Dagens Dikt
Et daglig dikt til glede.torsdag, januar 03, 2008
GOD FREDAGS MORGEN.
Kaldt - uff !
I dag fandt jeg et dikt hvor jeg syntes at overskriften
passet. Men da jeg leste det så jeg at det var om noe
helt annet enn natur og vinter og kulde.
Diktet er godt og skrevet av Nils Collett Vogt (1864-1937)
FROSSEN SKOG.
Hvass har kulden herjet,
tung har stormen gaat.
Mor, nu er det stille
i min fjerngraa barndoms høie, gjennemlyste slot!
Smykt med iskrystaller
hvælver sig dets haller.
Hadde jeg en seier,
-- ak, de var saa faa!
speilet du den gylden
i dit vaakne øies rene, straaleglade blaa.
Kom mot kveld jeg mat og svak
hjem med bud om nederlag,
sken du op: Da tror jeg
at vi prøve bør et riktig vaagsomt keiserslag!
Streng er livets voldshaand,
dypt skjær dødens plog.
Mor, nu er det ødslig
i min nære ungdoms dunkle, stammetætte skog!
hvor jeg styrløs foor meg vild,
tændt av nymfers kaate ild,
lokk og lek og faunespil,
sitter jeg alene
under frosne grene.
Graat du stilt kanhænde,
naar du muntrest lo?
Ett jeg vet, at blødde
jeg, da blødde to.
Styrket gik jeg fra dit bord,
rik paa smil og gode ord.
Ingen solgudinne
sat igjen derinde,
kun en stakkars, liten, blek og angstpint mor.
Smykt med iskrystaller
funkler dødens luftig-hvite haller:
Taarer, du i ensomhet har grætt!
Aldrig før jeg saa dem.
Og jeg aander paa dem.
Men de vil slet ikke smelte ved mit aandedræt.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG OG EN GOD WEEKEND!
