left lapel  
bow tie


Dagens Dikt

Et daglig dikt til glede.


onsdag, november 28, 2007
 
GOD TORSDAGS MORGEN!

Jeg forsetter med Henrik Ibsen's dikt: Terje Vigen.

Så lakked og led det til krigens år
i attenhundred og ni.
Endnu går sagn om de trængsels-kår,
som folket da stedtes i.
Engelske krydsere stængte hver havn,
i landet var misvækst og nød,
den fattige sulted, den rige led savn,
to kraftige arme var ingen til gavn,
for døren stod sot og død.

Da stured Terje en dag eller to,
så rysted han sorgen af,
han mindtes en kending, gammel og tro:
det store bølgende hav. -
Der vester har endnu hans gerning liv
i sagnet, som djerveste dåd.
"da vinden kuled lidt mindre stiv,
Terje Vigen rode for barn og viv
over havet i åben båd!"

Den mindste skægte, der var at få,
blev valgt til hans Skagensfart.
Sejl og mast lod han hjemme stå,-
slig tyktes han bedst bevart.
Han mente nok, Terje, at båden bar,
om sjøen kom lidt på tvers,
det jydske rev var vel svært at gå klar,
men værre var den engelske "Man of war!
med ørneøjne fra mers.

Så gav han sig trøstig lykken ivold
og tog til årerne hvast.
Til Fladstrand kom han i god behold
og hentet sin dyre last.
Gud vet, hans føring var ikke stor,
tre tønder byg, det var alt,
men Terje kom fra en fattig jord, -
nu havde han livsens frelse ombord,
det var hustru og barn det gjaldt.

Tre nætter og dage til toften bandt
den stærke modige mand,
den fjerde morgen, da solen randt,
han skimtet en tåget rand.
Det var ikke flygtende skyer han så,
det var fjelde med tinder og skar,
men højt over alle åsene lå
Imenæs-sadlen bred og blå.
Da kendte han, hvor han var.

Nær hjemme var han, en stakket tid
han holder endnu vel ud!
Hans hjærte sig løftet i tro og lid,
han var nær ved en bøn til Gud.
Da var det som ordet frøs på hans mund,
han stirred, han tog ikke fejl.-
gennem skodden, som lettet i samme stund,
han så en korvet i Hesnes-sund
at duve for bakkede sejl.

Båden var røbet, der lød et signal,
og det nærmeste løb var lukt,
men solgangsviden blafrede skral,-
mod vester gik Terjes flugt.
Da firte de jollen fra rælingens kant,
han hørte matrosene sang,-
med fødderne stemt mog skægtens spant
han rodde så sjøen fossed og brandt,
og blodet fra neglerne sprang.

Gæslingen kaldes de blinde skær
lidt østenfor Homborg-sund.
Der bryder det stygt i pålandsvejr,
under to fot vand er der bund.
Der sprøjter det hvidt, der glitrer det gult,
selv stilleste havbliksdag:-
men går end dønningen aldri så hult,
indenfor er det som tidest smult,
med brækkede bølgedrag.

Didind Terje Vigens skægte foer
som en pil mellom brått og brand,
men bag efter ham, i kjølvandets spor,
jog jollen med femten mand.
Da var det han skreg gennem brændingens sus
til Gud i sin højeste nød:
"inderst derinde på strandens grus
sidder min viv ved det fattige hus
og venter med barnet på brød."

Dog, højere skreg nok de femten, end han;
som ved Lyngør, så gik det her.
Lykken er med den engelske mand
på rov mellem Norges skær.
Da Terje tørned mod båens top,
da skured og jollen på grund,
fra stavnen bød officeren "stop!".
Han hæved en åre med bladet op
og hug den i skægtens bund.

Spant og planker for hugget brast,
sjøen stod ind som en fos.
På to fod vand sank den dyre last,
dog sank ikke Terjes trods.
Han slog sig gennem de væbnede mænd
og sprang over æsingen ud.-
han dukket og svømmed og dukked igen,
men jollen kom løs, hvor han vendte sig hen
klang sabler og rifleskud.

De fisked ham op, han førtes ombord,
korvetten gav sejerssalut,
agter på hytten, stolt og stor,
stod chefen, en attenårs gut,
hans første battalie galdt Terjes båd,
thi knejste han nu så kæk,
men Terje vidste ej længere råd,
den stærke mand lå med bøn og gråd
iknæ på korvettens dæk.-

Han købte med tårer, de solgte hamn smil
de ågred med spot for bøn.
Det kuled fra øster, tilhavs med il
stod Englands sejrende søn.
Da taug Terje Vigen; nu var det gjort,
nu tog han sin sorg for sig selv.
Men de, som ham fanged, fandt sært hvor fort
at noget var ligesom vejret bort
fra hans pandes skyede hvælv.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : :

Resten kommer i morgen !

HA EN GOD DAG:




Home | Archives

Powered By Blogger TM
  right lapel