Dagens Dikt
Et daglig dikt til glede.fredag, august 31, 2007
GOD WEEKEND OG MANDAGS MORGEN !
Hei igjen,
Jeg har vært HELT ute de siste dagene. Årsaken er at en
forbannet virus - Trojansk hest kalles den, - klarte å komme
inn i datamaskinen min. Det tok tre dager å få tak i en
anti-virus spesialist som kom og brukte to timer på å
rense PCn min for svineriet. Nå har jeg det beste anti-
virus programmet som er på markedet. Det oppdateres
og sjekker PCn kontinuerlig. Så forhåpentligvis klarer
jeg å unngå noe lignende i fremtiden.
For å feire "frigjøringen" av PCn sender jeg
Bjørnstjerne Bjørnson's:
FEDRELANDSSANG
fra 1859.
Der ligger et land mot den evige sne,
i revnene kun er der vårliv å se.
Men havet går til med historie-dønn,
og elsket er land som mor av sønn.
Hun tok oss i fanget den gang vi var små,
og ga oss sin saga med billeder på.
Vi leste så øyet ble stort og våttt;
da smilte den gamle og nikket blott.
Vi sprang ned til fjorden, vi stirrede mod
den askegrå bauta, hvor gammel den stod,
hun stod der enn eldre, sa ingenting;
men stensatte hauger lå rundt i ring.
Hun tok oss ved hånden, og følge hun gav
bort derfra til kirken så stille og lav,
hvor fedrene ydmykt har bøyet kne,
og mild'lig hun sagde: "Gjør I som de!"
Hun strødde sin sne over fjellbratte li,
bød så sine gutter å stå den på ski.
Hun knuste med stormbånd det nordhavs speil,
bød så sine gutter å heise seil.
Hun satte de vakreste jenter i rad
at følge vår idrett med smil og med kvad,
og selv satt hun høyt i sin sagastol
med måneskinnskåpen oppunder pol.
Da lød det et "fremad!" et "fremad" ennu,
på fedrenemål og med fedrenehu!
for frihet, for norskhet, for Norge hurra!
og fjellene selv roper langt hurra.
Da løsner begeistringens rullende fonn,
da døptes vi av hennes mektige ånd,
da stod over fjellet et syn i glød,
som siden oss maner inntil vår død.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD UKE !
mandag, august 27, 2007
GOD TIRSDAGS MORGEN !
Ja jeg fortsetter med våre gamle sanger til Norges ære.
I dag J. Nicolaisen's
MOT I BRYSTET.
Mot i brystet, vett i pannen, stål i ben og armer,
ryggen rak, og blikket fritt, se det er bra!
Tåle slit og tåle sludd og tåle frost og varme,
slike gutter det vil gamle Norge ha.
Hold nå takten der !
Intet mudder der!
La dem se vi er av rette slag!
Bare lek? Ja, men av den
skal fremtidskrefter vokse;
derfor er det alvor i vår lek i dag.
Der hvor lien brattest stuper, setter han utover,
gutten på de glatte ski, så spruten står.
Jenten etter! Fæle ting hva slik en unge våger!
Du skal se en vakker da hun gutten når.
Sne og is og vann, fjell og skog og strand,
der er nok en kan få prøve på.
Ski og skøyter, båt og hjul det er en lyst å bruke;
beste kunsten dog på egne ben å stå.
Øve, øve, jevnt og trutt og tappert, det er tingen.
Alltid bedre, om og om og om igjen!
Født som mester, født som helt, å nei - det ble da ingen.
Mot og kraft, de vinnes litt og litt om senn.
Ta nå munter i! Intet fuskeri!
Er da ikke vi mor Norges børn!
Vi skal lære, vi skal øve, vi skal krefter vinne,
krefter som kan holde ut en alvorstørn.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Og HURRA for det !
Dette er en sang som de unge i dag burde kunne ,
og synge! Dessverre tviler jeg på om de noensinde
har hørt sangen engang. Trist !
Men håper dere lesere av Dagens Dikt liker å høre
denne gamle sangen igjen. Dere kjenner den sikkert
fra skolen.
HA EN GOD DAG.
søndag, august 26, 2007
GOD MANDAGS MORGEN, OG EN DEILIG UKE MED FINT VÆR !
Jeg fortsetter med de gode gamle nasjonalsangene våre
som har så lett for å bli glemt.
I dag, Henrik Wergeland:
Vi ere en nasjon vi med,
vi små en alen lange;
et fedreland vi frydes ved,
og vi, vi ere mange.
Vårt hjerte vet, vårt øye ser
hvor godt og vakkert Norge er,
vår tunge kan en sang blandt fler
av Norges æres sange.
Mer grønt er gresset ingen sted,
mer fullt av blomster vevet
enn i det land hvor jeg tilfreds
hos far og mor har levet.
Jeg vil det elske til min død,
ei bytte det hvor jeg er fødd,
om man et paradis meg bød
av palmer oversvevet.
Hvor er vel himlen mere blå?
Hvor springer vel så glade
de bekker som i engen gå
for blomstene å bade?
Selv vinteren jeg frydes ved,
så hvit og klar som strøet med
all stjernehimlens herlighet
og hvite liljeblade.
Jeg ikke vil for fremmed vår
min norske vinter bytte,
og fremmed slott ei nær forslår
imot min faders hytte.
Han sier han er der så fri.
Det ei så nøye fatter vi;
men noe godt er visst deri,
som verdt er å beskytte.
Gid jeg da snart må blive stor - -
jeg har så lenge biet - -
at tappert jeg kan verne for
min faders dyre frihet !
Og skulle noen vel med makt
få fedrelandet ødelagt?
Hvert liv, min fader jo har sagt,
er til dets frelse viet.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Virkelig et fint nasjonaldikt.
HA EN GOD DAG !
torsdag, august 23, 2007
GOD FREDAGS MORGEN !
En god gammel venn og daglig leser av Dagens Dikt, skrev:
"gode gamle norske dikt er koselige og fine, fortsett med det. "
Det skal jeg gjøre.
Han sendte meg også dette diktet som han fandt i Sven Morgen's
"Songbok for skular og ungdomslag." 1946 utgaven.
Diktet er skrevet av Anders Hovden.
Heim att til Noreg, mitt fedreland,
Allstøtt eg lengtar og stundar;
Dagleg ho sviv over havet,
Heim att til lier og lundar;
Draumane ber meg til heimlege strand
Når eg blundar.
Fjell som blånar mot ljosens kvelv,
Aldri i minnet mitt blaknar;
Bårande fjorden, som gidrar og skjelv,
Fær eg kje sjå når eg vaknar;
Brusande fossen og susande elv
Sårt eg saknar.
Aldri, nei aldri mitt hjarta slær rot
Her i den framande grunnen;
Mannen er vyrdlaus, og grendi er ljot,
Hugnaden aldri vert funnen;
Ille så høver det framande knot
Meg i munnen.
Sat eg der heime ei kveldstund god,
Prata med vener kring åren,
Lydde på målet med hug-gande ljod,
Ljosna mi bringe som våren;
Då fekk eg kveiken i hug og i mod
Imot fåren.
Nei, eg må heim til den gamle gard,
Sleppa frå huglause kavet,
Reika på fjell over bredar og skard
Høgt over tjonet og travet,
Stranda på tinden når vårsoli glar
Ned i havet.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Der jeg sitter forstår jeg veldig godt det
som dikteren skriver om.
Slik vil det alltid være for oss i ute-Norge.
HA EN GOD WEEKEND !
Fant dette diktet i Sven Morens songbok for skular og ungdomslag
utgitt i 1946.
onsdag, august 22, 2007
GOD TORSDAGS MORGEN !
Elias Blix (24. februar 1836–17. januar 1902) var ein norsk forfattar, professor, lærar, målmann og politikar. Han vart fødd på Våg i Gildeskål i Salten i Nordland fylke og døydde i Kristiania (Oslo) i 1902. Han vart gravlagd på Vår Frelsers kyrkjegard. Professor i teologi 1878.Statsråd i Kyrkjedepartementet frå 26. juni 1884 til 23. februar 1888.
Elias Blix skrev noen nydelige dikt. Ett av dem er
"Å eg veit meg et land, langt der uppe mot nord."
Men i dag sender jeg hans
FEDRELANDSALME.
Gud signe vaart dyre fedreland
og lat det som hagen bløma.
Lat lysa din fred fraa fjell til strand
og vetter for vaarsol røma.
Lat folket som brøder saman bu
som kristne det kan seg søma.
Vaart heimland i myrker lenge laag,
og vankunna ljoset gøymde.
Men Gud, du i naade til oss saag;
din kjærleik oss ikkje gløymde:
Du sendte ditt ord til Norigs fjell,
og ljos yver landet strøymde.
Og Norig det ligg vel langt i nord,
og vetteren varer lenge;
men ljoset og livet i ditt ord;
det ingen kan setja stenge.
Um fjellet er høgt og dalen trong,
ditt ord heve daa sitt gjenge.
So blømde vaart land i ljos og fred,
det grodde so grønt i lider.
Men atter seig natt paa landet ned
med trældom og tunge tider.
Og folket det sukka etter ljos,
og du lyste upp omsider.
Og morgonen rann, og myrkret kvarv,
som lenge vaar lukka skygde.
Du atter oss gav vaar fridoms arv
og honom i trengsla trygde.
Du verna vaart folk og gav oss fred,
og landet med lov me bygde.
Vil Gud ikkje vera bygningsmann,
me faafengt paa huset byggja.
Vil Gud ikkje verja bygd og land,
kan vaktmann oss ikkje tryggja.
So vakta oss Gud, so me kan bu
i heimen med fred og hyggja.
No er det i Norig atter dag
med vaarsol og song i skogen.
Um sædet enn gror paa ymist lag,
det brydder daa etter plogen.
So signe daa Gud den gode saad;
til groren eingong er mogen.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
tirsdag, august 21, 2007
GOD ONSDAGS MORGEN !
Blant alle diktsamlingene mine har jeg en som heter
"Utvalgte dikt til skolebrukl", utgitt i 1933.
Det er 233 sider med en masse gode gamle dikt som
er minst like gode i dag som mye av det moderne.
Jeg fortsetter med "nasjonale" dikt.
Her er Bjørnstjerne Bjørnson's
JEG VIL VÆRGE MIT LAND.
Jeg vil værge mit land,
jeg vil bygge mit land,
jeg vil elske det frem i min bøn, i mit barn,
jeg vil øke dets gavn,
jeg vil søke dets savn
ifra grænsen og ud til de drivende garn.
Her er sommersol nok,
her er sædejord nok,
bare vi, bare vi havde kjærlighet nok.
Her er diktende trang
gjennem arbeidets gang
til at løfte vort land, blot vi løfter i flok.
Vi for vide paa tog
over gyngende vaag,
rundt i landene kneiser normanniske taarn.
Men vort modige flag
flyver vidre i dag,
og det rødmer af sundhet som aldrig tilforn.
Og vor fremtid er stor
ti det trekløvde Nord,
det skal samles igjen, det skal blive sig selv.
Hva du evner, kast af
i det nærmeste krav,
det skal bæres helt frem af en voksende elv.
Denne bostavn er vor,
og vi elsker den for,
hvad den var, hvad den er, hvad den bliver igjen.
Og som kjærlighet gror
af den hjemlige jord,
skal den gro af vor kjærlighets frøkorn igjen.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Bedre kan det nesten ikke sies !
HA EN GOD DAG !
mandag, august 20, 2007
æøå
GOD TIRSDAGS MORGEN !
Mens jeg så etter norske nasjonalsanger
kom jeg over dette fine diktet på Gudbrandsdøls-
dialekten. Det passer godt å sende diktet nå mot
slutten av August da folk vel drar ned til dalen igjen.
Personlig er Gudbrandsdølsmålet en dialekt jeg synes
best om blandt de mange dialektene i landet.
Jeg har sendt dette diktet før, men det kan godt
sendes igjen, syn's jeg.
HEIMREISE FRAA SÆTEREN
Av Edvard Storm.
Os ha gjort qva gjærast skulle, ysta ost aa kinna smør,
naa staar at aa kløvja øikjom, sættja laas for sæterdør.
Korkje finds dæ meire føe her for heie hel' for krist,
gla æ os, os slep aat bygden, meire gla æ kua vist.
Farvæl qve, som ofte gjore bloutast blomsterseng 'pum mæg,
nær æg trøt ve høgdasleite jøp aa slængde mæg paa dæg.
Farvel sæl! mi kjære stugu, som saa mangt mit arbeid saag !
Møntru du aa mærkte naagaa, nær stahællom sjaa mæg laag?
Farvel mark, som fænan gnaagaa, der æg jete mangein gaang;
farvæl skoog, som ofte joma taa min lur aa stut aa sang!
Farvæl hulder, som der budde ! fløt naa du ti sæle ind;
vinters ti æ ilt aa ligje ute baa for vær aa vind.
Kom naa alt ti sætre finnas, kom aa følg aat bygden ne!
Heile jore æ naa rejugt, qvart eit straa høy fænan te;
skond døk; folkje venta heime, bufærslefsa vil døm haa;
hær æ inkje meire gjæra; folk aa fæna, læt os gaa!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Litt trist liksom. Slutt på sommeren og lyse dager i fjellet.
Men den fine høsten står for døren og den åpner for fjellturer
for oss moderne mennesker.
HA EN GOD DAG !
søndag, august 19, 2007
GOD MANDAGS MORGEN !
Jeg fikk god tilbakemelding da jeg sendte "Gud signe Noregs land,"
i forrige uke.
Øyensynlig er det altfor sjelden i dagen's Norge at vi hører disse sangene
som uttrykker Nordmenns nasjonalfølelse og glede over landet vårt.
Selv om vi Norske etter hvert er blitt utvannet med innvandrere fra andre
kulturer, og hvor andre land og strender står først i deres hu, så er det
nettopp viktig at vi holder på det Norske! Det kan så lett bli borte i den
store internasjonale mølja.
Etter oppfordring sender jeg derfor etter hvert flere av de nasjonale diktene
vi har og begynner i dag med John Paulsen's dikt:
Når fjordene blåner som markens fiol,
og breene glitrer i spillende sol,
når liljekonvalen ved foten av hegg
står duftende skjønn langs klippenes vegg,
mens elven bak orkrattet danser seg vill
og trosten fra granlien synger dertil,
da røres mitt bryst, da blott hviske jeg kan
Gud signe dig Norge, mitt deilige land,
Gud signe dig Norge, mitt deilige land.
Men når jeg ser folket som rydder den jord
som virker på fjell og ved fiskerik fjord,
de tusene mennn som til sjøs og til lands,
i arbeidets sved vinner Norge en krans,
de tusene kvinner som yndig og tro
med kjærlighet sysler i hjemlivets bo,
da svinger jeg hatten, da hjertet får tolk
Hurra for mitt brave, mitt kraftige folk!
Hurra for mitt folk, for mitt kraftige folk!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HURRA FOR MITT FOLK, FOR MITT KRAFTIGE FOLK 1
Jeg slutter meg til.
Og husk igjen å sende til dine venner en e-post om å lese
Dagensdikt.com hver hverdag.
HA EN GOD DAG 1
torsdag, august 16, 2007
GOD FREDAGS MORGEN !
Som en meget god venn av meg skrev: "
Her kommer også et morsomt dikt eller sang, skrevet av Øystein Sunde. Kan det brukes?"
Jo visst kan det brukes. Jeg lo som bare det av teksten.
Og husket godt hvordan Sunde sang visen.
Kos deg med den !
Kjekt å ha.
Helt i fra tidenes litt utpå dagen,
da Adam og Eva ble jagd ut av hagen,
har sjølberging vært alfa og omega.
Vi har skaffet oss saker av alle slag
som er kjekke å ha på en regnværsdag,
og det bærer kjeller’n min preg a’.
Jeg har roterende barskap med rødlanternet
og batteridrevet nesehårsfjerner,
vinkelsliper og kortstokkemaskin
og fire årganger Rin-TinTin
og boblebad på hjemlån og telefax på do,
den kan nok helt sikkert brukes til no’.
Kjekt å ha, kjekt å ha.
Ikke kast den, du får nok bruk for’n
en vakker dag.
Jeg har tennissko for tennishaller,
jeg har tennisalbu og tennisballer,
Og så jeg som aldri har satt mine ben i en rekkert.
På veggen der har jeg et barometer,
Jeg ser aldri på det, men jeg vet hva det heter,
Og hvis nabo’n sku’ kle seg naken, så har jeg kikkert.
Så var det en dag under kaffekosen,
at jeg skulle gå ut med søpleposen
og fikk øye på no’ kjent langt nedi søplesekken.
Der fant jeg et par gamle tøfler jeg har savna
og tenkte: “Jøss, er det her dere har havna?
Stakkars, det var gått dere slapp med skrekken.
”så jeg lirka dem opp og holdt dem bak ryggen,
krøyp langs bakken og holdt meg i skyggen,
lista meg inn og la dem inn under senga
og tenkte: “Der sparte jeg de penga!”
Men etter ti minutter kom unga inn og sa:
“Mamma, se hva pappa fant i søplekassa!!”
Kjekt å ha, kjekt å ha
Ikke kast det,
du får nok bruk for det en vakker dag.
Jeg kaster ikke bort en eneste fis,
jeg bare slepper’n på flaske og legger’n på is.
Du vet aldri når slikt kan komme til nytte.
Jeg har to frysere fulle av mat
som blir verneverdig hvis jeg ikke eter’n snart,
så hvis du har noe gammal vin, så kan vi bytte.
En kamerat av meg som er kjekk og grei
skulle bygge seg hus i en haug med grus,
så han kjøpte seg traktorgraver for å spare penger.
Men traktor’n var gammal og veldig billig,
og selger’n var ivrig, og banken var villig,
og så ble det graving til traktor’n ikke orka lenger.
På verkstedet sa de: “Beklager, beklager,
men så gamle deler fins ikke på lager.”
Så da var det bare å ringe en troverdig
graver som kunne komme og grave den ferdig.
Og nå står huset der med balkong og baldakin,
og i hagan står en gravemaskin!
Kjekt å ha, kjekt å ha.
Ikke selg’n, du får nok bruk for’n en vakker dag.
Har du klave får du ku, har du ku får du støtte,
har du støtte får du råd til å kjøpe det du er nødt te’
a ha hvis du skal holde deg på banen.
Så jeg har bærbar fax og bærbar PC,
bærbart barskap og bærbart WC,
og kona står og bærer seg hele da’n.
En annen venn av meg kjøpte en gammal bil,
som ble solgt under tvang og registrert under tvil,
som var så dårlig at kona hans mente han burda ha kasta’n.
Men der skulle det ikke kastes no’n bil,
Å langt ifra, så han kjøpte én til,
dele-bil, makan til den gamle Mazda’n.
Men det som var i støkker på den bilen han hadde
var jo akkurat det som var i støkken på den andre.
Så dermed satt’n der med dobbelt av alt:
Både det som var i orden og det som var galt.
Til slutt så kjøpte’n en gammal buss fordi batteriet var så bra,
og den har kona tatt og reist der ifra.
Kjekt å ha, kjekt å ha.
Javisst, den bussen kom til nytte en vakker da’.
Nei, kast ikke bort bort en eneste fis,
bare slepp’n på flaske og legg’n på is,
du vet aldri når slikt kan komme til nytte.
Jeg har garasjen full av gammalt ræl
som ingen andre vil ha enn meg sjæl,
så har du en tom låve, så kan vi bytte.
Ja, har du en ledig låve, så kan vi bytte.
bli med ut på låven, så kan vi:
Flakka-flakka-koffFlakka-koff, flakka-flakka-koff
Koff-koff-flakka-flakka
Flakka-kokka-flakk!
> > > > > > > > > > > > > > > > > > > > > > > >
HA EN GOOD WEEKEND ~~
onsdag, august 15, 2007
GOD TORSDAGS MORGEN !
Jeg tror det diktet jeg sender i dag, av
danske Piet Hein, vil finne gjennklang i
oss Norske. Vi stammer jo alle fra karrig
jord og steinete grunn hvor vi enn kommer
fra i landet.
AT RYDDE JORD.
Jeg graver i den stride jord
hvorpå jeg som landflyktig bor.
Jeg lirker ved de tunge sten
og får dem læmpet een for een.
Min hånd er hjemmevandt og tryg
som står der bag min krumme ryg
en tusindårig bondeånd
og fører spaden i min hånd.
Der mindes mig så myndigt om
det bondefolk hvoraf jeg kom,
som delte jordens levekår
igjennen klodens dyb af år.
Et folkefærd! En folkefærd!
En færd som færdes nu og her.
Der sendes mig et kraftens ord
i striden med den stride jord:
At rydde jord for stene
det gør man ikke ene.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Min hobby er å bygge steingjærer og murer
så jeg skjønner godt hva dikteren tenkte på
da han skrev dette.
HA EN GOD DAG !
tirsdag, august 14, 2007
GOD ONSDAGS MORGEN
(OG SÅ ER ALLEREDE HALVE UKEN GÅTT !!!)
Idag et mer moderne dikt enn det jeg har sendt
i det siste. Et dikt av Trond Botnen:
FISKEDIKT.
Ansjosen er en liten fisk
som fanges i bokser
og spises.
Boksen henges i
en liten snor etter
båten
som kjører rundt
til boksen er full.
Fordi ansjosen er en sky
og liten
og mistenksom ensom fisk
hender det ofte at
båten må seile om
på havet i mange år
det er det verste
jeg har hørt.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Ja det er det værste jeg har hørt også.
Jeg trodde ansjosen ble fanget med mark og krok
av gamle Sogninger som sitter ute i fjorden i robåt
med sur pipe i kjeften. Men kanskje ikke det heller.
I hvert fall smaker den godt - i god olivenolje.
(Nå ble jeg jammen sulten !)
HA EN GOD DAG - jeg må gå for å få litt i livet !!!!
Særlig når jeg tenker på en god venn som akkurat
nå sitter og spiser krabbe. 'Ha'de.
mandag, august 13, 2007
[åååå
Dei gamle fjell i syningom
er alltid eins å sjå,
med same gamle bryningom
og same toppom på.
I bygdom byggja sveinane,
og huset stender laust;
men dei gamle merkesteinane,
dei standa like traust.
På fjellom er det leikande
å ganga til og frå
og kringom toppen reikande
så vidt om land å sjå,
til havet kringom strendene
med skip som fuglar små,
og til fjelli kringom grendene
med tusen bakkar blå.
Der er så mange hendingar
i bygdom komne til;
me sjå så mange venindingar
alt på eit lite bil.
Dei hava snutt om vollane
og flutt og rudt og bygd
men dei gode gamle kollane
dei standa like trygt.
Så stod dei gjennom tidene
vel mange tusen år
og graset voks om liene
og lauvet kom kvar vår
og vinden tok om toppane
og vatnet tok om fot
men dei gilde gamle kroppane
dei toko traust imot.
Av hav kom sjømann sigande
og lengta etter land.
Då såg han fjelli stigande
og kjendest ved si strand.
Då kom det mod i gutane
som såg sin fødestad.
Ja., dei gode gamle nutane
dei gjera hugen glad.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Ikke tvil om det at de gamle gode nutane
dei gjere hugen glad. Det opplevde jeg i
sommer da jeg kom til Borgund og Lærdal igjen.
Fjellene og dalen. Elvesuset og fossene.
De gamle veiene. "Dei gjere hugen glad."
Det neste jeg gleder meg til er en tyttebærtur.
Jeg vet om steder borti åsen med masse tyttebær.
Spørsmål til O.J. Når vil det være på det beste slik
at jeg muligens kan komme unna?
HA EN GOD DAG.
søndag, august 12, 2007
GOD MANDAGS MORGEN !
Egentlig er det for skjelden at vi synger eller hører
de gamle sangene som priser landet vårt.
Det blir stort sett med "Ja vi elsker" på 17. mai
så i dag sender jeg Arne Garborg's dikt
GUD SIGNE NORIGS LAND.
Gud signe Norigs land,
kvar heim, kvar dal og strand
kvar lund og lid !
Han lat' det aldri døy,
han verje bygd og øy,
han verje mann og møy
til ævleg tid.
Me fekk det høgt og fritt,
me fekk det vendt og vidt
med hav og fjell.
Det stend so trygt og godt,
det stend so reint og blått,
rett som eit gudeslått
med solskinstjeld.
Det er vår elsk på jord,
det er vårt beste ord,
vår trivd og trygd.
Storfrædarmenn dei var
som fram til oss det bar;
det er vår ættargard
til fridom bygd.
Stort arbeid ned er lagt
til landsens fred og makt
frå tid til tid.
Det kosta tusund år
i kav fra vår til vår,
i strid so tung og sår,
fyrr me vart fri.
Her ligg dei, grav i grav,
frå hei og ned i hav,
som stridde so.
Gud sign' kvar ærleg svein
som sov der under stein,
Gud sign' dei kvar og ein,
der dei er no.
Men landet dei hev rudt,
det vil me verja trutt
til siste stund.
Vår elsk og beste akt,
vårt liv og all vår makt
skal vera Norigs vakt
til siste stund.
I kjærleik varm og mild
me legg vår vilje til
då veks det fram.
Då fær det bløma blidt,
då fær det spyrjast vidt
og alltid standa fritt
for naud og skam.
Her stig det stor og blått,
vårt fagre heimlands slott
med tind og tårn.
Og som det ervdest ned
alt fagrar led for led
det byggjast skal i fred
at være born.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Jeg tror vi tenker altfor sjeldent på hva landet vårt
egentlig er og betyr for oss alle. Et dikt som dette
fokuserer tanken nettopp på det.
HA EN GOD DAG !
torsdag, august 09, 2007
GOD FREDAGS MORGEN!
Bjørnstjerne Bjørnson skrev alt fra salmer til danseviser
i tillegg til bøker og taler og foredrag. Han var en
enestående dikter som samtidig var en folkefører i
forbindelse med Norge's frigjøring fra unionen med
Sverige i 1905. Dette samtidig med at han talte for
Norden. Det måtte jo bli noe spesielt av ham siden
foreldrene gav ham navnet: Bjørnstjerne !!!
I dag sender jeg en av de morsomme visene hans:
"Dans!" ropte felen og skrattet på strengen,
så lensmannsdrengen spratt op og sa: "Ha!"
"Stans!", ropte Ola, slo bena unda'n
så lensmann datta av'n
og jentene lo!
"Hopp!" sa'n Erik og spente i taket
så bjelkene braket og veggene skrek.
"Stopp!" sa'n Elling og tok ham i kragen
og holdt ham for dagen
"Du er nok for vek."
"Hei!" sa'n Rasmus, tok Randi om livet
"hei skynd dig at give den kyssen du vet!"
"Nei!" svarte Randi, en ør'fik hun gav ham
og slet seg ifra ham
"Der fikk du beskjed!"
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Diktet minner meg om fester i
"gamle dager" på Festiviteten på Toten.
Der kunne det nok også hende at noen hver
sparket i taket og stjal seg til et kyss.
HA EN GOD DAG OG EN GOD WEEK END !
onsdag, august 08, 2007
GOD TORSDAGS MORGEN !
Jacob Sande's
AUGUSTKVELD.
Linnsus syng over åker og eng,
gullgule aksi svagar.
Solvarme drag over bygdi gjeng,
det mognast i kyrre hagar.
Og fuglen fløyter so mjukt og stilt,
so langt, so langt burti skogen.
Blånande fjell i kveldsol og dis,
skjelvande bjørk frampå stupet.
Havet det femner i voggande bris,
langt nedi blåsvarte djupet.
Og fuglen fløyter so mjukt og stilt,
so langt, so langt burti skogen.
Skjelvande sus i det gule korn,
hauking og lokk i lider.
Ljomande lokkar eit gjætarhorn,
tagnar og døyr umsider.
Og fuglen fløyter so mjukt og stilt,
so langt, so langt burti skogen.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
tirsdag, august 07, 2007
GOD ONSDAGS MORGEN !
I dag et dikt dedikert til en god venninde i Trondheim.
Hun er nettopp kommet tilbake fra en utenlandstur og skrev
i en e-mail at: "Borte bra- men hjemme best"!
Ivar Aasen uttrykker dette på en førsteklasses måte:
I heimen der hyggjer seg barnet best,
til heimen vil ungdommen stunda,
og mannen som sviver i aust og i vest
vil heller på heimferdi stunda.
Um landet var bratt
og steinut og svadt,
og mødor i vegen var mange,
på heimvegen gjekk det så heller radt,
og milene vart ikkje lange.
Mauren kryp aldri so vidt i kring
han leitar ei uppatter tuva,
og mannen løyp inkje so lang ein sving,
han lengtar ei heim ti si gruva.
Um og han var glad
i framande stad,
so vil ikkje hugen seg festa,
og heimen med haugar og stein og svad,
han verter då kjærast' å gjesta.
Ja. heimen der baka dei brødet best,
og venaste klippa dei klædi,
der hava dei klangen i målet mest,
og venaste kveda dei kvedi.
Der ser du ein dag
med ljosare lag,
og skog med eit mildare skygge;
og råmar so sorgi deg der med sit slag,
so finner du endå eit hygge.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Bedre kan det vel ikke : "Borte bra - men hjemme best",
beskrives enn i dette diktet !
Nyt det og HA EN GOD DAG !
mandag, august 06, 2007
GOD TIRSDAGS MORGEN !
Min bror sendte meg en email i går som begynte: August allerede !
Så sandt, så sandt.
Kanskje det er i seneste laget på sommeren at jeg sender dette diktet av
Bjørnstjerne Bjørnson, men det er så fint at det får våge seg.
Kom, bukken til gutten,
kom, kalven til mor,
kom, mjauende katten i snehvite skor,
kom, andunger gule,
kom frem i fra skjulet
kom, kyllinger små,
som neppe kan gå
kom, duene mine
med fjærene fine!
Se gresset er vått,
men solen gjør godt,
og tidlig, tidlig er det på sommer'n,
men rop på høsten,
så kommer'n !
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Tidlig enda, men - - -
HA EN GOD SOMMERDAG !
søndag, august 05, 2007
GOD MANDAGS MORGEN - i August allerede !
For kor tid siden sendte jeg et dikt av Ulf Lundell.
Jeg visste ikke hvem som hadde skrevet det men
visst at Lundell sang den.
Nå her en trofast leser sendt den riktige informasjonen
og fullstendig tekst til visen.
Tekst og tone av Ulf Lundell
Jag trivs bäst i öppna landskap
nära havet vill jag bo
några månader om året
så att själen kan få ro.
Jag trivs bäst i öppna landskap
där vindarna får fart .
Där lärkorna står högt i skyn
och sjunger underbart.
Där bränner jag mitt brännvin själv
och kryddar med johannesört
och dricker det med välbehag
till sill och hembakt vört.
Jag trivs bäst i öppna landskap
nära havet vill jag bo.
Jag trivs bäst i fred och frihet
för både kropp och själ.
Ingen kommer i min närhet
som stänger in och stjäl.
Jag trivs bäst när dagen bräcker
när fälten fylls av ljus.
När tuppen gal på avstånd
när det är långt till närmsta hus.
Men ändå så pass nära
att en tyst och stilla natt
när man sitter under stjärnorna
kan höra festens skratt.
Jag trivs bäst i fred och frihetf
ör både kropp och själ.
Jag trivs bäst när havet svallar
och måsarna ger skri.
När stranden fylls av snäckskal
med havsmusik uti.
När det klara och det enkla
får råda som det vill.
När ja är ja och nej är nej
och tvivlet tiger still.
Då binder jag en krans av löv
och lägger den vid närmsta sten
där runor ristats för vår skull
nån gång för länge sen.
Jag trivs bäst när haven svallar
och måsarna ger skri.J
ag trivs bäst i öppna landskap
nära havet vill jag bo.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Ja denne visen taler til meg.
Samme følelse som jeg har når jeg går de gamle
veien Vindhella og Galdane i fosselandskapet i Lærdal-Borgund.
Det er lise for min sjel.
HA EN GOD DAG !
torsdag, august 02, 2007
GOD FREDAGS MORGEN ALLEREDE !
For idag og helgen sender jeg et dikt av Ivar Aasen.
Jeg har ikke mange dikt fra hans hånd men liker de
jeg har. Dagens dikt har jeg faktisk ikke lest før,
men liker det. Han skriver jo på Sunnmøre dialekten
sin og jeg som Østlending har vansker med å forstå
enkelte ord. Likevel - det er en god stemning over diktet.
Særlig liker jeg det siste værset !!!
Så her kommer:
VELKOMEN ATTER.
Velkomen atter hit til våre grender,
velkomen her, du sæle sumarkveld,
med lauv og gras utyver alle strender
og gule blomar i den grøne feld,
med lette småsky, lagd i lange render
som trådar i det høge himmeltjeld,
og med den milde ljosken, som seg breider
utyver fjell og fjord på alle leider.
Her er so ljos ein let på alle grunnar,
for ljos til natt og mesta dim til dag.
Dei stille vatni standa blå som brunnar,
og fossar syna seg i kvite drag.
Det myrkjer i dei tette hold og runnar;
det ljoskar i dei blakke bygdelag.
Den ljose himmel speglar seg i sjoen
og blikar mildt i doggi yver moen.
Her glytter ljos igjenom tusund gluggar
imillom lauvet i den tette lund.
Inn under bjørkom standa ljose skuggar
rett som ein flekk um roti, lett og rund.
Det gustar ingen vind, som toppen ruggar,
i denne kvilderike nattestund.
Den snøgge fuglen kurer, trøytt av dagen,
og rosut fivreld roar seg i hagen.
Den siste solblenk er i havet sokken,
den fyrste kjem snart or den låge grop;
ein dag er tendra, fyrr enn hin er slokken,
og kveld og morgon renna heilt ihop.
Snart vaknar upp den kvilde fugleflokken
og helsar morgonen med glederop.
So riser soli til den lange svingen
og set ein annan let på heile kringen.
Kom lat oss nøyta tidi, som ho skrider,
og minnast, at ho skrider ofsa fort.
Med kvar ein dag, med kvar ein kveld, som lider,
eit steg mot myrke vetteren er gjort.
Det kjem sin dag, då kvar ein blom, som bider,
er fallen av; og slikt eit fall er stort;
di skal eg sjå på blomen, fyrr han blaknar
og nøyte sumar'n, fyrr eg honom saknar.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG OG EN GOD WEEKEND !
onsdag, august 01, 2007
GOD TORSDAGS MORGEN !
I dag et godt "gammeldags" dikt av
Johan Sebastian Welhaven (1807+1873).
TIL FJELLS OVER BYGDEN.
Til fjells over bygden står min hu,
når gjøken begynner å gale.
Kom med til setren i aften du;
ti solen skinner på fjell ennu
mens der er mørkt i dale.
Der er på veien en dunkel lund,
hvor alverne er til huse.
Husk der må du gå med lukket munn,
selv nøkken der inne later kun
sakte sin harpe bruse.
Men oppe på fjellet er der klang
som gjenlyder i det fjerne.
Der klinger bjeller og lokke sang;
med lange lek der på setervang
sitter min fagre terne.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Får du lyst på en fjelltur
n du vet at "solen solen skinner
på fjell ennu mens der er mørkt i dale."
Jeg husker godt in1951, i Januar, da jeg lå på
rekruttskole i Gardeleiren på Nordseter
og gikk alene på ski nordover til Hafjell.
Det var ingenting der dengang. Bare
"Pellestova" som lå syd for selve toppen.
Jeg kom frem mot solnedgang. Rondane og
Jotunheimen lyste i aftensolen mens
Gudbrandsdalen lå i mørke.
Det var et bilde som fremdeles sitter i
minnet !
HA EN GOD DAG.
P.S. Angående Dagens Dikt av i går.
Takket være en trofast leser har jeg
informasjon om Petra Kvisli som skrev diktet:
Kvisli, Petra. (1874-1947). Født i Arendal.
Lærerinneeksamen 1890, seinare lærereksamen.
Lærer i Aamli, Arendal og styrer for amtsskolen i
Stor-Elvdal. ...
Lærerinneeksamen 1890, seinare lærereksamen.
Lærer i Aamli, Arendal og styrer for amtsskolen i
Stor-Elvdal. ...
Petra Kvisli utfoldet seg forøvrig også som maler
og malte gjerne landskapsbilder.
Hennes forfatterskap og hennes store innsats i ungdomsarbeidet
var imponerende.
En takk til O-J S. for informasjonen.
og malte gjerne landskapsbilder.
Hennes forfatterskap og hennes store innsats i ungdomsarbeidet
var imponerende.
En takk til O-J S. for informasjonen.
