Og det er gammel-kvenna
som mørkner ved en bekk
og mæl om folk som for her
med påså og med sekk.
Du søv i natt, du mølller,
men dotter di er vekk.
Sarr siriser i graset,
syng talatrost i li,
je har mi eia vise:
Je er hos jenta mi.
-Sov godt og lenge, møller,
hos me er dotter di.
Det flyg inn vers åt visa
-som blomsterstøv med vind.
Og du er i dem alle,
frå de' flyg versa inn
så fort som jeg dug synge,
så djupt som jeg h ar sinn.
Jeg er så gla og bange.
Jeg er så redd med ett
for veke frivil-venger
og duft og spindel-nett.
Det står e bjørk i skogen,
men lauvet skjelv så lett.
Det står e bjørk i skogen,
og lyse krona svell
og sitrer om en lengsel
som lyt få vera tell.
- - - - -
Nei, itte får je sova
og itte vil je hell!
: : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN RIKTG GOD DAG !
torsdag, juni 26, 2008
GOD FREDAGS MORGEN !
I dag et dikt dedikert til en Dagens Dikt leser i Bergen
som bl.a. liker Wildenvey og hageroser.
Her er
SOMMERENS SEILER.
Grønnkledd var marken og blå lyste viken
og hvit var en båt på den glitrende fjord,
og hvitkledd var hun, den bedårende piken,
som satt ved den seilende seilbåtens ror. . .
For nu var det sommer - en sommer for alle,
også for dem, som var uten en båt.
Nu var det tid til å synge og tralle,
glad skal en være, sa gutten, han gråt!
Henne i tjernet lå liljer så skjære,
blinket i solen og drømte i ro.
En yngling vil plukke et par til sin kjære,
så falt han i vannet, og kjæresten lo.
I lyngkratt ved stranden var blåbæren mogen.
"Sommeren lakker og lider," sa hun.
Så gikk de litt lengre alene i skogen,
og han fikk et kyss av en blåbærblå munn.
Men ensom på stranden stod sommerens sanger
og så over fjorden mot dem under seil.
Hans blikk var som himlen, helt høstlig av anger,
for noe, som ikke var sommerens feil . . .
Han tenkte på flammende midtsommerkåser.
Kan hende, han tenkte især på i fjor . . .
En byge bar med sig fra blånede åser
en duft som av visnende blomster og ord. . . .
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Deilige Herman Wildenvey - sommeren's dikter -
hvis første dikt begynte: "Disse vers er ville vekster i en sommer
drysset hen, hver gang gleden over livet var mig sterk og nær og ny.- - -"
Det kommer nok flere dikt av ham i løpet av sommeren.
Min bror forteller at det er kaldt i fjellet!
Håper det er sommervarme der dere som leser
Dagensdikt holder til.
HA EN GOD DAG OG EN GOD WEEKEND!
onsdag, juni 25, 2008
GOD TORSDAGS MORGEN.
I dag fandt jeg et dikt hvor det var tittelen på diktet som
fikk meg til å lese det. Hva i all verden kunne dette være?
Schleppegrell paa Stubben
Av Hans Reynolds.3dje August 1814.
Ved Øystad Gard, ved Ingedal, litt vest for Fredrikshald,
det ligg i Aaret «Fjortan» ein Tropp, som snart er tald,
dei er for faae: ein mot sju, det truleg ille gjeng
den vesle Flokken «Telemark», som stend paa vinstre Veng!
Ja, mangmennt er dei Svenske her, men norske Riflor smell,
han modar sine Gutar upp, han Løitnant Schleppegrell,
daa sistpaa vert han heit og harm, i Syni morsk aa sjaa,
han ventar Hjelp, men ingi kjem - no just det røyner paa!
Uppaa ein Stubbe nære ved! - det ganga, som det vil,
dei skarpe Skot han ansar ei, men ropar Fienden til:
«Her stend eg, Løytnant Schleppegrell, sett fint i Klemba fast
av eigne Folk - ei Kula hit, som raakar godt og kvast
Og Kulor peip kring Øyro hans - ein hoste faarleg «Leik»,
men Svensken fekk 'kje noko att for alt, dei skaut og keik;
den braae Løytnant stupte ei - det var for Dansken vel -
han greidde seg ved Ingedal, den «galne» Schleppegrell!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Morsomt dikt. Ja, småsprø må han ha vært, den gode Loytnanten.
HåPer det kaller på smilet !
HA EN RIKTIG GOD DAG !
tirsdag, juni 24, 2008
GOD ONSDAGS MORGEN!
Som dere vet liker jeg Olaf Bull.
I dag et hjertensukk fra ham om:
ET OVERSTREGET DIKT.
Bag et gitter av streger
stirrer et daarligt digt.
Et ærligt skind igrunden,
men ikke yppig runden
av sang og stemning og sligt.
Født av en mager moder,
av hjernens skrumpne skjød,
næret av tankefoder,
som hjernecellernes boder
i fattige timer bød - -.
Forstandens hodepine
dirrer i digtets krop -
afmægtig i sin feber
det ramser med tørre læber
sin grimme vise op.
Det rusker i sine streger,
vil løs av det grumme bur;
-det er min farligste fange
trods mange velskabte sange,
som strømmer i min natur.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Nei, ikke greit aa være dikter !
HA EN RIKTIG GOD DAG !
mandag, juni 23, 2008
GOD TIRSDAGS MORGEN !
EN ENESTE SANG
av Rudolf Nilsen.
En eneste sang om kvinnen,
en strofe om kjærlighet,
en eneste sang forinnen
hun segner av villighet.
Men bæres din sang med vindens
å nevn ikke alt du vet.
Du er ikke bare mannen,
for hvem hun har bøiet kne.
En elsker er du, ja hannen
en hun vil ha unger med.
Og stryk hennes hår fra pannen
og takk henne ømt for det.
Ti alt hvad vi i livet aner
er ledet av samme drift.
De skridende stjerners baner
og dagers og netters skift
og dyrets og blomstens vaner
må lyde den samme skrift.
En eneste sang til kvinnen,
en strofe av livet selv.
Og bæres din sang med vinden
mot evighet, så fortell:
For mig er hun herskerinnen,
fordi hun er livets træl!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Ikke noe stort dikt, men brukelig likevel
for en Tirsdag.
HA EN GOD DAG !
søndag, juni 22, 2008
GOD MANDAGA MORGEN !
Morgenen
Jeg våknet ved et sprøtt og vennlig klokkespil
og trodde det ennu var en drøm, så skjønn var lyden!
Men gjennem vinduet strøk vinden sommermild -
i horisonten rødmet tusen rosers ild
bak havets vide blåe plen. - Jeg var i syden!
Så ofte har jeg våknet op ved gatelarm
og sett en gusten tåke gråne mot min rute -
den kjente hverdags hilsen, ynkelig og arm!
Hvad under at jeg nu blev lykkelig og varm
og sprang langs stranden ut på pynten ytterst ute.
Og da jeg stod og så de fjerne rosenglør
slå ut i flammer og bli dagen -
da følte jeg mig som en annen mann enn før,
lik en som nylig har slengt av en plagsom bør
og puster ut og retter ryggen efter plagen!
Jeg var blitt fri. Mitt liv til nu var kastet av -
mitt liv i svarte gater i en by, hvor skodden
i lange måneder står kvelende og lav
og der var tusen mil fra gatens murstensgrav
til himmelen og havet her om odden!
Mitt sinn lå nytt og glitrende og blidt og blått
og løftet sig mot sol og sank igjen som havet.
Og mismot, kulde, tvil og bitter spott,
og alt som har gjort livet svart og grått
var dypt og godt på havets bunn begravet.
Ha en god dag ~
torsdag, juni 19, 2008
GOD FREDAGS MORGEN !
Det er ikke ofte at jeg rett og slett glemmer å sende et dikt for dagen.
Men det gjorde jeg faktisk i går.
Hadde mye annet som opptok tankene.
Beklager så meget !
I stedet sender jeg to dikt for fredagen og week-enden:
Fandt et godt, lite dikt av ukjendt forfatter:
Midt på natten
Midt på natten
Klokken ett
Ut på trappen
Sigarett
: : : : : : : : : :
Stakkars menneske !
: : : : : : : : : : : : : : : : : :
Fikk lyst til å sende dette “ungdommen’s smertedikt” også:
Det er slett ikke så dårlig.
Min historie
med en pils i ei hand
og en joint i den andre
ska æ seile breibeint
inn i den skjeive evigheta
og æ ska ikke angre på en ting
for det vil ikke være nån ting å angre på
æ ska lægge mæ på rygg
se litt på en stjerne eller et lys av nå'slag
kjenne bølgan duve under golve
og lukke øyan
kanskje kjenne æ et minne
mæn ord og tanka e forlengst vaska bort
lage en liten lyd
muligens
så ska æ ri tida av
førstemann
inn i det neste store smellet
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Slutter så av med et dikt av Olaf Bull:
Fattigmandstrøst:
O ja, den gamle tid er vendt tilbage, —
tre venner sidder vi i fredens navn,
og hun er borte, snart i otte dage
i en fordærvet fransk marinehavn!
Skjønt intet kan min elskede forhindre
paa sommerballer i en livlig by,
saa er der dødsens stilhed i mit indre
og paa min sommerhimmel ingen sky.
Det er mit slidte hjertes svale naade,
at naar vi atter sés om nogen tid,
skal hendes øine ingenting foraade,
saa tvil vil være faafæng hjerte-strid!
Ja, just fordi jeg er saa sorgfuld sikker
paa al den takt og evne, som hun har,
saa vitser jeg, citerer vers og drikker
og føler mig besiddende og klar.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Og med det - HA EN RIKTIG HYGGELIG ST. HANS AFTEN!
tirsdag, juni 17, 2008
GOD ONSDAGS MORGEN !
Sigbjørn Obstfelder
var en av de merkeligste dikterne vi noensinne har hatt.
Her er hans dikt:
HUSTRU.
- Hustru, fire børn. -
Hun har dækket ansigtet med sine hænder. Hun
ser et hvidt seil glide langsomt bort. Hendes ungdom! -
Hustru, fire børn. -
Hun åbner vinduet.
En lysegul sommerfugl flagrer
derude. Hun gjemmer sig bagved klaveret.
Den kommer!Lige på hendes hånd. -
Du gule sommerfugl! Trode du, jeg var en
blomst. Jeg er snart en gammel kone, jeg.
Min stueer nok for trang for dig.
Varsomt bærer hun den til vinduet,
hun løfter armen høit op.
Den sætter sig i en stokroses øie, kysser
det, flyver. Men da den var fløiet,
var rosens øie blit vådt. -
Fortæl ikke nogen, du gule sommerfugl, at din
vinge blev våd. Jeg vil ta min gule silke på, og min
arm skal være nøgen.
Mine brudesko vil jeg spænde
om mine vrister.
Og når han kommer, og når han spørger: -
Hvorfor har du den gule silke på?
vil jeg svare: -
Fordi mine skuldre er finere end sommerfuglesvinger.
Og når han spørger: -
Hvorfor har du stokroser i dit hår?
vil jeg svare: -
Forat de ikke skal visne uden at ha set en
mands øie.
Og når han spørger: -
Hvorfor har du din arm nøgen?
vil jeg svare: -
Fordi jeg er ung. Fordi mit blod banker i min
arms årer.
Fordi jeg vil lægge min arms hvidhed om dit hode
og lyse alvoret bort fra dit ansigt.
Da vil han gribe min hånd og spørge: -
Eier jeg dig også idag, herskerinde?
Og jeg vil svare: -
Du eier mig ikke.
Du låner mig af det store liv,
som digter roser og sommerfugle.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
mandag, juni 16, 2008
GOD TIRSDAGS MORGEN !
Jeg gleder meg alltid over en god drikkevise.
Her er:
PRESSER DRUEN! GLASSET FYLD!
av Frederik Schmidt.
Presser Druen! Glasset fyld!
Ak! hvad nytter det at klage?
Nyd, med Haabets Glands forgyldt,
dine sparsomt givne Dage!
Nyd hver Glæde dig bliver sendt,
snart er hele Farcen endt!
Skaberen bandt til Livets Rand
trende Blomster, lige skjønne,
som igjennem Livets Land
Reisens Møie skulde lønne.
Pluk du dem, og bind en Krands,
Rosenrød den første er,
liflig Fryd den Øiet yder,
stundom den dog giftig er,
og dens Torne Sorrig byder,
Elskov det er Blomstens Navn,
og dens Plads i Pigens Favn.
Lilliehvid den anden er;
Storm og Uvejr Trods den byder,
blomstrer lige skjøn og kjær,
Eng saavel som Mark den pryder.
Venskab ? det er Blomstens Navn,
og dens Plads i Troskabs Favn.
Rød og hvid den tredje er,
liver op de tvende andre,
kold er Vennen, Pigen er bly
og lunken uden denne.
Druen! ? det er Blomstens Navn,
og dens Plads i Glædens Favn.
Brødre! vore Blomsters Skaal,
den, som først sin Krands faar færdig,
han har naaet Venskabs Maal,
og er bedste Pige værdig.
Brødre! fletter den omkap!
men gjør Krandsen ei for knap!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Prosit - HA EN GOD DAG !
søndag, juni 15, 2008
GOD MANDAGS MORGEN!
Jeg liker Olaf Bull veldig godt. Leser ofte hans dikt-
samling. Et av mine favorittdikt er hans:
Paa kirkegaarden
Kapellet blir luftet, og vildvin-røden
skjælver paa muren i kveldens vift;
med søndrede vinger mod aftengløden
staar duer av marmor paa rusten stift.
Der drømmer i græsset en ældgammel plade
baardet av visnende straa fra ivaar —
der skumrer et navn
Emerenze Christence,
og tallene klamrer om seksten aar.
Jeg stanser og gjætter, mens aftenskjæret
sænker forgjængelsens guld over alt:
«Blek har hun været, og blond har hun været,
og Lillen har hun tilvisse vært kaldt.»
Men se, — under efteraarsgyldne rakler
vidner fra jernet i gammeldags aand
en av opstandelsens trodsige fakler
holdt av en ukjendt, himmelsk haand!
Ja vel kan det være, naar levende hjerter
ikke kan glemme, men bygger en blaa
bævende, blændende himmel for Lillen —;
men eftersom hjerterne dør — hvad saa — —?
O Lillen, din evigheds elskere døde,
og selv blev de støv bag det strenge jærn;
kun mindebogstaverne, rustne og røde
staar om din haabede evighed værn!
Og ingen kan huske den blonde unge
Emerenze Christence i dødens favn,
og klokkernes malm skal forgjæves runge
gjennem et bly, ædelmodigt navn!
Men kunde der strømme fra navnestrimlen
bare en drøm om dit ansigtdrag,
skulde du stige paany til himlen
op av mit heftige hjertes slag!
Skulde jeg bli dig den gode hyrde
og bære dig op gjennem blaaningen ungt;
mit hjerte er tomt; ja det savner en byrde,
skjønt underlig nok — det fornemmes saa tungt.
Men Lillen — du gir mig jo bare det dunkle
under et brusende, gyldent haar,
og gravens bogstaver skal altid funkle
og noget, et menneske aldrig formaar!
Emerenze Christence — dit navn være lovet —!
Jeg lægger en blomst mellem hver bogstav!
Jeg kan ikke naa dig; i fred har du sovet
hundrede aar i din daglige grav.
Jeg selv er et himmelløst navn, som svæver
hyllet i duft over gravenes jord;
mit minde er død i en kvinde, som lever;
mit navn, som var elsket, blev bare et ord!
Jeg sturer i skoge, hvor fuglene flokkes
og sørger at synge sit haab i mit bryst —
mit barn Emerenze, vi begge to lokkes
av levende stemmer til livets lyst!
For ogsaa til dig er jeg vis paa der kommer
en irisk, som kvidrer i gravens rogn
i hundrede somre, fra sommer til sommer:
Emerenze Christence — vaagn, vaagn — — —
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
For et nydelig dikt. Det er for slike dikt at jeg
sender Dagens Dikt.
HA EN GOD DAG OG EN FIN UKE !
torsdag, juni 12, 2008
GOD FREDAGS MORGEN !
I fjor sommer var vi innom Reykjavik og koste oss.
Anbefales - i hvert fall for en dag eller to.
Det klarer seg. - - -
Sender en sang om Island!
Av Hans Reynolds.
Eg kann deg aldri gløyma,
du fagre Jøkul-land,
dei ljose Sumarkvelda
ved Skagafjordens Strand;
med blide, grøne Dalar
i yndleg Helgdagsro,
der friske Elvar svalar-
med Fugl paa audsleg Mo . . . .
Og ligg du høgt mot Norden,
varmt er ditt Hjarteslag,
din Folkebarm han bylgjer
av Livsens Ande-drag.
Kring um sitt Fridoms-merke
det stend - som Sverd og Skjold -
ei Tjod av Viljar sterke
paa Vakt for Isafold!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD WEEKEND !
onsdag, juni 11, 2008
GOD TORSDAGS MORGEN !
I dag et deilig dikt av Olaf Bull. En av
Norges fineste diktere gjennom tidene.
MORGEN.
Mit kammer er nærmest morgnen
av alle de rum, jeg ved
-der spiller saa tidlige sole
paa væggenes blaa tapét;
hér er det, de første sjøer
av sol over østens strand
sætter et stænk paa væggen
med glødende, gyldent vand - -!
Og taget over mit hode
vaier paa vinger baaret,
og rundtom en kartlagt klode
ser jeg figurer av aaret -
aarstider øiner jeg vandre
med duer og stolt fasan -;
dér bider av bly guirlandre
den ømme pelikan!
Men nu blir det liv paa puden,
for du stikker ud en taa
-vil bare ta syn fra ruden,
hvor syden vel er blaa!
Jeg ved jo, hvor godt det smager
at træ med de bare ben
hen over solrøde flaker
paa gulvets tætte sten!
Saa hopper du ud i solen
i nattens silkeskrud,
solgul i englekjolen
som lige foran Gud - -
Du svam som en engel i natten
op til en morgen sval,
et skinnende himmerig,
hegnetav glødende hanegal!
Og snart staar jeg stille indvéd
din blændende skulders rund;
vi sér gjennem solens vindve
og ind imot himmelens bund!
Aa hør, hvor de sølverblaa byer
vasker mod himmelens lande
ind mod forgyldte byer
paa kimingens æter-strande!
Men elskede, denne morgen,
som lyser i trærnes vaar,
den er - ja den er som taaren,
der hænger i øiets haar!
Og førend du sødt kan spørre,
hvad graad ved natten har,
-er morgenens øine tørre
og dagen nær og klar!
Min elskte, en anden morgen
som hæver sit lys i det fjerne
-en morgen, som bruser og lyser
himmerigshøit og trær'ne!
Duerne venter og trodser
fortryllede tidernes gang
-sagn-pelikanerne fraader
i evighetsløvets hang!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Vakkert og poetisk. Han var alkoholiker. Synd.
Men skrive dikt kunne han.
HA EN GOD DAG !
tirsdag, juni 10, 2008
GOD ONSDAGS MORGEN !
Beklager at det ikke ble noe dikt for Tirsdagen.
Var bortreist !
Idag et hyggelig dikt av Rudolf Nilsen.
(Jeg har selv pikeminner fra Moskva!!!)
REISEMINNE.
Jeg husker en aften jeg gikk
Med en pike i Moskva etsteds.
Hun skulde ha vist mig en trikk
Til en eller annen kongress -
men ikke gikk jeg fra en munn
som hadde så godt for å le,
og øine med så brun en bunn!
Nei hadde jeg hjerte til det?
Hun gikk der og pludret og lo
om alt mellem himmel og jord,
iallfall såvidt jeg forstod
som ikke forstod et ord!
Og jeg skulde sagt noget smukt
for kanskje å høste en lønn.
Men sproget? En dør som var lukt med slå -
og der hjalp ingen bønn.
Da var det en tone brøt løs
og fulgtes av andre i skred
som hopet sig op til en røs
av toner på toner et sted!
Hvad var det? En guds fiolin
i Moskva, den hedningeby?
Snart hulket den ydmyg og fin,
snart jublet den herlig og kry!
Den skalv gjennem husenes sjakt.
Det var vel en veldig musikk!
Hvad var det? - En radiotrakt høit
oppe i gaten vi gikk ...
Og tonene samlet sig til
en eneste lengsel i hjertet,
en vill og en sugende ild
-å himmel, hvor salig den smertet!
Min pike blev stille og rar.
Så blev det et kyss i en port,
Men hvordan det hendte det har
hvis tungemål begge forstod!
Jeg glemt, for det gikk jo så fort!
Velsignede radiotrakt,
Hvis tungemål begge forstod!
Hvad hadde jeg ikke fått sagt
på et minutt eller to!
Og siden så gikk vi en tur.
jeg husket vi stanset en stund
i mørket ved Kremls mur.
Hun hadde en flamme til munn
- Men der kom jeg ut for en
svært uhyggelig situasjon:
hun måtte før midnatt ha lært mig
numret til sin telefon!
Et langt og forferdelig tall
med tskjetyrje, pjat og adjin.
Jeg tenkte: Hun vil vel jeg skal
fra nu bære tungen i bind!
Og dog fikk jeg lært det tilslutt.
Da lo hun som vilde hun si:
- Du er jo en flink liten gutt,
når bare du kommer på gli!
På hjemveien nynnet jeg visst
en vise, hvis tekst var et tall.
Da satt det som spikret til sist.
Jo det var en underlig trall!
Og dog blev det ingenting av
Å ringe den følgende kveld.
Slik sank det i glemselens hav
... Men ikke forstår jeg mig selv.
Ti ofte det spør i mitt sinn:
men kanskje du skulde ha ringt?
Og heller gått ut av ditt skinn
enn adlydt ditt bedre instinkt?
Hun var jo så munter og pen
på tross av at hjemme er best,
og selv om du ikke er en
som elsker i øst og i vest!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Akk ja. Valgets kvaler.
HA EN GOD DAG !
søndag, juni 08, 2008
GOD MANDAGS MORGEN.
Ennu ikke St. Hans men sommerkvelder likevel.
Som her beskrives:
Sumarkvelden
av Ivar Aasen
Velkomen atter hit til vaara Grender,
velkomen her, du sæle Sumarkveld,
med Lauv og Gras ut yver alla Strender
og gule Blomar i den grøne Feld,
med lette Smaasky, lagd i langa Render
som Traadar i det høge Himmel-Tjeld,
og med den milde Ljosken, som seg breide
ut yver Fjell og Fjord paa alla Leider.
Her er so ljos ein Lit paa alle Grunnar
for ljos til Natt og mesta dim til Dag.
Dei stille Votni standa blaa som Brunnar,
og Fossar syna seg i kvite Drag.
Det myrkjer i dei tette Holt og Runnar;
det ljoskar i dei blakke Bygdalag.
Den ljose Himmel speglar seg i Sjoen
og blikar mildt i Doggi yver Moen.
Her glytter Ljos igjenom tusund Gluggar
imillom Lauvet i den tette Lund.
Inn under Bjørkom standa ljose Skuggar
rett som ein Flekk um Roti, lett og rund.
Det gustar ingen Vind, som Toppen ruggar,
i denne kvildarrike Nattarstund.
Den snøgge Fuglen kurer trøytt av Dagen,
og rosutt Fivreld' roar seg i Hagen.
Den sidste Sol-Blenk er i Havet sokken,
den fyrste kjem snart or den laage Grop;
ein Dag er tendrad, fyrr en hin er slokken,
og Kveld og Morgon renna heilt i Hop.
Snart vaknar upp den kvilde Fugleflokken
og helsar Morgonen med Glede-Rop.
So riser Soli til den lange Svingen
og set ein annan Lit paa heile Kringen.
Kom, lat oss nøyta Tidi, som ho skrider,
og minnast, at ho skrider ofsa fort.
Med kvar ein Dag, med kvar ein Kveld, som lider,
eit Stig mot myrke Vetteren er gjort.
Det kjem ein Dag, daa kvar ein Blom, som bider,
er fallen av; og slikt eit Fall er stort.
Di skal eg sjaa paa Blomen, fyrr han blaknar,
og nøyta Sumar'n, fyrr eg honom saknar.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Ja, la oss nyte sommeren og lyset.
Det blir fort nok Oktober-November igjen!!!
HA EN GOD DAG.
torsdag, juni 05, 2008
GOD FREDAGS MORGEN !
Det har ikke regnet de siste 5 ukene i Bergen leste jeg idag.
Merkelig. Klimaskiftet.
Sender derfor
BERGENSSANGEN.
(eller "Udsigter fra Ulriken")
av Johan Nordahl Brun
Jeg tog min nystemte Cithar ihænde,
Sorgen forgik meg paa Ulrikens topp;
tænkte paa Bauner om de skulde brænde
og byde Mandskap mod fienden opp;
følede Freden, blev glad i min Ånd
og grep til min Cithar med legende Haand.
Værdige gamle graaskaldede Bjerge,
I, som omringe min Fædrene-Bye,
I, som saa mangen en Torden afværge,
og sønderbryde electriske Skye!
Yndig er Dalen, I hegne mig ind,
og Foraar og Dalen opplive mit Sind.
Herfra fortryllende Syner jeg skuer,
Lungegaards Vandet, den Slette saa blaa,
Nyegaards Alleens løvkronede Buer,
derunder prydede Skiønne at gaae,
deromkring Markens dens festlige Dragt,
der Guld i det Grønne den blomstrende Pragt!
Tæt ved mig Alrikstads dobbelte Slette,
Kongeborg fordum og brugbar til Strid,
Skiøn af Naturen, og fortrin vil trette
med selve Nyegaard, som prunker med Flid,
der løb fra Svartedig skummende Aae,
der saae jeg Møllehjul flittig at gaae.
Bedre frem Bergen, det Handelens Sæde,
strækkende Arme om seilbare Vaag.
Derhen høikarmede Jækter med Glede
rustes hver Sommer til dobbelte Tog;
derfra gaae skibe saa vide om land;
der kjøber, der selger, der handler hver Mand.
Der seer jeg Skoven af Masterne høie,
handlende Stuers Bredvaiende Flag;
Vippebom seer jeg sig flittig at bøie,
flittig at hæve. — Tangenternes Slag
paa dette Handels-Claveer gav Musik,
og Vare af Skuderne dansende gik.
Nu tog jeg Vand af den springende Kilde,
hvorudaf Oldtidens Kæmpeslægt drak.
Naar de lykønske sit Fødeland vilde,
Sverdet af Skeden tillige de trak,
Vee! den, saa sang de, saa synger jeg og,
den Niding, som Sverd imod Fødeland drog.
Freden, o! Bergen! din rede beskirme,
Sommeren krone hver Ager med Brød!
Ilden og Sverdet dig aldrig fornærme,
Havet dig aabne sit frugtbare Skiød!
Da mellem Biergene syv skal du staae,
naar nybaget Kjøbstad i Luften maa gaae.
Jeg drak den Skaal som mig Ulriken skjænkte;
drikker den samme I som have Viin.
Hver som opriktig mod Fødeby tænkte, l
ad denne munterheds Skaal være sin.
Held for vort Bergen, vort fødelands Held
Giv alting maa blomstre fra Fjære til Fjeld.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Ser ellers at Norge er svakest i Norden etter
Nr. 1 Finland. Nr. 2: USA, Nr. 3: Sverige, Nr. 4: Danmark,
Nr. 5: Taiwan, Nr. 6: Singaore, Nr. 7: Island og Nr. 8: Norge.
Grunnen? Overveldende regelverk, svakt bureukrati, et kvelende
skattesystem og skatter. Lite hyggelig og det blir ikke bedre med
den gjengen som regjerer i dag.
Tid for nye, kompetente folk i styre og stell !!!
HA EN GOD DAG OG EN GOD WEEKEND.
onsdag, juni 04, 2008
GOD TORSDAGS MORGEN.
I dag et dikt av Henrik Wergeland:
Bekken går i engen
Bekken går i engen,
bekken godt seg morer nok.
Springer over rot og stokk,
og over høye stener.
Bekken ler bak grener,
hør den ler i gresset godt.
Alt hva der er sort og grått
kan bekken ikke like.
Liten bekk vil gnide
stenens stygge ansikt hvitt,
vasker den så jevn og tidt
med bølgene som glider.
Ren den blir med tiden,
om den ikke bliver hvit.
Den gang stenen trillet dit,
da var den sort og muldet.
Nå er den som gullet.
Ren som gull jeg også blir,
blott du, lille bekk, meg gir
i hånden kun en dråpe.
Jeg kan lenge rope,
bekken gjør dog ikke stopp,
løfter ei en dråpe opp
og øser meg i hånden.
Men på siljevånden,
voksende på bekkens bredd,
hopper liten erle ned
og dypper hele vingen.
Hjelp deg selv, er tingen!
Det har jeg av fuglen lært.
Bekken har meg vann forært,
men selv jeg må nok ta det.
Nå kan fuglen jage
rundt i himmelen med lyst.
Se, hvor strålende dens bryst
de friske vinger fører.
Jeg som den vil gjøre.
Hånden vil jeg dyppe ned,
vaske den og ansikt med,
så det tar ingen ende.
Så tør jeg det vende
freidig dit hvor fugler flyr,
se, om ei blant himlens sky'r
jeg kan små engler kjenne.
Milde blikk de sender,
når de ser at jeg er ren,
som den klare edelsten
som kan i mørket brenne.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Ja - deilig med en ansiktsvask i en
iskald bekk i fjellet.
HA EN GOD DAG !
tirsdag, juni 03, 2008
GOD ONSDAGS MORGEN!
I dag sender jeg et koselig dikt som passer veldig godt
for disse dagene:
Einar Skjæraasen-JUNINATT.
Og det er midnatt-stønna
som har så luftig lin
og stryk i lyse enger
og dynker dem med vin.
Og alle blømer anger,
og alle auger skin.
Og itte kan jeg lover,
og ikke vet jeg bud
for alt som gror or yrer,
av saft og fanger skrud.
Je bare lever i det
og kjem på namnet Gud.
Og det er gammel-kvenna
som mørkner ved en bekk
og mæl om folk som for her
med påså og med sekk.
Du søv i natt, du møller,
men dotter di er vekk.
Sarr siriser i graset,
syng talatrost i li,
jeg har mi eia vise:
Je er hos jenta mi.
-Sov godt og lenge, møller,
hos me er dotter di.
Det flyg inn vers åt visa
- som blomsterstøv med vind.
Og du er i dem alle,
frå de' flyg visa inn
så fort som jeg dug synge,
så djupt som je har sinn.
Jeg er så gla og bange
Je er så redd med ett
for veke frivil-venger
og duft og spindel-nett.
Det står e bjørk i skogen,
men lauvet skjelv så lett.
Det står e bjørk i skogen,
og lyse krona svell
og sitrer om en lengsel
som lyt få vera tell.
_ _ _ _ _ _
Nei, itte får je sova
og itte vil je hell!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Jeg minnes - jeg minnes - lyse sommernetter
og sykling på grusveier i Juni natten for å treffe
henne - - -
Lurer på hvor hun er blitt av ?
HA EN GOD DAG !
mandag, juni 02, 2008
GOD TIRSDAGS MORGEN !
Etter en fin og varm helg hvor jeg koste meg med
hagearbeidet, og hvor jeg satt i ro og fred nede
ved den lille elven som renner i bunnen av hagen,
fikk jeg lyst til å sende dette svenske diktet av
Petra Kvisli.
LUGN VILAR SJÖN.
Lugn vilar sjön. Kring berg och dalar,
nu breder natten mildt sin arm,
och fågelns röst ej mera talar,
han slumrat in vide skogens barm,
han slumrat in vid skogens barm.
Lugn vilar sjön. Re'n aftonvinden
till ro sig lägger ned vid ön.
Nu blomman blygt sitt huvud sänker;
hon beder fromt sin aftonbön
Hon beder fromt sin aftonbön.
Lugn vilar sjön. Så fridsamt vinka
de ljusa stjernor, från det blå.
Var tyst, var still, o mänskohjärta!
Snart även du skall friden få
Sbart even du skall friden få.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN FIN-FIN DAG !
søndag, juni 01, 2008
GOD MANDAGS MORGEN!
Ett av de förste diktene jeg sendte da jeg begynte
Dagensdikt.com i 2004-2005 var dette diktet
av dikterpresten Jørgen Engebretsen Moe (1813-1882)
En Ungbirken standen ved Fjorden
Og Vandspeilet ganske nær.
Hvor stor og smuk den er vorden
De Aar, jeg har boet her!
Nu löfter den hvide Stamme
Kronen fra Bredden lav.
Men tro dog ej den vil bramme,
Den ved ikke selv deraf.
Du dejlige Birk, du kjære!
Paa dig vil jeg ofte se.
Gud give jeg maatte lære,
Hvad du mig saa smukt kan te:
At vokse i eget Øje
Nedad med hver en Dag.
At krone og at ophöje,
Det vorder da Herrens Sag.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Virkelig et dikt til ettertanke.
HA EN GOD DAG !
