Dagens Dikt
Et daglig dikt til glede.torsdag, februar 28, 2008
GOD FREDAGS MORGEN.
Hvor blir dagene og ukene av?
Livet løper ut.
Den eneste trøsten er at lyset kommer tilbake.
De av dere som er mødre, vil vel først og fremst sette pris
på dette diktet av Halldis Moren Vesaas.
Jeg satt nær henne og mannen hennes ved en
middag på Henie-Onstad Senteret en gang i tiden.
For et flott par. Hun var vakker. Han, uten et
hår på hodet men med en vakker hodeskalle, så
ut som en gammel viking der han satt.
I dag sender jeg et dikt som hun skrev om/til sin
UNG SON.
Handa som låg med sprikande fingrar
opp mot mitt bryst da du låg der og drakk,
kviler i dag på ditt harde mannskne,
krøkt ikring ingen ting, ledig og slakk.
Venleg mot meg. Eg kan ta henne varsamt,
snu handflata mot meg, sjå linjene der.
Men stum er di hand om den framtid ho gøymer,
veit ikkje sjølv kva ho vil, kven ho er.
Eg drøymer om alt som ei hand kan makte,
om alt ho kan eige av gode ting,
men kan ikkje velje for di hand lenger
- du vel ikkje sjølv alt ho knyter seg kring.
Vi veit vel båe at straumen som skil oss
kan enno bli breiare tid for tid.
Men aldri så brei at eg ikkje skal høyre,
her på mi strand, når det ropar frå di.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG OG EN RIKTIG GOD WEEKEND!
onsdag, februar 27, 2008
GOD TORSDAGS MORGEN !
I dag fandt jeg Andre Bjerkes fine oversettelse av
Rudyard Kiplings berømte dikt: IF
HVIS
Hvis du kan bli på post når man forlot deg,
og holde hodet klart når alt slår klikk,
hvis du kan tro når alles tvil står mot deg,
men også våkent lytte til kritikk;
hvis du kan ventetidens byrder bære
og møte løgn, men sannhet som ditt svar,
og møte hat - du ikke selv vil nære
men tie med hvor klok og god du var.
Hvis du kan ferdes fritt i drømmesfæren
og tenke - uten tanken selv som mål,
hvis du kan ta triumfen og miseren
med samme ro og samme rygg av stål;
hvis du kan tåle at ditt ord forvrenges
til usselt pjatt i demagogens munn,
hvis du kan se ditt livsverk søndersprenges
og atter bygge det på naken grunn.
Hvis du kan våge alt på samme terning,
- et enkelt kast på livets spillebord -
og tape alt - og gjennoppta din gjerning,
men aldri nevne tapet med et ord;
hvis du kan ta din tørn og ikke gi deg,
men sette inn hver fiber i din kropp
og holde ut når alt forstummer i deg
unntagen viljens røst:"Gi aldri opp!"
Hvis du kan si til massen hva du mener
og selv blant konger mene ditt,
hvis du er alles hjelper, ingens tjener,
hvis du mot venn og uvenn kan stå fritt;
hvis du kan fylle hvert minutt av tiden
med seksti solsekunder, - da som lønn,
er jorden din med alt som finnes i den,
og enda mer - du er en mann, min sønn !
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Ikke lett å følge alt der der for noen hver av oss,
skulle jeg tro. Men vi prøver !!!
HA EN GOD DAG.
tirsdag, februar 26, 2008
GOD ONSDAGS MORGEN !
Jeg fikk inn noen meldinger i dag i forbindelse
med gårsdagens kommentarer om det danske
lynne i motsetningg til det norske.
Kanskje det er derfor vi nordmenn så ofte hygger
oss med en tur til Danmark?
I den forbindelse sendte en god venn inn det
nedenstående dikt. En takk til ham!
Diktet er skrevet av Jeppe Aakjær (1906).
Carl Nielsen har satt en nydelig melodi til diktet.
Kanskje noen av dere kjenner den?
JEG BÆRER MED SMIL MIN BYRDE.
Jeg bærer med smil min byrde,
jeg drager med sang mit læs,
jeg er som den vilde hyrde,
der genner sit kvæg på græs.
Se, duggen driver fra norden
hen over det bøjede korn,
mens solen stiger af jorden
imellem oksernes horn!
Jeg ser over tindrende marker
og langt mod den blånende fjord,
jeg stirrer på sejlende arker,
men finder ej tolkende ord.
Jeg slænger skalmejen for munden,
jeg trækker så lang dens lyd,
at kilderne klukker i lunden,
og bukkene bræger af fryd!
Hvor kan I dog gruble og græde,
så længe Guds himmel er blå!
Mit hjerte skælver af glæde,
blot duggen dynker et strå.
jeg drager med sang mit læs,
jeg er som den vilde hyrde,
der genner sit kvæg på græs.
Se, duggen driver fra norden
hen over det bøjede korn,
mens solen stiger af jorden
imellem oksernes horn!
Jeg ser over tindrende marker
og langt mod den blånende fjord,
jeg stirrer på sejlende arker,
men finder ej tolkende ord.
Jeg slænger skalmejen for munden,
jeg trækker så lang dens lyd,
at kilderne klukker i lunden,
og bukkene bræger af fryd!
Hvor kan I dog gruble og græde,
så længe Guds himmel er blå!
Mit hjerte skælver af glæde,
blot duggen dynker et strå.
(skalmeje er et gl. instrument)
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
For et livsbejaende dikt !
HA EN GOD DAG !
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
For et livsbejaende dikt !
HA EN GOD DAG !
mandag, februar 25, 2008
GOD TIRSDAGS MORGEN !
Jeg er i godt humør i aften og sender en fin vise
hvor jeg kjenner melodien og kan synge med
mens jeg skriver. Så her går det med
Sigfred Pedersen's vise:
KATINKA, KATINKA.
Katinka, Katinka, luk vinduet op,
nu vil jeg spendere en vise.
Et forår har kjærtegnet pigernes krop,
og nu er du li' til at spise.
Men først skal vi ha' os en sang eller to,
og så skal Katinka og Søren til ro.
Katinka, Katinka, luk vinduet op
og hør min harmonika vise.
Jeg mindes den aften jeg mødte dig først,
jeg satt i "Cap Horn" med en bajer.
Jeg var sg'u så glad for mig sel' og min tørst
og Brøndums de små akkelejer.
Men så kom du ind med et kedeligt drys,
og han fikke en skalle og du fik et kys.
Og så, ja og så ble' du et med min tørst
og noled min eneste bajer.
Men skidt med en bajer, blot pigen er glad,
for janterne, de skal jo trille.
Og hvergang vi savnet lidt flydende mat,
har jeg mit talent for at spille.
Så gi'r jeg en sang i en gjaldende gård,
mens slanter og sølvtøy i stenbroen slår.
Og slå'r vi til Søren, til Søren bli'r flad,
Ja, så ska vi sør'me ha' gilde.
En vinter sled sålen af strømper og sko,
men foråret lapper det hele.
Lad tærne toppes og trærne gro,
med dig vil min rigdom jeg dele.
Nu gjenlyder Nyhavn af sang og af spil,
jeg presser sitronene, så tit du det vil.
Jeg ved, du er varm, og jeg tror, du er tro,
og så'er det en smal sag at dele.
Katinka, Katinka, smæk vinduet i,
og spar dine små bommelommer.
Gør stuen lidt pæn, mens jeg teller til ti,
og ærbart ad gangsdøren kommer.
Du gi'r mig din seng, og jeg gi'r dig min sang,
så fejrer vi foråret endnu en gang.
Katinka, Katinka, luk øjnene i,
for nu er det Søren der kommer.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
O forår - kom snart og med det en tur
til Kongen's Kjøbenhavn og en "grønn en."
Og - jeg kan ikke la være å tenke på alle de
diktene jeg har lest de siste dagene, skrevet
av unge Nordmenn. Angst; ensomhet; depresjon;
frustrasjon; galskap; hat; tungsinn; selvmordstanker.
Dette er noen av hovedtemaene.
Skjønner ikke hva som går av ungdommen i dagens
Norge. Er det den tunge vinteren eller er det kravene
fra dagens samfund de mener ikke å kunne møte?
Jeg aner ikke.
Men sammenlign det med Danskene som nylig ble utpekt som
de lykkeligste menneskene i hele verden.
Skulle tro jeg var dansk for jeg er i hvert fall en glad fisk
og gleder meg til hver ny dag.
Tenke seg til noe så u-norskt.
HA EN GOD OG LYKKELIG DAG.
søndag, februar 24, 2008
HEI OG GOD MANDAGS MORGEN !!!
I dag et litt merkelig dikt av Sigbjørn Heie.
Jeg sender det også fordi det viser hvordan
en poet kan se ting i naturen og rundt oss på
en annen måte enn hva vi vanligvis gjør.
Og så gi uttrykk for det i et dikt.
Må innrømme at når jeg har sett steinurene
på Vestlandet, så har jeg aldri tenkt på dem på
samme måte som Heie gjør her. Underfundig.
GRÅSTEINSELSK.
Vi ligg med kvasse kantar
og gneg på kvarandre.
Vi ligg i ei ur
med innfule gangar
og holer mellom oss.
Her inne trivst jævelskapen.
Vi vender dei kvasse ryggene
mot sola og dagen,
og kviler sjølvnøgde
i vår einsame gråsteinselsk.
: : : : : : : : : : : : : : : :
Neste gang jeg er på Vestlandet skal jeg
jammen se litt anderledes på steinhaugene.
Kanskje smiler de tilbake?
HA EN GOD DAG !
torsdag, februar 21, 2008
GOD FREDAGS MORGEN !
I går traff jeg igjen en person jeg ikke hadde sett siden
1982 . Det fikk meg til å huske på dette diktet av
Kolbein Falkeid.
GJENSYN.
Så rart å møtes etter flere år.
Et "hvordan har du det" og "takk det går."
I farten får jeg ikke sagt deg mer,
men leser fort ditt ansikt og ditt hår.
Det går så mange fremmede omkring.
Men jeg ser ingen. Der fins ingenting
i noen små sekunder, bare du -
Det streifer hjertet som en fugleving.
Så fort og flyktig. Brått er alt forbi,
og vi går hver til vårt. Men kanskje i
det korte møtet myldrer tusen ord
som vel var unødvendige å si.
Imellom mennesker som oss, som sto
så nær hverandre engang, går en bro
fra kyst til kyst, usynlig over sjø,
som binder dem til ett om de er to.
Hallo. Adjø.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG OG EN GOD WEEKEND.
onsdag, februar 20, 2008
GOD TORSDAGS MORGEN.
I dag et dikt sendt inn av en god venn, OJS.
Takk skal du ha for dette vakre diktet.
Christian Winter (1855)
Du, som har sorg i sinde,
gak ud i mark og lund,
og lad de svale vinde
dig vifte karsk og sund.
Gak over høj og dale
og lyt ved søens glar
til skovens alvorstale
og kildens muntre svar.
Var hjertet fuldt af klage,
og brused blodet vildt,
jeg gik mig ud at jage
det yndeligste vildt.
Det var ej hjort og hinder,
ej terne eller tjur,
det var med friske kinder
den vilde, fri natur.
Jeg vil så nødigt bænkes
i stuen, under tag,
der drikkes, og der skænkes
i døsig fred og mag.
Langt heller vil jeg brede
min dug bag ved en tjørn,
på lyngbegro'de hede
i selskab med en bjørn.
Mig hued ingensinde
småfuglene i bur,
som pynteligt på pinde
må sætte sig til kur.
Nej, på de rigtig vilde
er der en frejdig jagt,
om de er nok så snilde,
er deres værge svagt!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
gak ud i mark og lund,
og lad de svale vinde
dig vifte karsk og sund.
Gak over høj og dale
og lyt ved søens glar
til skovens alvorstale
og kildens muntre svar.
Var hjertet fuldt af klage,
og brused blodet vildt,
jeg gik mig ud at jage
det yndeligste vildt.
Det var ej hjort og hinder,
ej terne eller tjur,
det var med friske kinder
den vilde, fri natur.
Jeg vil så nødigt bænkes
i stuen, under tag,
der drikkes, og der skænkes
i døsig fred og mag.
Langt heller vil jeg brede
min dug bag ved en tjørn,
på lyngbegro'de hede
i selskab med en bjørn.
Mig hued ingensinde
småfuglene i bur,
som pynteligt på pinde
må sætte sig til kur.
Nej, på de rigtig vilde
er der en frejdig jagt,
om de er nok så snilde,
er deres værge svagt!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Rasmus Villads Christian Ferdinand Winther (født 1796, død 1876) ble født på Fensmark Præstegård i Sydsjælland i Danmark.Han skrev sine første dikt mens han studerte studerte teologi,men den egentlige dikterdebut fikk han i 1828 med diktsamlingen «Digte». Utgivelsen av «Digte, gamle og nye» et par år senere, plasserte ham blant de beste danske naturlyrikerne.
Winter skrev diktene som Edward Grieg benyttet i sitt Opus 10 (Fire enkle sanger med klaverakkompagnement.)
HA EN GOD DAG !
tirsdag, februar 19, 2008
GOD TIRSDAGS MORGEN !
Lyset - lyset -lyset er kommet tilbake.
Jorden snur "godsiden" mot solen og snart blir det vår.
Dere som leser Dagensdikt.com vet at jeg liker
Inger Hagerup veldig godt.
Leste i hennes samlede dikt i dag og fandt dette
lille diktet. Det passer for meg fordi en bekjendt
døde over helgen.
TIL FREMTIDEN.
Denne gangen handler sangen
atter om meg selv.
Jeg har noe tungt i blodet
som vil si farvel.
Selv om dette gamle trette
hjerte ennå slår,
er dets triste, aller siste
budskap: Alt forgår.
La så være! Livets lære
har en større trøst:
Ennå kommer andres sommer
etter egen høst.
Ennå strømmer andre drømmer
levende i deg,
som i morgen møter våren.
Hils dem da fra meg!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG:
mandag, februar 18, 2008
GOD TIRSDAGS MORGEN !
I dag et dikt av en ungdom som heter Magnus:
SORG.
Øyne søker i ensomhetens dal
Lengselsfulle, blanke, triste
Vinden som stryker tårene er mer bitter en sval
Den bringer minner om den
du aldri skulle miste.
Tårer faller ved stillhetens tjern
Lik en sørgende guddom lar du dem falle
I dine øyne speiles en tid så fjern
Du føler kniven, døden har begynt å kalle.
Blod strømmer ved skumringens fjell
Du bryter de levendes bånd
Du lengter etter å vandre i en evig kveld
Og kjenner dødens kalde hånd
Øyne lukkes i ensomhetens dal
Din siste tåre skal du miste
Du tenker til slutt på Hennes mørke sjal
Hennes øyne, Hennes løfte, Hennes kiste.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
søndag, februar 17, 2008
GOD MANDAGS MORGEN !
I dag et fint lite dikt av en ukjendt forfatter.
LIVETS BILLEDVEV.
Livet er som en billedvev
ulike farger for glede og strev
Triste grå toner der bakken var lang
røde og gule for lykkelig sang
Grønt for et håp og en drøm som ble sann
Blått for en hemmelig sorg og et savn
Rosa for sødmefylt ungt svermeri
Lilla for kunstnerisk sterk energi
Brunt er for arbeid, for krav og for plikt
Pasteller for kloke og vakre små dikt
Svart er for hatet, for angst og for vrede
Oransj for en grenseløs solnedgangsglede
I gull og i sølv - noen tynne små tråder
vitner om stunder der harmoni råder
En gulltråd vever jeg her nå i kveld
og smiler forsiktig fornøyd for meg selv.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Dette lille diktet satte meg i et godt lynne.
Det samme for deg?
HA EN GOD DAG.
torsdag, februar 14, 2008
GOD FREDAGS MORGEN !
I denne kalde vinterstiden syn's jeg det kan passe igjen med
Ivar Aasen’s
NORDMANNEN
Millom Bakkar og Berg ut med Havet
heve Nordmannen fenget sin Heim,
der han sjølv heve Tufterna gravet
og sett sjølv sine Hus uppaa deim.
Han saag ut paa dei steinutte Strender;
det var ingen, som der hadde bygt.
«Lat oss rydja og byggja oss Grender,
og so eiga me Rudningen trygt.»
Han saag ut paa det baarutte Havet;
der var ruskutt aa leggja ut paa;
men der leikade Fisk ned i Kavet
og den Leiken den vilde han sjaa.
Fram paa Vetteren stundom han tenkte:
Giv eg var i eit varmare Land!
Men naar Vaarsol i Bakkarne blenkte,
fekk han Hug til si heimlege Strand.
Og naar Liderna grønka som Hagar,
naar det laver av Blomar paa Straa,
og naar Næter er ljosa som Dagar,
kann han ingenstad vænare sjaa.
>: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Snart - snart - snart !
HA EN GOD WEEKEND !
onsdag, februar 13, 2008
GOD TORSDAGS MORGEN !
I dag sender jeg et "vinterdikt" av
Gunnar Reiss-Andersen. (1896-1964)
HEMMELIG BUDSKAP.
Naken i sneen står nypetornbusken -,
naken til sjelen, - et levende sinn
spiler sitt mønster av stammer og stilker
trådspinkelt ut under frostmåneskinn.
Intet er levnet som kulden kan bite,
bare et mønster .... Og nattevindens vift
jager en langstilket ungpikeskrift
over det svimlende hvite.
Sneen lar ane en måneblek skulder,
måneskinnsluften blir snehvite ark.
Nypetornbusken står fri og forvandlet -,
avkledd hvert minne om torner og bark.
Bare essensen av spirende kvinne
skriver sitt budskap i frostmåneskinn.
Skriften, - et henåndet, ilende spinn,
leser jeg synsk og i blinde.
Vinteren sørger for jernalfabetet,
hieroglyfenes dødstynne tegn.
Men jeg som leser dem, - synsk og i
blinde -,
gløder de dempet som roser i regn.
Intet er levnet som kulden kan tære,
bare et budskap i vintervinds vift-,
under den evige brevoverskrift,
kjærlighetsbrevenes: "Kjære - -"
Over en måneblek drøm av en skulder
leser jeg - slik man bør lese et smil-,
varsomt, et spedlemmet navn under brevet,
prentet i langstilket ungpikestil.
Bare et fornavn -. Hun er jo prinsesse.
Navnet er Juni ....Med drømende skritt
sleper hun slepet sitt frostmånehvitt-,
hundekjekshvitt over gresset.
Under syrenenes hvite koraller,
blandet med gullregnens grener av rav,
svinner prinsessen ... Tyst stiger og faller
nysommernattens eteriske hav ...
Spede prinsesse, farvel i det øde!
Jeg står igjen med en hemmelighet -,
den som får vinterens jernalfabet
plutselig slik til å gløde.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Ja, hva mener han egentlig med det?
HA EN GOD DAG!
tirsdag, februar 12, 2008
GOD ONSDAGS MORGEN !
En god venn har sendt inn dette fine diktet av
B. S. Ingemann. En takk til OJS.
Diktet passer bra for årstiden.
I sne står urt og busk i skjul,
det er så koldt derude,
dog synger der en lille fugl
på kvist ved frosne rude.
Giv tid! giv tid! - den nynner glad
og ryster de små vinger, -
giv tid! og hver en kvist får blad,
giv tid! - hver blomst udspringer.
Giv tid! og livets træ bli'r grønt,
må frosten det end kue,
giv tid! og hvad du drømte skønt,
du skal i sandhed skue.
Giv tid! og åndens vinterblund
skal fly for herlig sommer,
giv tid, og bi på herrens stund,
- hans skønhedsrige kommer.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Har merket meg at Danskene har arrestert en gruppe
både Dansker og Pakistanere soom tok sikte på å
myrde han som hadde tegnet karikaturen av
Mohammed. Vi har nok slike celler i Norge også.
Vi må passe på !!!
HA EN GOD DAG.
mandag, februar 11, 2008
GOD TIRSDAGS MORGEN.
I dag et kjaerlighetsdikt (?) av
Theodor Caspari. (1853-1948)
STJERNESKUDD.
Med ord, - nei det vet jeg så godt,
-med ord kan du listelig tie,
og dog har ditt øye forrådt
hva leberne ei torde sie.
- En stjerne som funklet og falt,
et glimt fra ditt mørkeblå øye
har røbet meg alt. -
En tindrende fullmånekveld
på ski gjennom skogens haller,
et sus over heier og hell,
en dans over blanke krystaller,
- et tjern i uendelig ro,
- et listende sukk ifra osen,
- -- og ene -- vi to.
Så bløtt som et sneperledryss,
som ekornfot under baret,
så luftig som fullmånelys
gled ordene, varme og vare, -
Et ord - kun et listende lett,
-og fri var den lønnlige flamme,
-da -- taug du med ett. - -
En stjerne på mørkeblå grunn
skjøt funklende ned fra det høye
og da - i det samme sekund -
jeg møtte ditt strålende øye,
-og alt hva du ei torde si,
det lengtende ønske, du sendte,
ga gjennskinn deri. -
Og nå kan du tie, min skatt,
om ordene volder deg plage. -
Du har dog fortalt deg en natt,
og kan ikke ta det tilbake.
En stjerne som funklet og falt,
et glimt fra ditt mørkeblå øye,
har røbet meg alt.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
søndag, februar 10, 2008
GOD MANDAGS MORGEN.
Igjen et fint dikt sendt inn av min Trondheimsleser
av Dagens Dikt. Tusen takk !
Dagny Tande Lid's
ISSOLEIE
Den var mer hvit enn vintrens snø.
Det hviteste jeg så.
Den sto i grus og svartbrun jord
blant stein med mose på.
Det var en blomst som foldet ut
en snøhvit blomsterkrans.
Ved siden av dens lyse smil
ble breen uten glans.
Det var en issoleie som
i ensom herlighet
forkynte at Vårherre ha
en ødsel kjærlighet.
Selv der hvor ingen ville sådd,
på hard og steinet jord,
der kan han plutselig bre ut
et praktfullt blomsterflor.
Jeg satt og så på blomstens krans,
den var så lys og skjønn.
Som i en kirke steg det opp
i meg en takkebønn.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG OG EN GOD UKE.
torsdag, februar 07, 2008
GOD FREDAGS MORGEN!
Med alt uværet over landet og snø og snø
over innlandsbygdene kan det passe med
Rolf Jacobsen's:
TETT SNEVÆR.
Tett snevær fyller gatene om morgenen
som en slags sinnsykdom i lyset
- noen som prøver å spille fløyte med
amputerte hender
og tette igjen trafikklysene med
kniplingslommetørklær
men det mislykkes som ethvert forsøk
på å forandre vårt verdensbilde blir det selv
forvandlet
til oljesøl og urin og renner bort i kloakkene.
For det nytter ikke med kloroformerte
sommerfugler
eller med å føre svampen langsomt over et
bilde som er ondt
nær hånden er nølende og usikker på seg
selv
og bildet er av jern.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Ja jeg er ikke sikker på at jeg skjønner dette diktet,
men sender det likevel. Første del er i hvert fall
greit. Og det snør og snør. Når kommer våren?
HA EN GOD DAG OG EN GOD WEEKEND.
onsdag, februar 06, 2008
GOD TORSDAGS MORGEN !
Et godt dikt skrevet av en ukjendt ungdom.
Trist.
PÅ VEI HJEM (1979)
Det var ålreit gater
der borte på den plassen jeg veit du er
Og parkene var fine
Viggo, Lars og jeg dreiv og klatra trær
Skoene våre lagde merker i barken
Og ungene hylte fra ungeparken
Så krabba vi ned igjen
På vei hjem
Til en eller annen
Vi gikk forbi kåken din
Jeg visste ikke at den var så svær
Er det du som har malt den i den cornye fargen der
Kunne stukket innom men har ingenting å si deg
Jeg veit det er folk som har presanger å gi deg
Og jeg er bare en nervøs fyr
På vei hjem
Til en eller annen.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
tirsdag, februar 05, 2008
GOD ONSDAGS MORGEN !
Nå som det er uvær over hele landet med snø og kulde
mange steder, kan det passe å sende et av de fineste
poetiske diktene i Norsk literatur.
Arne Garborg's Maaneskinsmøyane hvor den "synske"
Veslemøy ser dansende alver i frostrøyken over en elv.
MAANESKINSMØYANE.
Jordi søv i sitt Vinterlin.
Bjørki den unge, rimkvit og fin,
stend som i Sylve skori,
eller som bygd av Stjerneskin.
Jordi søv i sin Vinterblund.
Maanen lyser paa Himilrund.
Tusund av Diamanter
glimar um Grein i den frosne Lund.
Braakveikt blenkjande, straalerein
bivrar den Glitring um Kvist og Grein.
Det er liksom Lunden livde,
straadd med Perlur og Glimestein.
Stirande inn i den sylvblaaa Glans
Veslemøy stend utan Hug og Sans
daa ser ho med ein gong Møyar,
kvite Møyar som gjeng i Dans.
Kvite Møyar som gjeng i Ring;
stille sviv dei i Stig og Sving.
Det er som ein Dans i Draumar
til Takt av stilslegt Sylvklokke-Kling.
Bygde er dei av Lufti blaa;
Kjolar av Maaneflor hev dei paa,
sauma med Stjerneglitter,
løynande lett dei Barmar smaa'.
Haare flyt i vallande Flaum
ned yvi Rygg som ein sylvgraa Straum.
Yvi dei bleike Vangar
Stjerne-Augo i stille Draum.
Aldri saag dei den varme Dag;
stilt det er i det Ungdomslag.
Stivt dei i Dansen smiler.
Kalde søv desse Andlits-Drag.
Lenge tryllt maa Veslemøy staa,
drøymd den Dansen stirande paa.
Saa nikkar dei som til Helsing.
Og kverv i Luft som ein Frostrøyk graa.
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
De fleste av oss har vel sett skog og trær
dekket av iskrystaller, og frostrøyk over
vann og elver. Neste gang - tenk på
dette diktet. Kanskje dere også vil se
"dansande Møyer "- fra bilvinduet !!!
HA EN GOD DAG.
mandag, februar 04, 2008
GOD TIRSDAGS MORGEN !
I dag et "dikt" av Ellen Dahl:
DET ER LETT Å VÆRE LÆRER
Du skal:
- kunne gjøre alt, smile vennlig overalt
- vite mye om det nye, kunne deg fornye
- være mor og kamerat, være far og akrobat
- være det vitale ideal, og ha plettfri moral
- være real, kollegial, sosial og genial
- fortelle, elle melle, styre og stelle
- få fram det essensielle, det spesielle og kulturelle
- inspisere, popularisere, observere og evaluere
- instruere, konversere, konkludere og oppsummere
- kontrollere, korrigere, diskutere, motivere, rapportere og sensurere.
Det er lett å være lærer, du skal alltid:
Ja jammen er det ikke lett å være lærer.
- være våken og få elever ut av tåken
- være sporty og fiks og mestre pedagogiske triks
- ha flat mage, og være den som kan behage
- ha overskudd i januar og kreve lite honorar.
Men jeg husker med glede lærerinnene mine. Frøken Pharo og Frøken Fliflet. Frøken Selberg og Frøken Flåttedal; Frøken Heggland og "Fia" som vi fæle ungene kaldte en av lærerinnene. De hadde disiplin og
vi lærte !!! En takk til dem !
HA EN GOD DAG !
søndag, februar 03, 2008
GOD MANDAGS MORGEN.
I dag et dikt av Andre Bjerke som jeg ikke har lest tidligere:
SYNGENDE JORD.
Og ennu før solen fjern og frådende jog
ut i det blå morgenland,
sang det, sang det
i sjøenes rinnende vann,
i markenes gress
og gjennom den demrende skog:
"Jeg er alt som er til.
Jeg er dagen som gryr
og øder sin hvite ild.
Jeg er det fykende frø
og nettenes jagende dyr.
Alt som eier et jeg,
alt som må dø,
gror og går under i meg -
Du som fikk sjel,
- menneske, blomst eller orm -,
du er en ørliten del
av meg, av mitt hav, av min storm.
Du er en flyktig form.
Du er en kime på vei
mot det som er mer enn deg.
Ja, du skal dø.
Men ikke før du har ydet et frø
av din sjel, av din kropp.
Alt skal bli støv,kvinne og lilje og løv.
Løvet skal falle, men under det falne løv
skyter en knopp.
Noe skal bli
når denne din ene dag er forbi.
Det du har skapt
av liv, av forandring
går ikke tapt.Livet går videre uten deg.
Jeg er jorden, og alt i meg
er på vandring -
Jeg er den store jord.
Det er min lov, min tekst:
Du som fikk være i meg
som barnet er i en mor,
vær en del av min vekst!
Vær en røst i mitt kor!
Livets mening er:
Døgnfluens korte jag
ut mellom himmel og trær.
Brenne, bli aske, forsvinne ...
Lilje og løv og kvinne,
lev i dag!"
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Mye bra her. Som Budhistene:
LEV I NUET !
HA EN GOD DAG !
