Dagens Dikt
Et daglig dikt til glede.torsdag, november 30, 2006
GOD FREDAGS MORGEN !
Hva skjedde med Dagensdikt for i dag Torsdag ?
Aner ikke.
Jeg sendte det men da jeg sjekket nå i ettermiddag
så jeg at det ikke var der.
Forsvunnet i dataeteren !!!!
Beklager.
For en del år siden var jeg i Nordland, Norges
eventyrland. Bl.a. besøkte jeg Peter Dass's kirke
i Alstadhaug. Ble vist rundt av en nydelig, blond ung pike !!!
Jeg var også ute i skjærgården utenfor De Syv Søstre
og fra havet kunne jeg se et digert troll i form av en
mann som lå og så opp mot himmelen. Det var
fjellet som var formet helt som et menneskeansikt.
Så vidt jeg husker ble det kald Dynnamannen og fjellet var
nord for De Syv Søstre.
(Kan noen bekrefte eller avkrefte navnet "Dynnamannen."?
Er det noen av leserne som kan sende meg et foto ?
(E-post:gaapaa@yahoo.com)
I dag sender jeg et dikt sendt inn av min trofaste
Trondheimsvenninde og leser av Dagens dikt.
En takk til henne.
DE SYV SØSTRE
Petter Dass
Ved Alstahaug prestegård finnes å se
syv søstre som fletter sine lokker i sne,
syv damer og alle så hvite,
av hvilke der også i bøker går ry,
hvis topper oppstiger anselig mot sky
og sees i havet så vide.
Der holder da søstrene til i sitt slott
så høyt at en sjøfarer kjenner dem godt
langt ute fra ytterste banke,
og når andre klipper er skjult for hans syn,
da stiger de syv over bølgenes bryn
og reiser seg spisse og ranke.
Hver enkelt lar villig den annen få plass,
de holder seg adskilt i hvert sitt palass
der oppe i skyenes riker.
* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *
HA EN GOD HELG OG EN GOD WEEKEND !
tirsdag, november 28, 2006
GOD ONSDAGS MORGEN !
I dag sender jeg et Danskt dikt
om skapelseshistorien.
Nyd det !
Svend-Aage Petersen:
DA KVINDEN BLEV SKABT.
Dengang Vorherre havde skabt sin Paradisets have,
så tænkte han, hvad pokker skal jeg finde på at la - ve ?
Jo, én der vander blomster og beskærer i buskadset,
så jeg kan ta´ en lur og la´ en anden klare ma - set.
Af en klump ler der fik han hurtigt Adam modelleret,
og ud på job der blev han med det samme kommanderet.
Mens Gud han nød sit otium, sku´ Adam slid´ og slæbe,
det endte med at han fik stress, så han begyndt´ at flæbe.
"Nuvel da", sagde Gud, "så må jeg rigtigt ta´ mig sammen,
så du ka´ få en hjælp, der bare siger ja! og ammen !
til alt hvad du forlanger og som følger dine lyster,
en dejlig pige, ung og smuk med formfuldendte bryster.
Og hun vil lave mad og føde børn i lange baner
og gætte hvert behov du har, langt før du selv det aner.
Ja hun vil altid rose dig og sige du er så mandig
og selv når du ta´r fejl, så syns hun du er så forstandig".
Og Adam sa´: "Hurra ! Ja én der kun for mig skal trælle
og altid holde kæft når jeg har noget at fortælle.
Så ka´ jeg end´lig slippe for at sid´og lægg´ kabale,
mon sådan en er dyr, Ja sig mig, hva´ skal jeg betale ?"
"Ja der er ikke nemt, så det vil kræve meget af mig,
men venstre arm og venstre ben, det må jeg tage fra dig.
Da sagde Adam: "Herregud, du må vær´ ud´ af flippen.
Sig mig i stedet hva´ mon du ka lave af et ribben ?"
* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *
Jeg har bare godt å si om kvinner og har aldri savnet
det derre ribbenet ! Har klart meg godt uten -
ribbenet altså - men ikke kvinnen !
Og takk for det !
HA EN GOD DAG !
mandag, november 27, 2006
GOD DAG IGJEN !
Noen dager sammen med venner er noe av det
viktigste man kan gjøre. Vi har kost oss
med god mat og drikke og gode, interessante
samtaler med småturer innblandt.
Ikke no' gærn't her nei !
I dag sender jeg et dikt sendt inn av en trofast
leser i Trondheim. Tusen takk til henne!
Hun skriver:
"Her får du et dikt som jeg tror det er skrevet
til et gammelt ektepar, et av de få som har klart
å bevare kjærligheten til hverandre gjennom hele livet.
(Dessverre har jeg ikke forfatteren.)
INSPIRERT AV MÅNEN.
La livet være dansen, som går i måneskinn.
La livet være stemmen, som hvisker, du er min.
Og hold meg mjukt inntil deg, når kvelden faller på,
og stryk meg over håret, om hårene er grå.
Og sakte, sakte, sakte, går sola ned i hav.
Og sakte, sakte, sakte, går vi mot ukjent grav.
La stemmen i ditt indre, få nynne deg en sang.
La dine øyne tindre, som sommer over vang.
La sinnet ditt få gløde, som dugg i soloppgang;
Da har du livets grøde, når dagene blir lang.
Og sakte, sakte, sakte går sola ned i hav.
Og sakte, sakte, sakte, går vi mot ukjent grav.
En takk den sier lite, om tanker som man har,
så verden burde vite, hva hjerteblodet bar.
Men gleden som man eier, og trøsten som man har,
de går på stille veier, og setter ikke far.
Og sakte, sakte, sakte går sola ned i hav.
Og sakte, sakte, sakte, går vi mot ukjent grav.
Når dagene blir mørke, og stien tung å gå.
Da søker jeg inntil deg, for trøst og styrke få.
Så rekk meg mjuke handa, som jeg kan holde i,
for den er livets rekkverk, når motgangen er stri.
Og sakte, sakte, sakte, går sola ned i hav.
Og sakte, sakte, sakte går vi mot ukjent grav.
* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *
HA EN GOD DAG !
onsdag, november 22, 2006
Hei alle sammen !
Jeg er bortreist de neste få dagene og vil ikke
ha adgang til datamaskin.
Dagensdikt.com er tilbake på mandag morgen!
HA EN GOD DAG !
tirsdag, november 21, 2006
GOD ONSDAGS MORGEN !
Se hva jeg fant i dag !
Jeg begynte å lese dette
diktet av Monica Jacobsen
og så kom jeg til slutten!
Jøjjemei.
Det var uventet.
Her er Monica Jacobsen's dikt:
ONSDAGER KL. 20 - HOS DEG.
I går
gav han meg en ring,
av gull.
Det stod Bjørn i den.
Han sa han elsket meg.
Jeg smilte.
Det var i går.
I dag
kjenner jeg den varme pusten hans i nakken.
Hans varme, nakne kropp mot min.
Hans kraftige hender rundt hoftene mine.
Ingen må høre oss.
Han vet ikke at han er min elskede,
det får han aldri vite.
Jeg har jo Bjørn...
* * * * * * * * * * * * * * * *
Og et lite dikt av Charlotte Jacobsen:
VINTER.
Farger som løper over
himmelen
i en hemningsløs lek.
Iskrystallene blinker om kapp
med stjernene
på en mørkeblå himmel.
Vi speiler oss i gjenskinnet
fra stearinlysene.
Det er varmt i våre
isslott.
* * * * * * * * * *
HA EN GOD DAG !
mandag, november 20, 2006
GOD TIRSDAGS MORGEN !
I dag, en Dansk skillingsvis som jeg
tror dere vil like:
ANNA MARIE, Søde Pige!
Ak, vi stakkels Piger har vor Nød!
Naar man er en lille Smule sød,
Straks, saasnart man viser blot et Smil,
Taler Herrerne om Amors Pil,
Deres Hjertefred er hurtig væk,
Blot et Blink, saa har de deres Knæk.
Hjemme, ude, baade Vinter, Vaar
Stadig jeg den gamle Vise faar:
Anna Marie, oh, du rare Pige,
Anna Marie, du et Ja maa sige,
Anna Marie, giv mig saa et Kys!
Et ganske lille Kys, et rædsomt lille Kys!
Næ Tak! Adjøs!
Her forleden Vagtparaden kom,
Og Kaptajnen raabte: Højre om,
Men tilvenstre saae Paraden mig,
Og saa gik de den forkerte Vej.
Han blev arrig, kommanderte Holdt,
Hvem mon dog den Galskab her har voldt?
Selv Musiken tav, ja tro mit Ord,
Den og Jenserne de skreg i Kor:
Anna Marie, nysselige Pige,
Anna Marie, vi skal ej dig svige,
Anna Marie, giv os hver et Kys,
Til Hver et lille Kys, aa blot et lille Kys.
Aa Snak! Adjøs!
I Kaféen Himmerige bor
Fætter Peter - veed De hvad, jeg tror,
At skøndt han er Kellner, er han rig.
Men han hader Kvindfolk græsselig.
Og da saa i Himmeriges Port
Jeg en Aften om ham havde spurgt:
"Vi vil ej ha' Kvindfolk her!" han skreg,
Men han sa'e straks, da han kendte mig:
"Anna Marie, bliv i Himmerige,
Anna Marie, kom, min søde Pige,
Anna Marie, giv mig blot et Kys,
Aa blot et lille Kys, et lille bitte Kys!"
Jo pyt! Adjøs!
"Saa til Helved!" raabte han i Harm,
"Hvorfor kommer du da og gør Larm,
Naar du kun vil giftes! Gaa din Vej!"
Saa kom en Notar og saae paa mig.
Først var han saa stor og højvelbaar'n.
"Dameselskab!" lo han, "jo, God'maar'n!"
Men da just han vilde trippe bort,
Saae han rigtig til - og sukked haardt:
Anna Marie, sikken dejlig Pige!
Anna Marie, du maa ikke skrige,
Anna Marie, jeg vil ha' et Kys!
Et rigtig Trykkekys - aa hva', et lille Kys!"
Ho ho! Adjøs!
Der i Tivoli er man jo striks:
En Gang ha'd jeg glemt min Portmeniks.
"Kære!" bad jeg ham ved Vippen blidt,
"Lad mig komme ind - aa bare lidt!"
Først saa stod han gnaven ved sin Pæl,
Snærred vred`: "Hva'! Gratis! Nej, min Sjæl!"
Men saa skinned Solen paa min Kind,
Han blev mør og vippede mig ind.
Anna Marie, sa'e han, søde Pige!
Anna Marie, aa du rare Pige!
Anna Marie, lad mig faa et Kys,
Et yndigt lille Kys - aa hva' et lille Kys!"
Næ tak! Adjøs!
* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *
Undres hvem hun ble gift med ????
HA EN GOD TIRSDAG !
lørdag, november 18, 2006
GOD MANDAGS MORGEN !
Jeg begynner uken med et dikt sendt
inn av min Trondheims venninde som
leser Dagensdikt hver eneste dag og
som sender inn velkomne dikt fra
tid til annen. Igjen en TAKK til henne.
Jeg vet ikke noe om Ole Strøm, men her er
hans dikt:
KJENN DITT LAND Ole Strøm
Fra mitt trange, mitt stengende bur
vil jeg ut i Guds frie natur.
Jeg vil lære å kjenne mitt land
i fra Neset til Ishavets strand,
fra den innerste krok til de ytterste skjær,
ifra rikeste by og til fattigste vær.
Jeg vil se det i sommerens prakt
og i vinterens skinnende drakt.
Om det står der i solglødens tegn
eller sløres av skodde og regn,
det er mitt, det er ditt, det er vårt dette land
med de smilende hjem mellom fjell og ved strand.
Jeg vil lytte til skogenes sus,
og til fossenes mektige brus,
jeg vil kjenne den svalende vind
ifra hav, ifra bre og fra tind.
Gjennom bredeste bygd, over villeste hei
vil jeg freidig og frydefull legge min vei.
Dette landet er mitt, det er ditt,
her har fedrene levet og lidt,
her de ryddet den fattige jord
under fjellet, på øy og ved fjord.
Å, mitt herlige land, jeg vil slutte deg inn
i min tro og mitt håp, i min sjel og mitt sinn!
* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *
HA EN GOD DAG !
torsdag, november 16, 2006
GOD FREDAGS MORGEN !
I dag et dikt av Rudolf Nilsen
BARNET SPøR.
Du skal ikke gå til de gamle, barn,
og spørre hvad livet er!
De gamle kan huske sin egen vår,
men glemme den kan de især.
Nei, gå til de unge, men ta det med ro
om svaret blir litt brutalt.
For det er dog bedre enn milde ord,
som livet har kjøpt og betalt?
Om jeg kunde si det? — javisst er jeg ung...
men sånn som du graver og spør!
En dag vil du ønske du intet visste
om alt det vi mennesker gjør.
* * * * * * * * * * * * * * * * *
Såsant, Såsant !
HA EN GOD WEEKEND !
onsdag, november 15, 2006
GOD TORSDAGS MORGEN.
Jeg fortsetter med noen av de gode,
gamle stevene vi har. Interessant
med forskjellene i dialektene og hvordan
eet kvad kan endre seg fra bygdelag til
bygdelag over tid.
Her kommer to versjoner av samme kvad
i forskjellige dialekter.
DRAUMKVEDET.
(Dialekt: Kviteseid i Telemark)
Presten han sto paa predikstolen
aa la ut tekstine sine
aa Olav han sat i kjørkjeskruve
aa fortaalde draumane sine.
Eg hev gjenge Gjeddarbrui
ho æ baade bratt aa brei
vadt so hev eg Vaasemyran
aa sluppe hev eg dei.
Eg hev [gjenge Gjeddarbrui]
ho henge so haagt mæ vinde
ho æ all mæ jønno slegjen
aa krok paa kvor den tinde.
Olav va i vokstro vene
voks upp som ein seljutein
far aa mor de ont' 'n væl
fe han va fødd utiheim.
-Aa de va Olav Oknison
som heve [sovi so lengji] -
Ormen stakk aa podda beit
aa stuten stend aa stangar
den som sko gange Gjeddar[broi]
han maa kje vera banga.
Og her er "samme" kvadet men fra
et annet bygdelag i Telemark.
Sæl æ den i denne Heimen
den fatike giæve Rug
han tar inkje rædas i aen Hejmen
ivi høge Jedarbru.
Sæl æ den i denne Heimen
den fatike giæve Mat
han tar inkje rædas i aen Heimen
anten fe Spot hel Hat.
Eg vakna for om tretan Dajen
alt i so go ei Thi
Peder sala ut Gangaren sin
la paa forgylte Grime
Giænje hev eg Jeddarbroi
ho va baate høg aa brei
vassa so hev eg Vosemyran
aa sluppe so hev eg dei.
* * * * * * * * * * * * * *
HA EN GOD DAG OG I MORGEN KOMMER
DET DIKT I MER MODERNE SPROGDRAKT.
tirsdag, november 14, 2006
GOD ONSDAGS MORGEN !
I går kom det ikke noe Dagensdikt.
Kloakken hadde tettet seg og det sto 15 cm
med møkkete vann over kjellergulvet.
Så jeg hadde andre ting å tenke på!
Men i dag sender jeg til gjengjeld en riktig godbitt:
BEIARBLAKKEN
Av Sophus Bugge? etter ei gammal visefugg frå Seljord, Telemark.
Å kongen tala te små svenen tviy
-di tror i gulskor -
quen tar blaken rie et skiey.
Så vie (gange de løndar or.]
Å te svara siukmori strie
Nikuls skå blaken rie.
(/ nr k gan seg til stalden iek)
Snile min blak du stat i gron
med ieg fer gulbegsle i din mon.
Kjære min blak du stat nu spak
meg eg slep i gulsalen din.
Det første sprang de af blaken såg
femten tusen alen fra giorden nam.
Men kiære min blak du vent nu heim
nu heve du båre meg så gåt et skiei.
In kom svenen di sei i frå
blaken kom heim og Nikuls sat på.
Set blaken in iev en kon og høy
men Nikuls sko drike med frugur og møy.
Men der kom bud fra anna land
at kongen sil udt med alle sine mand.
Di sete for stalen di låsen fem
men blaken spente sond alle dem..
Di sete fe stallen di låsen ni
men blaken spente son alle di.
Kongen styrer sin snecke fra land
men blaken la seg på sonde og såm.
Kongen styrer sin snekke på land
men blaken stiger på qvite sand.
Blaken iore bade bet og slot
te han sto te knes i mannblo.
Der falt meye fe heste tån
hel der falt fe kongen med tol tusen man.
Blaken spente så med sin hov
te han dat dø for kongens fot.
No ha eg hel vilt mist tol tusen man
hel blaken lig at på et anna land.
Å ha dæ kie vore fe dæ manne mål
eg ha silt lagt blaken i kåpa blå.
Å ha dæ kie vore fe di manne or
eg ha silt lagt blakken i vigde ior.
* * * * * * * * * * * * * * * * * * *
Noe til hester de hadde i Telemark i
gamle dager. Jeg husker godt Døla gampene
på slektsgården vår da jeg var liten.
Digre, tunge og svart beist - men rolige var de
og fine å ri barbak på.
Akk ja - barndommens minner.
HA EN GOD DAG !
søndag, november 12, 2006
GOD MANDAGS MORGEN !
Et koselig dikt å begynne uken med!
En ting vil jeg si:
Jeg elsker barndommens magi
Troll og alver – Alt slikt lever
Engler finnes – flyr og svever
Skyene er laget av sukkerspinn
Og kjærligheten er vakker i et barnesinn
Hva er vel skuffelser og sorg
Et eventyr – Prinsessen fanget i en borg
Med et kyss vil prinsen vekke deg opp
på alt som er vondt vil det bli en stopp
Alltid vil han elske deg
Sammen skal dere gå livets vei
Solen kan lyse opp alt som er sort
Det kan komme tilbake, det som er gått bort
Du tror at du aldri kan falle ned
og at livet vil gi deg en deilig fred
Så det vil jeg si:
Jeg elsker barndommens magi
* * * * * * * * * * * * * * *
HA EN GOD DAG !
torsdag, november 09, 2006
GOD FREDAGS MORGEN !
Var bortreist i går så det ble ingen
anledning til å sende et dikt for Torsdagen.
Beklager.
Men her kommer et fint dikt av
Marianne Smith, sent inn av en
trofast leser av Dagensdikt.com
NOVEMBER.
Som bladet ytterst
på den nakne greina
tek mot til seg
og lar vinden
gripa det og føra det
langt heiemafrå.
Lik nyperosa
lar kronblada falle
trass i at ho duftar
som i juni månad.
Som rognebæra
trasten et
sjølv om kulda
har konservera dei.
Lik verda brått
blir skura kvit
etter ein brennande oktober.
Slik tek eg november
inn over meg-
den mest gjennomsiktige
av alle månadene i året.
* * * * * * * * * * * * * * *
November, årets værste måned etter min
mening. Mørk og våt og kald og med den
første snøen. Huttemeitu!!!
Men, la oss smile i hverdagen og kose
oss inne med levende lys og venner i
godt selskap. Det hjelper !
HA EN GOD DAG OG EN GOD WEEKEND !
tirsdag, november 07, 2006
GOD ONSDAGS MORGEN !
Hvor blir dagene av. Snart er det JUL !
Diktet i dag er sendt inn av en veldig hyggelig dame
i Trondheim som leser Dagensdikt.com - daglig -
og som sender inn fine dikt fra tid til annen.
En takk til henne ! Hun skriver:"Diktet i dag er
inspirert av julen. Det er jo snart på tide å
skrive ønskeliste!"
ØNSKESTUNDEN. Arne Paasche Aasen
De satt i parken og prata og lo.
Da hvisket hun ømt: Du kan ønske deg no',
Der borte var det en stjerne som falt.
Ønsk så det monner, for nå får du alt!
Han lyttet betatt til sin elskedes ord
om stjernen som falt i en bue mot jord.
Hun satt på hans fang, hun lo mot hans munn:
Skynd deg, nå har du din ønskestund!
Hva skulle han ønske seg, gods eller gull?
Han satt der med favnen av rikdom full.
Han svarte: Jeg sitter her, kjære, og ser,
jeg vet ikke hva jeg kan ønske meg mer!
* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *
Ja dette var et koselig dikt som drar på smilet.
Med det
HA EN GOD DAG!
mandag, november 06, 2006
GOD TIRSDAGS MORGEN !
Fikk en trist melding i dag om at en
gammel venn var d;d. Slik er livets gang.
Til minne om Jan G sender jeg i dag et
dikt av Inger Hagerup, sendt inn av en
trofast leser av Dagensdikt.
MÅNEKVELD.
Inger Hagerup.
Så underlig det er å stå og fryse
i måneskinnets ensomhet en kveld
og kjenne kulden fra det døde lyset,
men være levende allikevel.
Jeg er en gave livet engang ga meg
av lyst og smerter, og av kropp og sinn.
Og disse ting skal døden snart ta fra meg.
Han holder alt sin bleke hånd i min.
Men ennå lever jeg. Jeg elsker noen,
og kjenner lykkens forte, søte sting.
For ennå har jeg ikke nådd til broen
som går fra allting og til ingenting.
Å, vær tålmodig død, og skynd deg ikke!
Du blir min siste mørke kjærlighet.
La meg gå langsomt gjennom øyeblikket,
imot din dype, dype evighet.
* * * * * * * * * * * * * * * * * * * *
HA EN GOD DAG og vaer glad for hver dag
du får, og husk: Det er nettopp nå i den
mørke årstiden at Nordmenn dør.
Sommerstiden er det få som tar farvel så
overlever du til lyset kommer tilbake så
får du sikkert ett år til.
(Og det er jo noe å glede seg til !!!!)
søndag, november 05, 2006
GOD MANDAGS MORGEN !
I dag et dikt av Jens Bjørnebo.
Jeg sender det fordi jeg tenker på alle
de ukjendte Irakerne som drepes hver dag
av andre Irakere fordi de tror på den ene
eller den andre versjonen av Islam.
Folk i busser blir tatt eller de slepes ut
av bakerier og butikker og sine egne hjem.
Så blir de tatt bort til ett eller annet sted
hvor de ofte blir torturert før de blir skutt.
Forfærdelig.
Jens BJørnebo:
Når dagen er kommet, og timen er kommet
Og du skal bli stilt-opp mot muren og blø
Og de som holdt av deg
For lengst er gått fra deg
Da skal du få se: Det er ensomt å dø.
For dagen den kommer, og timen den kommer
Og sanden du står på, den farver du rød.
Og når de skal ta deg,
Da husk hva jeg sa deg:
Å bror, det er merkelig ensomt å dø.
* * * * * * * * * * * * * * * * * * *
Til tross for dette diktet og de tankene
det kanskje bringer i deg - HA EN GOD DAG!
torsdag, november 02, 2006
GOD FREDAGS MORGEN !
Je vet ikke riktig hvor det ble av Torsdag.
Enkelte ganger blir dager "borte" med virksomheter
i full fart og kvelden før man vet om det.
Men her er i hvert fall diktet for Fredagen.
Et "moderne" dikt, skrevet av AGNES.
EROSJON I MITT INDRE.
Du er som en storm.
Suger ut all min livskraft.
Som en erosjon i mitt indre,
oppløses min sjel.
All min kraft.
Alt det jeg er.
Alt hva jeg lever for.
Som en tsunami,
skyller du dine kalde bølger over meg.
Med en slagkraft så stor som hele ditt
univers.
Mitt univers.
Vårt univers.
Med våte drønn trekker du deg tilbake,
forlater meg.
Iskald.
Forvirret.
Med ett står du der,
som en sol.
Varm og trygg.
Du er så nær,
men alltid så lagt vekk.
Jeg strekker ut mine armer,
tilbyr alt det jeg har.
Alt jeg eier.
Faste fingerer holder du rundt mitt hjerte.
Jeg stryker det forsiktig.
Mykt.
Det banker.
Forståelsens lys smiler.
Jeg titter forsiktig opp.
* * * * * * * * * * * * * * *
Ikke dårlig, syn'ss jeg.
Så ha en GOD DAG OG EN GOD WEEKEND !
