Dagens Dikt

Et daglig dikt til glede.

ÅBENT LANDSKAB.

Jeg ka’ bedst med åpne vidder, nær ved havet vil jeg bo
et par måneder om året, for at sjælen kan få ro.
Jeg er skabt til åpent landskab, hvor vindene får fart,
hvor lærken hænger himmelhøjt og synger smukt og klart.
Der brænder jeg mit brændevin og sanker selv min krydderurt
og drikker det med velbehag til sild og hjemmebag.
Jeg er skabt til åne vidder, nær ved havet vil jeg bo.

Jeg ka’ bedst med fred og frihed for både krop og sjæl.
Hvis du kommer fuld af stridslyst, så ser jeg helst din hæl.
Jeg er skabt til skumringstimer og aftenbrisens sus,
med hanegal på afstand og langt til næste hus.
Men trods alt ikke læng’re end at det kan ske engang
at jeg sidder under stjernerne og hører fest og sang.
Jeg ka’ bedst med fred og frihet for både krop og sjæl.

La’ mig høre bølgen bruse med mågens morgenskrig,
og lytte til konkylier med havets sange i.
Med det klare og det enkle er jeg på sikker grunn,
når et ja er ja og nej er nej, og tvivlen holder mund.
Så lægger jeg en krans af løv et sted, hvor runestenen står
som vidner om en tanke, der holdt i tusen år.
La’ mig høre bølgen bruse og mågens morgenskrig.
Jeg ka’ bedst li’ åbne vidder. Nær ved havet vil jeg bo.

: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :

Ulf Lunell har skrevet melodien til visen.
Jeg har hørt den et par ganger og den er virkelig nydelig.
Jeg vet ikke hvem forfatteren er, men etter språket å dømme
er han dansk. Hvis noen vet hvem han/hun er, send meg
en e-post til gaapaayahoo.com

Og takk for det.

HA EN GOD DAG.

STROFE.

Atter er sommeren sommer.
Store, drømmende trær
suser mot noe som aldri kommer
men alltid er nesten nær.

Jeg vet ikke hvem eller hvor du er.

Kløveren står i tette
bølger av duft og gror.
Nyperosenes lette
hjerter blør mot den våte jord.

Jeg kan ikke nå deg med blikk og ord.

Prestekravene neier
datterlig blidt i den milde kveld.
Bleke er alle veier.
Svarte er alle fjell.

SMEDEN OG BAGEREN.

Det var en lidenby.
I byen var en smed,
som farlig var, naar han blev vred.

Hans sig en fiende fik.
(Dem kan man altid faae; jeg ingen har;
det gaa min læser ligesaa!)

Til uheld for dem begge to
de træffes i en kro.
De drak.
(Jeg selv i kro vil drikke;
For andet kommer jeg der ikke;
Anmerk dog, læser, dette:
Jeg immer gaar paa de honnette.)

Som sagt, de drak:
og efter mange skjeldsrod, hidsigt snak
slaar smeden fienden paa planeten.
Saa sterkt var dette slag,
at han saa ikke dag
og har ei siden set’n.

Straks i arrest blev smeden sat.
En feltskjær faar den døde fat
og om en voldsom død attest hensender.
Den mordere forhøres og bekjender.
Hans haab var, at han skulde hisset gaa
og der forladelse af sin motstander faa.

Men hør nu løier! Netop dagen
før dom skal gaa i sagen,
fremtrinner fire borgere
for dommeren. Den mest veltalende
ham saa tiltalede:

”Velviseste!
Vi ved, paa byens vel De alltid ser;
men byen vel beror derpaa,
at vi vor smed igjen maa faa.
hans død opvækker jo dog ei den døde?
Vi aldrig faar igjen saa duelig en mand.
For hans forbrydelse vi altfor grusomt bøde,
om han ei hjælpes kan.”

”Betenk dog, kjære ven! Der liv for liv maa bødes.” –

”Her bor en arm, utlevet bager,
som pokkern snart desuden tager.
Vi har jo to; om man den ældste tog af dem,
Saa blev jo liv for liv betalt!”

”Ja,” sagde dommeren, ” det infaldt var ei galt.
Jeg sagen at opsætte nødes;
thi i saa viktig fald man maa sig vel betænke.
gid vores smed jeg livet kunde skjænke!
Farvel, godt folk! Jeg gjør alt, hva jeg kan.! - -

”Farvel, velvise mand!”

Han blader i sin lov omhyggelig,
men finder intet der for sig,
hvorved forbudet er, for smed at rette bager;
han sin beslutning tager,
og saa afsiger denne dom:
(hvem, som vil høre den, han kom!)

”Vel er grovsmeden Jens
for al undskyldning lens
og her for retten selv bekjendte,
han Anders Pedersen til evigheten sendte;
Men da i vores by een smed vi ikkun have,
jeg maatte være rent af lave,
ifald jeg vilde se ham død.
Men her er to, som bage brød !

Thi kjenner jeg for ret:
Den ældste bager skal ungjælde det,
og for det skete mord med liv for liv bør bøde
til velfortjente straf for sig
og ligesindede til afsky og til skræk.”

Den bager græd gudsjammerlig,
Da man ham førte væk.

Moral:

”Beredt til døden altid vær !
Den kommer, naar du minst den tænker nær.”

: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :

HA EN GOD DAG MED LITT SOL OG VARME !

To pilsnere i en snor

Home | Archives