Dagens Dikt
Et daglig dikt til glede.mandag, desember 27, 2004
GLEDELIG JUL!
Dagens Dikt er tilbake Nyttårsdag
da vi feirer toårs jubileum!
Kos dere i romjulen.
Stein Erik.
torsdag, desember 23, 2004
GOD JUL ønsker jeg alle dere som jeg håper
har glede av å lese Dagensdikt.
I dag sender jeg et dikt jeg har skrevet ned
etter hukommelsen.
Vi lærte jo en masse sanger utenatt da jeg var ung.
Det meste sitter igjen.
Så også med denne sangen selv om annet vers
er litt uklart. Jeg håper dere tilgir det.
Så ønsker jeg dere en fredelig jul med familie og
gode venner og husk å gi til Frelsesarmeen når
dere går forbi kurvene.
Å JUL MED DIN GLEDE !
Å jul med din glede og barnlige lyst,
vi ønsker deg alle velkommen!
Vi hilser deg alle med jublende røst
ti tusene ganger velkommen.
Vi klapper i hendene,
vi synger, og vi ler
så glad er vi, så glad er vi,
vi svinger oss i kretsen og neier og bukker.
De Østerlands vise en stjerne de så
vi vet jo hvorhen de skal fare.
For vi ville også til Betlehem gå
og eder på reisen ledsage.
Vi klapper i hendene,
vi synger, og vi ler
så glad er vi, så glad er vi,
vi svinger oss i kretsen og neier og bukker.
Så rekker jeg deg nu med glede min hånd
kom skynd deg og gi meg den annen
så knytter vi kjærlighets hellige bånd
og lover å elske hverandre.
Vi klapper i hendene,
vi synger, og vi ler
så glad er vi, så glad er vi,
vi svinger oss i kretsen og neier og bukker.
EN GOD JUL ØNSKER JEG DERE ALLE!
onsdag, desember 22, 2004
GOD LILLE JULEAFTEN'S DAG.
Idag som det er så kaldt, et dikt av Per Olav Kaldestad.
Snømannen!
Eg kjem ifrå himmelen.
Som små kvite stjerner kom eg
siglande ned gjennom lufta.
Det var ei fin tid.
Tankane mine svirra omkring
og la seg forsiktig ut over bakken.
Nett som tankane dine
då du stod og let meg dala
ned over deg i eit stille virvar.
Det var du som begynte å tenkja på meg.
På akkurat meg.
Du rulla meg utav den kalde bakken
som ingen ting.
No står eg her og er
ein stor og kvit mann
av snø frå topp til tå.
Eg kjem frå den vide himmelen.
Men det var du som tenkte meg.
Ha en God Dag !
tirsdag, desember 21, 2004
GOD ONSDAGS MORGEN !
I dag sender jeg et vakkert dikt på svensk selv om
jeg ikke har svenske bokstaver. Jeg håper dere liker
det likevel.
Zacharias Topelius.
VINTERGATAN.
Och nu er lampan sleckt, och nu er natten tyst och klar,
och nu stå alla minnen upp från lengst førsvunna dar,
och milda segner flyga kring som strimmor i det blå,
och underbart och vemodsfullt och varmet er hjertat då.
De klara stjernor skåda ned i vinternattens glans,
så saligt leende, som om ej død på jorden fanns.
Forstår du deras tysta språk? Jag vet en saga enn,
jag har den lært av stjernorna, och vil du høra den?
Långt på en stjerna bodde han i aftonhimlens prakt;
hon bodde i en annen sol och i en annan trakt.
Och Salami så hette hon, och Zulamith var han,
och båda elskade så høgt och elskade varann.
De bott på jorden både førr och elskat redan då,
men skildes åt av natt och død och sorg och synd också.
Sen vexte vita vingar fort på dem idødens ro;
de dømdes långt ifrån varann på skilda stjernor bo.
Men på varandra tenkte de i blåa højdens hem.
Omåtlig låg en rymd av glans och solar mellan dem;
talløsa verldar, underverk av skaparns visa hand,
sig bredde mellan Salami och Zulamith i brand.
Och då har Zulamith en kvell, av lengtans makt førterd,
begynt att bygga sig en bro av ljus från verld til verld;
och då har Salami, som han, från randen av sin sol
begynt att bygga, også hon, en bro från pol till pol.
I tusen år så byggde de med omotståndlig tro,
och så blev Vintergatan byggd, en strålig stjernebro,
som famnar himlens høgsta valv och zodiakens ban
och binder samman strand vid strand av rymdens ocean.
(Vintergatan=Melkeveien)
Førferan grep keruberne; till Gud steg deras flykt:
"O Herre, se vad Salami och Zulamith ha bygd!"
Men Gud allsmektig log, och klart ett sken sig vida spred:
"Vad kerlek i min verld har bygd, det river jag ej ned."
Och Salami och Zulamith, ner bryggan ferdig var,
de sprungo i varandras famn – och strax en stjerna klar,
den klaraste på himlens valv, rann upp i deras spår,
som efter tusen år av sorg i blom ett hjerta slår.
Och allt som på den dunkla jord har elskat ømt och glatt
och skildes åt av synd och sorg och kval och død och natt,
har det blott makt att bygga sig från verld till verld en bro,
var viss, det skall sin kerlek nå, dess lengtan skall få ro.
HA en fiiiin førjulsdag !
mandag, desember 20, 2004
GOD TIRSDAGS MORGEN!
Tenk, i dag snur det og fra nå går det mot
lysere tider !!!! Gled deg.
I dag sender jeg et lite dikt av Andre Bjerke.
På Jorden Et Sted.
Tro ikke frosten som senker en fred
i ditt hår.
Alltid er det på jorden et sted
tidlig vår.
Tro ikke mørket når lyset går ned
i skumringens fang.
Altid er det på jorden et sted
soloppgang.
Og om noen få måneder har vi
Juni's soloppganger.
Jeg kan nesten ikke vente.
Ha en god dag !
søndag, desember 19, 2004
GOD MANDAGS MORGEN!
I førjuls travelheten blir det vel vanskelig å
ta seg en skitur, men jeg fandt denne fine"skiløper visa"
til Margrethe Munthe
og sender den med et spark i baken til all den fete
ungdommen vi har som ikke gidder å ta seg en tur.
De vet ikke hva de går glipp av.
Skivise av Margrethe Munthe:
Jeg snører min sekk,
jeg spenner mine ski,
nå lyser det så fagert i heien.
Fra ovnskroken vekk !
så glad og så fri
mot store hvite skogen tar jeg veien.
I fykende fei
jeg baner meg en vei
blandt vinterkledde stubber og stener.
Den susende vind
meg stryker om kinn,
og sneen drysser ned fra lave grener.
De vinger på fot
gir liv og lyst og mot!
Nå stevner jeg mot høyeste tinden!
Alt tungt og alt trått,
alt smålig og grått,
det stryker og det fyker vekk med vinden.
Og når jeg så opp,
og skuer jeg fra topp
den lyse dal med skoglier blandet,
da banker mitt bryst,
jeg jubler med lyst:
Jeg elsker, å jeg elsker dette landet !
Jeg tenker med glede tilbake på skiturer jeg tok for 50 år
siden i fjellskogen på Nordseter ovenfor Lillehammer,
dengang jeg lå der i månedsvis på rekruttskole i Garden.
Dengang var det ikke en eneste hytte på Hafjell og
granene sto der som skogstroll med hodene bøyd under
snøtunge kapper. Det var så vakkert å stå der oppe og
se ned i Gudbrandsdalen. Slik som Margrethe Munthe
beskriver. Det var dengang det. - - - -
HA EN GOD DAG !
torsdag, desember 16, 2004
GOD FREDAGS MORGEN OG GOD WEEKEND.
Først et GRUK av Kumbel Kumbell
for weekenden !
Hvad er saa lifligt og sødt et behag
som at vågne og se en gryende dag
grene mod ruden nikkende,
og høre sit hidsige vækkerur
endnu fordybet i nattens lur
tikkende, tikkende, tikkende-
og kækt kommandere sin mødige kropp:
Så er det morgen !
Så står vi opp !
Og så blive liggende.
og et dikt av Claes Gill:
ET BARN SER JULETREET.
Gran og glitter ----
hjærter, kunstferdig flettet
av blankt papir ---
de selsomme kloder i rødt
og sølv, uvirkelig skjøre! --
I sind, rettet
mot harde facts, stiger et fjernt rop:
Forødter et liv i flukt fra mirakler og spill
med illusjonistisk stoff!--
Ja, livets gang,
lik drypp fra et nedbrændt lys,
stivnende til, har hærdet oss vel, venner.--
Men i din sang
du lille, har ordet og tonen en glans
av tro, og treets flitter og billige pryd
speiler sig edelt og dyrt i ditt øie;
byd op!
du små -
til restens mysteriøse dans.
HA EN GOD DAG OG EN GOD WEEKEND!
onsdag, desember 15, 2004
GOD TORSDAGS MORGEN !
Kakelinna er kommet i Mjøstraktene.
Som regel kommer den nå like før jul.
I gamle dager mente man at varmen kom
fra alle bagstehusene rundt om der konene
bakte kaker til jul. Derfor "kakelinna."
I dag sender jeg et fornøyelig lite dikt jeg sendte
for første gang for ett år siden. Jeg drar fremdeles
på smilet når jeg leser det.
Diktet er fra diktsamlingen "ENKLE DIKT,"av Johann Grip:
Barn
har en egen måte
å bruke språket på.
I barnehagen der
sønnen min går,
blir de for eksempel "henta".
Sunniva, du er henta! roper de,
når for eksempel Sunniva
blir hentet, og Sunniva
slipper det hun har i hendene
løper hvinende
nedover skråningen
retti armene på den
som står ved porten
og er kommet for å hente.
Når også jeg engang
for øye på
at noen står i porten
og skal hente meg
da håper jeg
at det vil skje
nøyaktig slik.
HA EN GOD DAG !
tirsdag, desember 14, 2004
GOD ONSDAGS MORGEN,
og bare en uke til jul !
Den geniale danske "gruk" poeten Piet Hein
skrev også mange gode dikt.
Her er ett av dem -
hvor det kan passe å sette inn Norge i teksten
istedenfor Danmark.
Diktet passer for begge land,
og vel for alle land i Norden.
SNEEN OG DEN LYSE NATT
Vi er en del af Danmarks land
spredt ud om hele jorden.
Vi bærer med til fremmed strand
det lille land i Norden.
I ørkensand, i tropekrat
har børn af Danmark hjemme,
men sneen og den lyse nat
dem kan vi aldrig glemme.
Den lyse nat med skær i nord
hvor sommersolen ulmed.
Den tavse sne på trær og jord
i vintermorgenmulmet.
De tætte fnug, som faldt så blidt
og bed så koldt i kinden.
Det troldske lys om hyld i hvidt
i sommernattevinden.
Den lyse natt – det klare hvælv
som møder os i mindet
den er et tegn for Danmark selv
dets åbenhed i sindet.
Den stille sne – den hvite fred
omkring vor barndoms banke
den er et træk vi kendes ved
en svalhed i vor tanke.
Det åbne sind, den svale ro,
så god en arv at gi os.
De bar os vidt. Vi blev dem tro.
De to er Danmark i os.
Hvor fjærnt omkring vor kurs er sat,
vi lyder Danmarks stemme,
for sneen og den lyse nat
dem kan vi aldrig glemme.
HA EN GOD DAG !
mandag, desember 13, 2004
GOD TIRSDAGS MORGEN !
I det første bindet av
Herman Wildenvey’s Samlede Verker,
fant jeg et dikt jeg syntes var litt
morsomt og som jeg håper får dere som
leser Dagensdikt til å dra på smilet.
DEN FORLORNE FAR.
"Du er gammel," sa sønnen til far sin en dag.
"Men allikevel på hodet du står?
Det var grenseløs galskap om jeg drev den sport,
men du synes det klær dine år?"
"I min ungdom," så svarte den aldrende far,
"var jeg vel så begavet som du.
Men dessverre, min eneste sønn er en narr,
derfor står jeg på holdet av gru!"
"Du er gammel," sa sønnen, "jeg nevnte det nyss,
men ennu gjør kvinnen dig het "
At du går og bestjeler vår pike for kyss,
er det flere enn mutter, som vet."
"I min ungdom så skydde jeg porter og sang
samt det hersens forførende kjønn.
Nu mitt grånende hjerte til elskov har hang,
jeg har lært av min elskede sønn."
"Du er gammel, min far, og din viv har til dels
ikke spart dig for preken og tukt.
Tross det drar du ut, når det lakker til kvelds.
Du liker forbuden frukt!"
"Det er sant," sa den gamle. "Det hendte så titt,
at min kone og jeg lå i kiv.
Og det helvedes kjegl er jeg endelig kvitt,
og jeg lever et kristelig liv.!"
"Akk, mitt verdige opphav! Du lager kommers
i en alder da andre er grå!
Du må tenkte på hvad jeg har sagt dig på vers,
vil du frelst for Immanuel stå."
"Du er ung!" svor den gamle, "men grønn som en kart,
og nu vil jeg jagu ha fred!
Hvis du ikke forsvinner, og det i en fart,
Skal jeg frelse dig fem trapper ned!"
SMIL ! OG HA EN GOD DAG !!!!
søndag, desember 12, 2004
Vilhelm Krag (1871-1933)
Sørlandets dikter som bl.a. skrev
"O Sørland du min moderjord" - og som
er regnet for den som ga navnet til
landsdelen skrev også my annet fint.
Deriblandt dette diktet som jeg synes
kan passe godt i en mørk desember dag.
BLOMSTERSANGEN.
Alverden, alverden af blomster er fuld,
av blomster fuld.
Guds sol er en rose, en rose af guld,
en straalende rose af guld.
Og maanen stiger i kvældens blaa
som en lilje lysende stor.
Og rundt om spirer de stjerner smaa
af nathimlens dybe jord.
Blomster, blomster saa langt en kan se
omkring hele jordens rund.
Blomster glitrer i is og sne
og vokser paa havets bund.
Ikke det nytter for døden selv
at komme i blomsternes hegn.
Kvæles han vil under dryssende hvælv
af blomsters gyldne regn.
Selv er vi blomster, brødre paa jord,
der længes solen imod.
Og drømmene blusser, og tanker gror
af hjertets blodige rod.
Fest er paa jorden en gang hvert aar,
hver gang den blir pyntet til brud.
Kun een gang i livet har hjertet sin vaar,
naar alle dets blomste slaar ud.
Så med det ha en fiiiiin dag og en god uke.
torsdag, desember 09, 2004
GOD FREDAGS MORGEN OG GOD FØRJULS HEL !
Det er lenge siden jeg har sent noe av Inger Hagerup,
en av mine favoritt poeter.
I dag sender jeg et "kampdikt" som jeg liker:
VÆR UTÅLMODIG MENNESKE !
Langsomt blir allting til.
Skapelsen varer evig.
Mørket ble lys og lyset ild,
og mennesket våknet en dag og sa:
Jeg vil.
Langsomt blir allting til.
Langsomt seiler vår jord mot en ukjendt havn.
Ingen kan måle vår fremtid, og ingen kan gi den navn.
Men dette vet vi, at vi er med å skape
det evige liv, skape det ondet eller godt.
Vi vil ikke tape.
Vi vil ikke miste den ilden vi engang har fått.
Mange var veiene. Det bar galt avsted.
Styrken ble makt, og makten vold. Og mennesker
trampet hverandre ned.
Men alltid var drømmen den aller ytterste virkelighet.
Langsomt blir allting til.
Det haster, det haster. Det kan gå galt igjen.
Hva er det vi vil?
Drømmer og utopier sier de kloke menn,
de som er kalde av hjertet. Hør ikke på dem lenger!
Liver er ikke bare hus og mat og penger.
Vi er bestandig på vei, bestandig et stykke lenger,
alltid på vei mot menneskehetens seir eller nederlag.
Det haster, det haster idag!
Vær utålmodig menneske! Sett dine egne spor !
Det gjelder vårt evige, korte liv. Det gjelder vår jord.
Enig. Vær utålmodig menneske.
Livet er kort.
Men det er mye som kan gjøres letter med en god GT.
HA EN GOD DAG !
onsdag, desember 08, 2004
GOD TORSDAGS MORGEN!
Som de fleste har jeg en masse å gjøre
nå i førjulstiden. Men Dagensdikt kommer!
I dag sender jeg et lite dikt av Hans Børli.
Jeg synes det passer bra for dagene vi har nå
her i Mjøstraktene med snø og korte dager.
Et øyeblikksglimt.
KJÆRLIGHETSDIKT ETTER FROSTNETTENE
Denne lille uro i rimhvite skoger:
Et rådyrhode speilt i isen
i demringens matte tinn-lys.
Men vinteren har allerede låst.
En skygge av liv formørker et øyeblikk
speilbildet av froststjerner i nattisen.
Så løfter dyret hodet og lytter,
værer etter rennende vatn...
HA EN GOD DAG !
tirsdag, desember 07, 2004
GOD ONSDAGS MORGEN!
Mange diktere har skrevet om diktingen sin
og hvordan de ønsket - og håpet - at diktene skulle
"brenne" i lesernes sinn. Så også med
Gunnar Reiss-Andersen (1896-1964)
TIGERSPRANGET,
Har mitt vers en fane,
ønsket jeg som merke
ikke sjøens svane,
ikke slettens lerke!
Nei, i sats paa buken
skulde tigerkatten
krumme sig med duken
til ett sprang i natten!
For dens grumme ynde
ville jeg forskrive
verset til dens brynde,
- livets sprang mot livet.
Tiger, jeg vil mane
dine muskelringer,
-lenge lar de ane
spranget før du springer.
Djungelnattens herre,
lær ditt vers aa lytte.
Lær mitt vers aa snerre
-sangen om sitt bytte!
Lær det aa fortætte
spranget i en spenning,
skjøn som tyngdens lette
steilen i en brenning.
Bare blod kan nære
tigerhjerters flamme!
Lær mitt vers den svære
kloens kunst, aa ramme.
Lær det aa forlange
mer enn det aa snerte.
Lær det tigerspranget
mot mitt eget hjerte!
HA EN GOD DAG.
GOD TIRSDAGS MORGEN !
I dag sender jeg et nydelig lite dikt sendt inn av en venn.
Leif Ofstad , 90 år, har gitt ut sin første diktsamling.
Diktet ere fra denne.
DEBUT
Skulle eg våge det?
Munnen hennar,
raud som rips,
lokka meir enn eg
kunne halda ut.
Gudskjelov,
ho skauv meg ikkje bort.
Bæret delte seg,
mjukt og godsmakande,
og verda fór sin veg.
Og det vara og vara.
Heilt til eg måtte puste.
I ei ny verd.
Jeg synes liksom dette diktet lyser opp i hverdagen
og bringer tilbake minner - og håp.
HA EN GOD DAG !
søndag, desember 05, 2004
GOD MANDAGS MORGEN
og begynnelsen på en travel uke for oss alle.
Jeg begynner uken med et dikt av Stein Mehren
Jeg har kjendt Stein fra dengang jeg og han og Arve Johnsen
og Knut B. var skitrenere sammen på Geilo i vår ungdom.
Han diktet ikke dengang og jeg var vel kanskje litt overrasket
over at han gikk i den retningen.
Han har skrevet mye bra synes jeg.
Her er ett av diktene hans:
DER STIEN SLUTTER.
Der stien tar slutt
Først der kommer det skjulte
tilsyne
En sten – minnet om et ansikt
eller en forstening
av et hjertes siste slag ....
Røtter – årer i en knoket hånd
som hemmelig bærer skogen
Masker – ansikter som ligner uttrykk
inne i de selv.
Der stien tar slutt
kan du finne: Tømmervelter
lik utbrente bål som ennu gløder
Stubber, der kvae ennu står tent
som lys fra jordens indre
Tømmer, kilder, lang inne i skogene
som feber, sår fra en uhelbredelig
skjønnhet i døden og lava
fra liv som langsomt slukner
Liv som begynner på nytt!
Der stien tar slutt
må du virkelig videre. Skyve
grenene til side og gå
ut mot verden
Er det ikke som å overvinne seg selv
som å gå dypere inn i seg selv?
Og gjense der inne
alt som omgir oss: Øyeblikket
da du kan legge din munn mot denne kilde
og selv bli kilden.....
Og med det:
HA EN GOD UKE !
torsdag, desember 02, 2004
GOD FREDAGS MORGEN !
Nordal Grieg, (1902-1943),
Dikter. Nasjonalpatriot, kommunist,
er vel først og fremst husket som
”Krigens dikter.” Mange vil nok huske
hans vakre dikt: De Beste :
"Døden kan flamme som kornmo;
Klarere ser vi enn før
Hvert liv i dens hvite smerte:
det er de beste som dør.---"
I dag sender jeg et dikt som han skrev under krigen.
Det gir så klart uttrykk for elskov til landet og
viser hvor rede de unge var dengang til å gi
sitt liv for Norge:
MOREN OVER FINNMARKSVIDDA.
Ved gry, da vi kom på Bæskades,
røk der et uvær op.
Et piskende, vannrett snekov
hvinte om fjellets topp.
Tungt støttet vi oss mot stormen,
tvungne å ta en hvil.
Renene våre var trette
efter de dryge mil.
Kinnenes hvite flekker,
fra andre morgeners frost,
sved i en naken smerte,
under de hårde blåst.
Føttene føltes døde,
nevene skrumpet blå.
Da jog en ild gjennem blodet!
Dette var de jeg så:
Lutende ned mot skavlen,
rakt mot det blinde kov,
stod der en ren og været,
skrapet så med sin klov;--
og slik, med ett, som den hugget
dypt i den frosne grav,
spratt som et lys mot mulen, - -
klumper av blågrønn lav.
Å snestorm over Bæskades,
med fykj over fattig grønt,
dette er selve Norge,
frysende armt og skjønt!
En mor som i dødens kulde,
isnende hvit og stiv,
blotter sitt bryst mot barnet,
nærer det hun gav liv!
Men du med ditt rotløse hjerte,
som jog din ren over fjell,
fra veknende drøm om elskov,
til livets lyst for dig selv - -
når har du stått som renen,
diet den frosne død?
Hvor er din rett til landets
hellige savn og nød?
Og landet stirrer imot mig;
det gråner av sten og sjø - -
I havkok gynger et drivgarn.
Blandt svaberg glimter en bø.
Blodslit takker for armod.
Stridt blir favnet av stridt.
Så nevn, i storm på Bæskades,
det du har bragt som ditt!
Intet gav jeg, men prøv mig,
krev hva jeg har og kan!
Kall på min ild og ungdom,
vi dem til dig, ditt land!
La mig få gi og elske,
ikke med døde ord,
men livet mitt som en kappe
over din nakne jord!
HA EN GOD DAG !
onsdag, desember 01, 2004
GOD TORSDAGS MORGEN !
Jeg nevnte i går at Andre Bjerke hadde oversatt
en rekke dikt fra fransk og tysk.
I dag sender jeg et litt uvanlig ”dikt” av
Charles Baudelaire (1821-1867) som Bjerke har
oversatt.
BERUS DEG !
Man må alltid være beruset.
Alt dreier seg om dette:
det er det eneste problem.
For ikke å føle tidens fryktelige åk
som knuser dine skuldre
og presser deg til jorden,
må du uopphørlig beruse deg!
Men på hva?
På vin, på poesi eller dyd ---
Hva du vil,
Men berus deg!
Og hvis du undertiden våkner opp
på palassets trappetrinn,
i grøftens grønne gress
eller i ditt kammers dystre ensomhet,
og hvis rusen alt er i ferd med å svinne
eller er forsvunnet,
spør du vinden, bølgen, stjernen,
fuglen eller tårnuret,
spør alt som iler, alt som klager,
alt som kretser,
alt som synger eller taler ---
spør hvilken time det er.
Og vinden, bølgen, stjernen, fuglen og tårnuret
vil svare:
”Det er timen da du skal beruse deg.
Berus deg uoppphørlig
på det at du ikke blir
en av tidens pinte treller.
Berus deg på vin, poesi eller dyd
Hva du vil!”
Men berus deg !
Mye sant i dette diktet!
Men det er ikke alltid så greit å
"beruse seg" uten alkohol en mørk
Novemberdag. Kanskje det å tenne
et nytt lys vil jelpe?
I hvert fall
HA EN GOD DAG.
(Og jeg tar gjerne imot nye dikt forslag. Send det til ses@skoug.com)
Takk skal du ha.
