Dagens Dikt
Et daglig dikt til glede.tirsdag, juni 29, 2004
GOD ONSDAGS MORGEN !
Tilbake til klassikerne i dag.
A. O. Vinje har jeg alltid likt.
Hans klangfulle Telemarksspråk
er på en eller annen måte veldig "Norskt"
selv om jeg er østlending og språket mitt
derfor er vanlig bokmål. Her kommer
LIVET ER GODT.
God paa sin Vis
maa kver vera funnen.
Aldri eg fann
nokon syndug i Grunnen.
God paa sin Vis
vist kver ein maa vera.
Naud maa der til,
naar vondt han skal gjera.
Kver paa sin Vis
si Sæla vil vinna,
altid han leitar,
men sjeldan kann finna.
Den, som med Hat
fraa Livet seg vende,
Livet til Gangs
rett aldri han kjende.
Gode råd.
HA EN GOD DAG!
mandag, juni 28, 2004
GOD TIRSDAGS MORGEN!~
Når jeg leser en av diktsamligene mine hender det
jeg kommer over et virkelig fornøyelig dikt.
I dag sender jeg dikt fra en samling parodier
på moraliserende barnevers, skrevet av
Hilaire Belloc (1870-)
i gjenndiktning av Andre Bjerke.
SAM
Som løp vekk fra sin dadda !!!
En liten gutt bar navnet Sam.
Hans venner gjorde alt for ham.
De gav ham te og kakefat
og syltetøy og skinkemat
og fylt konfekt og dropspastill
og trehjulssykkel attpåtil,
og de fortalte eventyr;
I Zoo fikk han se ville dyr.
Her skjedde da det fæle som
Jeg altså skal fortelle om.
Du vet (det håper jeg du gjør,
for jeg har ofte sagt det før,)
at snille barn må aldri vike
en meter fra sin barnepike.
Det gjorde Sam, den lille hedning:
han løp sin vei ved hver anledning.
På denne dag av gru og ve
løp også lille Sam avsted,
men knapt et skritt kom lille Sam
før løven selv sprang løs på ham,
idet den, vill av sult – akkja! –
fortærte gutten nedenfra.
Ja, tenk deg nu hva det vil si
når først ens tær (tilsammen ti)
og så ens ankler, legger, hæler
og knær og øvre legemsdeler
blir langsomt spist. Du skjønner vel
at Sam fordro det ikke selv!
Han ropte altså; “Auda! – like
til stedets vaktmann hørte skriket
og nesten løp (skjønt fet, dessverre)
for å få frelst den lille herre.
Han ropte:”Ponto! Hva er dette?
(For Ponto var hva løven hette.)
Ja: “Ponto” skrek han, meget vred,
“La vær, Sir! Slip Sir! Legg ned.”
Og Ponto slapp da ned med ett
den siste, lekre kotelett:
den lusket arrig til sitt bur
og snerret, majestetisk sur.
Den brave vaktmann’s hånd ble klam
da han sto bøyet over Sam:
“Han er nok død, tør jeg formode,
for alt er vekk unntagen hodet.”
Og Sam’s foreldre ble med rette
dypt rystet da de hørte dette.
Hans mor sa, tårevåt i blikket:
“Vel – meg forbauser dette ikke.
Han gjorde ikke som vi sa!”
Hans far var fattet, og han ba
de andre barn ta lærdom nu
av Sam som tok en slutt med gru:
"Fra dadda må du aldri renne!
Det finnes verre ting enn henne!"
HA EN GOD DAG!
søndag, juni 27, 2004
GOD MANDAGS MORGEN!
SOMMERBILDE av Inger Hagerup
passer godt som en begynnelse på
uken.
Den grønne soldag har vinket
til vinden med luftige hender
og sjøen smilte til stranden
med skarpe kritthvite tenner.
Nå sitter urørlige måker
på holmen som barnevakt
og gjøken prøver for siste gang
å si det den aldri får sagt.
Et lykkelig andepar riper
bortover vikens silke
to snorrette gledesstriper
mens solen går ned i rav.
Men fjellet luter sitt hode
rolig mot fjærskyens vifte
og drømmer sin store ensomme drøm
om himmelens stjernehav.
Ha en god dag og unnskyld tull med bokstavene
sist fredag. Ting hender på datadamaskiner.
Ting man ikke har noe kontroll over.
Så sånn er nå det.
HA EN GOD DAG!
torsdag, juni 24, 2004
GOD FREDAGS MORGEN!
Gunnar Reiss-Andersen. (1896-1964)
FUGLENE BYGGER.
Måkene bygger i lys
en hvit katedral over sundet—,
bygger og river den ned--,
river og reiser den høyt.
Ternene svever en stund
på toppen av spisse buer
og kaster seg ned fra seg selv
mot sitt eget bilde i vannet.
En smal, gotisk søyle skinner
et nu mellem hvelv og vann.
Måkene slynger sin hvithet
med langt, hvitt kjølvann av lys,
føyer den hvilende flukten
inn i romanske hvelv
og oppreiser øyeblikkets
blennhvitt svevende kupler.
Jeg gjemmer bak øynene bildet
av fuglenes fattige reder--,
flatklemte bygg av strå,
foret med avslitt dun.
Jeg gjemmer bak øynenen bildet,
men skyver det lengre inn
og drukner mitt blikk i fluktens
blennende arkitektur.
Jean Coctau, Undervisningsminister i den Franske regjeringen
og en av de ledende intellektuelle i Frankrike, ble engang spurt hva
han ville redde hvis han kom hjem og fant huset sitt i full brann.
Hans svar:”Jeg ville redde ilden.”
Nå, det var et intellektuellt svar. Litt flåsete, men intellektuelt.
På samme måte som:”Jeg drukner mitt blikk i fluktens blennende arkitektur.”
Nei, det er ikke all diktning jeg finner like faksinerende.
Men kanskje du gjør det ?
HA EN GOD DAG !
onsdag, juni 23, 2004
GOD TORSDAGS MORGEN.
Da jeg leste dagens dikt måtte jeg
tenke på min bror som er på hytta
ved sjøen og som vel går hånd i
hånd med en av de små i familien.
Her er Piet Hein's
SOMMERVANDRING MED ET BARN.
Vi går den lange sommerdag
imellem sten og strå,
og mærkeligt og mageløst
er alt vi træffer på.
Der gynger græs. Der sejler sol.
Der tordner bølgetrav.
Vi vandrer i et grænseland
af himmel, jord og hav.
Vi møder grønne vingedyr
som ikke var i går.
Vi finder grå fossiler
af ufattelige år.
Vi går hvor lyset leger
i det lave, lune vand.
Vi følger vejrets vandring
over hav og himmelrand.
Vi møder alt som møder os
med samme åbne ånd,
mariehøns og måneny…
Vi vandrer hånd i hånd.
Der kravler kryb. Der flyver fnug.
Der bruser bølgeslag.
Vi går os bort. Vi går i et
med denne dybe dag.
Så ender dagen dog engang.
Et sind er løbet fuldt
af salighed og søvnighed
og sol og salt og sult.
Hvor kort, hvor lang, den stund som steg,
og stod, og brændte ned.
Det søde nære sommernu
som er af evighed.
HA EN GOD SOMMERDAG!
tirsdag, juni 22, 2004
GOD ONSDAGS MORGEN!
Nå som eksamen nærmest er over kan det
likevel passe å sende dette diktet av
Hans Kristiansen.
LÆRERRÅD.
Retten er satt.
Blankslepne briller
blinker ved bordet.
Bustehodene
skifter med runde,
beinharde skaller.
Rektor i midten
banker sin blyant:
Tiden er inne.
Allting er prøvet.
Tvilen skal vike
for isnende visshet.
Dom skal falle.
Og her har vi Ole.
”Er’n dum for deg?”
”Ja, dum for meg.”
”Og ditto for meg.”
”Jo, dum og doven
og ekkel for meg.”
Ja vel. O. K.
Sett IKKE på’n!
Sett svartranda på’n!
Sett skam og skjensel
og død og djevel
og alt det som fins
av jævelskap på’n,
og støt ham i pølen ned!
For dorsk og lat
det har’n alltid vært.
Så det har’n fortjent.
Ja, det har’n fortjent.
Ti sådan er livets lov.
Men her har vi Jens.
”Han er flink for meg.”
”Ja, ditto for meg.”
”Jo, flink og flittig
og snill for meg.”
Så Jens er bra.
Ja vel. O. K.
Sett MEGET i fleng
og SÆRDELES på’n
Sett finranda på’n!
Sett silkesløyfe
og gullkrone på’n.
Og putt’n i glasskap
og heis’n til værs
så alle kan se
for en kar han er!
For Jens han har alltid
vært strevsom og grei.
Så det har’n fortjent.
Ja, det har’n fortjent.
Ti sådan er livets lov.
Ti sådan er livets lov!
Huff ja. Det er vel så det.
HA EN GOD DAG!
mandag, juni 21, 2004
GOD TIRSDAGS MORGEN!
I helgen lå jeg på alle fire og luket
og plantet grønnsaker. Det er varmt i
jorden og alt vil gro - med litt hell!
Det minnet meg om denne deilige visen av
Rudolf Nilsen:
GARTNERLØKKA.
Han lå på alle fire
med fjeset vendt mot jord,
for det var flust med ukrutt
og åkern var så stor.
Og den må slite ordntlig
som driver på akkord
og har som mål i livet
å kjøpe seg en Ford!
Han hadde bare bukser
med hyssingseler til.
Og ryggen var som kobber
med glans fra solens ild.
Han løftet undertiden
en liten jordsvart hånd,
strøk håret vekk fra pannen
fordi det klødde sånn.
Men det var midt på dagen,
og solen strålte hett.
Og åkern var så diger.
Og pjokken var så trett.
Han gjespet lang og lenge
og sovnet slik han lå.
Og solen skinner vennlig på
en ende, lyseblå!
Og han sov sikkert godt.
I helgen, da jeg drev på som værst,
ble også jeg trett.Jeg sovnet ikke,
men gikk inn for en gin og tonic.
En bedre løsning etter min mening!!!!
HA EN GOD DAG !
søndag, juni 20, 2004
GOD MANDAGS MORGEN OG EN FIN UKE!
Knut Hamsun (1859-1952)
skrev ikke mye poesi, men noe av det han
skrev var ypperlig.
Et av diktene jeg liker er hans
Skærgaardsø.
Nu glider Baaden
mot Skærgaardsøen,
En Ø i Havet
med grønne Strande.
Her lever Blomster
for ingens Øjne,
de staar saa fremmed
og ser mig lande.
Mit Hjærte blir som
en Fabelhave
med samme Blomster
som Øen ejer.
De taler sammen
og hvisker sælsomt,
som Børn de mødes
og ler og nejer.
Hver var jeg kanske
i Tidens Morgen
som hvid Spiræa
engang at finde.
Jeg kjenner Duften
igen fra fordum,
jeg skælver midt i
et gammelt Minde.
Mit Øje lukkes,
en fjærn Erindring
har lagt mit Hode
ned til min Skulder.
Saa tætner Natten
ind over Øen.
kun Havet buldrer----
Nirvanas Bulder.
Han var en mester og hvis du ikke har lest
den siste boken hans, skrevet da han var en
olding, så anbefaler jeg den på det varmeste.
"På Gjenngrodde Stier," er en underlig og enestående
bok. Les den.
HA EN GOD DAG !
fredag, juni 18, 2004
GOD WEEKEND !
Sender et dikt jeg leste i ettermiddag
av Herman Wildenvey.
TIL DIKTET.
Hvor diktets makt kan være selsomt stor!
Det griper, fanger, holder fast ideer,
det løfter billeder og adler ord,
og ordets tjener blir en edel seer.
Det vekker gjenklang fra den sinnets egn,
der steder møtes, tider sammenrinner,
og blir til trolldomsfulle adgangstegn
til alle hemmelige dyp og tinder.
Jeg følger diktet, når det flyver fritt,
som fikk det vinger og fløi bort fra tiden
med store drømmeberuste vingeslag....
Jeg hører menneskers og guders skritt
i livets lund for alle tider siden----
fra sangens skapelse til denne dag!
Interessant hvordan Wildenvey oppfattet
dikterens muse.
HA EN GOD WEEKEND!
torsdag, juni 17, 2004
GOD FREDAGS MORGEN !
Jeg liker Alf Larsen (1885-1967)
veldig godt. Han har skrevet en rekke
vakre dikt med motiv fra Tjøme hvor han
bodde mesteparten av livet.
I dag sender jeg et dikt av ham som jeg
har vansker for helt å forstå. Jeg har
lest det flere gang og det vokser i meg.
Håper du også vil finne frem i diktet.
LYKKEN.
Hvor skulle jeg få malt den lyse glans
av vatret perlemor og blek opal
som ligger utbredt over fjell og dal
en stille sommernatt omkring Sankt Hans!
Hvor skulde jeg få sagt den fulde lyd
av kvalfuld lyst og smerteblandet fryd
som toner ut av gjøkens sene gal,
mens nattevinden vifter ganske sval,
og gjøken galer, galer uten stans,
som blødte den ihjel av fryd og kval!
Det er jo lykken som har brutt sig frem
med stille vold av allnaturens gjem
for å få sagt hvad alle hjerter vet
om elskovs fryd og kval i evighet,
men som en mennesketunge ikke kan
og ikke makter, ikke vil og tør
si ut, fordi den vet at elskov dør
når alt er sagt, når hun og han
har sett for dypt i lystens salighet.
Og derfor må den gripe til det vand
som lyser nu så blankt mot skogens mørke rand
og si, det er en tåre som er faldt
fra mine øyne i den myrtekrans
jeg holder nu i fanget på mitt kne,
og kan for tårer ikke mere se,
og må la gjøken si det alt....
Og derfor må den be den lyse natt
innhylle alt i dette irisskjær
hvori vi ikke vet om gry, om kvell er nær,
om lykken er en tapt, en funnet skatt.
Og derfor må den la så stor en fred
fra stjerneløse hvelv bli senkt herned
og legge over lengslens dunkle land
med livets fylde over all forstand
det gådelys hvori den hyller inn
den store lykkedrøm som gjør oss blinn,
hver gang vi hører sommergjøkens sang.
HA EN GOD DAG OG EN GOD WEEKEND !
onsdag, juni 16, 2004
GOD TORSDAGS MORGEN!
Herman Wildenvey, den gamle skøyeren,
hadde sans for kvinner og situasjoner
som her - en stille sommerkveld - da
stillheten plutselig blir brutt --- men
la Wildenvey selv fortelle det.
GJENNEM HAVEN.
Det er deilig lys sommernatt.
Blomsterduft og stjerner alle vegne….
Der pusler et vindpust i et rosenkratt.
Allting er idel sommernatt.
Sommernatt.
Der er et par i haven,
et par av sitt slags,
som taler sakte sammen.
De hvisker i stor himmelhøi stillhet
om noe besatt vidunderlig noe….
Stemmene blir litt høiere,
stiger op nedenfra rosenleiren
som den sakteste sommernattsmumlen.
Men så skjærer det plutselig,
pikeaktig lattermildt,
igjennom og over og under all optenkelig
sommernattstillhet:
Det skulle bare mankere blott,
ikke mer kyssing,
gå hjem og legg dig,
og bred over dig en hyssing.
Og så er det simpelthen
himmelhøi stillhet igjen,
og deilig, lys sommernatt.
Der pusler et vindpust i førbemeldte
rosenkratt.
KANSKJE DETTE DIKTET BRINGER MINNER TILBAKE?
HA EN GOD DAG !!!
tirsdag, juni 15, 2004
GOD ONSDAGS MORGEN!
Jeg synes Einar Skjæraasen
passer bra for denne onsdagen..
HER.
Her vil mi vise kvitre,
her vil min høgsang bo.
Lyse er alle lunder,
fordi det var her ho lo.
Her vil mitt vedmot tone
ut i all evighet.
Mørke er alle skoger
fordi det var her ho gret.
Her er mi gode kjelde,
her er min muntre bekk.
Her dufter alle stier
fordi det var her ho gjekk.
Her vil je gå og prise
dagen når sola glar.
Her vil je signe landet,
fordi det var her ho var.
HA EN GOD DAG !
mandag, juni 14, 2004
GOD TIRSDAGS MORGEN!
Jeg har mange diktsamlinger i mine
hyller også en rekke med "noe av hvert."
Der fandt jeg idag Allsangsboka Nr. 2
for Skole og Fritid av Melvin Simonsen,
gitt ut i 1950. Pris kr. 10 !!!!!!
"Litt av hvert,ja." Her sender jeg først
en vekselsang mellom Lars og Marit.
Deretter et dikt om lykken.
LARS OG MARITS MOSSAHAUGEN.
Lars: "Æ og hu Marit vi hadde ei stua,
Plassen fødde knapt ei høne og ei ku."
Marit: "Reven tok høna og lensmann tok kua,
Lars og æ til stua ryggen måtte snu."
Lars: "Og jora hu var lita, og stua hu var skral,
Om sommer'n var a luftig, men om vinter'n var a kald."
Marit:"Men likevel så var det så tunge skritt å gå,
Til fjerne lande seile over bøljarna blå."
Lars:"Lars og hu Marit, når reisen er omme,
Bygger sæ ei stua som er stor og gild."
Marit: "Ønsker både lensmann og rev velbekomme
Vi får kyr og høna, så mange som vi vil."
Lars: "For over i Wisconsin, det store, rike land,
Skal fattig Lars fra Mossahaugen bli en holden mann."
Marit:"Men likevel så er det så tunge skritt å gå,
Til fjerne lande seile over bøljarne blå."
Husk- hver annen nordmann reiste til Amerika.
Ikke noe land ga så mye av sin befolkning til
Amerika som Norge - med unntak av Irland.
50 % av alle nordmenn reiste ut. Det merkelig er
at ved folketellingen i USA i år 2000 ble den norsk-
amerikanske befolkningen registrert til
4.5 millioner. Det SAMME antall som nordmenn i Norge!
\\\\\\\\\\\\\\\\\Her kommer et dikt av Danske Charles Gandrup om
LYKKEN.
Lykken er ikke Gods eller Guld,
Lykken er ikke Storhed og Ære;
Lykken kan selv i den ringeste Vraa
Arbejdets Frugter paa Bordet bære.
Lykken har Rod i det ærlige Sind,
Lykken er Nøjsomheds rige Broder:
Lykken er: altid at være sig selv,
aldrig trælbundet av Livets Goder.
Lev ej i tomme Ønskers Rus,
drik ej Misundelsens bitre Bæger!
Rigere Fryd vil du fange, naar ret
andres Glæde dit Hjerte Kvæger.
Lykkeligst den, som har Fred med sig selv,
Fred med sin Gud og Fred med sin Næste!
Gaar det i Verden saa op eller ned,
han har af Lykken dog fundet det bedste.
Gode visdomsord!
Og med det,
HA EN GOD DAG!
søndag, juni 13, 2004
GOD MANDAGS MORGEN !
I dag et dikt av Ragnar Hovland.
MØTE.
Den gongen for lenge sidan
då Vårherre og Sankt Peter
gjekk rundt på jorda,
møtte dei ein dag beltedyret.
--Kva er du for ein underlig ein?
sa Sankt Peter.
--Eg er eit beltedyr, sa beltedyret.
--Velsigna vere du blandt dyr,
sa Vårherre.
Då beltedyret kom heim,
bestemte det seg for
å ikkje seie noko om dette,
for misunninga var stor på jorda
alt den gongen.
Så sant, så sant.
Her kommer Gustav Munch-Pettersen
med et merkelig og vakkert dikt.
BØN.
Magter, som styrer Himlen og Jorden
Solen og Stormen og Havet,
Magter, som styrer, usynligt for Blikket,
Menneskenes Færden og Liv,
Magter, som styrer, usynligt for Sjælen,
Trældom og Nød, skælvende Glæde,
Krige og Rædsler, Skænsel og Synd,
Magter, jeg tigger i Pine,
giv mig Lys for mit Virke,
Mager, lad mig ikke dø unyttig,
Mæktige, brænd Eders Mærke
dybt ind i mit vaklende Sind.-
HA EN GOD DAG OG EN GOD UKE!
torsdag, juni 10, 2004
GOD FREDAGS MORGEN!!!
JUNINATT
Og det er juninatta
høgt over skog og fjell.
Og det er grøne lunder
der mørket itte fell.
Og itte får jeg sova,
og itte vil je hell!
Og det er midnatt-stønna
som har så luftig lin
og stryk i lyse enger
og dynker dem med vin.
Og alle blømer anger,
og alle auger skin.
Og itte kan jeg lover,
og itte vet je bud
for alt som gror og yrer,
syg saft og fanger skrud.
Jeg bare lever i det
og kjem på namnet Gud.
Og det er gammel-kvenna
som mørkner ved en bekk
og mæl om folk som for her
med påså og med sekk.
Du søv i natt, du møller,
men dotter di er vekk.
Sarr siriser i graset,
syn talatrost i li,
jeg har mi eia vise:
--Sov godt og lenge, møller,
hos me' er dotterr di.,
Det flyg inn vers åt visa
--som blomsterstøv med vind.
Og du er i dem alle,
frå de' flyg versa inn
så fort som jeg dug synge,
så djupt som je har sinn.
Je er så gla og bange.
Je er så redd med ett
for veke frivil-venger
og duft og spindel-nett.
Det står e bjørk i skogen,
men lauvet skjelv så lett.
Det står e bjørk i skogen,
og lyse krona svell
og sitrer om en lengsel
som lyt få vera tell.
-------
Nei, itte får je sova
og itte vil je hell!
HA EN GOD DAG!
onsdag, juni 09, 2004
GOD TORSDAGS MORGEN!
Jeg liker Inger Hagerup.
Det er alltid et uventet poeng
i diktene hennes. Bare se på dette
diktet om Løvetannen. Jeg er sikker
på at diktet har en uventet konklusjon
og vil kalle på smilet. Så kos deg!
Løvetannen.
Der står en liten løvetann
blandt andre løvetenner
i bakken på et åkerland
og blomstrer så den brenner.
Den har slått ut sitt gule hår
på toppen av seg selv.
For av en bustet knopp i går
er det blitt blomst i kveld.
Nå er den sterk og stri og vill,
en riktig løvetann,
og strekker kry sin lille ild
mot solens kjempebrann.
Hvor stolt og gladelig den gror!
Men like nedenfor
står en sørgmodig eldre bror
og feller hvite hår.
Slik, venner, farer livet med
all verdens løvetenner.
Først blir de ild, så blir de sne,
og siden gamle menner.
HA EN GOD DAG!!!!!
(p.s. HAR DU HUSKET Å SENDE EN EPOST TIL VENNER OM
DAGENSDIKT.BLOGSPOT.COM? )
tirsdag, juni 08, 2004
GOD ONSDAGS MORGEN!
Henrik Ibsen er jo en av verdens-
litteraturens store mestere og hans
dramatiske skuespill er på scener verden
rundt hver eneste dag. Han skrev en god
del dikt også. Noen av dem perler - som
Terje Viigen. Andre så som så.
Jeg satt og leste i diktsamlingen han i dag
og fandt dette diktet. Sammenlign det med
gårsdagens dikt om "Sæterjenten."
Litt av en forskjell. Personlig liker jeg
gårsdagens dikt best.
HØJFJELDSLIV.
I dalen er der sommernat
med lange skyggers slør;
i højden går om bergvæg brat
en sjø for kveldens bør:
der vælter skyens bølger grå,
og intet syn når op
til jøklen, som i dagen lå
og vidt udover bygden så,
med solguld om sin top.
Men over tågebølgers brand,
i glans af guld og rav,
der højner sig et fredlyst land,
lig øflok spredt i hav.
Den store fjeldfugl sejler slig
som skibet videst ud,
mens tinders rad bag jøkelflig
står, hærkledt troldefylking lig,
og truer vest mot Gud.
Dog se, derborte sel og kve
i slør af fonnens bræm!
Der blåner fjeld, der glittrer sne
omkring det stille hjem.
Det er en verden for sig selv,
Og folket er som den,--
fra bygden skilt ved urd og elv,
det har et større himmelhvælv,
og bedre sol til ven.
Se sæterjenten lydløst stå
i glød og skygger svøbt.
Den alvors-alf, hun stirrer på,
har intet ordlagt døbt.
Hun ved ej selv hvor langt han vil,
så lidt hun ved hans navn;
men under lur og bjældespil
det bæres bort i solfalds ild;--
mon tro, der findes havn?—
Det er så kort, dit højlands liv
på sætervold ved bræ;
snart foldes snevejrs-kåben stiv
udover sel og kve.
Da sidder du ved ovnens kul
i vintrens vante færd;--
men spind du trøstig hamp og uld:
et syn på højfjelds-kveldens guld
er vel sin vinter værd.
Så som så ja! Men,
HA EN GOD DAG !
mandag, juni 07, 2004
GOD TIRSDAGS MORGEN!
Kanskje litt fra nasjonalromantikken's
tid vil smake litt i dag? Her kommer
Jørgen Moe's dikt om en sæterjente som
går i fjellet og lenges. Å ja sann!
PÅ SOLEN JEG SER!
På solen jeg ser: det lider alt frem,
snart er det ved høymessetide,
o den som en stund fikk ønske seg hjem
blant folk som på kirkevei skride!
Når solskiven stiger litt, så den står der
midt over skaret i kammen,
da vet jeg i dalen klokkene går,
da ringer fra tårnet det sammen.
Mens ene jeg går i ødslige fjell
og kun hører bjellene klinge,
står jentenes flokk med søljer og tjeld
på vangen hvor klokkene svinge.
Nå kommer vel Odd i susende trav
som ellers på Elgsblakks-ryggen;
han klapper dens hals, han lett springer av
og binder den henne i skyggen.
Han vender seg alt, men stanser dog litt,
og taler og fløyter til folen;
og så går han inn med mandige skritt
og setter seg framme i stolen.
Han luter seg ned og beder sin bønn
og hever så atter sitt øye—
men hvorhen da blikket pleier i lønn
å glide – det huser jeg nøye!
Det nytter ei stort å tage sin bok
og synge i heien sin salme;
mitt loft er for høyt, og her er det dog
som tonene bleke og falme.
O’ den som idag fikk blande sin røst
med hans og de øvriges stemme!
Gud give at snart det lakket mot høst,
Gud give jeg ater var hjemme.
Det er ikke greit når man er forelsket
og lengter!!!!
HA EN GOD DAG !
søndag, juni 06, 2004
GOD MANDAG MORGEN!
I blandt finner jeg et dikt jeg må tenke
litt mer på før jeg skjønner hva dikteren
egentlig hadde på sinne da han skrev det.
Det er liksom om diktet bare nølende gir
fra seg meningen. Her er et slikt dikt.
Gunnar Reiss-Andersen (1896-1964)
FORGLEMMEGEI.
En gammel erfaren have
har grønne kroker og kover
som du må stanse ved lenge--,
nølende bøye deg over,
hvis du vil se hva som skjuler
seg under usynglighetskapper
som solen iblandt river hull i,
men skyggenene lapper og lapper.
Der åpner seg skjulte små huler
for enden av skyggeblå stier--,
huler med hensortnet gull i
og blodspor som ligger fra gammelt
i mosen som brunt støv og tier.
I min erfarne have,
men skjult i en skrinn grønn eng
under en skimlet stamme
ser jeg erindringsblomsten,
den luftblå forglemmegeien--,
men her står den hvit og streng
under en dødsdømt stamme
ved enden av skyggeveien.
Blåst ut er dens luftblå flamme
som hvisket sitt: --Glem meg ei!
Hvit, med et helt sluknet ansikt
står den og ser på meg.
I gamle erfarne haver
finnes der vekstkolonier,
bortgjemte utvandrerskarer,
som nesten har glemt sitt sprog.
Det er nok sitt navn de sier
der hvor de så sporløst farer,
de villfarne akeleier
samt nellik og stemorsblomster
som vandret de lange veier
i emigrantenes tog,
men arven av gull og farver
er skatter som ikke varer
på vandringen. Vekstene sier
sitt navn, men med falmet stemme.
Og her står endringsblomsten,
den luftblå forlemmegeien,
som nu er blitt hvit. Den tier
ved enden av skyggeveien.
Jeg tror at det klarblå kravet
i navnet: -- Forglem-meg-ei,
kunne jeg overhøre--,
som sus av blå dråper i havet.
Men denne forglemmegeien
trygler og ber meg ikke
om svar. Intet ja og nei
krever den. Snehvit står den
og taler med ingen stemme
om en forglemt erindring
som isklart erindrer – meg.
HA EN GOD DAG OG EN GOD UKE!
fredag, juni 04, 2004
GOD LØRDAGS MORGEN !
Siden jeg ikke sendte noe dikt for
mandag, får jeg sende et lite dikt
jeg fandt av Arne Garborg. Jeg
synes liksom det passet på situasjonen
i Irak.
DEN MAKT SOM VINNER PÅ VERDI.
Ja, lat oss strida og lat oss tru
og byggja med tankar ei bivrande bru.
Og byggja med tankar ei bivrande bru
til den heilage høge framtid.
Me lever midt i ei villmannstid
med blinkande knivar og nevestrid.
Med blinkande knivar og nevestrid
og livet er som ein blodraum.
Men vita skal me og vona visst,
at ånd må vinna på troll til sist.
At ånd må vinna på troll til sist,
og vit på den varge-villskap.
Så lat oss tru og strida som menn!
For trui er, som skrive stend.
For trui er, som skrive stend,
den makt som vinner på verdi.
Ja, la oss endelig håpe det.
HA EN GOD WEEKEND!
torsdag, juni 03, 2004
GOD FREDAGS MORGEN!
Emil Boysen, født på slutten av 1800 tallet
var en merkverdig dikter. Kanskje litt for
mye fokusert på livet og endeligheten etter
min smak. Men med interessante ordsammenstillinger
og stemninger.
I dag sender jeg et lite dikt av ham som heter
RAST VED RINNENDE VANN.
Trett er vort hjerte ikke,
men dagen er blitt til kveld.
Vi stanser. Gjennem vor taushet
toner vannenes væll.
Vi hører i elve-susen
at evigheten er nær.
Vi fødtes til jorden.Vi møttes.
Vi hadde hinannen kjær.
"Om litt kan vi intet høre
-- dette er Alt vi vet.
Vannet skal videre bruse
gjennem all evighet."
HA EN GOD DAG !
onsdag, juni 02, 2004
GOD TORSDAGS MORGEN.
Hvor blir ukene av?
Juni allerede.
Jeg leser fremdeles i den gamle
diktsamlingen min og i dag fandt
jeg et finsk dikt skrevet av
Y. Koskinen.
Dette som en avveksling.
FINSK FOLKESANG.
Dold mellan furorna ligger min koja,
djupt i den finska skogens ljuvande sus.
Høgt øver topparna resa sig bergen,
blånande skønt uti morgonens ljus.
"Hoi lari, lari la, hoi lari, lari la!"
Susa ditt svar, du min finska skog.
Långt in i skogen hørs gøken besjunga,
flitigt och ømt, hur skøn hans maka er,
Klangen av vallhornens dallrande toner
når mine øron från fjerran och ner.
"Hoi lari, lari la, hoi lari, lari la"
Susa ditt svar, du min finska skog.
Det er min egen ande, som talar,
talar med finska skogens djupa røst.
Derføre kan jag ej styra min tunga,
sjunga jag vill ur mitt fulla brøst.
"Hoi lari, lari la, hoi lari, lari la.!
Susa ditt svar, du min finska skog.
Joda. Vi har jo "Finnskoger" i Norge også.
Merkelig foresten hvor denne svensk-finske
sangen i språget er lik vårt eget.
HA EN GOD DAG !
tirsdag, juni 01, 2004
GOD ONSDAGS MORGEN!
Jeg har en del diktsamlinger fra gamle dager
jeg ser litt i fra tid til annen. Det hender
jeg finner noen perler eller dikt jeg liker.
Her er ett av P. A. Jensen.
SOLNEDGANG.
Nå glider solen bak fjellet ned,
nå går den til hvilke i voven,
der er en drømmende salig fred
på berg, i dal og i skoven.
Og som den synker, en stråleglans
den spreder over det hele;
det er dens funklende minnekrans,
det er dens ettermæle.
O Gud, når du i min aftenstund
meg unner å gange til hvile,
da lad meg skue før siste blund
din nåde mitt verk tilsmile.
Da solen dalte, en stjerne gikk
med glans fra dypeste dunkle;
la Herre. så for mitt bristende blikk
en evighetsstjerne funkle.
HA EN GOD DAG !
