left lapel  
bow tie


Dagens Dikt

Et daglig dikt til glede.


onsdag, desember 31, 2003
 
GODT NYTT ÅR
ønsker jeg alle dere som leser Dagensdikt.

For den første dagen i 2004, sender jeg
et par dikt av Piet Hein.

NYTÅRSØNSKE.

Jeg ønsker for det nye år,
at alle ord tilbagefår
den uforvexelige klang,
de åpenbart har haft engang.

Så fred blir fred, og ven blir ven,
og tillid tryg engang igen,
og alle ord hvergang de lyder
betyder just hva de betyder.

Det går mot lysere tider. Et par tre uker ute
i Januar og LYSET begynner å komme tilbake.
Det er nok det Piet Hein tenker på her:

VINTERNATTESOLSKIN.

Jovist er det nat i verden.
Jovist er det mørkt i himlen.
Jovist vandrer solen sin under-
jordiske nattevej.

Og dog kan jkeg ikke sove
for lys gennem lukkede øjenlåg
fra blændende solreflexers
spøgende natteleg.

For solen skinner på månen,
og månen skinner på sneen,
og sneen skinner på loftet
og loftet skinner på mig.

Et godt, fredfyllt år med god helse
ønsker jeg dere alle.
Stein Erik Skoug.






tirsdag, desember 30, 2003
 
GOD ONSDAGS MORGEN - DEN SISTE DAGEN I 2003.

Nå på hellet av et år sender jeg et dikt
av Wladimir Solovjeff (1853-1900)
i gjendiktning av Andre Bjerke.

IMMANUEL.

Den svant i tidens mørke, denne time
da jorden selv, av mennesker forødt,
drakk himlens budskap inn – i den sublime
og stille stund da Gud-i-oss ble født.

Og mangt er siden sunket hen i mulmet.
Mot himlen ser nu ingen konger mer,
og ingen hyrder ser en stjerne ulme
mens engler synger at et under skjer.

Men aldri sletter tiden ut det store
som siden da består mysteriøst,
og i ditt eget indre fødes Ordet,
som denne natt i krybben ble forløst.

Ja, Gud er i oss! Ikke i de fjerne
og grenseløse verdners avgrunnsgys
og ikke mer i flamme, storm og stjerne
og ikke mer i drømmens skumringslys.

Her er han – nu ! Hver dag som glir forbi oss
som grå, bekymret hverdag, tar vi del
i kjærlighetsmysteriet: Gud-i-oss.
Alt ondt er maktløst. Evig er vår sjel.

Evig - evig er vår sjel.

Jeg ønsker dere alle ett Godt Nytt År.
Det er nå et år siden jeg begynte dagensdikt.
I løpet av dette året har nå over 10.000 personer
lest diktene. Dette synes jeg er veldig hyggelig
og jeg hører veldig gjerne fra dere direkte med
forslag til dikt. Min e-post addresse er:
gaapaa@yahoo.com
vennlig hilsen,
Stein Erik Skoug.






mandag, desember 29, 2003
 
GLEDELIG JUL TIL DERE ALLE NÅ I ROMJULEN.

Selskapstid og forkjølelsestid. Jeg håper ikke
smitten som "alle" synes å ha sprer seg videre.
God bedring til de som har svineriet - inkludert
meg selv.

Tor Jonsson, denne underlige dikteren fra
fjellbygda Lom, som også Olav Aukrust kom fra,
skrev få men viktige dikt. Her kommer ett av dem:

ORDET

Kva hjelper det å syngje
som elv i det aude?
Kva hjelp det å kyngje
med klokker for daude?

Kva hjelp det å skapa
all venleik i verda,
når Ordet lyt tapa
for svolten og sverda?---

Slik undrast og spør vi
i modlause stunder.
Men hugse det bør vi:
Eit ord er eit under.

Dei gløymest dei gjæve,
og alt det dei gjorde.
Men livet er æve,
Og evig er Ordet.

HA EN FORTSATT GOD DAG !






tirsdag, desember 23, 2003
 
GOD JUL ønsker jeg alle dere som jeg håper
har glede av å lese Dagensdikt.
I dag sender jeg et dikt jeg har skrevet ned
etter hukommelsen. Vi lærte jo en masse sanger
utenatt da jeg var ung. Det meste sitter igjen.
Så også med denne sangen selv om annet vers
er litt uklart. Jeg håper dere tilgir det.

Så ønsker jeg dere en fredelig jul med familie og
gode venner og husk å gi til Frelsesarmeen når
dere går forbi kurvene.

Å JUL MED DIN GLEDE !

Å jul med din glede og barnlige lyst,
vi ønsker deg alle velkommen!
Vi hilser deg alle med jublende røst
ti tusene ganger velkommen.
Vi klapper i hendene, vi synger, og vi ler
så glad er vi, så glad er vi,
vi svinger oss i kretsen og neier.

De Østerlands vise en stjerne de så
vi vet jo hvorhen de skal fare
For vi ville også til Betlehem gå
og eder på reisen ledsage.
Vi klapper i hendene, vi synger, og vi ler
så glad er vi, så glad er vi,
vi svinger oss i kretsen og neier.

Så rekker jeg deg nu med glede min hånd
kom skynd deg og gi meg den annen
så knytter vi kjærlighets hellige bånd
og lover å elske hverandre.
Vi klapper i hendene, vi synger, og vi ler
så glad er vi, så glad er vi,
vi svinger oss i kretsen og neier.

GOD JUL-
(Jeg er tilbake på mandag.)








mandag, desember 22, 2003
 
GOD TIRSDAGS MORGEN.

I førjulstravelheten blir det vel vanskelig å
ta seg en skitur, men jeg fandt denne fine
"skiløper visa" til Margrethe Munthe og sender
den med et spark i baken til all den fete
ungdommen vi har som ikke gidder å ta seg en tur.
De vet ikke hva de går glipp av.

Skivise av Margrethe Munthe:

Jeg snører min sekk,
jeg spenner mine ski,
nå lyser det så fagert i heien.
Fra ovnskroken vekk !
så glad og så fri
mot store hvite skogen tar jeg veien.

I fykende fei
jeg baner meg en vei
blandt vinterkledde stubber og stener.
Den susende vind
meg stryker om kinn,
og sneen drysser ned fra lave grener.

De vinger på fot
gir liv og lyst og mot!
Nå stevner jeg mot høyeste tinden!
Alt tungt og alt trått,
alt smålig og grått,
det stryker og det fyker vekk med vinden.

Og når jeg så opp,
og skuer jeg fra topp
den lyse dal med skoglier blandet,
da banker mitt bryst,
jeg jubler med lyst:
Jeg elsker, å jeg elsker dette landet !

HA EN GOD DAG !







fredag, desember 19, 2003
 
GOD MANDAGS MORGEN !

Piet hein, "grukkens" far og poet
har skrevet et deilig dikt til Norge.
Jeg vet at vi nordmenn føler på samme
måte overfor Danmark og de danske.


NORGE I DANMARKS HJERTE.

Vi som har hjemme på jorde,
som ikke kan sige nej-
dær hvor vi graver, gror det,
dær hvor vi vil, går vej!-
hvad ret har vel vi til at elske
et stenland, hvor stridig trods
har vristet et hjem af fjelde,
som kun er til lyst for os?

Og dog: under vore vilkår
for livets kår har vi stridt.
Vi gemmer et smil bag smilet,
som ikke er bare blidt.
Og mærker vi sindets varme
så nær under Norges fjeld,
så mødes to folk som strømme
rundet af samme væld.

Vi fra de tætte egne,
landet som er en by,
møder en mistet stilhed,
mærkelig nær og ny,
læsker hos gæstfri frænder
et savn som lå manet ned:
savnet af menneskets tabte
helhed og enkelhed.

Norge står frem i vort hjerte,
det frieste syn at se:
et væsen i øde vidder,
jøkler og evig sne.
En pige på elvebredden
blandt stenrøjs og enerkrat
stigende skumvåd af fossen
klædt i den lyse nat.

Hvis Norge ikke var Norge,
så måtte i drøm og digt
vi fable os frem og elske
et frændeland netop sligt-
et land med vort eget i evigt
bevægende vexelspil.
Danmark var ikke Danmark,
Hvis Norge ikke var til.

HA EN GOD DAG !





torsdag, desember 18, 2003
 
GOD FREDAGS MORGEN.

Den geniale danske "gruk" poeten Piet Hein
skrev også mange gode dikt.
Her er ett av dem - hvor det kan passe å sette
inn Norge i teksten istedenfor Danmark.
Diktet passer for begge land, og vel for
alle land i Norden.

SNEEN OG DEN LYSE NATT

Vi er en del af Danmarks land
spredt ud om hele jorden.
Vi bærer med til fremmed strand
det lille land I Norden.

I ørkensand, i tropekrat
har børn af Danmark hjemme,
men sneen og den lyse nat
dem kan vi aldrig glemme.

Den lyse nat med skær i nord
hvor sommersolen ulmed.
Den tavse sne på trær og jord
i vintermorgenmulmet.

De tætte fnug, som faldt så blidt
og bed så koldt i kinden.
Det troldske lys om hyld i hvidt
i sommernattevinden.

Den lyse natt – det klare hvælv
som møder os i mindet
den er et tegn for Dabnmark selv
dets åbenhed i sindet.

Den stille sne – den hvite fred
omkring vor barndoms banke
den er et træk vi kendes ved
en svalhed i vor tanke.

Det åbne sind, den svale ro,
så god en arv at gi os.
De bar os vidt. Vi blev dem tro.
De to er Danmark i os.

Hvor fjærnt omkring vor kurs er sat,
vi lyder Danmarks stemme,
for sneen og den lyse nat
dem kan vi aldrig glemme.

HA EN GOD DAG !





onsdag, desember 17, 2003
 
GOD TORSDAGS-FØR- JUL.

Jeg er nettopp kommet tilbake fra
besøk hos kjendte og innkjøpstur i London.
Deilig å være i London i førjulstrafikken med
livlig folkeliv og språk fra alle verdens kanter.
Av en eller annen grunn hørte jeg ikke norsk.
Derimot var det flere svenske som kom innen
hørevidde.

I dag sender jeg et dikt som jeg forstår er blitt
veldig populært. Likevel er det sikker mange som
ikke kjenner det og derfor sender jeg det.
Diktet er fra den nye diktsamlingen "ENKLE DIKT,"
av Johann Grip:

Barn
har en egen måte
å bruke språket på.
I barnehagen der
sønnen min går,
blir de for eksempel "henta".
Sunniva, du er henta! roper
de, når for eksempel Sunniva
blir hentet, og Sunniva
slipper det hun har i hendene
løper hvinende
nedover skråningen
rett
i armene på den
som står ved porten
og er kommet for å hente.

Når også jeg engang
for øye på
at noen står i porten
og skal hente meg
da håper jeg
at det vil skje

nøyaktig slik.

HA EN GOD DAG !










fredag, desember 12, 2003
 
GOD LØRDAGS MORGEN OG GOD WEEKEND.

Mandag og Tirsdag er jeg i London så jeg kommer tilbake
først på onsdag.

I dag sender jeg et lite dikt avHans Børli.
Jeg synes det passer bra for dagene vi har nå
her omkring Mjøsa med bartfrost og korte dager.

KJÆRLIGHETSDIKT ETTER FROSTNETTENE

Denne lille uro
i rimhvite skoger:
Et rådyrhode
speilt i ila
i demringens matte tinn-lys.

Men vinteren har allerede låst.
En skygge av liv
formørker et øyeblikk
speilbildet av froststjerner
i nattisen.

Så løfter dyret hodet
og lytter, værer
etter rennende vatn...

HA EN GOD DAG OG EN GOD FØRJULS WEEKEND.





torsdag, desember 11, 2003
 
GOD FREDAGS MORGEN !

Jeg fortsetter med et dikt fra Littauen i gjenndiktning av
Odd Abrahamsen.

Et dikt av Judita Vaiciunaite:

JORDEN AV OLIVENTRÆR
PONTE VECCHIO i Firenze.

Skru opp den grønne sjalusien, som på et maleri
mor Arnos vann,
skru av den lille grønne lykten
over det sirlige bordet,--
dagen gryr i Firenze,
selv om det regner,
selv om også lenestolens
gamle grønne fløyel er falmet;
gjør din drøm virkelig-
skru opp den grønne sjalusien som på et maleri
mot Arno dyp,
hvor broens gamle buer med kameer
og edelstener speiler seg;
de narkomane har dratt sin vei,
og det er stille ved fengselet,
bare Cellini's byste
følger deg gjennom regnet;
skru opp den grønne sjalusien som på et maleri
mot Arnos tåke,
mot broens grønnlige omkrets så underlig kjendt,
for de rødhårede kvinner fra renessansens bilder
kan stanse regnet
med smilet,
for regndråpene forsvinner med luttens klanger
og du er lykkelig....

HA EN GOD DAG!





onsdag, desember 10, 2003
 
GOD TORSDAGS MORGEN !

Det er litt tidlig på onsdag morgen at jeg sender
Dagens Dikt for i morgen, torsdag.
Det bare passer seg sånn for meg i dag.

Jeg sender to dikt for torsdagen.
Først et GRUK av Kumbel Kumbell.

Hvad er saa lifligt og sødt et behag
som at vågne og se en gryende dag
grene mod ruden nikkende,
og høre sit hidsige vækkerur
endnu fordybet i nattens lur
tikkende, tikkende, tikkende-
og kækt kommandere sin mødige kropp:
Så er det morgen ! Så står vi opp !
Og så blive liggende.

og et dikt av Claes Gill:
ET BARN SER JULETREET.

Gran og glitter ---- hjærter, kunstferdig flettet
av blankt papir --- de selsomme kloder i rødt
og sølv, uvirkelig skjøre! -- I sind, rettet
mot harde facts, stiger et fjernt rop: Forødt

er et liv i flukt fra mirakler og spill
med illusjonistisk stoff!--Ja, livets gang,
lik drypp fra et nedbrændt lys, stivnende til,
har hærdet oss vel, venner.--Men i din sang

du lille, har ordet og tonen en glans
av tro, og treets flitter og billige pryd
speiler sig edelt og dyrt i ditt øie;byd
op!du små - til restens mysteriøse dans.

HA EN GOD DAG !






tirsdag, desember 09, 2003
 
GOD ONSDAGS MORGEN!

Jammen er det mørkt om dagen, men en av
de tingene som hjelper nå i mørketiden er
alle lysene som brenner i hjem, i forretninger og
på kontor. Det lover lysere tider.

I dag sender jeg et dikt av D. H. Lawrence,
gjendiktet av Per Olav Kaldestad.
(Kanskje enkelte kjenner seg igjen?)

PARFORHOLD.

Bryr du deg ikkje om meg? sa ho bittert.

Eg gav henne speilet, og sa:
Ver så snill og vend deg til rette vedkommande!
Ver så snill og henvend deg til hovudkvarteret!
I alle viktige kjenslespørsmål
er du så god at du går direkte til overkommandoen!
Så gav eg henne speilet.

Ho ville ha knust det mot skallen min,
men ho fekk auga på sitt eige speilbilde
og sat henført i to sekundar
mens eg flykta.

HA EN GOD DAG!





mandag, desember 08, 2003
 
GOD TIRSDAG MORGEN!

I dag sender jeg et lite dikt fra Litauen.
Dikteren heter Marcelius Marinaitis.

FRAGMENT

Poesi
taler til dem
som forstår mer
enn
der den kan utsi.


Poesi
er også for dem
som
uttrykker forakt,
også for dem
som ikke kan tale
eller
er blitt
glemt.

Poesi
slynger seg ut
både for dyrene
og for solsikkene
og for sommerfuglene,
og for den grytidlige
kloke
fugleflokk.

HA EN GOD DAG !





lørdag, desember 06, 2003
 
GOD MANDAG MORGEN !
Rakørretten var deilig - og det var drammen også !
Tusen takk !

I dag sender jeg et dikt av Hans Børli:

MYRULLA PÅ LOMTJENNMYRENE.

Skulle jeg, mot formodning,
bli salig
og komme i de saliges boliger,
da skal jeg si til erkeengelen:

--Jeg har sett noe
som var hvitere enn vingene dine, Gabriel !

Jeg har sett myrulla blømme
på Lomtjennmyrene

heime på jorda.

Og med det, en god begynnelse på uken.
HA EN GOD DAG !





fredag, desember 05, 2003
 
GOD LØRDAG OG GOD WEEKEND.
NYD RAKØRRETEN I GODT SELSKAP- SOM MEG!

Jeg fortsetter med den danske dikteren
Halfdan Rasmussen's fornøyelige Tosserier.

NOGET OM AT FINNE FORSTÅELSE.


Jeg danser med en pige
gennem salens tomme støj.
Jeg er en ganske lille mand,
men hun er svær og høj.
Hun kløver luft og røk og larm
med ord, som aldrig når mig.
Jeg konverserer hendes barm,
der nikker og forstår mig.

NOGET OM LIGE OG SKÆVE.

Vor jord består af jord i småpartier,
som kaldes stater eller kolonier.
De første har kultur og kultiverer
de sidste til de ikke eksisterer.

Hver stat består af folk delt op i klasser:
De rige folk og folkets brede masser,
civilfolk, kvindfolk, fodfolk og soldater
samt mandfolk, fattigfolk og demokrater.

I Danmark lever flere millioner
af verdens bedste mænd og børn og koner,
så resten av den store runde jord, som
de andre folk bebor, er knap så morsom.

I Tyskland f.eks. bor de tyske
som slår på tromme og er meget bryske.
De drikker øl og spiller Kejservalsen,
så alle for en bismarksklump i halsen.

I Frankrig bor de ekvivokke kvinder
samt deres mænd og mændenes veninder,
som frekventerer franske småhoteller,
hvor de benævnes mademoiseller.

I England har man tåge, kul og porter,
kaminer, miner, gentlemen og lorder.
Man spiser Bacon (han var lord b.la.)
så folk er kannibalske der i landet.

I Rusland lever russiske kosakker,
som ofte taler russisk når de snakker
og sejler rundt på floderne i pramme,
som russerne har bygget til de samme.

I U.S.A. er alle lige gæve
og lige lige, bortsett fra de skæve,
der siger uh til alt det supermanske
og derfor kaldes uhamerikanske.

Her slutter digtet. Er det så mærkværdigt
at diktet slutter nu hvor der er færdigt ?
Var andre lande osse værd at gæste ?
Hvorfor ? Vi ved jo dog vi er de bedste !

HA EN GOD WEEKEND!




 
GOD FREDAG MORGEN !

Danskene har et lynne og et humør som vi,
litt trege og alvorlige nordmenn, kan misunne.
Her kommer et par smådikt av den danske poeten
Halfdan Rasmussen. Jeg anbefaler hans bok
"Tosserier."

NOGET OM EN MÆRKELIG FAMILIE.

Konen lå i stekepanden.
Mannen sto i sausekanden.
Datteren, som var den værste,
sad i suppen med sin kærste.

Sønnen hang i lysekronen.
Tanten sov i grammofonen.
Og den gamle døve farmor
købte sig en hat af marmor.

Ja-ja. Og her kommer hans betraktninger
om Bergen.

NOGET OM MILJØPÅVIRKNING.

I Bergen er dagen
så regnfuld og grå,
at solen må vandre
med vandstøvler på.
Og månen må gå
med en bredskygget hat,
fordi det er regnvejr
hver eneste natt.

Hvert træ i den mørke
og regntunge by
har tagrende, regnslag
og sort paraply.
Og hunde og heste
og geder og får
bli'r født med galocher
og vandkæmmet hår.

Håper dette kaller på smilet nå i
mørketiden.

HA EN GOD DAG !





onsdag, desember 03, 2003
 
GOD TORSDAGS MORGEN !

Det er gått litt i tull her med dager osv.
Jeg må skylde på datasystemet som enkelte
ganger får hikke og ikke sender igjennom
det jeg skriver.

I dag kommer et av de tidlige diktene til
Bjørnstjerne Bjørnson, noe du kan se på
rettskrivningen. Han "fornorsket" skrivemåten
etter hver som han ble eldre.

Jeg sender dette diktet fordi jeg selv er
velsignet med et jevnt godt humør.
Så derfor, les det med glede.

DET GODE HUMØR

Jeg er så glad igrunnen
og visste det ei før;
det er som jeg har funnen
en venn, der var forsvunnen,
mitt prektige humør.

Det jublende forsoner
og stiger som en ild,
der opp i millioner
av stjernelys fortoner
ad evigheten til.

Og lette forbud skikker
det, dit min tanke vil.
Ti hvorsomhelst jeg blikker,
står vennehåp og nikker,
og minner iler til.

Men har jeg atter funnet
til Gud og venners håp,
så har jeg atter vunnet,
og kreftene, som stundet,
av gleden tager håp.

Jeg så den ei forinnen
den ut fra skog og fjell
kom hoppende som hinden,
kom luftende som vinden
en lummer sommerkveld.

O, hør, hvor allting svarer;
Velkomen hjem igjen!—
Kanskje det ikke varer;
men når så våren farer,
står spirene igjen.

HA EN GOD DAG !





tirsdag, desember 02, 2003
 
GOD MANDAGS MORGEN !

Jeg hadde ventet at jeg kunne sende dagens dikt på
dagensdikt.com i dag, men det tar tid - alt tar sin tid.

I dag sender jeg et dikt av J. S. Welhaven, (1807-1873)


MØLLERGUTTEN.

Møllergutten sad ved Kværnehuset
under Haukeliens Fjeld,
og han hørte der i Elvesuset
Hallingslaatten fra det dybe Væld.
Fossegrimmen sine Strænge rørte,
Skummet sprang og hvirvlede dertil;
Ingen uden Møllergutten hørte,
hvordan Elven gik med Strængespil.

Og han kunde siden med sin Bue
stryge Fossegrimmens Dands.
Aldrig før i Hytte og paa Tue
var der hørt saa gjevt et Spil som hans;
aldri gik der over Gulv og Enge
saadan Halling, som hvor han gav Klang;
men han har vel og med sine Strænge
gjort det silt i Laget mangengang.

Og der kom, hvorom han aldrig drømte,
skjønt han gik saa tankefuld,
Brev og Bud til ham fra den berømte,
vidt bereiste Mester Ole Bull.
Han, der turde selv ved Kongethroner
lade Slaatten over Strængen gaae,
han erindred, at dens bedste Toner
lød paa Fjeldet i en Hyttevraa.

Og da lod han Møllergutten bytte
denne Hytte med en Hal,
hvor vel fler end Tusind kunde lytte
til de underbare Toners Fald.
Møllergutten sad, som naar man stirrer
overbøiet paa et Elvdybs Pragt,
og som Broen, hvor man dvæler, dirrer,
saadan rysted Sædet ved hans Takt.

Men hans Spil var og som Fossefaldet,
der i stride Hvirvler gaaer,
og ved Spillet ble hver Tanke kaldet
did, hvor Fossegrimmen Harpen slaaer;
kaldet fjernt hen til de grønne Dale,
som har Kilder fra et snedækt Fjeld,
hvor vor Kunst i Toner som i Tale
altid finde kan sit friske Væld.

HA EN GOD DAG !




Home | Archives

Powered By Blogger TM
  right lapel